Børne- og Ungeudvalget
Referat • 18. august 2021 kl. 16.00
Indhold
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 18-08-2021
Godkendt.
Beslutningstema
Budgetopfølgning pr. 31. maj 2021.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At budgetopfølgningen tages til efterretning.
- At der søges en tillægsbevilling på 80.000 kr., hvor budget til kørsel til §32 indsatser i Børnehusene flyttes fra Overførselsudgifter under Familie, Børn og Unge til Serviceudgifter under Dagtilbudsområdet.
- At fagudvalgene drøfter Covid-19 afledte udgifter, herunder niveau, indsatser og kompensationsmulighed, idet statens kompensation umiddelbart ligger betydeligt under Svendborg Kommunes forventede netto-merudgifter.
Sagsfremstilling
Der er foretaget budgetopfølgning på Børne- og Ungeudvalgets område pr. 31. maj 2021.
Udvalgets forventede regnskab pr. 31. maj 2021 udgør 990,5 mio. kr. Set i forhold til et korrigeret budget på 990,6 mio. kr. giver det et forventet mindreforbrug på 0,1 mio. kr., heraf mindreforbrug på 2,7 mio. kr. på overførselsudgifterne.
Serviceudgifterne – merforbrug 2,6 mio. kr.:
Merforbruget fordeler sig på:
Skole og Uddannelse med 10,8 mio. kr. i mindreforbrug
Dagtilbudsområdet med 2,3 mio. kr. i mindreforbrug
Familie, Børn og Unge med 12,3 mio. kr. i merforbrug
Negativ overførselspulje med et minus på 3,3 mio. kr.
Udvalgets budgetopfølgning opfylder dermed ikke kravet om et samlet mindreforbrug på serviceudgifterne, der som minimum svarer til den negative overførselspulje.
Det bemærkes, at udgifter til Covid-19 på 1,5 mio. kr. er indeholdt i det samlede resultat.
Overførselsudgifterne – mindreforbrug 2,7 mio. kr.:
Familie, Børn og Unge med et mindreforbrug på 2,7 mio. kr.
I forbindelse med budgetopfølgningen søges en tillægsbevilling på 80.000 kr. hvor budget til kørsel til §32 indsatser i Børnehusene flyttes fra Overførselsudgifter under Familie, Børn og Unge til Serviceudgifter under Dagtilbudsområdet.
Kommunens forventede regnskabsresultat for 2021 efterlever ikke den økonomiske politik omkring gældsafvikling, overholdelse af servicerammen, samt målet om et ordinært driftsresultat på minimum 170 mio. kr. Derfor anbefaler Direktionen, at der generelt udvises mådehold og fortsat fokus på udfordrede driftsbudgetter med vedvarende pres på myndighedsområderne, og at der udvises tilbageholdenhed i forhold til forventningerne til budget 2022. I forbindelse med konsekvenserne af kommuneaftalen for 2022, herunder midtvejsregulering for 2021, vurderes om der vil være behov for tiltag.
Covid-19 afledte nettodriftsudgifter forventes at udgøre 32,7 mio.kr for 2021 bl.a. baseret på at kommunen følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Den foreløbige kompensation for 2021 forventes at udgøre ca. 9,0 mio. kr., idet der først ved Kommuneaftale for 2023 foretages en eventuel samlet efterregulering af kommunernes mer- og mindreudgifter til håndtering af Covid-19 i 2020 og 2021.
I forlængelse heraf har Økonomiudvalget besluttet at inddrage fagudvalgene på møderne i august med udgangspunkt i vedlagte notat om Covid-19 afledte udgifter, herunder niveau, indsatser og kompensationsmulighed, idet statens kompensation umiddelbart ligger betydeligt under de forventede udgifter. Det skal bemærkes, at Børne- og Ungeudvalget og Social- og Sundhedsudvalget forelægges særskilt sag vedr. evt. tilpasning af rengøringsniveauet afledt af Covid-19.
På baggrund af udvalgenes drøftelser vurderer Økonomiudvalget på mødet den 24. august 2021, hvorvidt der er behov for at iværksætte tiltag.
Direktionen anbefaler i lyset af statens udmelding om en samlet efterregulering i forbindelse med kommuneaftalen for 2023 at finansiering af den manglende kompensation for 2021 tilvejebringes i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2021. Såfremt regnskabet ikke muliggør fuld finansiering via mindreforbrug, der tilgår kassen samt via afsatte puljer, anbefaler direktionen, at mankoen fordeles på udvalgene ud fra relativ andel af serviceudgifterne for 2022. I givet fald skal fagudvalgene i 2022 finde finansiering hertil indenfor udvalgets budget til serviceudgifter inkl. overførsler fra regnskab 2021.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse
Sagen afgøres i
Byrådet
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 18-08-2021
- Taget til efterretning.
- Tillægsbevillingen søges.
- Drøftet.
Beslutningstema
Drøftelse af temaer til budget 2022.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At udvalget beslutter, om der er yderligere temaer, der skal indgå i udvalgets videre arbejde med budget 2022, samt drøfter forslag til finansiering af eventuelle udgifter.
- At udvalget beslutter, hvorvidt der er yderligere temaer, der skal fremsendes til Økonomiudvalget.
Sagsfremstilling
I henhold til budgetproceduren for 2022 drøftes udvalgets temaer og eventuelle udfordringer samt forslag til finansiering.
Driftstemaer fra udvalgets tidligere møder:
Demografi på Skoleområdet.
Styrket indsats mod skolefravær.
Forankring af ”Projekt Fritidsjob”.
Permanentgørelse af projekt Fremskudt funktion.
Centerafdelingen – Tilbagerulning af budgetreduktion B2019.
Byhaveskolen/Kolibrien – Tilbagerulning af budgetreduktion B2019.
Demografi på Dagtilbudsområdet.
Bedre normering i Børnehusene – Nye rammer.
CSV – Tilbagerulning af budgetreduktion B2019.
Heldagsskolen – Tilbagerulning af budgetreduktion B2019.
Nye driftstemaer:
Haver til maver.
Generelt løft af folkeskolen – overgang til bloktilskud.
Bedre normering i Dagplejen.
Barnets Blå Hus (bilag).
Anlægstemaer fra udvalgets tidligere møder:
Byhaveskolen – Udvidelse med Hus 49, 51, 53.
Fremtidens mangfoldige læringsmiljøer – Tåsingeskolen.
Pulje til udvikling af udendørs læringsmiljøer.
Udbygning af vuggestuepladser og børnehavepladser i Svendborg By.
Udbygning af børnehavepladser i Skårup.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Fremgår af temabeskrivelserne.
Jævnfør budgetproceduren skal udgiften til temaer ledsages af tilsvarende forslag til finansiering indenfor fagudvalgets budgetramme i forbindelse med fremsendelse til Økonomiudvalget.
CO2-Konsekvensvurdering
Fremgår af temabeskrivelserne.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse
Sagen afgøres i
Børne- og Ungeudvalget
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 18-08-2021
Udleveret tilrettet driftstema vedr. demografi på dagtilbudsområdet, der afløser det tidligere fremsendte driftstema.
Udleveret ansøgning fra forældrebestyrelsen i Vesterlunden om etablering af produktionskøkken i forbindelse med udvidelse af Kernehuset, ansøgningen vedhæftes det tidligere fremsendte anlægstema.
De nye driftstemaer videresendes til budgetforhandlingerne.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Budgettema om forøget rengøring på borgernære områder på baggrund af Covid-19 erfaringer.
Indstilling
Direktionen indstiller til Børne- og Ungeudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget,
- at udvalgene drøfter, hvorvidt temaet skal fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på budgetforhandlingerne for 2022.
Sagsfremstilling
I henhold til budgetproceduren for 2022 og som nævnt på Teknik- og Erhvervsudvalgets dagsorden den 10. juni 2021 forelægges driftstema om forøget rengøring på borgernære områder på baggrund af Covid-19 erfaringer.
Coronakrisen har gjort det tydeligt, at en høj hygiejnestandard på de steder, hvor mange mennesker samles, har stor betydning for reduktion af smitte- og sygdomsspredning. Det gælder ikke mindst i den offentlige sektors mange institutioner som f.eks. skoler, daginstitutioner og plejecentre
Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS) har i forbindelse med Covid-19 foretaget en ekstra daglig rengøring af alle kontaktflader som f.eks. dørhåndtag, kontakter, gelændere mm. samt en ekstra rengøring af toiletter. Denne ekstra rengøring/soignering foretages stadig på skoler og daginstitutioner uanset om rengøringen varetages af kommunens egne rengøringsassistenter eller af private rengøringsfirmaer på den udliciterede del af rengøringen. Merudgiften hertil kører på den såkaldte Covid-19 konto, som forudsættes godtgjort af staten så længe, at der er særlige Covid-19 regler, der foreskriver ekstra rengøring. Når disse Covid-19 regler bliver ophævet, vil rengøringsniveauet blive reduceret til niveauet før Covid-19 med mindre, at der afsættes ekstra midler til området.
Generelt har der været positive tilbagemeldinger til CETS ifm. den generelt øgede rengøring pga. Covid-19 i form af bedre indeklima og hygiejne. Den forbedrede rengøring har – udover at bidrage til at holde smittespredning med Covid-19 nede – også haft andre effekter såsom reduceret sygefravær.
Det bør besluttes, om det øgede rengøringsniveau skal opretholdes helt eller delvist, eller om man skal gå tilbage til det oprindelige udgangspunkt og kvalitetsniveau fra før Covid-19.
Hvis rengøringsniveauet ønskes øget, vil administrationen foreslå en fleksibel model, hvor der etableres nogle rengøringspatruljer, som opererer med et generelt løft af rengøringsniveauet med primær fokus på kontaktflader og toiletter. Her vil der især rettes fokus på borgernære områder som skoler, daginstitutioner, voksenområdet mm. De konkrete planer for den forøgede rengøring vil blive etableret i samarbejde med CETS’ egen rengøringskoordinator ud fra en faglig vurdering. Det forventes, at der kan foretages ekstra rengøring af kontaktflader og toiletter på alle institutioner såsom daginstitutioner og skoler samt borgernære områder på ældre- og socialområdet ca. 2 gange om ugen, og at dette vil ligge udover de normale rengøringsstandarder baseret på opmålinger fra 3F samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Udover dette vil rengøringspatruljen have den fordel, at der kan reageres prompte, hvis der opstår særlige udfordringer ift. rengøringen på tværs i organisationen. Det kan f.eks. være ved lokale udbrud af covid-19, fnat, voldsomme klimahændelser osv. I disse tilfælde vil ovennævnte ekstra rengøring af kontaktflader og toiletter blive tilsidesat til fordel for de konkrete hændelser.
Patruljen bygges op således, at en ekstra rengøringsassistent forankres i hvert distrikt, og varetager ekstra rengøring på tværs af bygningerne i distriktet. Herudover indgår den pågældende person også i den tværgående patruljeordning i den samlede organisation. Der lægges op til stillinger på fuld tid baseret på anbefalinger fra 3F. Stillingerne kan også besættes internt, så der evt. kan imødekommes ønsker om et øget ugentligt timetal jf. en undersøgelse, som er gennemført fornyelig blandt rengøringsassistenterne i Svendborg Kommune.
Fordelen ved modellen er således, at der vil ske et generelt serviceløft af rengøringsstandarden samt muligheden for at sætte ind i forhold til lokale udbrud. Initiativet med en rengøringspatrulje vil være med til at afbøde virkningen, når rengøringen atter går tilbage til det oprindelige kvalitetsniveau fra før Covid-19.
Den ekstra rengøring af kontaktflader og toiletter vil også være synlig rengøring som foregår, mens institutionerne er åbne. Dette kan medføre indirekte positive effekter på rengøringsstandarden, da det kan være med til at påvirke og fastholde brugernes positive adfærd.
Det bemærkes, at rengøringen på social- og ældreområdet fortrinsvis varetages af eget personale og ikke er en del af rengøringen i CETS’ regi. Social- og ældreområdet er dog alligevel medtænkt, da serviceløftet gælder borgernære områder overalt i kommunalt regi. På social- og ældreområdet vil der ske et serviceløft på rengøringen på arealer med borgeradgang, som f.eks. aktivitetscentre, træningslokaler, visse fællesarealer mm.
Temaet er nærmere beskrevet i bilag 1 (Bilag 1. Budgettema – forøget rengøring på borgernære områder) samt bilag 2 (Bilag 2. Rapport – Bedre rengøring og erfaringer fra Covid-19).
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Budgettemaet afføder et årligt driftsbudget på 2,9 mio. kr. til aflønning af 6 rengøringsassistenter, leasing og drift af elbiler samt andre nødvendige omkostninger.
Det anbefales i givet fald, at den forholdsmæssige andel på social- og ældreområdet svarende til 0,4 mio. kr. udmøntes decentralt i Social, Sundhed og Beskæftigelse efter nærmere aftale med CETS.
Jævnfør budgetproceduren ledsages driftsudgifter afledt af temaer af tilsvarende finansieringsforslag indenfor fagudvalgets budgetramme.
Initiativet kan sættes i gang uden anlægsinvesteringer.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen direkte afledte væsentlige konsekvenser, idet der lægges op til leasing af elbiler.
Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov
Sagen afgøres i
Teknik- og Erhvervsudvalget
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2021
Temaet fremsendes til Økonomiudvalget.
Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B).
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 18-08-2021
Udvalget besluttede at fremsende driftstemaet.
Beslutningstema
Afdækning af normeringer i kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse i Svendborg Kommune på baggrund af Byrådets beslutning den 25. maj 2021.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne- og Ungeudvalget drøfter sagen med henblik på oversendelse til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsfremstilling
Resumé
Siden 2020 har kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse modtaget midler til bedre normering fra statslige puljemidler og budgetforliget for 2021. De flere midler til bedre normering har resulteret i en bedre normering, når afdækningen fra juni 2019 sammenlignes med afdækningen fra juni 2021. Dette kan aflæses i den gennemsnitlige beregnede normering for vuggestuebørn og børnehavebørn i alle kommunale og selvejende børnehuse, og i de tre børnehuse, hvor antallet af pædagogiske medarbejdere og børn vises for en typisk dag i juni 2021.
Afdækning af normeringer
Byrådet besluttede den 28. maj 2019, at der skulle igangsættes en afdækning af normeringer i kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse i Svendborg Kommune. Byrådet blev forelagt afdækningen den 27. august 2019.
Byrådet besluttede den 25. maj 2021, at afdækningen fra august 2019 skulle opdateres, og at udvalgte budgetposter fra afdækningen i august 2019 skulle udelades.
Nedenfor er vist hvad afdækningen fra 2021 skulle omfatte, når afdækningen fra 2019 skulle opdateres og udvalgte budgetposter skulle udelades:
- Administrationen beregner, hvad der skal til for, at der på børnehusniveau er ”reelle” minimumsnormeringer. Dette betyder én pædagogisk medarbejder til tre vuggestuebørn og én pædagogisk medarbejder til seks børnehavebørn (ekskl. ledelse og vikartimer)
- Administrationen udarbejder en opgørelse over, hvordan normeringen er i dag, samlet og for hvert børnehus
- Administrationen laver en opgørelse for udviklingen i normeringerne i de kommende år, når rammebudgettering og besparelser gennemføres
- Administrationen supplerer ovenstående med at § 32 resursepladser, resursepædagoger og 50 pct. af sprogpædagogerne ikke medregnes. Ansøgningspuljer der er blevet tildelt siden 2018 (stærke dagtilbud, realisering af den styrkede læreplan, 1000 dages programmet og bedre fordeling i daginstitutioner) medregnes ligeledes ikke
I afdækningen skulle administrationen gå i dialog med forældrebestyrelser og tillidsrepræsentanter om den konkrete beregningsmodel, så der opnås en fælles opfattelse af, hvad der skal til for at opnå minimumsnormeringer.
Bedre normeringer i kommunale og selvejende dagtilbud er blevet drøftet med forældrebestyrelser for kommunale dagtilbud og bestyrelser for selvejende dagtilbud på dialogmøde med Børne- og Ungeudvalget den 26. maj 2021. Afdækning af normeringer i kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse vil blive forelagt forældrebestyrelser og bestyrelser på dialogmøde med Børne- og Ungeudvalget den 2. september 2021.
Administrationen har været i dialog med fællestillidsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter, dagtilbudsledere og pædagogiske teamledere.
Afdækningen fremgår nedenfor, og er uddybet og suppleret med yderligere materiale i vedlagte bilag.
Afdækning af normeringer
Afdækning af normeringer tager afsæt i budgetrammen med den vedtagne budgetmodel, en vægtet gennemsnitsløn for en pædagogisk fuldtidsmedarbejder (vægtet gennemsnit af pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere) og forventet antal vuggestue- og børnehavebørn i 2021. Fra 2022 og frem anvendes den seneste børnetalsprognose godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 5. maj 2021. Forudsætninger anvendt i beregningerne er uddybet i bilagets Appendiks 3.
2019-rapport opdateret til 2021-niveau med de oprindelige forudsætninger
Beregning af, hvad skal der til for, at der på børnehusniveau er ”reelle” minimumsnormeringer. Dette betyder én pædagogisk medarbejder til tre vuggestuebørn og én pædagogisk medarbejder til seks børnehavebørn (ekskl. ledelse og vikartimer)
I 2021 indgår der ca. 330 pædagogiske fuldtidsmedarbejdere i kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse. En minimumsnormering som beskrevet vil forudsætte i alt ca. 353 pædagogiske fuldtidsmedarbejdere, det vil sige ca. 23 flere fuldtidsmedarbejdere på dagtilbudsområdet svarende til en nettoudgift på 9,4 mio. kr. |
Opgørelse over normeringen i dag, samlet og for hvert børnehus
Den gennemsnitlige beregnede normering for kommunale og selvejende dagtilbud udgør 3,24 vuggestuebarn pr. pædagogisk medarbejder og 6,39 børnehavebarn pr. pædagogisk medarbejder. Forskellen til den anvendte definition af minimumsnormeringer svarer til de ekstra ca. 23 fuldtidsstillinger, der samlet set skulle oprettes jævnfør ovenfor.
Opgørelse over beregnede normeringer for hvert børnehus fremgår i bilagets Appendiks 1. I bilagets Appendiks 2 er de beregnede normeringer for hvert børnehus suppleret med tre cases fra udvalgte børnehuse, idet de beregnede normeringer ikke tager højde for flere faktorer, som kan have betydning for det oplevede serviceniveau i dagligdagen. |
Opgørelse for udviklingen i normeringerne i de kommende år, når rammebudgettering og besparelser gennemføres
Indførelse af rammestyring fra 2019 betyder, at dagtilbudsområdets budget ikke reguleres automatisk ved stigende eller faldende børnetal. Børnetallet kan dermed have betydning for normeringen i det enkelte år.
Ifølge den seneste børnetalsprognose forventes stigende børnetal i 2022 sammenholdt med 2021.
|
2021-rapport med nye forudsætninger
Beregning af, hvad skal der til for, at der på børnehusniveau er ”reelle” minimumsnormeringer. Dette betyder én pædagogisk medarbejder til tre vuggestuebørn og én pædagogisk medarbejder til seks børnehavebørn (ekskl. ledelse, vikartimer, § 32 resursepladser, resursepædagoger og 50 pct. af sprogpædagogerne)
I 2021 indgår der ca. 310 pædagogiske fuldtidsmedarbejdere i kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse. En minimumsnormering som beskrevet vil forudsætte i alt ca. 353 pædagogiske fuldtidsmedarbejdere, det vil sige ca. 43 flere fuldtidsmedarbejdere på dagtilbudsområdet svarende til en nettoudgift på 17,5 mio. kr. |
Opgørelse over normeringen i dag, samlet og for hvert børnehus
Den gennemsnitlige beregnede normering for kommunale og selvejende dagtilbud udgør 3,44 vuggestuebarn pr. pædagogisk medarbejder og 6,79 børnehavebarn pr. pædagogisk medarbejder. Forskellen til den anvendte definition af minimumsnormeringer svarer til de ekstra ca. 43 fuldtidsstillinger, der samlet set skulle oprettes jævnfør ovenfor.
Opgørelse over beregnede normeringer for hvert børnehus fremgår i bilagets Appendiks 1. |
Opgørelse for udviklingen i normeringerne i de kommende år, når rammebudgettering og besparelser gennemføres
Indførelse af rammestyring fra 2019 betyder, at dagtilbudsområdets budget ikke automatisk reguleres ved stigende eller faldende børnetal. Børnetallet kan dermed have betydning for normeringen i det enkelte år.
Ifølge den seneste børnetalsprognose forventes stigende børnetal i 2022 sammenholdt med 2021.
|
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Vedrørende 2021 jævnfør rapporten:
Rapporten viser, at med de oprindelige forudsætninger vil minimumsnormeringer netto koste 9,4 mio. kr. årligt. Såfremt der anvendes nye forudsætninger, vil minimumsnormeringer netto koste 17,5 mio. kr. årligt. Beløbene tager afsæt i forventet børnetal i 2021 opgjort ultimo 2020.
Vedrørende 2022 jævnfør driftstema:
Der forventes stigende børnetal i 2022 sammenholdt med 2021, så begge forslag fra rapporten er fremskrevet til forventet børnetal i 2022 samt 2022-prisniveau. Herved vil minimumsnormeringer med oprindelige forudsætninger koste netto 10 mio. kr., mens det ved nye forudsætninger vil koste netto 18,5 mio. kr. Beløbene tager afsæt i forventet børnetal i 2022 jævnfør den seneste børnetalsprognose godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 5. maj 2021.
Sagen afgøres i
Byrådet.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 18-08-2021
Drøftet og videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutningstema
Beslutning om oversendelse af anlægstemaet ”Udbygning af vuggestuepladser og børnehavepladser på Thurø”, til budgetforhandlingerne 2022.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At anlægstemaet ”Udbygning af vuggestuepladser og børnehavepladser på Thurø” oversendes til budgetforhandlingerne 2022.
Sagsfremstilling
Ifølge Børnetalsprognose og kapacitet 2021-2025, godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 5. maj 2021, forventes der mangel på dagpleje/vuggestuepladser og børnehavepladser på Thurø i perioden 2022-2025.
Manglen på dagpleje/vuggestuepladser og børnehavepladser skyldes en stigende nettotilflytning af 0-2-årige og 3-5-årige på Thurø.
De fleste forældre ønsker plads til deres barn i nærområdet. Såfremt det som hovedregel skal være muligt for forældre bosiddende på Thurø, er der behov for at udbygge med vuggestuepladser og børnehavepladser på Thurø.
Østerdalen Thurø Børnehuse, som er det eneste børnehus på Thurø, består af tre bygninger og to modulhuse fordelt på tre matrikler (Gambøtvej, Bergmannsvej og Thurø Rev) med samlet 14 vuggestuepladser og 125 børnehavepladser:
Med afsæt i de eksisterende bygninger og modulhuse er der nedenfor beskrevet to forslag til udbygning med vuggestuepladser og børnehavepladser på Thurø. Forslagene er uddybet i vedlagte bilag.
Forslag til udbygning 1
Det foreslås, at bygningen og de to modulhuse på Gambøtvej bibeholdes med 14 vuggestuepladser og 68 børnehavepladser og gøres til et selvstændigt børnehus under Østerdalen.
Det foreslås, at bygningen på Bergmannsvej afhændes. Plan og Udvikling har anbefalet en placering for etablering af et nyt selvstændigt børnehus under Østerdalen med ca. 14 vuggestuepladser, 100 børnehavepladser og heldagslegestue til dagplejere på Thurø (se kort nedenfor).
Der anbefales en placering ved Thurø Hallen og boldbanerne, da der her kan skabes en god synergi mellem et nyt børnehus og den fremtidige udvikling af området. Der vil være gode muligheder for at skabe et børnehus, der kan tænkes sammen med omgivelserne, og hvor udendørs læringsmiljøer kan anvendes som et aktiv for lokalområdet. Placeringen er endvidere valgt for at skabe mindst mulig trafikal belastning på Thurø.
Lærkereden ved Thurø Rev bibeholdes som kapacitetshus og udflugtsmål for de to selvstændige børnehuse på Thurø.
Samlet udbygges der med ca. 14 vuggestuepladser og 60 børnehavepladser, således at den samlede kapacitet fordelt på to selvstændige børnehuse og et kapacitetshus udgør 28 vuggestuepladser, 185 børnehavepladser og heldagslegestue for Thurøs dagplejere.
Anlægstema ”Øhavets Bevægelsescenter Svendborg, Østre Bydel, Thurø” er oversendt til budgetforhandlingerne (se dagsorden fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 10. juni 2021).
Anlægstema ”Øhavets Bevægelsescenter Svendborg, Østre Bydel, Thurø” er oversendt til budgetforhandlingerne (se dagsorden fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 10. juni 2021). Af anlægstemaet fremgår det, at lokale borgere og frivillige foreninger ønsker, at anvende arealet ved Thurø Hallen og boldbanerne til at udvide udbuddet af aktivitets- og idrætsfaciliteter.
Den 10. august 2021 blev der afholdt møde mellem repræsentanter fra Øhavets Bevægelsescenter Svendborg, Plan og Udvikling og Sekretariat- og dagtilbud. Der var enighed om, at placering af et nyt børnehus ved Thurøhallen og Øhavets Bevægelsescenter Svendborgs ønsker om at anvende arealet ved Thurø Hallen og boldbanerne til at udvide udbuddet af aktivitets- og idrætsfaciliteter kan understøtte og forstærke hinanden.
Forslag til udbygning 2
Det foreslås, at bygningen og de to modulhuse på Gambøtvej bibeholdes med 14 vuggestuepladser og 68 børnehavepladser og gøres til et selvstændigt børnehus under Østerdalen.
Bygningen på Bergmannsvej er i meget dårlig stand. Det foreslås derfor, at bygningen renoveres. Ved siden af bygningen på Bergmannsvej ligger en grund, som er ejet af Svendborg Kommune. Grunden inddrages til dagtilbud og der etableres et børnehus, som sammen med den renoverede bygning på Bergmannsvej gøres til et selvstændigt børnehus under Østerdalen med ca. 14 vuggestuepladser, 100 børnehavepladser og heldagslegestue til dagplejere på Thurø. De trafikale forhold på Bergmannsvej er i dag udfordret, og vil blive yderligere udfordret med dette forslag.
Lærkereden ved Thurø Rev bibeholdes som kapacitetshus og udflugtsmål for de to selvstændige børnehuse på Thurø.
Samlet udbygges der med ca. 14 vuggestuepladser og 60 børnehavepladser, således at den samlede kapacitet fordelt på to selvstændige børnehuse og et kapacitetshus udgør 28 vuggestuepladser, 185 børnehavepladser og heldagslegestue for Thurøs dagplejere.
Forvaltningens vurdering
Samlet set vurderer forvaltningen, at forslag 1 er en væsentlig bedre løsning end forslag 2, hvad angår kvalitet og placering. I forslag 1:
- Etableres der et børnehus med én matrikel frem for to matrikler, hvilket er hensigtsmæssigt i forhold til børnehusets sammenhængskraft for børn, forældre og medarbejdere
- Skabes der optimale indendørs og udendørs læringsmiljøer til dagplejebørn i heldagslegestue, vuggestuebørn og børnehavebørn. De udendørs læringsmiljøer ved Thurø Hallen og boldbanerne vil udgøre et aktiv for lokalområdet
- Etableres der fremtidssikrede dagtilbudspladser på Thurø, hvor bygningsdriften reduceres
- Skabes der mindst mulig trafikal belastning på Thurø. De trafikale forhold vil blive udfordret i forslag 2
Det bemærkes at forslag 1 er dyrere end forslag 2.
Pladsgaranti
Såfremt der ikke udbygges med vuggestuepladser på Thurø, er der fra 2024 risiko for, at pladsgarantien ikke kan opfyldes, idet der i 2024 og 2025 forventes at mangle dagpleje/vuggestuepladser i Svendborg Kommune.
Såfremt der ikke udbygges med børnehavepladser på Thurø, er der ledige børnehavepladser i andre skoledistrikter i Svendborg Kommune. Der forventes ledige børnehavepladser i eksempelvis Vestermarkskolens distrikt, Issøskolens distrikt og Stokkebækskolens distrikt.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Administrationen har til hvert af de to forslag beregnet drift og anlæg på henholdsvis A og B niveau.
I mio. kr. | Forslag 1 | Forslag 2 | ||
| ||||
| Etablering af et nyt børnehus ved Thurø Hallen | Renovering af den eksisterende bygning på Bergmannsvej og etablering af et nyt børnehus | ||
| ||||
| A - Niveau | B - Niveau | A - Niveau | B - Niveau |
| ||||
| Scenarie A | Scenarie B | Scenarie C | Scenarie D |
| ||||
Anlægsudgift | 39,9 | 35,9 | 31,5 | 26,0 |
Salgsindtægt | -1,4 | -1,4 | 0,0 | 0,0 |
Nettobevilling | 38,5 | 34,5 | 31,5 | 26,0 |
| ||||
Årlig drift | 0,965 | 0,850 | 1,147 | 0,961 |
Anlæg
Anlægsudgiften i scenarie A og B indeholder etablering af et nyt børnehus ved Thurø Hallen samt en forventet salgsindtægt på 1,4 mio. kr. for Bergmannsvej 64.
Anlægsudgiften i scenarie D og C indeholder en udvidelse af arealet på Bergmannsvej, renovering af den eksisterende bygning svarende til 9,0 mio. kr. samt etableringen af et nyt børnehus på ca. 686 - 1.000 kvadratmeter, inklusiv fast- og løst inventar samt etablering af produktionskøkken og anretterkøkken.
Hertil vil udenomsarealerne tilpasses de nye forhold med ny legeplads, beplantning, grønne arealer, parkeringspladser mv.
Forvaltningen har undersøgt, hvad det vil koste at nedrive bygningen på Bergmannsvej og etablere et nyt børnehus frem for at renovere bygningen. Dette scenarie er ikke medtaget, da nettobevillingen er estimeret til at være den samme som i forslag 1 ”Etablering af et nyt børnehus ved Thurø Hallen”.
Drift
Der er i den årlige drift taget højde for eksisterende budgetter, en ekstra pædagogisk teamleder, forældrebetaling og det afledte tilskud til private tilbudstyper.
Pladsgaranti
For alle scenarier gælder det, at såfremt pladsgarantien ikke overholdes, er det jævnfør dagtilbudsloven bestemt, at forældrebetalingen skal sænkes fra de nuværende 25 pct. til 22 pct. for alle forældre, så længe pladsgarantien ikke kan overholdes. Dette vil koste Svendborg Kommune 7,1 mio. kr. årligt i mistet forældrebetaling.
Sagen afgøres i
Børne- og Ungeudvalget.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 18-08-2021
Anlægstemaet oversendes til budgetforhandlingen.
Beslutningstema
Godkendelse af prospekt for samarbejde mellem Svendborg Kommune og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne- og Ungeudvalget godkender vedlagte prospekt for samarbejde mellem Svendborg Kommune og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole som grundlag for etablering af læreruddannelse i Svendborg Kommune.
Sagsfremstilling
Den 10. marts 2021 drøftede Børne- og Ungeudvalget en fremtidig læreruddannelse i Svendborg på baggrund af udarbejdet prospekt for samarbejde mellem Svendborg Kommune og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Den 25. juni blev der indgået en politisk rammeaftale om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark. Som en del af aftalen lægges der op til, at der afsættes en pulje til særskilte investerings- og anlægstilskud til 16 nye professions- og erhvervsrettede uddannelser fordelt i hele Danmark, herunder en ny læreruddannelse i Svendborg under UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole. Etableringen af en ny læreruddannelse i Svendborg forudsætter herefter, at UCL ansøger Uddannelses- og Forskningsministeriet om at kunne oprette uddannelsestilbuddet. I forbindelse med vurderingen af ansøgningen vil der blive lagt vægt på, at de nye uddannelser er lokalt forankrede, herunder at uddannelserne etableres i samarbejde med lokale kræfter – f.eks. kommunerne.
UCL har oplyst, at UCL’s bestyrelse på et møde ultimo august forventes at tage stilling til, hvorvidt man vil ansøge ministeriet om adgang til at oprette læreruddannelsen. Bestyrelsen har tidligere tilkendegivet, at en ansøgning blandt andet vil bero på, hvilket samarbejde der kan etableres med Svendborg Kommune.
Med henblik på at sikre en faglig bæredygtig professionsbacheloruddannelse til lærer har kommunens administration i samarbejde med UCL’s administration udarbejdet et prospekt, der beskriver hvordan en ny til læreruddannelse i Svendborg kan tilrettelægges. Der skal derfor nu tages stilling til, hvorvidt man politisk kan godkende prospektet.
Parallelt med overvejelserne om tilrettelæggelsen af en ny læreruddannelse har man administrativt drøftet en mulig fysisk placering. Overvejelserne herom vil blive beskrevet på en særskilt lukket sag, der vil blive forelagt for Økonomiudvalget.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Som en del af en læreruddannelse i Svendborg indgår de studerende i lønnet traineeforløb på kommunens folkeskoler 1 dag ugentligt på 3. og 4. år af uddannelsen.
Jævnfør prospektet finansierer Svendborg Kommune udgifterne hertil.
Nedenstående foreløbige beregning er baseret på 35 studerende pr. årgang i 20% stillinger i 40 uger pr. år på 3. og 4. årgang.
Skoleår | Central finansiering | Beløb ved fuld indfasning |
3. årgang | 100% | 2.617.000 kr. |
4. årgang | 100% | 2.617.000 kr. |
Samlet udgift pr. år ved fuld indfasning |
| 5.234.000 kr. |
Er der flere end 35 studerende vil udgiften blive tilsvarende højere.
Ansættelsen ophører ved endt uddannelse, medmindre skolen selv ønsker at ansætte den traineestuderende, gennem de almindelige ansættelsesprocedurer.
Opstartstidspunktet for læreruddannelsen er på nuværende tidspunkt ikke kendt. Ved opstart f.eks. august 2023 vil den forventede udgift være på 1,090 mio. kr. i 2025, 3,707 mio. kr. i 2026 og 5,234 mio. kr. i 2027 og frem.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 18-08-2021
Udvalget ønsker, at udkast til prospektet tilrettes med følgende:
- Det præciseres, at med praktikker menes obligatoriske praktikforløb
- På side et skal tallet 6,4 mio. kr. ændres til 5,234 mio. kr.
- På side to nederst skal der stå ”dansk eller matematik” og ”eller engelsk” udgå
- På side to nederst skal linjen ”Alle praktikker afvikles på skoler, herunder eventuelt efterskoler og højskoler i Svendborg Kommune” slettes
- På side tre nederst slettes ”Vores fokus på digitalisering, projektorganiseret undervisning, demokratisk dannelse, kostskolereform og værdibaseret pædagogik giver mulighed for dels at anlægge et komparativt perspektiv på skoleformer. Værdien ved at bringe den anvendte forskning i spil relaterer både til anvendelse i relation til forskellige skoleformer og i relation til civilsamfundet og ungepædagogik”
Justeret oplæg til prospektet sendes i høring hos den Frie Lærerskole.
Uddelt en interessetilkendegivelse fra Svendborg Kommune på foranledning af UCL, der indgår som bilag i punktet.
Beslutningstema
Orientering om køb af konsulentydelser i forbindelse med ekstern undersøgelse af arbejdsmiljøet på Byhaveskolen
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget besluttede på møde den 11. december 2018, at konsulentydelser til brug i daglig drift skal godkendes i fagudvalg, hvis købet overstiger 150.000 kr.
I forbindelse med en arbejdsmiljøsag på Byhaveskolen og skolelederens opsigelse blev der den 20. maj 2021 igangsat en ekstern undersøgelse af arbejdsmiljøet på skolen, hvor nuværende og tidligere medarbejdere har bidraget med oplysninger.
Desuden blev der iværksat akut krisehjælp for en række medarbejdere.
På grund af sagens akutte karakter blev beslutningen om undersøgelsen og krisehjælp taget administrativt.
Børne- og Ungeudvalget er orienteret mundtligt herom på mødet den 2. juni 2021.
Undersøgelsen, som omfatter 77 samtaler/interviews a´ ca. 1 times varighed samt 16 samtaleforløb, er udført af erhvervspsykologer fra et eksternt konsulentfirma med erfaring indenfor området.
Udover de gennemførte interviews er der udarbejdet en samlet rapport, som er fremlagt for Byhaveskolens MED-udvalg, ledelse og personale samt tilsendt Byrådet m.fl.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgiften for den samlede undersøgelse udgør ca. 372.000 kr. og omfatter gennemførelse af 77 samtaler/interviews, 16 samtaleforløb, referentarbejde, mødedeltagelse og udarbejdelse af samlet rapport.
Udgiften afholdes indenfor Skole og Uddannelses samlede ramme.
Sagen afgøres i
Børne- og Ungeudvalget
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 18-08-2021
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Godkendelse af nye kommunale valgfag til orientering.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen om de nye kommunale valgfag tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Kommunen kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over valgfagene i valgfagsrækken, og som ikke nødvendigvis er praktisk eller kunstnerisk betonede fag.
Hvis skolerne ønsker at oprette nye valgfag, sender de en beskrivelse af et nyt valgfag til Skole og Uddannelse inden 1. juni.
Beskrivelsen indeholder formulering af formål, kompetenceområder og -mål samt læseplan.
Skole og Uddannelse godkender valgfaget og forelægger det herefter til orientering i Børne- og Ungeudvalget.
Skole og Uddannelse har indtil nu godkendt 39 valgfag, der fremgår på kommunens hjemmeside.
Fra og med skoleåret 2021/22 er følgende nye valgfag for 7.-9. årgang administrativt godkendt:
- Tekst og tale – indsendt af Tåsingeskolen.
- Svendborg og Europa – indsendt af Nymarkskolen.
Beskrivelse af ovennævnte valgfag er vedlagt som bilag.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 18-08-2021
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Ændrede bilag til Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler til orientering.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orientering om ændrede bilag til Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler blev godkendt på Byrådets møde 26. februar 2019. Vedtægten ligger digitalt, og det er aftalt, at udvalget orienteres, når der sker ændringer i bilag, som følge af fx ændret lovgivning og beslutninger i Børne- og Ungeudvalget. Herudover sker der løbende redaktionelle tilretninger.
Følgende bilag (bilagsnummer nævnt i parentes) er ændrede siden seneste opdatering 2. december 2020:
- Besluttede politikker (bilag 4): Den fælles beskrivelse af arbejdet med bekymrende skolefravær i Svendborg Kommune samt ordblindestrategien tilføjes som link under besluttede politikker.
- Idrætsskoler (bilag 10): Tilrettet ift. Børne- og Ungeudvalgets beslutning 2. juni 2021. Der er foretaget en opdatering af rammerne for idrætsskoler, herunder målbeskrivelse samt hvilken økonomi, der tildeles skolerne til idrætsundervisningen.
- Befordring af elever (bilag 23): Tilrettet ift. Børne- og Ungeudvalgets beslutning 2. december 2020 således, at det fremgår, at elever bosiddende i Svendborg Kommune tilbydes befordring med offentlig transport, hvis de bliver optaget på udskolingslinjerne (Sciencelinjen, Verdenslinjen og Sportsklasserne).
Den tilrettede vedtægt ligger på kommunens hjemmeside.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 18-08-2021
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Orientering om skoleområdets bidrag og rolle i arbejdet med at få Geopark Det Sydfynske Øhav udnævnt til UNESCO Geopark.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Geopark Det Sydfynske Øhav blev etableret i 2018 af Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø Kommuner. De sidste par år er der blevet arbejdet målrettet frem mod en udnævnelse til UNESCO Global Geopark.
UNESCO har mange kriterier og krav. En ansøgning om at blive udnævnt til UNESCO Geopark skal beskrive geoparkens unikke geologi, naturområder og kulturhistorie, herunder hvordan der arbejdes med følgende:
- synliggørelse
- undervisning og formidling
- partnerskaber
- borgerinddragelse
- bæredygtighed
- beskyttelse af områdets geologi, natur og kulturhistorie.
Svendborg Kommune har fået en særlig rolle i forhold til fokusområdet undervisning. Skole og Uddannelse er blevet ansvarlige for, at der bliver udviklet et geopark-undervisningskoncept, der tager afsæt i geoparkens grundfortælling. Det vil sige undervisningsaktiviteter, der hjælper med til at børn, unge og voksne får blik for det unikke område de bor i og er rundet af.
Der er derfor nedsat en projektstyregruppe, der består af skolecheferne fra de fire kommuner samt lederen af geoparksekretariatet. Nanna Lohman er formand for projektstyregruppen. Derudover er der nedsat en arbejdsgruppe, der består af forvaltningsrepræsentanter samt lokale formidlere fra henholdsvis Trente Mølle naturskole i Faaborg Midtfyn, Skovsgaard Gods på Langeland, Svendborg Natur- og Miljøskole samt en naturfagslærer- og formidler fra Ærø. Der har fra starten været fokus på at sikre den størst mulige forankring af undervisnings- og formidlingsaktiviteterne. Ikke bare i udviklings- og ansøgningsfasen, men også efter en godkendelse til UNESCO-Geopark. Her vil de lokale naturskoler spille en central rolle i samarbejde med geoparksekretariatet, da de allerede i dag har en stor kontaktflade til dagtilbud og skoler.
I første omgang er det blevet besluttet at fokusere på udarbejdelse af undervisningsforløb til grundskolens klasser. Der vil blive udviklet tre forløb:
- Hvad er ler – og hvad kan det bruges til? til indskolingen
- Landskabets dannelse – hvordan er landskabet blevet til? til mellemtrinnet
- Klimaforandringer i det Sydfynske Øhav før og nu, og dets betydning for mennesket til udskoling.
For alle undervisningsforløb gælder det, at størstedelen af forløbet skal foregå udenfor i geoparken. Derfor vil alle forløb indeholde forskellige forslag til mulige lokaliteter i de fire kommuner.
På sigt er det planen, at der skal udvikles undervisning og formidling til alle aldersgrupper, ligesom der også vil blive sat fokus på allerede eksisterende undervisnings- og formidlingsaktiviteter, fx snorkelforløb på Svendborg Natur- og Miljøskole, der også kan bidrage til fortællingen om UNESCO-Geoparken.
Der er Center For Undervisningsmidler under UCL, der står for selve udarbejdelse af de tre undervisningsforløb med sparring fra geoparksekretariatet, forvaltningsrepræsentanter samt formidlerne fra de lokale naturskoler.
Forløbene vil blive afprøvet af klasser i de fire kommuner i efteråret 2021, før den endelige færdiggørelse. Interessen har været stor på Svendborgs Skoler. Der skulle bruges minimum tre klasser og tyve klasser har meldt sig.
Endelig vil der parallelt med afprøvning af undervisningsforløbene blive udarbejdet en animationsfilm, der kan hjælpe børn, unge og voksne til at forstå, hvordan geoparkens landskab er blevet ændret og formet over mange tusind år. Ikke mindst på grund af de store oversvømmelser i forbindelse med afslutningen af den sidste istid.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 18-08-2021
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Orientering om ankestatistik på Børne- og Ungeområdet for 2020.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Ankestyrelsen er øverste administrative klageinstans på Socialområdet.
Hvert år laver Ankestyrelsen opgørelser over, hvor mange klager styrelsen har behandlet for borgere i de enkelte kommuner.
På baggrund af Ankestyrelsens opgørelse offentliggør Social- og Indenrigsministeriet et kommuneopdelt Danmarkskort, der viser omgørelsesprocenten for klagesager efter serviceloven. Danmarkskortet skal behandles politisk i de enkelte kommuner jævnfør retssikkerhedsloven § 79 b.
Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:
Stadfæstelse
Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.
Hjemvisning
Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og styrelsen ikke
selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
Ændring/Ophævelse
Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.
Omgørelsesprocenten viser, hvor mange sager, Ankestyrelsen har hjemvist eller ændret/ophævet afgørelsen. Dette ud af alle behandlede sager.
Danmarkskortet er inddelt i tre kort og offentliggøres i juni 2021:
- Samlet Socialområdet (Børn og Unge, Social- og Ældreområdet)
- Voksenhandicapområdet
- Børnehandicapområdet
Klager over afgørelser truffet af Børne- og Ungeområdet indgår i kortet for det samlede
socialområde samt i kortet over børnehandicapområdet.
Det samlede socialområde
I 2020 behandlede Ankestyrelsen 118 ankesager fra Svendborg Kommune på det samlede Socialområde, hvoraf 42 sager blev ændret/hjemvist. Der er således en samlet omgørelsesprocent på 36 %.
Ud af de samlede 118 ankesager, er 38 sager anket på Børne- og Ungeområdet og Børnehandicapområdet. Dette viser, at 14 sager er ændret/hjemvist, mens afgørelsen i 24 sager er stadfæstet af Ankestyrelsen.
I nedenstående tabel ses det hvordan de 38 sager er fordelt mellem Børn- og unge området og børnehandicapområdet.
| Ankesager | Stadfæstet | Ændret/hjemvist |
Børn- og ungeområdet | 15 | 12 | 3 |
Børnehandicapområdet | 23 | 12 | 11 |
På børn- og ungeområdet træffes der årligt mere end 1.500 afgørelser efter serviceloven.
De omgjorte sager er gennemgået og evalueret administrativt med henblik på læring.
Tabellen viser antallet af ændrede/hjemviste sager behandlet på Børne- og Ungeområdet samt hvilken paragraf i serviceloven, sagerne er afgjort efter.
Paragraf | Antal sager |
Børn – efterværn og opretholdt anbringelse - §§ 76 og 76a | 1 |
Børn – foranstaltninger §§ 52 stk. 3 nr. 1-9, 55, 69 stk. 1 | 1 |
Børn – forældrebetaling § 159 | 1 |
Merudgiftsydelse § 41 + tilbagebetaling | 3 |
Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 – 45 + tilbagebetaling | 1 |
Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43 + tilbagebetaling | 7 |
I alt | 14 |
Børnehandicapområdet
Ankestyrelsen har udtaget fire bestemmelser på børnehandicapområdet til særlig analyse i forbindelse med udarbejdelse af Danmarkskortet. Børnehandicapområdet er defineret som §§ 32, 32a, 36, 39-40 (pasningstilbud, hjemmetræning m.m.), § 41 (merudgiftsydelse), §§ 42-43 (tabt arbejdsfortjeneste og §§ 44-45 (personlig hjælpe og ledsagelse) i serviceloven.
I 2020 behandlede Ankestyrelsen 23 sager indenfor de fire paragrafområder, hvoraf 11 sager blev hjemvist/ændret/ophævet. Omgørelsesprocenten er dermed 48%. Dette er en stigning ift. 2019, hvor omgørelsesprocenten var 38%.
Tabellen viser antallet af ændrede/hjemviste sager på de fire paragraffer, der indgår i Danmarkskortets børnehandicapområde. Alle sager er gennemgået af ledelsen med henblik på læring.
Paragraf | Antal sager |
Merudgiftsydelse § 41 + tilbagebetaling | 3 |
Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 – 45 + tilbagebetaling | 1 |
Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43 + tilbagebetaling | 7 |
I alt | 11 |
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Lovgrundlag
Retssikkerhedsloven § 79 b
Sagen afgøres i
Børne- og Ungeudvalget
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 18-08-2021
Taget til efterretning.
Fremsendt høringssvar fra Handicaprådet og Danske Handicaporganisationer – Svendborg.
Beslutningstema
Udvalgene skal beslutte, hvilken målgruppe i Svendborg kommune, der skal indgå i Kulturregion Fyns pilotprojekt Fynsk Kultur på Recept - et sundhedsfremmende kulturforløb målrettet borgere med angst, stress, depression eller ensomhed.
Indstilling
Direktionen indstiller til udvalgenes godkendelse,
- at projektet afvikles for målgruppen unge i alderen 15-30 år med start i 2023
- at der efterfølgende udarbejdes forslag til implementering og opgaveplacering.
Sagsfremstilling
Kultur- og Fritidsudvalget fik på mødet den 10. juni 2021 samt på fællesmødet med Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget 28. juni 2021 en orientering om projektet.
Den 25. september 2020 besluttede Kulturregion Fyns politiske styregruppe, at de ni medlemskommuner skal udvikle Kultur på Recept-lignende forløb under den fynske kulturaftale for perioden 2021-24. Forløbene skal udvikles under indsatsområdet Kultur & Sundhed, som har til formål at forbedre den mentale og sociale trivsel blandt unge og voksne. Dette skal ske gennem sundhedsfremmende kulturforløb med inspiration fra den nationalt afprøvede Kultur på Recept-model, der er henvendt til borgere, der døjer med f.eks. stress, angst eller depression. Kulturaktiviteterne vil bestå af en kombination af udøvende kulturaktiviteter (f.eks. billedkunst, sang og læsning) og oplevede kulturaktiviteter (f.eks. besøg på museer, biblioteker og kulturhuse) og vil skabe et frirum for de deltagende, hvor de får plads til fordybelse og fælles (positive) oplevelser.
For at kommunen kan få mulighed for at gå i dybden med at udvikle og afprøve sundhedsfremmende forløb til borgere med en særlig udfordring eller lidelse som f.eks. stress, angst, depression og/eller ensomhed, skal der kun udpeges én målgruppe inden for tre mulige alderskategorier til kommunens indsatser.
Udvalget skal derfor udvælge en målgruppe blandt de følgende:
- Voksne i alderen 31-65 år
- Voksne i alderen over 65 år
- Unge i alderen 15-30 år
Såfremt de voksne vælges som målgruppe, bliver det primært i 2022, at det skal forløbe, hvorimod hvis man vælger de unge som målgruppe, bliver det i 2023, at det skal forløbe.
Det er et fælles fynsk initiativ, som er finansieret af den fynske kulturaftale for perioden 2021-2024. Det betyder, at hver kommune, i perioden fra 2021–2024, får finansieret sundhedsfremmende kulturforløb til mellem 40-60 borgere. Derudover er der afsat midler til, at kommunens projektaktører kan deltage i seminarer, kurser og workshops, hvor de klædes på til at udvikle sundhedsfremmende kulturforløb, ligesom de indgår i regionale videns- og evalueringsmøder med henblik på at få udviklet varige modeller for, hvordan man kan arbejde med sundhedsfremmende kulturforløb i kommunen
Administrationens bemærkninger
I foråret 2021 ønskede Kulturregion Fyn en forhåndstilkendegivelse fra kommunerne om, hvilken målgruppe, der var mest relevant for den enkelte kommune at arbejde med. På den baggrund var der på administrativt niveau en dialog mellem Kultur og Fritid og Sundhed og Forebyggelse om, hvilken målgruppe, der med fordel kunne laves forløb for i Svendborg ud fra nogle overordnede betragtninger om, hvilke formål, der administrativt blev vægtet for projektet:
- Sammenhængskraft for børn og unge som har brug for en ekstra indsats ift. Mental sundhed
- Med ”Kultur på recept” er håbet, at der etableres nye tilbud som supplerer kommunens eksisterende tilbud
- Får kendskab til nye metoder for sundhedsfremme via kultur
- Sammenhængskraft på tværs af kultur- og fritidsområdet, sundhedsområdet, beskæftigelsesområdet og Børn og Unge samt relevante foreninger og institutioner
- Ønske om at blive stærkere på koblingen mellem sundhedsfremme og kultur. Vi har i Svendborg aktuel erfaring med brug af naturen med samme sigte.
- Øge de unges trivsel og mestringsstrategier
- At ensomme unge bliver en del af et fællesskab
- At understøtte at flere udfordrede unge gennemfører et studie
- At øge unges arbejdsmarkedsparathed
På denne baggrund blev der på det tidspunkt fra administrativt niveau peget på gruppen Unge i alderen 15-30 år som den målgruppe, Svendborg ville arbejde med.
Projektets organisering
Den centrale styring af projektet placeres hos den administrative styregruppe i Kulturregion Fyn, hvor også der ansættes en overordnet tovholder for projektet.
Den lokale organisering af projektet skal opbygges med en lokal styregruppe og lokal tovholder som ankre i projektet. Organiseringen vil ske i et samarbejde mellem de involverede områder jfr. ovenfor.
Der henvises til vedlagte overordnede beskrivelse af projektorganiseringen.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Den Fynske Kulturaftale dækker udgifter til løn til lokal tovholder samt udgifterne til de lokale forløb med samlet 475.000 kr. Der regnes med mellem 4 til 6 forløb for mellem 40 til 60 borgere.
Forløbsmidlerne dækker udgifter til materialer og løn til undervisere/kulturformidlere. Lønmidlerne dækker både timer til udvikling, forberedelse og afvikling af forløb + deltagelse i regionale vidensdelings- og evalueringsmøder.
Kommunerne skal selv prioritere ressourcer/udgifter til en lokal styregruppe + tværgående opgaver som kommunikation, lokale rekrutterings-initiativer.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 16-08-2021
Udvalget anmoder administrationen om at uddybe kriterierne for valg af målgruppe, idet udvalget finder, at aldersgruppen 31-65 år i højere grad vil kunne profitere af tilbuddet.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2021
Udvalget tilslutter sig, at administrationen uddyber kriterierne for valg af målgruppe.
Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B).
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 18-08-2021
Udvalget tilslutter sig, at administrationen uddyber kriterierne for valg af målgruppe.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmerne:
Direktøren:
- Kommende større sager
- Samrådsmøder 15-09-2021 med Byhaveskolen og Thurø Skole foreslås ændret:
- Samrådsmøde med Byhaveskolen udskydes til foråret
- Samrådsmøde med Thurø Skole afholdes 06-10-2021 kl. 19-20 i forlængelse af Børne- og Ungeudvalgets møde samme dag.
- Postyrium – Det Kongelige Teaters Børneunivers kommer til Svendborg
- Afslag på projekt mobilt SSP
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 18-08-2021
Taget til efterretning.