Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget
Referat • 3. september 2025 kl. 15.30
Indhold
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-09-2025
Godkendt. Tillægsdagsorden behandles efter punkt 8. Orientering om kommunale valgfag.
Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Astrid Ejlersen (A) deltog som suppleant.
Beslutningstema
Budgetopfølgning pr. 30. juni 2025.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At budgetopfølgningen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Der er foretaget budgetopfølgning på Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget område pr. 30. juni 2025.
Udvalgets forventede regnskab pr. 30. juni udgør 1.152,2 mio. kr. Set i forhold til et korrigeret budget på 1.132,5 mio. kr. giver det et forventet merforbrug på 19,6 mio. kr., heraf merforbrug på 5,0 mio. kr. på overførselsudgifterne.
Serviceudgifterne udviser et forventet merforbrug på 14,6 mio. kr., der fordeler sig således:
Dagtilbudsområdet med et forventet mindreforbrug på 4,1 mio. kr.
Skole og Uddannelse med et forventet merforbrug på 22,5 mio. kr. (Med kompensation af udgifter til Ukrainske elever udgør merudgiften 18,8 mio. kr.)
Familie, Børn og Unge med et forventet mindreforbrug på 3,8 mio. kr.
På Skoleområdet skyldes den forventede merudgift hovedsaligt segregerede elever, Ukraineudgifter samt merforbrug på mellemkommunale betalinger og befordring af skoleelever, herunder merforbrug på befordring på 1,9 mio. kr. fra 2024 der er overført til 2025.
Overførselsudgifterne udviser et merforbrug på 5,0 mio. kr., som vedrører øgede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste
Udvalgets budgetopfølgning opfylder dermed ikke kravet om en samlet balance mellem budget og regnskab.
Tiltag til budgetoverholdelse fremgår af budgetopfølgningen, vedlagte som bilag.
Direktionens anbefaling:
Økonomiudvalget har besluttet gældende fra regnskabsår 2022, at rammestyringen udmøntes ved at evt. merudgifter inden for et budgetområde søges finansieret indenfor det pågældende fagudvalg. Evt. merudgifter ved regnskabsafslutningen inden for fagudvalget overføres til fagudvalget til efterfølgende regnskabsår.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter som skyldes lovmæssige ændringer er beskrevet i tiltag til budgetoverholdelse og medtages som ansøgning til tillægsbevilling pr. 30. september 2025.
Kompensation af Ukraineudgifter behandles ifm. regnskabsafslutningen.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- Uddannelsesudvalget.
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-09-2025
Taget til efterretning.
Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Astrid Ejlersen (A) deltog som suppleant.
Beslutningstema
Takstoversigt 2026.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At forslag til takster på Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets område fremsendes til behandling af budget 2026.
Sagsfremstilling
I forbindelse med udarbejdelse af budgetmateriale til budget 2026 skal der til 1. behandlingen af budgettet foreligge en oversigt over udvalgte takster.
Vedlagte takster er beregnet på teknisk budget og der er følgende bemærkninger:
Dagplejen:
Taksten er beregnet på baggrund teknisk budget 2026 og indeholder derfor ikke regulering på demografi. Demografiregulering foretages efter indgået budgetforlig hvorefter takststigning mellem 2025 og 2026 normaliseres.
Svendborg Juniorklub:
Nedgang i antal børn i juniorklub betyder en takststigning fra 2025 til 2026 over almindelige prisfremskrivning. Juniorklubbens budget reguleres ikke i forhold til antal indmeldte børn.
SFO:
På grund af øget åbningstid i SFO, som følge af Folkeskolens Kvalitetsprogram, stiger taksten mere end almindelig prisfremskrivning. Taksten genberegnes på baggrund af indskrevne børn pr. 5/9-2025.
Efter indgåelse af budgetforlig for 2026 vil taksterne blive genberegnet som følge af de beslutninger der påvirker taksterne, herunder reguleringer af budget grundet demografi.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Taksterne indgår i det samlede budgetmateriale.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-09-2025
Godkendt.
Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Astrid Ejlersen (A) deltog som suppleant.
Beslutningstema
Administrationen orienterer om status på projekt Familiernes Hus.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune har i perioden 2025-2028 modtaget 4,5 mio. kr. fra Social- og Boligstyrelsen til etableringen af Familiernes Hus.
Initiativet udspringer af et nationalt fokus på tidlig indsats og forebyggelse samt et ønske om at styrke det tværfaglige samarbejde omkring småbørnsfamilier.
Familiernes Hus er et tilbud til familier med børn i alderen 0-6 år samt til kommende forældre. Målet er at skabe én fælles indgang, hvor familierne hurtigt og enkelt kan få adgang til støtte, samtidig med at faglige aktører arbejder tæt sammen om at skabe helhedsorienterede løsninger.
Arbejdet med etableringen skrider planmæssigt frem, og Familiernes Hus åbner for familierne den 1. september 2025.
Lokationen er placeret i Bydelshuset, hvor de fysiske rammer i et rum er tilpasset til formålet. Samtidig er den faglige organisering blevet udviklet, og tværfaglige teams er etableret på tværs af sundhedspleje, dagtilbud, PPR, socialrådgivning og med inddragelse af relevante civilsamfundsaktører.
Svendborg Kommune har desuden indgået samarbejdsaftaler med Region Syddanmark og lokale frivillige organisationer, så både de kommunale og de frivillige ressourcer bringes i spil på en koordineret måde.
For at skabe opmærksomhed om tilbuddet er der i samarbejde med kommunens kommunikationsafdeling udarbejdet informationsmateriale, som lanceres i september 2025 og målrettes både borgere, fagpersoner og samarbejdspartnere.
En væsentlig styrke ved at etablere Familiernes Hus som et projektfinansieret initiativ er, at det giver mulighed for gradvist at udvikle tilbuddet i takt med, at der opnås erfaringer fra praksis. Den løbende opfølgning og tilpasning sikrer, at indsatsen hele tiden tager udgangspunkt i familiernes behov og i de erfaringer, medarbejderne gør sig i det daglige samarbejde. Det giver en dynamisk proces, hvor læring og udvikling går hånd i hånd. For Svendborg Kommune betyder det, at man ikke alene får etableret et nyt tilbud, men samtidig styrker hele det forebyggende arbejde på småbørnsområdet. Det sker gennem en mere vidensbaseret, fleksibel og sammenhængende indsats, som på længere sigt kan danne grundlag for mere bæredygtige løsninger og bidrage til en varig styrkelse af den tidlige indsats i kommunen.
På udvalgsmødet orienterer administrationen nærmere om status for implementeringen
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Projektet er udgiftsneutralt for Svendborg Kommune, da Social-og Boligstyrelsen har tildelt Svendborg Kommune finansiering på 4,5 mio. kr., fordelt på en 4-årig periode. Bevillingen er dog underlagt en række regler for aflæggelse af budget, regnskab og rapportering til Social- og Boligstyrelsen. I opstartsfasen har det vist sig nødvendigt at udarbejde et revideret budget, da udgiftsfordelingen henover årerne ikke følger den oprindelige ansøgning. Der udestår derfor en opgave med at revidere budgettet og få det godkendt ved Social- og Boligstyrelsen, hvilket planmæssigt vil ske i løbet af 2. halvår.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Barnets lov
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-09-2025
Taget til efterretning.
Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Astrid Ejlersen (A) deltog som suppleant.
Beslutningstema
Orientering om tværgående opsamling på skoleudviklingssamtaler gennemført af Skole og Uddannelse med ledelsesteam på alle folkeskoler i Svendborg Kommune forår og sommer 2025.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager den tværgående opsamling til efterretning.
Sagsfremstilling
Baggrund for afholdelse af skoleudviklingssamtaler og deres form
Det overordnede, nationale formål med skoleudviklingssamtalerne er at styrke samarbejdet og den løbende dialog om skolernes udvikling med fokus på at sikre de bedst mulige betingelser for elevernes faglige progression og trivsel. Den politiske aftale herom er uddybet i ”Vejledning om skoleudviklingssamtaler” (se bilag 1).
Den 11. januar 2023 godkendte Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget ”Fælles ramme for skoleudviklingssamtaler og meddelelsesbøger på folkeskoleområdet” (se bilag 2). Ifølge denne ramme gennemføres skoleudviklingssamtaler én gang årligt mellem forvaltningen og kommunens folkeskoler.
På udvalgsmødet den 15. januar 2025 godkendte udvalget ændringsforslag vedrørende lokalt besluttede progressionsmål for folkeskolen med fokus på de fire overordnede tematikker fra Kommissorium for udvikling af fremtidens folkeskole i Svendborg Kommune. (se bilag 3). Ændringerne indeholdt følgende områder:
- De fire overordnede tematikker i kommissoriet skal være centrale temaer i drøftelserne ved skoleudviklingssamtalerne de næste to år og kobles til den lokale implementering af den nye Børne- og Ungepolitik.
- Skolerne skal, med afsæt i de fire tematikker, udvælge et eller flere fokusområder i deres datamateriale.
- Skoleledelserne skal angive, hvilken udvikling de forventer at kunne se i data på kort og længere sigt.
- Udvalget skal årligt drøfte data på skoleniveau i august måned i forbindelse med afrapporteringen fra skoleudviklingssamtalerne. Skolerapporterne udleveres i trykt form på mødet.
- Skolerne skal inddrage relevante data i deres opfølgningsnotater, når de beskriver udviklingsområder.
- Lokale progressionsmål skal beskrives inden for de fire tematikker.
Status
Skole og Uddannelse har nu gennemført skoleudviklingssamtaler med alle ledelsesteams på folkeskolerne i Svendborg Kommune.
Skolernes udgangspunkter er forskellige, og samtalerne har bidraget til at understøtte de lokale indsatser og udviklingsmål. På udvalgsmødet præsenteres en tværgående opsamling, som belyser de vigtigste pointer og tendenser ud fra ovenstående ændrede praksis.
Opfølgningsnotater fra skolerne offentliggøres på skolernes hjemmesider og udleveres i trykt form på mødet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Folkeskoleloven
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-09-2025
Taget til efterretning.
Oplæg om tværgående opsamling på skoleudviklingssamtaler gennemgået på mødet vedhæftes referatet.
Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Astrid Ejlersen (A) deltog som suppleant.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget orienteres om udviklingen og status på anbringelsesområdet i Svendborg Kommune
Indstilling
Direktionen indstiller
- At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen om udviklingen og status på anbringelsesområdet til efterretning.
Sagsfremstilling
Familieafdelingen i Svendborg Kommune har de seneste år arbejdet målrettet med at tilpasse anbringelsesområdet. Udgangspunktet har været de anbringelsesprincipper, som udvalget besluttede den 12. august 2020.
Principperne fastlægger en tydelig retning for området og understreger, at anbringelser skal ske når støtte i hjemmet ikke er tilstrækkelig, og at plejefamilier og netværksanbringelser skal prioriteres frem for institutionsanbringelser, hvis det er foreneligt med barnet eller den unges behov for støtte.
Denne tilgang blev yderligere styrket med budgetforliget for 2024. Forligspartierne var enige om, at udgifterne til Familieafdelingens indsatser skulle forsøges reduceret. For at give plads og ro til en omstilling blev udgiftsniveauet fastholdt i 2024–2025, mens der fra 2026 og frem skal sikres en reduktion på hhv. 1,5 mio. kr. i 2026 og 2 mio. kr. i 2027. Forligspartierne ønskede en lokalt forankret og differentieret tilgang til løsningen af opgaven og ville derfor sætte ind overfor udfordringerne på området med en stærk tværfaglig indsats, hvor de enkelte faggruppers ressourcer aktivt skulle bidrage i en koordineret og målrettet indsats i forebyggelsen af børns mistrivsel. Der var desuden en tydelig politisk ambition om, at familier, netværk og ressourcer i lokalområdet blev inddraget i tiltagene, understøttet af en opsøgende og koordinerende indsats fra Familieafdelingen. Endelig blev det besluttet, at der skulle arbejdes videre med handleplanen, som udmønter en langsigtet tilpasning i valg af indsatser på anbringelsesområdet.
Indsatsen på anbringelsesområdet er efterfølgende forankret i den samlede Strategiplan for Familie, Børn og Unge, hvor pejlemærkerne om støtte tæt på barnets hverdagsliv, inddragelse af børn og familier, aktiv brug af netværk og civilsamfund samt målrettede og tidsafgrænsede indsatser danner den overordnede ramme.
Anbringelser af børn og unge er reguleret af barnets ltov (tidligere Serviceloven). Et barn eller en ung kan alene anbringes, hvis det er nødvendigt for at sikre barnets trivsel, udvikling og sundhed. Familieafdelingen arbejder ud fra en klar retning, hvor barnets eller den unges behov altid sættes først, og hvor der altid tilstræbes at iværksætte den indsats, der bedst muligt kan imødekomme barnets behov. Hvis en anbringelse er den rette indsats, iværksættes den uden unødig ventetid hvis de lovgivningsmæssige forudsætninger er opfyldt.
Familieafdelingen afventer ikke yderligere, når barnets trivsel kræver handling, fordi forskningen viser, at anbringelser, der iværksættes tidligt i forløbet, har størst effekt og giver barnet de bedste muligheder for en stabil udvikling.
Forskningen peger entydigt på, at anbringelser har størst effekt, når de sker tidligt i forløbet, inden problemerne vokser sig for store. Effekten er bedst, når barnet placeres i en familielignende ramme – eksempelvis i en plejefamilie eller i netværket – frem for på en institution. Den nyeste danske viden bekræfter dette billede: Trivselsundersøgelsen blandt børn og unge i udsatte positioner fra 2023 viser, at børn og unge, der anbringes i plejefamilier, på mange områder trives på niveau med jævnaldrende uden indsats. Til gengæld trives børn og unge i institutionsanbringelser markant dårligere på områder som mental trivsel, livsglæde og fremtidsopfattelse. Samtidig viser både dansk og international forskning, at anbringelser fungerer bedst, når de følges op af stabile relationer, og når familien fortsat inddrages aktivt i barnets liv.
Ovenstående principper er dybt implementeret i Svendborg Kommunes eget Børne- og Ungehjem, hvor familie og netværk fast inddrages som en del af hverdagen i barnet og den unges liv, men også i dagligdagen på Børne- og Ungehjemmet. Ligeledes kan barnet blive i den institution eller skole, som det er tilknyttet og tryg ved, så der fortsat er tilknytning til venner og derved fjernes barnet ikke fuldstændigt fra de kendte rammer.
I de tilfælde der ikke er et stabilt netværk, er der samarbejde med frivillige organisationer fra civillivet, som tilbyder meningsfulde, stabile og vedholdende venskabsfamilier og voksenvenner, så børnene og de unge får opbygget et stabilt og sundt netværk.
Status
Tallene for de seneste år viser effekten af Familieafdelingens ændrede tilgang til arbejdet med børn, unge og familierne.
Antal indsatser opgjort af VIVE | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
Forebyggende foranstaltning | 823 | 849 | 803 | 821 | 853 |
Anbragte | 184 | 170 | 172 | 166 | 163 |
Antallet af børn og unge, som ifølge de opgjorte ECO-nøgletal modtog en forebyggende foranstaltning er steget fra 823 personer i 2020 til 853 personer i 2024 og især ses der en større stigning fra 2022 til 2024 hvor antal indsatser er steget med 50 personer. I samme periode er antallet af anbragte faldet fra 184 anbragte pr. 31/12-2020 til 163 anbragte pr. 31/12-2024 jf. VIVE’s Eco-nøgletal.
Antal anbragte opgjort af VIVE baserer sig på indberetninger til Danmarks Statistik og er et ”her og nu” billede af anbringelsestallet og matcher derfor ikke Svendborg Kommunes egne opgørelser, som tager udgangspunkt i antal helårsanbringelser samt kun de børn og unge Svendborg Kommune er betalingsforpligtede for, hvorimod der i ovenstående opgørelse er taget udgangspunkt i alle, hvor Svendborg Kommune er handleforpligtede. Alligevel giver det mening at bruge ovenstående ECO-nøgletal, da man derved får muligheden for at sammenligne Svendborg Kommune på tværs af sammenligningskommuner, regionen og hele landet.
Sammenlignes andelen af anbragte ses det, at Svendborg Kommune ultimo 2020 havde flere anbragte end alle øvrige, mens Svendborg Kommune i 2021 og 2022 lå på niveau med Region Syddanmark. I løbet af 2023 sker der en ændret udvikling, hvor andelen af anbragte i Svendborg er faldende sammenlignet med de øvrige kommuner, hvor andelen stiger. Andelen er stadig et stykke over landsgennemsnittet på 0,9 %, men nu væsentligt under både regionen og sammenligningskommunerne.
Det faldende antal anbragte giver sig udslag i udgiftsniveauet, hvor udgifterne opgjort pr. 0-22 årig nu er under sammenligningskommunerne, regionen og hele landet som helhed. Andelen af anbragte forventes ikke at fortsætte nedad, men at finde et mere stabilt niveau fra 2025 og frem, hvorefter udgiftsniveauet tilsvarende forventes at jævne sig ud de næste par år.
Af nedenstående tabel over til- og afgange på anbringelsesområdet ses det, at Svendborg Kommune ÅTD har anbragt 15 nye børn og unge og omvendt hjemgivet 17 børn og unge i 2025. Netto er antallet af anbragte faldet med 2, hvilket tyder på, at antallet samlet set i 2025 ikke vil falde med samme niveau som tidligere set i 2023 og 2024, hvor Svendborg Kommune netto nedbragte antallet af anbragte med henholdsvis 11 og 8 børn og unge.
Til-/afgangsstatistik | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Nye anbringelser | 38 | 28 | 26 | 15 |
Hjemgivelser | 39 | 39 | 34 | 17 |
Netto | -1 | -11 | -8 | -2 |
Gennemsnitsalder af nyanbragte | 11,8 år | 12,3 år | 8,9 år | 12,1 år |
Opretholdelse af anbringelser i Ungestøtte (efterværn) | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Opretholdte anbringelser | 15 | 16 | 11 | 13 |
Antallet af opretholdte anbringelser i Ungestøtte er ÅTD på 13, hvilket er relativt højt sammenlignet med årerne før, der er derfor ingen indikation af, at Svendborg Kommune ikke opretholder anbringelsen efter det 18. år, hvis dette er til den unges bedste.
Samlet set afspejler udviklingen, en styrkelse af de forebyggende foranstaltninger, hvor flere modtager en tidlig forebyggende indsats, mens færre bliver anbragt.
Fagligt og økonomisk viser udviklingen, at et styrket fokus på mere dynamiske indsatser der tager udgangspunkt i det enkelte barn og den enkelte familie, mere tid hos den enkelte rådgiver og en større tværfaglig tilgang har en positiv effekt på tilgangen til børn, unge og familier.
Der ses en tidligere indsats overfor børn og unge for at afhjælpe at problemerne vokser sig større, flere børn og unge, der kan blive i deres nærmiljø med støtte, samt en prioritering af indsatser, der sætter ind tidligere og tættere på barnets hverdag. Familieafdelingen arbejder samtidigt med at sikre, at barnets tarv altid sættes først, og at den rette indsats iværksættes på det rette tidspunkt.
Administrationen giver på mødet en kort gennemgang af tilgangen til arbejdet med ovenstående, samt hvilke faktorer der har været medvirkende til den beskrevne status på anbringelsesområdet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Som beskrevet i budgetopfølgningen pr. 30/6 forventes der et samlet mindreforbrug for Familieafdelingen på 0,2 mio. kr. Forbruget fordeler sig med et mindreforbrug på 5,5 mio. kr. under serviceudgifterne, som modsvares af et merforbrug under overførselsudgifterne på 5,3 mio. kr.
Mindreforbruget under serviceudgifter skyldes primært færre anbringelsesudgifter.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Barnets lov
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-09-2025
Taget til efterretning.
Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Astrid Ejlersen (A) deltog som suppleant.
Beslutningstema
Udvalget orienteres om organisering af arbejdet i Familieafdelingen.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
På udvalgsmøde den 4. december 2024 blev udvalget orienteret om ændringer i ledelsen af Familieafdelingen, som følge af blandt andet status på implementering af Barnets Lov, der blev forelagt for udvalget den 2. oktober 2024.
Barnets Lov, som trådte i kraft 1. januar 2024, stiller krav om forandringer både hos myndighed og udfører.
Implementeringen viste sig at være vanskelig, særligt i forhold til at realisere lovens intentioner om kortere og mere fleksible sagsforløb samt hurtigere iværksættelse af indsatser.
Det stod klart, at opgaven kræver styrket ledelsesmæssig opmærksomhed. Derfor blev det i december 2024 besluttet at adskille ledelsen af Familieafdelingen og Center for Børn, Unge og Familier.
Ændringen medførte en vakant afdelingslederstilling i Familieafdelingen.
Familieafdelingens ledelse og Lokal-MED har i løbet af 2025 med udgangspunkt i status på implementering af Barnets Lov og Familieafdelingens APV drøftet forudsætninger for at styrke Familieafdelingen med udgangspunkt følgende temaer:
- Styrket ledelse og faglig understøttelse
Implementeringen af Barnets Lov kræver en ledelse, der kan:
- sætte en tydelig strategisk retning og skabe fælles forståelse af lovens intentioner,
- prioritere ressourcer og sikre tilstrækkelig bemanding,
- understøtte en kultur, hvor barnets perspektiv konsekvent sættes først, og tværfagligt samarbejde styrkes,
- følge op på resultater og sikre løbende læring i organisationen.
- Opnormering af 3 Børne-og Ungerådgivere
- Større sammenhæng mellem Børne- og Ungeteamet.
- Fysiske rammer i Familieafdelingen.
På udvalgsmødet præsenterer administrationen en foreløbig status på ovenstående forhold, og de foreløbige overvejelser om organiseringen af Familieafdelingens arbejde.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Opnormering med 1 afdelingsleder og 3 Børne- og Ungerådgivere vil økonomisk beløbe sig til 2,3 mio. kr. i øgede personaleudgifter i Familieafdelingen. I første omgang foreslås opnormeringen finansieret af egen ramme via omregulering af budgetmidler fra anbringelsesbudgettet under konto 5 til personaleudgifter under konto 6. Dette lader sig gøre grundet den gunstige udvikling i antallet af anbringelser og deraf færre forventede udgifter også i de kommende år.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Barnets lov
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-09-2025
Taget til efterretning.
Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Astrid Ejlersen (A) deltog som suppleant.
Beslutningstema
Godkendelse af nye kommunale valgfag til orientering.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen om nye valgfag tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Nye valgfag i Svendborg Kommune
Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 24. juni 2014 at delegere kompetencen til beslutning om godkendelse af nye valgfag til administrativ afgørelse ved chef for Skole og Uddannelse, samt at de nye valgfag forelægges Børne-, Unge og Uddannelsesudvalget til orientering.
Skoler, der har ønsket at oprette nye valgfag i skoleåret 2025/2026, har indsendt en beskrivelse af valgfaget til Skole og Uddannelse inden 13. august 2025. Beskrivelsen følger retningslinjerne og skabelonen i ”Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)”.
Beskrivelsen indeholder formulering af fagformål, kompetenceområder og kompetencemål, og den danner grundlag for eventuel godkendelse.
Alle godkendte valgfag offentliggøres på https://www.svendborg.dk/borger/boern-unge-og-familie/unge/7-9-klasse/valgfag-i-folkeskolen/. Når valgfagene er godkendt, kan alle kommunens folkeskoler anvende dem som enten lokalt eller frivilligt valgfag.
Fra og med skoleåret 2025/26 er følgende nye valgfag for 7.-9. årgang administrativt godkendt:
- Keramik – brugskunst og skulptur
- Tabletop-rollespil og Medievalgfag
- IT og lektiehjælp
- Foto med mobilkamera
- Unge Forskere
- Taekwondo
Generelle ændringer af valgfagsmodel fra skoleåret 2025/2026
Med implementeringen af Folkeskolens Kvalitetsprogram og den deraf følgende ændring af folkeskoleloven bliver kravene til udbud af valgfag, og til hvor mange fag eleven skal vælge, udvidet i 2025/2026.
Valgfag fra og med skoleåret 2025/2026
| 7. klasse | 8. klasse | 9. klasse |
Praktisk/musisk valgfag | x | X |
|
Lokalt valgfag | x | x (eller) X |
x |
Frivilligt valgfag | x | X | x |
Praktisk/musisk valgfag
Eleverne skal fortsat vælge et praktisk/musisk valgfag i 7. til 8. klasse (håndværk og design, madkundskab, billedkunst eller musik), der afsluttes med en obligatorisk prøve i 8. klasse.
Lokalt valgfag
Derudover indføres et lokalt valgfag med 60 timer om året, som afvikles enten på 7. til 8. klassetrin eller 8. til 9. klassetrin og afsluttes uden prøve. Formålet med det lokale valgfag er give de ældste elever større mulighed for at påvirke deres eget skema, fx gennem mere praksisorienteret undervisning, tid til eksperimenter, mere bevægelse og undervisning uden for skolens fysiske rammer. Samlet skal det øge motivationen for alle elever.
Beslutningen om hvilke klassetrin (7. til 8. eller 8. til 9.) valgfaget skal placeres på, træffes lokalt på den enkelte skole. Faget indføres uden overgang fra skoleåret 2025/26, hvilket betyder, at skolerne træder direkte ind i ordningen.
Frivilligt valgfag
Ud over det praktisk/musiske valgfag og lokale valgfag, som eleverne skal vælge, skal skolerne også tilbyde et frivilligt valgfag på mindst 60 timer årligt på 7. til 9. klassetrin. Et frivilligt valgfag betyder, at den samlede årlige undervisningstid på 1.400 timer årligt vil kunne overstiges for de elever, der tager et frivilligt valgfag.
De lokale og frivillige valgfag kan arrangeres i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, og undervisningen kan foregå andre steder end på skolen, så længe tilsynspligten overholdes.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Folkeskoleloven
Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-09-2025
Taget til efterretning.
Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Astrid Ejlersen (A) deltog som suppleant.
Beslutningstema
Sag om ønsket driftstilskud fra ny privat juniorklub i Rantzausminde.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget drøfter sagen.
Sagsfremstilling
I forbindelse med ansøgning til en privat juniorklub er der frist pr. 1. marts. Fristen er sat for at der kan igangsættes rettidig proces blandt andet i forhold til afsøgning af økonomi til et eventuelt driftstilskud.
Initiativtagerne til Rantzausminde Juniorklub henvendte sig skriftligt til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget d. 7. august 2025 (vedhæftede dokumenter fra mailen er vedlagt i bilag) med henblik på, at udvalget kunne give dispensation, så Rantzausminde Juniorklub efter fristen kunne søge om at få bevilliget driftstilskud med opstart så hurtigt som muligt. Forud for dette har initiativtagerne været i kontakt med Skole og Uddannelse i deres undersøgelse af, hvad det kræver at starte en privat juniorklub.
Skole og Uddannelse har i Budget 2025 ikke afsat midler til tildeling af driftstilskud til en ekstra privat juniorklub.
Der er rettet henvendelse til Kultur og Fritid Stab vedrørende mulighed for tilskud jf. Folkeoplysningsloven § 2 stk. 2, nr. 2 om …”aktiviteter for børn og unge, herunder fritids- og ungdomsklubber, og eventuelt til aktiviteter for voksne, jf. kap. 5 om det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde”… Kultur og Fritid Stab har påbegyndt en afsøgning heraf. Til orientering er der ingen private juniorklubber i Svendborg Kommune, der modtager tilskud herfra.
Vilkår for etablering og drift af privat juniorklub
I dokumentet ”Vilkår for etablering og drift af Juniorklub i Svendborg Kommune” (vedlagt som bilag) er nedenstående kriterier blandt andet nævnt ved mulig etablering af en ny juniorklub:
- Fritidstilbuddet skal være åbent for alle børn i aldersgruppen.
- Fritidstilbuddet skal have minimum 20 børn, men der kan dispenseres for færre børn i opstartsfasen, dog max. det første år.
- Klubben skal samarbejde med de øvrige tilbud til børn og unge i Svendborg Kommune. Det forventes, at klubben indgår aktivt i det forebyggende og tværfaglige samarbejde.
- Lederen skal have en pædagogisk faglig baggrund.
- Minimumsnormering: én leder og én medarbejder.
- Det forudsættes, at initiativtagerne selv finder egnede lokaler, der opfylder de bygnings-, brand- og sundhedsmæssige krav.
Endelig, at kommunalbestyrelsen ikke uden videre er forpligtet til at indgå aftale med en privat leverandør, der ønsker at etablere og drive en privat fritidsklub.
Rantzausminde Juniorklub
En gruppe borgere i Rantzausminde ønsker at etablere en privat juniorklub for børn i 4.–6. klasse. Formålet er at skabe et trygt og meningsfuldt fritidstilbud i lokalområdet, som en naturlig forlængelse af børnenes tid i SFO. Ifølge bestyrelsen af den nyoprettede forening Rantzausminde Juniorklub har klubben bred lokal opbakning og bemandes i opstartsfasen udelukkende af frivillige voksne.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Tildelingen til private juniorklubber består af et grundtilskud til alle klubber, herudover gives et ekstra tilskud, hvis der er mere end 60 børn samt en ekstra tildeling pr. barn fra barn nummer 61 til 100.
Tilskud til private juniorklubber | 2025 |
Grundtilskud | 425.077 |
Ekstra tilskud hvis mere end 60 børn | 25.698 |
Tildeling pr. barn fra barn nr. 61-100 | 2.569 |
Der er ikke afsat midler til en ny privat juniorklub i Skole og Uddannelses budget. Der kan ikke peges på finansiering inden for Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets ramme. Der afventes svar vedr. tilskud via Folkeoplysningsloven fra Kultur- og Fritidsudvalget.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-09-2025
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget indstillede til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at der bevilges finansiering til ansøgningen under forudsætning af, at kriterierne for etablering af en privat juniorklub er opfyldt.
Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Astrid Ejlersen (A) deltog som suppleant.
Relaterede bilag
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
- Forespørgsel vedrørende Uddannelsesrådet
Udvalgsmedlemmerne:
Direktøren:
- Børnesagsbarometer
- Status på Vesterlundens økonomi – behandlet under punkt 2 Budgetopfølgning
- Kommende større sager
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 03-09-2025
Taget til efterretning.
Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende, hvorfor Astrid Ejlersen (A) deltog som suppleant.