Børne- og Ungeudvalget

Godkendt.

Stokkebækskolens ledelse og skolebestyrelse har henvendt sig til Skole og Uddannelse med en forespørgsel om at oprette en ny fælleskommunal udskolingslinje på skolen pr. august 2022. Linjen skal være en outdoorlinje til elever på 7.- 9. klassetrin, med særligt fokus på læring, fællesskab og fysiske aktiviteter i naturen - det udendørs læringsmiljø.

Direktionen indstiller,

• At Børne og Ungeudvalget godkender oprettelse af en outdoorlinje på Stokkebækskolen.

Stokkebækskolen har mange positive erfaringer fra den udendørs corona-undervisning, og det udendørs læringsmiljøs betydning for elevernes læring og trivsel. Dette har afstedkommet et ønske om at udvikle en outdoorlinje for elever på 7.-9.klassetrin i lighed med linjerne på tre af kommunens øvrige skoler.

Visionen for outdoorlinjen er at styrke elevernes læring, oplevelser og fysiske aktiviteter - med naturen som det centrale læringsmiljø. Skolen ønsker at tilbyde en anderledes skoledag, hvor læringen tager udgangspunkt i naturen.

Eleverne på linjen skal lære i, om og med naturen i tre bærende perspektiver for linjen, som vil være:

• Friluftsliv og naturvejledning:

Vi lever med naturen og ikke kun af den - et tydeligt perspektiv på ansvarlighed og bæredygtighed. Til dette perspektiv hører også fordybelse, sansning og mental sundhed.

• Friluftsaktiviteter:

Fokus på fysisk sundhed og sociale aktiviteter, hvor uderummets muligheder spiller en central rolle og tilbyder et alternativt børne- og ungeliv i samspil med naturen.

• Friluftssport:

Fokus på udfordringsaktiviteter, adventure og fysiske oplevelser, hvor elementer som udholdenhed og styrke spiller en rolle.

Linjens målgruppe er:

• Elever, der interesserer sig for natur, miljø, klima og bæredygtighed.
• Elever, der trives med at være ude og med at bruge krop og sanser.
• Elever, der næres af fællesskabet
• Elever, der særligt motiveres af et aktivt læringsmiljø - et læringsmiljø, hvor de med fællesskabet i ryggen kan udforske og udfordre egne grænser.

Undervisningen på linjen vil præges af en undersøgende metode og en anvendelsesorienteret tilgang til de faglige temaer - fagene ud i naturen. En stor del af undervisningstiden vil foregå udenfor og der vil indgå tværfaglige forløb og projekter i samarbejde med forskellige aktører lokalt, nationalt og internationalt.

Stokkebækskolen har Svendborg Kommunes største skoledistrikt og en lang kystlinje, hvilket danner en perfekt ramme for en outdoorlinje. Skolen er desuden placeret i en del af kommunen hvor der er stærke samarbejdspartnere indenfor dette felt. Ligeledes råder skolen over lærerkompetencer og interesser, som tilsammen danner det faglige grundlag for udvikling af en outdoorlinje.

Skole og Uddannelse vurderer, at en outdoorlinje vil være et aktiv i Svendborg Kommunes mangfoldige læringsmiljø, og at linjens profil samt geografiske placering på Stokkebækskolen vil supplere de øvrige tilbud om udskolingsforløb; Sportsklasserne, Sciencelinjen, Verdenslinjen og de ”helt almindelige” udskolingsklasser uden en særlig interesseprofil.

På mødet deltager skoleleder på Stokkebækskolen, Astrid Birkbak, for en uddybning af punktet.

Økonomien afholdes indenfor skolens egen ramme.

Ingen

Godkendt.

Drøftelse af temaer til budget 2022

Direktionen indstiller,

• At udvalget drøfter temaer til budget 2022

I henhold til budgetproceduren for 2021 drøftes udvalgets egne temaer/indsatser, særlige udfordringer, samt forslag til finansiering.

Mulige temaer til foreløbig drøftelse – Drift

• Oprettelse af kommunal erhvervsklasse
• Styrket indsats mod skolefravær
• Forankring af ”Projekt Fritidsjob”

Mulige temaer til foreløbig drøftelse – Anlæg

• Byhaveskolen – Udvidelse med hus 49, 51, 53
• Fremtidens mangfoldige læringsmiljøer – Ombygning af udskoling på Tåsingeskolen

Der afholdes anlægsseminar den 27. april 2021.

Jævnfør budgetproceduren skal udgiften til temaer ledsages af tilsvarende forslag til finansiering indenfor fagudvalgets budgetramme i forbindelse med fremsendelse til Økonomiudvalget.

Fremgår af de enkelte temaer

Lov om kommunernes styrelse

Børne- og Ungeudvalget

Drøftet temaer. Børne- og Ungeudvalget ønsker følgende budgettemaer beskrevet:

Driftstemaer:

-         Bedre normering i børnehusene med de nye rammer

-         Takststigning på Byhaveskolen, Centerafdelingen, Heldagsskolen og CSV

Anlægstemaer:

-         Pulje til udvikling af udendørs læringsmiljøer i dagtilbud og skoler

-         Flere pladser på dagtilbudsområdet

Udvalgets bidrag til årsberetningen for 2020.

Direktionen indstiller:

• At udvalgets bidrag til årsberetningen for 2020 fremsendes til godkendelse i byrådet.

Børne- og Ungeudvalgets bidrag til årsberetning for 2020 foreligger til godkendelse.

Årsberetningen indeholder økonomiske oversigter på politikområder, samt beskrivelser, nøgletal og opfølgning på mål under ”Hvad nåede vi i 2020”.

Regnskab 2020 for Børne- og Ungeudvalget udgør 943,9 mio. kr. Resultatet betyder, at der er et mindreforbrug på 19,6 mio. kr. Fordelt med 17,6 mio. kr. på serviceudgifter og 2 mio. kr. på overførselsudgifter.

Mindreforbruget fordeler sig på:

Skole og Uddannelse med 18,8 mio. kr. i mindreforbrug.

Dagtilbudsområdet med 7,2 mio. kr. i mindreforbrug.

Familie, Børn og Unge med 5,1 mio. kr. i merforbrug på serviceudgifterne og 2. mio. kr. i mindreforbrug på overførselsudgifterne.

Negativ overførselspulje overføres fra 2020 til 2021 med et minus på 3,3 mio. kr.

Børne- og Ungeudvalgets overførsel til 2022 udgør efter overførselsregler 19,1 mio. kr. Jf. beslutning på Økonomiudvalgsmødet d. 23. marts 2021 reguleres overførslerne med følgende beløb:

Børne- og Ungeudvalget kompenseres ift. Covid 19 med 5,1 mio. kr.

Familieafdelingens merforbrug 8,6 mio. kr. (Serviceudgifter + refusion af dyre sager) finansieres af pulje under Økonomiudvalget samt mindreforbrug på andre konti.

Mindreforbruget på 4,2 mio. kr. under Voksenundervisning under Familie, Børn og Unge finansierer udfordringer i den samlede overførsel.

Negativ overførsel på 0,2 mio. kr. fra CETS vedr. Rammeinstitutioner.

Overførslen til 2022 udgør herefter 28,5 mio. kr. for udvalget.

Ingen

Byrådet

Indstilles til godkendelse.

Der gives en status på obligatorisk læringstilbud og bedre fordeling i dagtilbud, som trådte i kraft den 1. juli 2019 og den 1. januar 2020.

Direktionen indstiller,

• At status på obligatorisk læringstilbud og bedre fordeling i dagtilbud tages til efterretning.

Den 13. december 2018 vedtog Folketinget loven om obligatorisk læringstilbud og loven om bedre fordeling i dagtilbud med virkning fra den 1. juli 2019 og den 1. januar 2020. Det overordnede mål med lovene er, at børn fra udsatte boligområder i højere grad udvikler deres sprog og generelle læringsparathed samt stifter bekendtskab med danske traditioner, normer og værdier.

Lovene gælder kun for kommuner, som har udsatte boligområder/ghettoområder. Svendborg Kommune har ét udsat boligområde, som dækker Byparken/Skovparken i Svendborg by. Dagtilbudsområdet har derfor siden 2019 arbejdet med obligatorisk læringstilbud og bedre fordeling i dagtilbud. Med dette dagsordenspunkt gives der en status på arbejdet.

Obligatorisk læringstilbud

Hvis et barn bosiddende i det udsatte boligområde Byparken/Skovparken ikke er indmeldt i et dagtilbud i 1 års alderen, skal barnet modtage et obligatorisk læringstilbud, hvis det vurderes at forældrene ikke kan/vil varetage indsatsen selv. Et obligatorisk læringstilbud er gratis for forældrene.

Det obligatoriske læringstilbud foregår som udgangspunkt i Sundbyøster Poppellunden, hvor barnet går i vuggestue 25 timer om ugen – hver dag fra kl. 9.00 til 14.00. Der er mødepligt for barnet i det obligatoriske læringstilbud.

Børn indmeldt i et obligatorisk læringstilbud indgår i læringsfællesskaber og børnefællesskaber på lige fod med alle andre børn. Der er derfor ikke en særlig pædagogisk opgave knyttet til børnene, udover en ekstra opmærksomhed på barnets sproglige udvikling.

Et obligatorisk læringstilbud indeholder et forældreforløb, som begge forældre skal deltage i. Forældreforløbet foregår i dagtilbuddet, og har fokus på at vejlede forældrene i, hvordan de bedst kan understøtte barnets sproglige udvikling og læringsparathed. Samtidig skal et forældreforløb give indsigt i hverdagen i dagtilbuddet og kendskab til traditioner, normer og værdier.

Barnet udmeldes automatisk af det obligatoriske læringstilbud ved 3 års alderen, hvor der laves en sprogvurdering af barnet. Hvis barnet ikke længere har brug for sprogstimulering, tilbydes barnet en almindelig børnehaveplads – hvis det ønskes i Sundbyøster Poppellunden. Hvis barnet forsat har brug for sprogstimulering, indmeldes barnet på en 30 timers sprogplads – hvis det ønskes i Sundbyøster Poppellunden.

Forældre har mulighed for at varetage indsatsen selv og beholde barnet hjemme. Det kræver, at begge forældre taler dansk, og at hovedsproget i hjemmet er dansk. Der føres tilsyn med den indsats, som forældrene selv varetager.

Nedenstående tabel viser antallet af nye børn, som modtager eller forventes at modtage et obligatorisk læringstilbud i perioden 2019 - 2021.

Note: Tabellen viser kun nye børn, som modtager et obligatorisk læringstilbud, og ikke de børn som er registreret året før, og forsat modtager et obligatorisk læringstilbud.

Bedre fordeling i dagtilbud

Fra 1. januar 2020 må antallet af nyoptagede børn fra udsatte boligområder højst udgøre 30 pct. henover et kalenderår i alle kommunale, selvejende og private dagtilbud. Hvis en kommune ønsker at tilbyde børn uden for et udsat boligområde en plads i et børnehus i et udsat boligområde, så skal kommunen også tilbyde en plads i et børnehus uden for et udsat boligområde.

Det private dagtilbud Børnebiksen fik i 2020 dispensation fra reglen om, at nyoptagede børn fra det udsatte boligområde højst må udgøre 30 pct. Fra 2021 fører forvaltningen tilsyn med, at Børnebiksen ikke nyoptager flere børn fra det udsatte boligområde end 30 pct.

Svendborg Kommune har frem til udgangen af 2024 fået dispensation fra reglen om at tilbyde to pladser. I dispensationsperioden skal der hvert andet år indsendes en statusrapport til ministeriet, som beskriver de tiltag, som lå til grund for dispensationen.

Kommunerne kan ikke længere søge om dispensation fra reglerne om bedre fordeling i dagtilbud. Det betyder, at når pladsanvisningen fra den 1. januar 2025 tilbyder plads i Fyrtårnet Byparkens Vuggestue, til børn udenfor det udsatte boligområde, så skal pladsanvisningen også tilbyde en alternativ plads udenfor det udsatte boligområde.

Reglen om at nyoptagede børn fra udsatte boligområder højst må udgøre 30 pct. har kun praktisk betydning for de børnehuse, som er beliggende i og omkring det udsatte boligområde, idet forældre som oftest ønsker plads til deres barn i nærområdet.

Reglen betyder, at nogle forældre bosat i det udsatte boligområde ikke kan få plads til deres barn i det ønskede børnehus, selvom der er ledige pladser. I disse tilfælde tilbydes barnet plads i et andet børnehus. I 2020 fik ca. 20 børn ikke plads i det højst prioriterede børnehus, selvom der var en ledig plads.

Statslige puljer

Som følge af reglerne om bedre fordeling i dagtilbud har børnehuse placeret i det udsatte boligområde haft mulighed for at søge statslige puljer til profilering af deres børnehus.

I 2020 modtog Fyrtårnet Børnegården Byparken, Fyrtårnet Byparkens Vuggestue og Børnebiksen samlet 1,859 mio. kr. til ansættelse af flere pædagogiske medarbejdere, kompetenceudvikling, IT-understøttelse til udvikling af hjemmeside, indkøb til pædagogiske læringsmiljøer inde og ude mv. 

I 2021 har Fyrtårnet Byparkens Vuggestue og Børnebiksen ansøgt om yderligere midler til profilering af deres børnehus. Der er endnu ikke modtaget tilsagn fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Sagen har ingen økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.

Ingen.

Dagtilbudsloven § 26 a og § 44.

Børne- og Ungeudvalget.

Taget til efterretning.

Der gives en orientering om forventninger til Børnetalsprognose og kapacitet 2021-2025 forud for Byrådets anlægsseminar i april.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen om forventninger til Børnetalsprognose og kapacitet 2021-2025 tages til efterretning.

Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne opfylde pladsgarantien, som indebærer at tilvejebringe det nødvendige antal pladser, så alle børn kan tilbydes plads i et alderssvarende dagtilbud.

Det nødvendige antal pladser bestemmes først og fremmest af Svendborg Kommunes interne befolkningsprognose og dagtilbudsområdets børnetalsprognose, som kobler befolkningsprognosen med en dækningsgrad, det vil sige et skøn for andelen af børn, der har behov for en plads.

Hvert år i maj måned forelægges Børne- og Ungeudvalget den nye Børnetalsprognose og kapacitet, som for hvert skoledistrikt viser det forventede behov for dagpleje-, vuggestue- og børnehavepladser sammenholdt med kapaciteten af dagpleje-, vuggestue- og børnehavepladser.

Med andre ord viser Børnetalsprognose og kapacitet, om der er behov for at justere antallet af pladser i kommunale og selvejende dagtilbud for at opfylde pladsgarantien. Børnetalsprognose og kapacitet 2021-2025 forelægges Børne- og Ungeudvalget den 5. maj 2021.

Da Byrådet har anlægsseminar i april, det vil sige før Børnetalsprognose og kapacitet 2021-2025 forelægges Børne- og Ungeudvalget, og da forvaltningen har udarbejdet Svendborg Kommunes interne befolkningsprognose pr. 1. januar 2021 (forelægges Økonomiudvalget den 20. april 2021), orienteres der allerede nu om forventninger til Børnetalsprognose og kapacitet 2021-2025. Der tages forbehold for at dagtilbudsområdets børnetalsprognose endnu ikke er udarbejdet. 

Det forventes at der fra 2025 bliver mangel på dagpleje- og vuggestuepladser i Svendborg by, som skyldes reglen om at tilbyde to pladser jævnfør loven om bedre fordeling i dagtilbud. Det forventes at der i flere skoledistrikter bliver mangel på børnehavepladser, som skyldes stigende børnetal og nedlæggelsen af Fyrtårnet Børnegården Byparken, som fra 2025 også ville være underlagt reglen om at tilbyde to pladser. Samlet set forventes det at der er behov for at øge antallet af pladser for fortsat at opfylde pladsgarantien. Nedenfor er en uddybning for de 0-2-årige og de 3-5-årige.

Det forventede antal af 0-2-årige 2021-2025

I den nye interne befolkningsprognose forventes det, at antallet af 0-2-årige på kommuneniveau er på et stabilt niveau sammenlignet med sidste års befolkningsprognose. Der er dog variation imellem de enkelte skoledistrikter, som allerede nu kan ses i efterspørgslen efter dagpleje- og vuggestuepladser.

I Thurø Skoles distrikt modtages der fra 1. maj 2021 14 nye vuggestuebørn i Østerdalen Thurø Børnehuse. Selvom antallet af dagpleje- og vuggestuepladser i Thurø Skoles distrikt hermed er øget, og selvom Dagplejen forsøger at øge antallet af pladser yderligere, så forventes det at der som følge af stigende børnetal bliver mangel på dagpleje- og vuggestueplads i Thurø Skoles distrikt.

I Svendborg by forventes der ledige dagpleje- og vuggestuepladser frem til 2025. Frem til 2025 er det derfor muligt at tilbyde dagpleje- eller vuggestueplads til børn bosiddende i Thurø Skoles distrikt, såfremt det bliver nødvendigt. 

Svendborg Kommunes dispensation fra reglen om at tilbyde to pladser udløber med udgangen af 2024 (se dagsordenspunkt vedrørende ”Status på obligatorisk læringstilbud og bedre fordeling i dagtilbud”). Det betyder, at når pladsanvisningen fra den 1. januar 2025 tilbyder plads i Fyrtårnet Byparkens Vuggestue, til børn udenfor det udsatte boligområde, så skal pladsanvisningen også tilbyde en alternativ plads udenfor det udsatte boligområde.

Da der kan være 30 indmeldte vuggestuebørn i Fyrtårnet Byparkens Vuggestue, og da antallet af børn udenfor det udsatte boligområde minimum skal udgøre 70 pct., skal der fra 2025 være en ekstra kapacitet på ca. 20 dagpleje- eller vuggestuepladser i Svendborg by for at opretholde den nuværende kapacitet af dagpleje- og vuggestuepladser.

Det forventes at der i 2025 ikke er 20 ledige dagpleje- eller vuggestuepladser i Svendborg by, som kan anvendes i visiteringen af børn til Fyrtårnet Byparkens Vuggestue. I 2025 forventes der således mangel på dagpleje- og vuggestuepladser i Svendborg by, som samtidigt betyder, at det ikke er muligt at tilbyde dagpleje- eller vuggestueplads i Svendborg by til børn bosiddende i Thurø Skoles distrikt, såfremt det bliver nødvendigt.

Det forventede antal af 3-5-årige 2021-2025

I den nye interne befolkningsprognose forventes det, at antallet af 3-5-årige på kommuneniveau er højere sammenlignet med sidste års befolkningsprognose, som skyldes flere tilflyttere i 2020 end forventet i sidste års befolkningsprognose.

I perioden 2021 til 2025 forventes der mellem 35 og 104 flere 3-5-årige på kommuneniveau. Da næsten alle 3-5-årige går i børnehave, og da der ikke forventes udbygning af børnehavepladser i private dagtilbud, kan det forventes at efterspørgslen efter kommunale og selvejende børnehavepladser stiger tilsvarende.

I Skårup Skoles distrikt forventes der at mangle få børnehavepladser. I Thurø Skoles distrikt forventes der at mangle 10-20 børnehavepladser, og i Svendborg by forventes det at antallet af børnehavepladser netop kan imødekomme det stigende børnetal. Det forventes derfor at det ikke er muligt at tilbyde børnehaveplads i Svendborg by til børn bosiddende i Skårup Skoles distrikt og Thurø Skoles distrikt, såfremt det bliver nødvendigt.

Sagen har ingen økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.

Ingen

Dagtilbudsloven § 23.

Børne- og Ungeudvalget.

Taget til efterretning.

Forvaltningen har modtaget en anmodning fra bestyrelsen i det selvejende dagtilbud Fyrtårnet Byparkens Vuggestue om at flytte ud af det udsatte boligområde og anvende Hjortøhus.

Direktionen indstiller,

• At bestyrelsens anmodning drøftes i Børne- og Ungeudvalget.

Forvaltningen har den 25. januar 2021 modtaget en anmodning fra bestyrelsen i det selvejende dagtilbud Fyrtårnet Byparkens Vuggestue, om at flytte børnehuset ud af det udsatte boligområde og anvende Hjortøhus (Hjortøvænge 40, 5700 Svendborg) grundet loven om bedre fordeling i dagtilbud (henvendelsen er vedhæftet som bilag).

Bestyrelsen ønsker at genetablere det nuværende antal vuggestuepladser og etablere børnehavepladser, såfremt behovet opstår. Bestyrelsen ønsker at flytte ud af det udsatte boligområde inden udgangen af 2024, hvor dispensationen fra reglen om at tilbyde to pladser udløber.

Bedre fordeling i dagtilbud

Svendborg Kommunes dispensation fra reglen om at tilbyde to pladser udløber med udgangen af 2024 (se dagsordenspunkt vedrørende ”Status på obligatorisk læringstilbud og bedre fordeling i dagtilbud”). Det betyder, at når pladsanvisningen fra den 1. januar 2025 tilbyder plads i Fyrtårnet Byparkens Vuggestue, til børn udenfor det udsatte boligområde, så skal pladsanvisningen også tilbyde en alternativ plads udenfor det udsatte boligområde.

Da der kan være 30 indmeldte vuggestuebørn i Fyrtårnet Byparkens Vuggestue, og da antallet af børn udenfor det udsatte boligområde minimum skal udgøre 70 pct., skal der fra 2025 være en ekstra kapacitet på ca. 20 dagpleje- eller vuggestuepladser i Svendborg by for at opretholde den nuværende kapacitet af dagpleje- og vuggestuepladser.

Forventninger til Børnetalsprognose og kapacitet 2021-2025

Det forventes at der i 2025 ikke er 20 ledige dagpleje- eller vuggestuepladser i Svendborg by, som kan anvendes i visiteringen af børn til Fyrtårnet Byparkens Vuggestue. Fra 2025 er der derfor behov for at flytte Fyrtårnet Byparkens Vuggestue ud af det udsatte boligområde eller øge antallet af dagpleje- og vuggestuepladser for fortsat at kunne opfylde pladsgarantien.

Som følge af et stigende antal af 3-5-årige i Skårup Skoles distrikt, Thurø Skoles distrikt og i Svendborg by forventes det samtidigt, at der er behov for at øge antallet af børnehavepladser for fortsat at kunne opfylde pladsgarantien.

Hjortøhus

På Byrådets møde den 30. juni 2020 blev det godkendt, at Hjortøhus kan sælges i udbud til en mindstepris på 3,5 mio. kr., eller kan udlejes på almindelig erhvervslejekontrakt til en årlige leje på 378.125 kr. ekskl. moms.

Området er lokalplanlagt til offentlige formål, men kan også anvendes til private institutioner af almennyttig karakter. Hjortøhus ligger på en grund på 10.481 m2 med en bygning på 605 m2, som består af 432 m2 boligareal og 173 m2 erhverv. Hjortøhus kan således anvendes af Fyrtårnet Byparkens Vuggestue til dagtilbud.

Hjortøhus har indtil udgangen af marts måned 2021 været benyttet til genhusning for Sundbyøster Kobberbækken, som har haft vandskade. Vandskaden i Sundbyøster Kobberbækken er udbedret, og Hjortøhus står tom.

Forvaltningens bemærkninger

Ved en imødekommelse af bestyrelsens anmodning forventes det, at pladsgarantien kan opfyldes i Svendborg by i perioden 2021-2025 med den nuværende kapacitet af dagpleje- og vuggestuepladser. Hvis der tilmed etableres børnehavepladser er det muligt at tilbyde børn bosiddende i Skårup Skoles distrikt og Thurø Skoles distrikt børnehaveplads i Svendborg by, såfremt det bliver nødvendigt.

Det forventes at der er behov for at etablere ca. 25 vuggestuepladser og 60 børnehavepladser i Hjortøhus. Når der bygges og renoveres på A-niveau afsættes der 7 m2 pr. vuggestuebarn og 6 m2 pr. børnehavebarn. På B-niveau afsættes der 6 m2 pr. vuggestuebarn og 4,5 m2 pr. børnehavebarn.

Hjortøhus ligger ca. 1,5 km fra Fyrtårnet Byparkens Vuggestues nuværende placering, og udgør derfor stadig en attraktiv placering for forældre bosiddende i det udsatte boligområde.

Anmodningen fra bestyrelsen i Fyrtårnet Byparkens Vuggestue fremlægges til beslutning på Børne- og Ungeudvalgets møde den 5. maj 2021 sammen med Børnetalsprognose og kapacitet 2021-2025. Forinden har forvaltningen været i dialog med bestyrelsen, så deres kommentarer og anbefalinger kan indgå på mødet den 5. maj 2021.

Det anslås af den samlede anlægsøkonomi udgør 13,1 mio. kr. når der bygges og renoveres på A-niveau og 10,3 mio. kr. på B-niveau.

Byrådet har godkendt, at bygningen kan sælges i udbud til en mindstepris på 3,5 mio. kr. Denne potentielle salgspris indregnes til finansiering i den samlede anlægssum, således at der skal finansieres henholdsvis 16,6 mio. kr. på A-niveau og 13,8 mio. kr. på B-niveau. De 3,5 mio. kr. er ikke budgetlagt med forventet indtægt, hvilket betyder, at midlerne kan anvendes til anden side efterfølgende.

Forskellen i økonomien ligger i, at man skal lave en tilbygning på A-niveau, som ikke er nødvendig på B-niveau.

Herudover indeholder begge projekter udgifter til ombygning af eksisterende forhold, indretning af børnetoiletter, handicaptoiletter, puslepladser, produktionskøkken, inventar, garderober, liggehal, etablering af legeplads, intern- og ekstern rådgivning samt byggesagsgebyr.

Ved fuld implementering forventes det at Fyrtårnet Byparkens Vuggestue nuværende driftsramme kan reduceres med 0,092 mio. kr. årligt på A-niveau og 0,182 mio. kr. årligt på B-niveau, da de forventede driftsudgifter forventes at stige samt at udgifter til leje af ejendom bortfalder.

Da Fyrtårnet Børnegården Byparken er lukket fra 2022, er der frie årlige driftsmidler for 0,773 mio. kr. som kan indgå med finansiering.

Anvendes de frie driftsmidler på i alt 0,865 mio. kr. til finansiering af 16,6 mio. kr. ved renovering på A-niveau, vil ombygningen være finansieret over 19 år.

Ingen

Børne- og Ungeudvalget.

Drøftet.

Etablering af permanente udendørs overdækninger i dagtilbud i forbindelse med anbefalinger og erfaringer med tilrettelæggelse af hverdagen i relation til covid-19.

Direktionen indstiller,

• Børne- og Ungeudvalget,
  • At etableringen af permanente udendørs overdækninger på dagtilbudsområdet godkendes.

• Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,
  • At der bevilliges en samlet anlægsramme på 3,5 mio. kr. til realisering af projektet og at anlægsrammen finansieres via;
    • Dagtilbuds eksisterende driftsramme for 2021, med 2,0 mio. kr.
    • Anlægspuljen ”Sikkerhedsmæssige tiltag”, med 0,5 mio. kr. i 2021 og 1,0 mio. kr. i 2022
  • At anlægsrammen indarbejdes med et rådighedsbeløb i 2021 på 2,5 mio. kr. og 1,0 i 2022
  • At rådighedsbeløbet i 2021 frigives.

Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At brugen af ekstern rådgiver godkendes.

Siden genåbningen af dagtilbudsområdet efter nedlukningen i påsken 2020 har det været en central del af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området, at mest mulig aktivitet i dagtilbuddene skal foregå udenfor.

Dagtilbuddene har derfor siden foråret 2020 tilrettelagt hverdagen og læringsmiljøerne, så de lever op til denne anbefaling. I foråret 2020 blev der i den forbindelse opstillet midlertidige, lejede telte som værn mod sol, vind, nedbør og temperatur.

I efteråret 2020 viste det sig muligt at forlænge lejeaftalen omkring de opstillede telte henover vinteren. Det skete bl.a. på baggrund af ønsker og henvendelser fra de berørte dagtilbud. Dog har der vist sig behov for løbende reparationer og udskiftninger af telte som følge af vejrliget i vinterhalvåret. En del øvrige kommuner modtog i efteråret 2020 kritik fra forældre og medarbejderorganisationer for ikke i tide at have tilvejebragt de fornødne faciliteter, der gjorde det muligt for børnene at opholde sig mest muligt ude.

Samlet set har der været gjort mange positive erfaringer med læringsmiljøet, når leg og aktiviteter i højere grad tilrettelægges udenfor, og de nødvendige faciliteter til ly mod vejrliget er tilstede.

Det forventes, at der efter den nuværende fase af covid-19 pandemien stadig vil være rettet et øget fokus på en række forhold i dagtilbud. I forlængelse af anbefalingerne om øget hygiejne er der eksempelvis blevet opstillet udendørs håndvaske med varmt vand i alle dagtilbud. På samme måde forventes det, at udeliv og udendørs leg og aktiviteter fremover kommer til at udgøre en blivende del af læringsmiljøet i dagtilbuddene pga. både de sundhedsmæssige og pædagogiske fordele.

Det foreslås derfor, at der etableres en permanent udendørs overdækning i forbindelse med legepladsen ved kommunale og selvejende børnehuse. Der vil være tale om mindre bygninger i træ med halvåbne sider (”madpakkehuse”), der kan anvendes i forbindelse med leg, måltider og andre aktiviteter. Løsningerne tilpasses muligheder og behov i de enkelte børnehuse.

Processen med indhentning af tilbud, byggetilladelse og opsætning tager min. 6 mdr.

Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at fortsætte med lejede telte som en løsning på længere sigt.

Projektets samlede anlægsøkonomi anslås til 3,5 mio. kr. og indeholder udgifter til klargøring af grund, belægning, jordhåndtering, permanente overdækninger, inventar, myndighedsbehandling samt intern og ekstern rådgiver.

Anlægsøkonomien forudsætter at en vejledning til det nye bygningsreglement ændres, så der ikke skal anvendes certificeret rådgiver til brand og statik, i forbindelse med opførelse af madpakkehuse. Vejledningen forventes at være gældende i løbet af foråret 2021.

Der søges på denne baggrund en samlet anlægsramme på 3,5 mio. kr. til realisering af projektet og at dette finansieres via;

• Dagtilbudsområdet driftramme for 2021 med 2,0 mio. kr.
• Anlægspuljen ”Sikkerhedsmæssige tiltag” med 0,5 mio. kr. i 2021 og 1,0 mio. kr. i 2022.

Udgifter til at opretholde midlertidige udendørs faciliteter i form af lejede telte er dækket af Center for Ejendomme og Teknisk Service som en corona-relateret ekstraudgift.

Udgiften til rådgiver forventes at overstige grænsebeløbet på 0,15 mio. kr., hvorfor der søges om godkendelse af brug af ekstern rådgiver.

Etableringen af de permanente udendørs faciliteter vil have en positiv indvirkning på erhvervslivet.

Det skønnes at CO2-konsekvenserne af forslaget vil være minimale.

Dagtilbudsloven samt byggelovgivningen

Kasse- og regnskabsregulativet

Byrådet

Godkendt.

Orientering om ajourføring af tegningsmateriale.

Direktion indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterregning.

På mødet i Udvalget for Børn og Unge 3. juni 2014 blev der givet en orientering om ajourføring af tegningsmateriale i kommunale og selvejende børnehuse.

Der er foretaget en byggeteknisk gennemgang, med det formål, at afdække om de enkelte børnehuse anvendes på den måde, som de bygningsmæssig er godkendt til. Der er udført tilretninger og optimeringer i nogle af børnehusene.

Tegningsmaterialet viser de enkelte rums funktion og rummelighed, med angivelse af hvilke rum, der betragtes som frit gulvareal til børn, arealer til anden brug og personale- og kontorfaciliteter. Der er i bygningskapacitet og fordelingsnøgle (antal vuggestuebørn i forhold til børnehavebørn) taget højde for de daværende bygningsmæssige og politiske godkendelser. Ligeledes er det angivet, hvor mange børn, der maksimalt må opholde sig i hvert rum.

Ud fra tegningsmaterialet er børnetallet i følgende børnehus fastsat til maksimum:

• Vesterlunden Kildebækken: 48 vuggestuebørn eller 64 børnehavebørn
• Vesterlunden Nordlyset: 90 børn, heraf 28 vuggestuebørn
• Vesterlunden Skovlinden: 105 vuggestuebørn eller 110 børnehavebørn
• Øbakkerne Vindeby Kapacitetshus: 40 børnehavebørn
• Østerdalen Gudme Børnehus: 94 vuggestuebørn eller 94 børnehavebørn
• Østerdalen Hesselager Børnehus: 44 vuggestuebørn eller 64 børnehavebørn
• Østerdalen Oure Børnehus: 47 vuggestuebørn eller 53 børnehavebørn
• Fyrtårnet Rantzausminde Børnehave og Vuggeri: 14 vuggestuebørn eller 17 børnehavebørn.
   

Forhold der er afgørende for antallet af børn, der kan indskrives i børnehuset er bl.a. følgende faktorer:
Luftskifte i de rum hvor børn opholder sig, lydforhold, brandsikkerhed, antal toiletter (børn, personale, handicap og puslepladser), faktisk anvendelse af rum, personalefaciliteter (kontor, møderum, frokoststue og garderobe).

På baggrund af det ajourførte tegningsmateriale og fordelingsnøgle vil antal og fordeling af børn, der kan indskrives i det enkelte børnehus, ske i dialog med børnehusets dagtilbudsleder, pædagogisk teamleder og arbejdsmiljørepræsentant. Det gælder også fremtidige ændringer.
For eksempel er der i Vesterlunden Kildebækken pt. aftalt 14 vuggestuepladser og 45 børnehavepladser.

Der er nu ajourført 15 bygninger ud af 34 bygninger.

Udfærdigelse af tegningsmateriale og dertil hørende afledte udgifter er afholdt af puljen sikkerhedsmæssige tiltag i forbindelse med børnehusene:
Vesterlunden Kildebækken, Vesterlunden Nordlyset, Øbakkerne Vindeby Kapacitetshus

Udfærdigelse af tegningsmateriale og dertil hørende afledte udgifter er indeholdt i anlægsprojekter i om/tilbygning i forbindelse med børnehusene:
Fyrtårnet Rantzausminde Børnehave og Vuggeri, Vesterlunden Skovlinden, Østerdalen Gudme Børnehus, Østerdalen Hesselager Børnehus, Østerdalen Oure Børnehus

Ombygninger og tilbygninger samt tilretninger i børnehusene er allerede udført. Der er derfor ikke lavet en CO2-Konsekvensvurdering

• Gældende byggelovgivning og lovgivning i det år byggetilladelsen er givet for en bygning
• Arbejdsmiljølovgivning
• Arbejdstilsynets vejledninger Branchevejledning BAR (BrancheArbejdsmiljøRådet) for nybyggeri og renovering af daginstitutioner
• Dagtilbudsloven

Børne- og Ungeudvalget

Taget til efterretning.

Præsentation og godkendelse af udkast til fælles ordblindestrategi for Svendborg Kommunes folkeskoler.

Direktionen indstiller,

• At den fælles ordblindestrategi godkendes.

Siden indførelsen af den nationale ordblindetest i 2015, der kan tages fra foråret i 3. klasse, har der været en støt stigende fokus på ordblindhed blandt elever i grundskolen. For at styrke skolernes arbejde og sikre eleverne den bedst mulige støtte i deres skriftsproglige udvikling, er der nu udarbejdet en fælles ordblindestrategi, der bliver gældende for alle folkeskoler i Svendborg jf. orientering på Børne- og Ungeudvalgsmødet den 9. september 2020 (bilag 1).

Med strategien bliver tidlig opsporing, test, handleplan, indsatser og opfølgning systematiseret og ensartet på tværs af skolerne. Den indeholder blandt andet en fast procedure for, hvad der skal ske ude på skolen, når et barn er testet ordblind (s. 6 i strategien).

Den fælles procedure skal sikre, at elever i ordblindevanskeligheder, bliver opdaget tidligt og understøttet bedst muligt, så den enkelte elev stadig har mulighed for at udvikle funktionelle læse- og skrivekompetencer, og dermed får mulighed for at tilegne sig viden, kundskaber og færdigheder i alle faglige sammenhænge på lige vilkår med øvrige elever.

Strategien bygger på de bedste erfaringer fra eksisterende praksis på vores skoler koblet med den nyeste viden og forskning på området. 

Udarbejdelsen af ordblindestrategien er sket i samarbejde med kommunens læse- og skrivevejledere, skoleledelsesrepræsentanter, kommunale konsulenter og en konsulent fra UCL.

Målgruppen for strategien er primært læse- og skrivevejledere samt skoleledelsen. Lærere samt øvrige ressourcepersoner og forældre kan selvfølgelig også orientere sig i den.

Ordblindestrategien vil efter den politiske behandling blive layoutet professionelt, så vi sikrer bedst mulig overskuelighed og læsevenlighed.

Den fælles ordblindestrategi suppleres af en række forskellige tiltag:

-          Informationsfolder til forældre, hvis barn er blevet testet ordblind (der præsenteres et udkast på mødet).

-          Ordblindetræningsforløb på alle skoler hvert år, for elever der netop er testet ordblinde samt andre med behov. Forløbet er tre halve dage, og det gennemføres af skolernes egne læse- og skrivevejledere sammen med kommunens læsekonsulent samt en ekstern konsulent, der vil stå for undervisning i LST (Læse-og skriveteknologi) (bilag 2).

-          Skole og Uddannelse vil fra næste skoleår løbende tilbyde orienteringsmøder for forældre til børn, der er testet ordblinde.

-          Fremover vil alle skoler bruge sammen læse- og skrivestøtteprogram (LST). Valget er faldet på AppWriter efter grundigt forarbejde. Denne beslutning er først og fremmest taget af hensyn til eleverne, der fremover vil kunne skifte skole uden samtidig at risikere at skulle forholde sig til et nyt læse- og skrivestøtteprogram. Fx i forbindelse med skift fra børneskole til ungeskole eller valg af linje i 7. klasse.

Derudover giver valg af fælles læse- og skrivestøtteprogram også mulighed for kompetenceudvikling samt erfaringsudveksling blandt alle skolernes læse- skrivevejledere.

Endelig er det AppWriter, der tilbydes som SPS-støtte til ordblinde elever på ungdomsuddannelserne, så valget er med til at sikre en rød tråd i de ordblinde elevers skole- og uddannelsesforløb.

Til at understøtte implementeringen af den nye ordblindestrategi har hver skole en eller flere læse-skrivevejledere, der blandt andet, ligesom det er tilfældet i dag, har til opgave at teste for ordblindhed og følge op efterfølgende.

For at understøtte vejlederne i deres arbejdet er der etableret et kommunalt netværk for denne gruppe. En del af arbejdet i netværket har netop fokus på arbejdet med ordblinde elever, herunder mulighed for at dele viden og erfaringer og løbende udvikle, justere og evaluere indsatser. Det er også i denne gruppe, at der gennemføres opkvalificering med henblik på at kunne gennemføre ordblindetræningsforløb ude på de enkelte skoler.

Som et supplement til netværksmøderne har læse- og skrivevejlederne deltaget i kompetenceudvikling i forbindelse med, at Svendborg Kommune i skoleåret 2019/2020 og 2020/2021 har købt forløb til ordblinde elever hos firmaet Ordblindetræning.dk.

Ud over læse- og skrivevejledere på den enkelte skoler, er der ansat en læsekonsulent i PPR-regi, der støtter og superviserer skoler, medarbejdere, elever og forældre.

Ingen

Godkendt.

Orientering om modtaget ansøgning om etablering af hal i Østre Bydel ved Ørkildskolen, afd. Øst.

Direktionen indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget drøfter sagen og tager orienteringen til efterretning.

En styregruppe forankret omkring Ørkildskolens bestyrelse har udarbejdet en ansøgning om etablering af en hal ved Ørkildskolen, afd. Øst (ansøgning er vedhæftet som bilag).

Styregruppen ønsker etablering af en hal i Østre Bydel, begrundet i blandt andet Ørkildskolens nuværende idrætsfaciliteter, et ønske om øget foreningsaktivitet og styrkelse af lokalområdet.

Planafdelingen har gennemgået det konkrete oplæg, og vurderer, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for området, som forudsætning for projektets realisering. Udover en politisk godkendelse, forudsætter en igangsætning af ny lokalplan en videre drøftelse med Planafdelingen for blandt andet at sikre en sammenhængende helhedsvurdering i byen.

Et eventuelt næste skridt i processen vil være udarbejdelse et skitseforslag, herunder beregning af det økonomiske grundlag, som kan danne udgangspunkt for en indledende drøftelse med Planafdelingen om disponering af området, forud for en igangsætning af udarbejdelse af lokalplan.

Der er ikke lavet økonomiske beregninger på anlægs- eller afledte driftsudgifter.

Ingen

Drøftet og taget til efterretning og udvalget ønsker, at der udarbejdes et budgettema.

Orientering om modtaget ansøgning om etablering af hal ved Rantzausminde Skole.

Direktionen indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterretning.

Rantzausminde Skole har udarbejdet en ansøgning om etablering af en ny hal på skolens areal. Der er foruden ansøgningen lavet et budgettema, som administrativt vil blive foreslået at indgå i anlægstemaerne hos Kultur og Fritid (begge dokumenter er vedlagt som bilag).

Skolen ønsker med etablering af en ny hal at udvikle skolens rammer for afvikling af idrætsundervisning og generelle didaktiske mulighedsfelt samt give et løft til områdets foreningsliv.

Det vurderes i ansøgningen, at der – såfremt der opnås politisk godkendelse – skal ansøges om dispensation i den nuværende lokalplan for området som forudsætning for projektets realisering.

En eventuel projektering af byggeriet vil kunne påbegyndes i efteråret 2022, med opførsel i 2023.

Ingen

Taget til efterretning.

Fastsættelse af kommunale måltal for søgning til ungdomsuddannelserne marts 2022. Måltallene skal årligt fastlægges for elevernes overgang til erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og øvrige. Med denne dagsorden fremlægges desuden de aktuelle tal for søgningen til ungdomsuddannelserne pr. marts 2021.

Direktionen indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget vedtager måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne marts 2022.

Landets kommuner er med aftalen ”Fra folkeskole til faglært”, november 2018, forpligtet til at udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne med henblik på at understøtte, at kommunerne aktivt arbejder for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Hver enkel kommune skal fastsætte egne mål for elevernes uddannelsesvalg i forlængelse af 9. og 10. klasse, dvs. overgang til erhvervsuddannelser og gymnasiale ungdomsuddannelser.

Måltallene samt de seneste års søgetal til ungdomsuddannelserne skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Hvis det aktuelle søgetal til erhvervsuddannelser er under 10 pct., skal kommunerne udarbejde en handlingsplan.

Måltallene skal fastsættes i tre kategorier:

• Erhvervsuddannelserne, både EUD og EUX
• Gymnasiale uddannelser, både 2- og 3-årige
• Øvrige

På Børne- og Ungeudvalgsmødet 1. april 2020 besluttede udvalget følgende måltal for søgningen pr. marts 2021:

• Erhvervsuddannelser 20%
• Gymnasiale uddannelser 70%
• Øvrige 10%.

Søgetallene for afgangseleverne i 9. og 10. klasser (bosiddende i Svendborg Kommune), beregnet uden 10.klassevalg fordeler sig som nedenstående pr. medio marts 2021. Tallene er trukket fra FTU-statistik (fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne).

Tallene indeholder alle unge fra Svendborg Kommune, der er vurderet uddannelsesparate til deres 1. prioritet. Unge som er vurderet ikke uddannelsesparate til deres 1. prioritet er ikke inkluderet i ovenstående tal (antal ikke uddannelsesparate unge forventes frigivet i Uddannelsesstatistik medio april).

Søgningen til uddannelserne fordeler sig over de seneste fire år på nedenstående uddannelser.

FTU-statistik (Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne), pr. medio marts 2018-2021:

Kategorien ”Andet” er forklaret i vedlagte bilag.

På baggrund af de aktuelle søgetal og tidligere års udvikling kan administrationen umiddelbart anbefale følgende måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne:

De endelige tal, hvor også ikke uddannelsesparate er afklarede og indeholdt fremgår af Uddannelsesstatistik i september 2021.

Ingen

Børne- og Ungeudvalget fastsatte et måltal pr. marts 2022 på 22,5% til erhvervsuddannelser, 70% til gymnasiale uddannelser og 7,5% til øvrige.

Fremskudt funktion er et forebyggelsesprojekt mellem Praktiserende læger, Psykiatrien i Region Syddanmark og alle regionens kommuner. Projektet skal sikre, at børn og unge med psykiatriske lidelser får den rette hjælp i nærmiljøet i overensstemmelse med Børn & Ungeaftalen og de heri indgåede forløbsprogrammer. Projektet løber i perioden 2019-2021.

Direktionen indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterretning.

Gruppen af børn og unge med psykiske vanskeligheder er voksende, også i Region Syddanmark. Det stigende antal henvisninger fra almen praksis til psykiatrien og dermed de stigende antal afviste, har medført et behov for at kommunerne/PPR i højere grad bliver i stand til at koordinere og varetage rådgivnings- og behandlingsopgaver ift. børn og unge i den psykiatriske ”gråzone” dvs. børn og unge med lettere psykiatriske vanskeligheder.

Eksempelvis henvistes der i Svendborg kommune i 2020 237 børn og unge fra almen praksis til psykiatrien (210 i 2019), hvoraf en stor del blev afvist eller sendt tilbage efter afklarende samtale. Til sammenligning blev der henvist 37 fra kommunen (PPR), hvoraf ingen blev afvist.

Projekt ”Fremskudt funktion” har til formål

• at forbedre den direkte kommunikation mellem de kommunale, regionale aktører og almen praksis – samt med familierne
• at øge og koordinere det professionelle samarbejde på tværs af sektorer og dermed øge den samlede professionelle kompetence
• at etablere fælles behandlingsindsatser (PPR/psykiatri)
• at involvere frivillige aktører som medspillere ift konkrete tilbud til børn, unge og forældre

Som indikatorer fokuseres der på:

• Generelt fald i antallet af eksterne henvisninger til Børne – Ungdomspsykiatrien
• Fald i andelen af børn og unge der afvises eller sendes tilbage fra psykiatrien efter afklarende samtale
• Fald i det længerevarende skolefravær (udover 14 dage)

Projektet består af syv indsatser, som er afprøvet i alle kommuner, hvoraf nedenstående fire søges permanentgjorte i kommunerne fremadrettet:

• Koordinerende sparringsteams, hvor familier modtager tværfaglig rådgivning fra kommune (PPR, Børn og Familie o.a.), Børne- og ungepsykiatrien og praktiserende læge. I Svendborg koordineres sparringsteamet af psykolog fra PPR.

• Rådgivning og sparring af kommunale medarbejdere. Ofte er der tale om rådgivning og sparring fra psykiatrien til kommunale fagpersoner om hvorvidt en problemstilling vil være relevant ift. psykiatrisk undersøgelse og behandling. I forbindelse med permanentgørelsen afsætter regionen midler til fortsættelse af denne aktivitet.
   
• Udvikling af samarbejde med frivillige organisationer. I Svendborg er der etableret et samarbejde mellem fremskudt funktion og netværket af frivillige organisationer, så børn, unge og familier – ud over at kunne blive henvist til relevante kommunale rådgivnings- og behandlingstilbud – efter behov kan fortsætte i relevante tilbud i frivillige organisationer. Bl.a. er to psykologpraktikanter fra PPR engageret som frivillige i etablering og afvikling af netværksgruppe for børn og unge, der har afsluttet et behandlingsforløb i Fremskudt funktion.
   
• Direkte indsatser. I Svendborg har den koordinerende psykolog - både alene og sammen med en fagperson fra psykiatrien - gennemført en række individuelle og gruppebaserede behandlingsforløb i projektperioden.

Det samlede projektforløb er evalueret af Syddansk Sundhedsinnovation og er her vurderet som værende af meget stor værdi for familier i sårbare positioner i psykiatriens grænseområde. Svendborg Kommune har haft et højt aktivitetsniveau i projektet på trods af Coronasituationen. 69 familier er blevet hjulpet i projektperioden med stor tilfredshed til følge. I resten af 2021 forventes ca. 50 familier behandlet.

Der er afsat midler i projektet frem til udgangen af 2021.

Ingen

Taget til efterretning og udvalget ønsker, at der udarbejdes et budgettema.

Orientering om aftale om håndtering af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivsel hos elever og kursister i grundskolen, og de dertil knyttede midler.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning.
• At forslag til fordelingsnøgle godkendes, jf. sagsfremstillingen.

Regeringen indgik den 18. februar 2021 aftale med Folketingets partier om en samlet indsats frem mod sommeren 2021, der understøtter et fagligt løft og styrker trivslen blandt børn og unge.
Der er i forbindelse hermed vedtaget en lovændring, der giver skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner mulighed for at omlægge undervisningen og lave lokale løsninger, der tager udgangspunkt i de lokale behov hos den enkelte klasse.

 
Den 25. marts 2021 har kommunerne modtaget information om fordelingen af midlerne, som fordeles via bloktilskuddet for 2021 på baggrund af indbyggertallet pr. 1. januar 2021.

Heraf fremgår, at midler fordeles i 4 delelementer:

• Ekstra undervisning (Fagligt løft) 
• Indsatser i regi af PPR (Trivsel)
• Indsatser i klubtilbud
• Elevråd

Af aftalen fremgår, at midlerne til ekstra undervisning/et fagligt løft blandt andet kan anvendes til supplerende undervisning, to-lærer-ordninger, co-teaching, flerfaglig undervisning, ekstra undervisning i mindre hold og turboforløb.

Rammen afsat til indsatser i regi af PPR målrettes elever i mistrivsel eller i risiko for mistrivsel samt til forebyggende og motiverende aktiviteter for børn og unge.

Indsatserne i regi af klubberne skal anvendes til indsatser målrettet opsøgende arbejde ift. elever i mistrivsel eller i risiko for mistrivsel samt til forebyggende, motiverende og trivselsfremmende aktiviteter og indsatser.

Midler, afsat til elevråd skal fordeles ligeligt mellem elevrådene på kommunens folkeskoler til understøttelse af tiltag, som kan bidrage til elevernes trivsel.

Midlerne skal fordeles til henholdsvis skolerne, inkl. midler til elevråd, PPR og Svendborg Juniorklub.

Herefter beslutter den enkelte skole, hvordan midlerne konkret skal anvendes, så indsatserne giver størst mulig værdi.

Skolerne og PPR er blevet bedt om at påbegynde planlægningen af indsatserne, så de hurtigst muligst kan igangsættes, da midlerne skal anvendes inden sommerferien.

Jævnfør udmeldingen fra Børne- og Undervisningsministeriet skal der være fokus på 9. og 10. klasse, og øvrige klassetrin tilgodeses i mindre grad. Ligeledes kan rammen anvendes til finansiering af øget åbningstid i SFO ved konvertering af understøttende undervisning.

Med afsæt i det ovenstående har administrationen udarbejdet nedenstående fordelingsnøgle, hvor en elev i 9. og 10. klasse tildeles det dobbelte af en elev i 0.- 8. klasse.
Det er op til den enkelte skole, hvordan midlerne anvendes konkret på skolen.

* Beløbet er fratrukket budget til revision.
 

Øvrige midler, der fordeles udgør:

PPR: 440.000 kr.
Svendborg Juniorklub: 150.000 kr.
Elevrådene: 49.000 kr., svarende til ca. 10 kr. pr. elev.

Fordeling til elevrådene:

Kommunerne skal senest 7. maj 2021 redegøre for fordelingen af midlerne, og samtidig bekræfte at midlerne lægges oveni skolernes, PPR´s og Svendborg Juniorklubs budget.
Inden udgangen af 3. kvartal skal der redegøres for det realiserede forbrug af midlerne.

Midler til de frie grundskoler er ikke indeholdt i den kommunale tildeling, idet de modtager midlerne særskilt fra Staten.

Ingen

Lov nr. 286 af 27/2 2021.

Aftale af 18. februar 2021 om håndtering af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivsel hos elever og kursister i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser frem mod sommeren 2021.

Taget til efterretning og godkendt.

Stillingtagen til en række mulige tiltag til afhjælpning af konsekvenser af corona-pandemien.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget:

• At drøfte en række mulige tiltag, der på forskellige områder kan afhjælpe de negative konsekvenser af coronapandemien.
• drøfte, hvorvidt der skal igangsætte tiltag, i givet fald hvilke, samt niveauet for disse.

Coronapandemien har haft negative konsekvenser på en række områder. Borgmesteren har derfor anmodet administrationen om at pege på en række mulige tiltag, der kan afhjælpe negative konsekvenser på børn- og ungeområdet og negative konsekvenser i forhold til erhvervslivet. Administrationen har derfor udarbejdet nedenstående katalog over mulige tiltag. De fleste tiltag er skalérbare – forstået på den måde, at der kan afsætte et større eller mindre beløb til det pågældende tiltag. 

Med afsæt i dette katalog anmodes Økonomiudvalget om at drøfte, hvorvidt der skal igangsættes tiltag og i givet fald hvilke, herunder niveauet for disse.

Børn- og ungeområdet

I forhold til børn- og ungeområdet peges på følgende tiltag, der kan være understøttende for børnenes trivsel og understøtte fællesskaberne:

1. En sum penge uddeles til alle elevråd. Pengene skal anvendes til aktiviteter der styrker fællesskab og trivsel på den samlede skole.  

Elevrådet har ansvaret for at indsamle ideer til, og udvælge hvad pengene bruges til.  

Kriterierne for brugen af pengene er, at de skal bruges til aktiviteter eller indkøb der vil skabe fællesskab og trivsel. Pengene kan eksempelvis bruges til en skolefest, bolde og øvrige legeredskaber til frikvartererne, indkøb til fællesområder, besøg udefra, koncert, teater, fælles idrætsaktiviteter, cirkus... 

Beløbet til skolerne kan tildeles på en af følgende måder – og beløbet kan skrues op og ned:

• Efter skolestørrelse, foreslået at skoler under 200 elever modtager 10.000 kr., 200 - 400 elever 15.000 kr., 400 – 600 elever 20.000 kr. og skoler over 600 elever modtager 25.000 kr.
• Efter elevtal, foreslået 25 kr. pr. elev.

Udgift ca. 190.000 kr.

2. Alle klasser tildeles et klippekort til to fælles aktiviteter.

 Alle klasser modtager et klippekort, med mulighed for at vælge to klip ud af et fem-turs kort med aktiviteter til klassen. Klippekortets ”klip” kan eksempelvis være: En tur i svømmehallen, en tur i bowlinghallen, en tur i biografen, bestille mad (pizza/burger/kebab) til klassefest/hygge, en tur til en lokal sportsbegivenhed (GOG/Rabbits/andet).

• Gennemsnitspris pr. aktivitet pr. elev på 40 - 50 kr. Samlet udgift mellem 420.000 – 520.000 kr.

3. Dagtilbudsområdet:

På dagtilbudsområdet foreslås det, at hvert børnehus og dagplejegruppe får tildelt et beløb til en særlig aktivitet med børnene, når der igen er mulighed for at åbne op.

Det kan fx være en udflugt, et besøg af en kunstner, en musiker, en kulturel aktivitet mm. Aktiviteten vil inden for det overordnede formål være efter dagtilbuddets eget valg, da det i forhold til aldersgruppen vil skabe bedre mulighed for et meningsfuldt indhold end et egentligt klippekort til bestemte aktiviteter. Aktiviteten skal afholdes i løbet af 2021 på et tidspunkt efter eget valg.

Hvis der tildeles et beløb på 5.000 kr. pr børnehus/dagplejegruppe vil det svare til en samlet udgift på ca. 200.000 kr.

Erhvervsområdet

Et år med Corona har ligeledes ramt nogle dele af Svendborgs erhvervsliv hårdt. Staten trækker det store læs med de generelle hjælpepakker, men fra byens erhvervsliv er der også efterspørgsel efter en lokale indsats, som kan tilpasses og målrettes de lokale udfordringer og behov.

Erhvervskontoret har i dialog med erhvervsforeningerne identificeret en række mulige indsatser som ville kunne gavne dele af byens erhvervsliv som har været – eller er – ramt af nedlukningerne og de affødte konsekvenser.

1. 2 timers gratis parkering i forbindelse med julehandlen 2021, inklusiv regional markedsføring af initiativet.

[Foreslået af Shopping Svendborg]

CETS vurderer at 2 timers gratis parkering på de tidspunkter hvor parkeringsbehovet er størst, medfører en langsommere udskiftning og dermed færre brugere i løbet af en dag. Det kan derfor risikere at påvirke butikkernes omsætning negativt.

Udgift: Administrationen forventer på baggrund af erfaringerne at det vil koste mellem 200.000 og 300.000 kr. pr måned i tabte P-afgifter (alt efter hvilke måneder der er tale om).

2. National markedsføring af Svendborg, Øhavet, Geoparken osv. i efteråret 2021 og foråret 2022 i samarbejde med Destination Fyn (og om muligt også i samarbejde med de tre andre sydfynske kommuner)

[Foreslået af Visit Svendborg og Shopping Svendborg]

Udgift: 2.500.000 kr. [ifølge forslagsstiller]

3. Aktiviteter i byen der understøtter søndags-åbent i sommerferien

[Foreslået af Shopping Svendborg]

Udgift: 250.000 kr. [ifølge forslagsstiller]

4. Fortsat iværksætterindsats

At kunne imødekomme dette behov i 2021 er særligt relevant fordi:

1. Der forventes fortsat forhøjet ledighed og øget omsætning på arbejdsmarkedet de næste par år. Det betyder flere nye iværksættere, for erfaringen viser at ledighed ofte er det sidste skub potentielle iværksættere skulle have, for at turde gå i gang.
2. Det er turbulent at starte i krisetider – men forskningen viser at dem starter og overlever midt i en krise, har større succes på den lange bane. Så kan virksomhedernes overlevelse og vækst styrkes i de første kritiske år, så giver det netop i en krise ekstra gevinst på lang sigt.

[I hele Corona-perioden har der været en konstant strøm af iværksættere som henvender sig til Fremtidsfabrikken og Erhvervskontoret for at få hjælp til at starte nyt.]

Udgift: I resten af 2021 kan en ’skrabet’ basis-version (hvor dele af udviklingen ’skubbes’ til 2022) udføres for 770.000 kr.

5. Mere Styrket Erhverv i Gadeplan – forretningsudvikling og digital omstilling af eksisterende forretninger

Der arbejdes allerede på at kunne udnytte de gode erfaringer fra Styrket Erhverv i Gadeplan i et fælles fynsk regi. Derfor anbefaler administrationen ikke at der på nuværende tidspunkt afsættes midler til en midlertidig indsats alene i Svendborg.

[Foreslået af Erhvervsrådet]

6. Task force for brug af det offentlige rum

Genoprette den ’task force’ som i sommeren 2020 gav mulighed for hurtig og smidig myndighedsbehandling af ansøgninger om tilladelser til arrangementer på offentlige steder, udvidet udeservering m.m.

Administrationen vurderer at dette kan gøres med en relativt lille indsats, da meget vil være gentagelser fra sidste år.

7. Yderligere tiltag

Ikke alle dele af erhvervslivet er organiserede i råd og foreninger – derfor vil Erhvervskontoret udføre en spørgeskema-undersøgelse som sendes bredt ud på tværs af alle brancher for at sikre at der ikke er corona-ramte dele af erhvervslivet med behov som ikke er omfattet af ovenstående liste.

Udgift: Kan gøres med eksisterende administrative ressourcer.

Eksisterende tiltag

1. Eventpuljen 2021
2. Mulighed for at ansøge om lejeudsættelse i kommunalt ejede ejendomme

Udgifterne til tiltagene fremgår af nedenstående tabeller.

Tiltag på børn- og ungeområdet:

Alle tiltag vil have en afledt positiv effekt for erhvervslivet.

Tiltag i forhold til erhvervslivet:

Alle tiltag forventes – i forskellig grad – at have positive effekter for forskellige dele af erhvervslivet.

Der anbefales, at direktionen anviser finansieringen efterfølgende afhængig af, hvilke tiltag Økonomiudvalget ønsker, at der skal arbejdes videre med, men der kan umiddelbart peges på en mulig finansiering via risikopuljen.

Afhænger af hvilke tiltag der igangsættes, og er i de fleste tilfælde ikke mulige at sætte tal på. Ingen af tiltagene vurderes at have væsentlige effekter på CO2 udledning.

Erhvervsfremmeloven

L161 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om spil

Økonomiudvalget

Sagen udsættes med henblik på en høring af Social- og sundhedsudvalget, Børne- og ungeudvalget, Kultur- og fritidsudvalget samt teknik- og erhvervsudvalget.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Udvalget foreslår,

• tilbud til isolerede unge med samvær ca. 90.000 kr.
• tilbud om gruppe aktiviteter og gåture til ensomme ældre i eget hjem som er isolerede ca. 90.000 kr.

Udvalget foreslår, at der uddeles 700.000 kr. til elevrådene, der anvendes til at styrke fællesskabet og trivslen i klasserne og på skolen samt 200.000 kr. til dagtilbuddene.

Orientering om skolernes kriseberedskab.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning.

På baggrund af drøftelsen om hjemsendelse af syriske flygtninge på byrådsmøde d. 30. marts 2021 gives en orientering om skolernes kriseberedskab.

Alle kommunale skoler i Svendborg Kommune har en sorg- og kriseplan. Sorg- og kriseplanen er den vejledning, som skolen har sammenfattet for at beskrive, hvad de enkelte skal og kan gøre, når der indtræffer en akut og krisepræget situation, så ingen er i tvivl om hvorledes, der skal handles f.eks. i forbindelse med dødsfald, livstruende sygdom eller andre krisesituationer.

En sorg og kriseplan indeholder eksempelvis informationer inden for følgende områder: dødsfald – elev, dødsfald - personale, når en elev mister en af sine nærmeste, ulykker i skolen, andre krisesituationer, børns sorg- og krisereaktioner, følelsesmæssig førstehjælp, og hvor man – på længere sigt - kan hente hjælp. En sorg- og kriseplan kan også indeholde ideer til undervisningsforløb, litteraturhenvisninger og helt konkrete udkast til forældrebrevstekster til brug ved information om død og begravelse.

PPR har også et sorg- og kriseberedskab og understøtter skolerne ved en koordineret og fleksibel akut indsats til barnet eller den unge, til familien samt til den involverede skole. PPR giver sparring til skolens medarbejdere, medvirker til krisehjælp i den pågældende klasse og kan deltage i forældremøder eller lignende møder i den aktuelle situation.

Der gives en mundtlig orientering om den aktuelle sag på Thurø Skole på mødet.

Ingen

Vejledning ”Sikkerhed og kriseberedskab – råd og vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner”, august 2020, Børne- og Undervisningsministeriet

Taget til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmerne:

Direktøren:

• Haver til maver
• Udmøntning af restbeløb vedr. puljen til Generelt løft af folkeskolen
• Tåsingeskolens ungemiljø er blevet en del af Play@Heart
• Øget efterspørgsel efter resursepladser på dagtilbudsområdet
• Kommende større sager

Taget til efterretning.