Børne- og Ungeudvalget

Godkendt.

Dorthe Ullemose (O) var fraværende.

Orientering om politisk aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om lovbundne minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet fra 2024.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning.

Der er den 5. december 2020 indgået politisk aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om lovbundne minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet fra 2024. 

Aftalen træder i kraft med vedtagelse af Finansloven for 2021 og efterfølgende politiske forhandlinger om konkret udmøntning af aftalens initiativer.

Børne- og Ungeudvalget vil løbende blive orienteret, når konkret udmøntning om aftalens initiativer forelægger. Nedenfor gennemgås udvalgte initiativer (aftalen er vedhæftet som bilag).

Styrkede normeringer i indfasningsårene 2021-2023

Med Finansloven for 2020 blev det besluttet, at kommunerne løbende skal øge normeringerne i børnehuse fra 2020 til 2025. Med aftale om minimumsnormeringer fremrykkes perioden, hvor kommunerne skal øge normeringerne fra 2025 til 2024. Samtidig afsættes der flere midler, således at der i 2024 samlet afsættes 1,8 mia. kr. til minimumsnormeringer i børnehuse.

Nedenstående tabel viser, hvad der er afsat til minimumsnormeringer i perioden 2020-2025 jævnfør Finansloven for 2020 og aftale om minimumsnormeringer.

Ligesom i 2020 fordeles midlerne i 2021 - 2023 som puljemidler efter kommunernes forventede børnetal. Fra 2024 fordeles midlerne over bloktilskuddet.

Fra 2021 skal puljemidlerne gå til kommunale, selvejende og private dagtilbud, og puljemidlerne skal indgå i beregningsgrundlaget for forældrebetaling, søskendetilskud og fripladstilskud. Det fremgår af aftalen, at puljemidlerne skal komme alle børn til gode.

I modsætning til puljemidlerne i 2020 skal private dagtilbud således modtage midler fra puljen, og puljemidlerne skal indgå i beregningsgrundlaget for forældrebetaling.

Det er endnu uvist hvor mange puljemidler Svendborg Kommune modtager i 2021.

Lovbundne minimumsnormeringer fra 2024

I Folketingsåret 2020/2021 skal der vedtages en lov, der indfører lovbundne minimumsnormeringer fra 2024. På kommuneniveau og målt som et årligt gennemsnit skal der være én pædagogisk medarbejder pr. tre vuggestuebørn og én pædagogisk medarbejder pr. seks børnehavebørn.

For at følge udviklingen i normeringerne frem mod lovbundne minimumsnormeringer i 2024 skal den eksisterende og landsdækkende dagtilbudsportal, hvor forældre kan hente oplysninger om de enkelte børnehuse, udbygges med oplysninger om normering og andre kvalitetsindikatorer.

I 2023 hvor den nødvendige data på dagtilbudsportalen er tilgængelig skal behovet for lovbundne minimumsnormeringer på børnehusniveau vurderes. 

Pulje til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner og Pulje til institutioner med mange sårbare og udsatte 0-2-årige, hvor samlet seks børnehuse i Svendborg Kommune modtager midler, skal fraregnes i opgørelsen af normeringer.

Pulje til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner forlænges i halvandet år til udgangen af 2022 uden forudgående ansøgning. Sundbyøster Paraplyen og Fyrtårnet Byparkens Vuggestue forventes således at modtage midler fra denne pulje indtil udgangen af 2022 svarende til 1,262 mio. kr. årligt.

Private dagtilbud og private pasningsordninger

Nyoprettede private dagtilbud skal organiseres som private selvejende dagtilbud, hvormed der ikke kan trækkes overskud ud af dagtilbuddet. Det ændrer ikke på øvrige forhold for private dagtilbud. For eksisterende private dagtilbud skal der udarbejdes en model, så de private dagtilbud ikke kan udtrække overskud.

Reglerne for private pasningsordninger skal i højere grad følge reglerne for den kommunale dagpleje hvad angår antallet af indmeldte børn. Der fastsættes derfor et loft på fire indmeldte børn i private pasningsordninger.

Børne- og Ungeudvalget godkendte retningslinjer for private pasningsordninger den 11. november 2020, hvor det blev besluttet at antallet af børn i private pasningsordninger sker ud fra en individuel vurdering, men at antallet af børn maksimalt kan udgøre fem jævnfør dagtilbudsloven.

Styrket tilsyn

Tilsynet skal styrkes med lovkrav om minimumsstandarter for det kommunale tilsyn, og skal indeholde elementer som uvildighed, observationer, uanmeldt og anmeldt tilsyn, aktiv inddragelse af forældrebestyrelser, effektiv opfølgning og offentliggørelse.

Børne-og Ungeudvalget godkendte justering af det pædagogiske tilsyn i kommunale og selvejende dagtilbud den 7. oktober 2020 og godkendelseskriterier for private dagtilbud den 11. november 2020, hvor det blev besluttet at observationer skal udgøre hovedelementet i det pædagogiske tilsyn i kommunale, selvejende og private dagtilbud.

Det er endnu uvist hvor mange puljemidler Svendborg Kommune modtager i 2021.

Når puljen for 2021 udmeldes skal forældrebetalingen for vuggestue- og børnehavebørn genberegnes. De nye takster for forældrebetaling er omfattet af tre måneders varsel til forældrene efter politisk vedtagelse.

Ingen CO2-konsekvensvurdering.

Børne- og Ungeudvalget.

Taget til efterretning.

Orientering om nedlæggelse af det selvejende dagtilbud Fyrtårnet Børnegården Byparken.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning.

En enig bestyrelse i Fyrtårnet Børnegården Byparken har den 7. december 2020 besluttet at opsige partnerskabsaftalen med Svendborg Kommune og dermed nedlægge Fyrtårnet Børnegården Byparken.

Fyrtårnet Børnegården Byparken har siden april 2019 været underlagt et skærpet økonomisk tilsyn som følge af et væsentligt merforbrug i 2018 og 2019. På baggrund heraf er der udarbejdet handleplan for afvikling af merforbruget.

Fyrtårnet Børnegården Byparken har siden august 2019 tillige været underlagt et pædagogisk tilsyn. Det pædagogiske tilsyn blev iværksat på baggrund af resultater fra kortlægningsundersøgelser i Læringsledelse, den pædagogisk læreplan, generelle indsatsområder samt det skærpede økonomiske tilsyns indvirkning på den pædagogiske praksis.

Børne- og Ungeudvalget er siden april 2019 løbende blevet orienteret om det skærpede økonomiske og pædagogiske tilsyn af Fyrtårnet Børnegården Byparken.

Fyrtårnet Børnegården Byparken har således i længere tid arbejdet målrettet med at forbedre den økonomiske situation og styrke den pædagogiske kvalitet. Trods dette arbejde har bestyrelsen i Fyrtårnet Børnegården Byparken vurderet, at det ikke er muligt at realisere en vedvarende pædagogisk kvalitet sammenholdt med den økonomiske situation og udsigten til et faldende børnetal i 2021.

Fyrtårnet Børnegården Byparken er afviklet pr. 1. januar 2021. Dette er sket i et tæt samarbejde mellem bestyrelsen i Fyrtårnet Børnegården Byparken, FOBU (paraplyorganisation for selvejende dagtilbud) og Svendborg Kommune.

Børnene er pr. 1. januar 2021 primært fordelt på tre børnehuse i nærområdet.

Nedlæggelsen af Fyrtårnet Børnegården Byparken giver merudgifter til primært løn i medarbejdernes opsigelsesperiode og eventuelt genetablering af bygningerne, der har huset Fyrtårnet Børnegården Byparken. Modsat vil der være mindre udgifter til eks. husleje og lederløn. Herudover er der en gæld til Svendborg Kommune.

I første omgang vil der ske en afrapportering til Børne- og Ungeudvalget i forbindelse med regnskabet for 2020 og i anden omgang via budgetopfølgningerne i 2021 samt regnskabet for 2021.

Ingen

Dagtilbudsloven § 98 stk. 2.

Børne- og Ungeudvalget.

Taget til efterretning.

Beslutning om politisk fastsat indsatsområde i dagtilbud i 2021-22. Der lægges op til indsatsområdet mangfoldige læringsmiljøer, der bidrager til at understøtte arbejdet med at omsætte den nye pædagogiske læreplan.

Direktionen indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget godkender mangfoldige læringsmiljøer som indsatsområde i kommunale og selvejende dagtilbud i 2021-22.

Baggrund

Med denne sag skal der tages stilling til politisk fastsat indsatsområde for dagtilbud i 2021 og frem til medio 2022.

Dagtilbudsreformen (dagtilbudsloven) fra 2018 indebærer, at forvaltningen ikke længere skal godkende de pædagogiske læreplaner i de enkelte dagtilbud. Til gengæld lægges der i loven op til, at der politisk besluttes prioriterede indsatser for dagtilbudsområdet hvert andet år. Et indsatsområde skal omsættes i det lokale arbejde med læringsmiljøer for børnene, kompetenceudvikling for medarbejdere m.m.

I september 2019 besluttede Børne- og Ungeudvalget et rammepapir for arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer, der tager afsæt i et forpligtende samarbejde mellem skole, dagtilbud og det forebyggende område med det mål, at flest mulige børn gennemfører deres skolegang i de almene tilbud. Arbejdet med at skabe forudsætningerne for det starter i de almene læringsmiljøer i dagtilbud. På dagtilbudsområdet er mangfoldige læringsmiljøer således også et element i den Vision, mission og fælles pædagogisk grundlag som udvalget godkendte i oktober 2020.

Dagtilbudsreformen bygger videre på den skandinaviske børnehavetradition, hvor barndommen har en særlig værdi og ikke blot ses som en forberedelse til skolen og tilværelsen senere hen. Pædagogiske læringsmiljøer skal derfor i denne sammenhæng forstås bredt som alle de relationer, oplevelser og omgivelser i dagligdagen, der har betydning for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Små børn lærer i denne brede forstand hele tiden, og det er via læring de udvikler sig og dannes. Leg og læring forstås i dagtilbudsreformen som to sider af samme sag. Gennem legen lærer børn om sig selv, om egne og andres følelser og om at være en del af et fællesskab. De lærer om de fysiske omgivelser, om koldt, varmt, vådt, tørt, lyst, mørkt, om at være frisk og om at være træt. Sprogligt lærer de hen ad vejen at sætte ord på og forstå andres hensigter.

Børns læring finder sted hver dag i et samspil med andre børn og nærværende voksne. På den måde er børn altid en del af et læringsmiljø, bredt set. Dagtilbudsreformen har som et centralt pejlemærke, at der skal arbejdes pædagogisk fagligt bevidst med at skabe hensigtsmæssige og mangfoldige læringsmiljøer. Mangfoldighed betyder i den sammenhæng et alsidigt og varieret læringsmiljø gennem hele dagen, der møder børns nysgerrighed og udviklingsniveau og som også favner børn i udsatte positioner.

Alle dagtilbud vil i 2021-22 skulle arbejde med at omsætte og evaluere den nye pædagogiske læreplan som et fagligt redskab til at skabe gode læringsmiljøer for børnene. Med det foreslåede indsatsområde lægges der op til et fælles fokus, der understøtter arbejdet med at omsætte den pædagogiske læreplan, som netop er udarbejdet første gang efter den nye lovgivning.

Det overordnede mål med indsatsområdet er således, at alle dagtilbud i 2022 er bedre rustet i forhold til kompetencer og erfaringer med at tilrettelægge mangfoldige læringsmiljøer for alle børn gennem hele dagen med legen som et omdrejningspunkt.

Mangfoldige læringsmiljøer

Læreplanens målsætninger stiller således krav til læringsmiljøerne i dagtilbud, som skal give alle børn deltagelsesmuligheder og plads til forskellige måder at lære og udvikle sig på. Dagtilbuddene skal skabe mangfoldige læringsmiljøer, som tager afsæt i pædagogiske didaktiske refleksioner over sammenhængen mellem udvikling og læring hos børnene og rammer for og organisering af den pædagogiske praksis.

Konkret skal læringsmiljøerne understøtte læring for alle børn igennem hele dagen med legen som et omdrejningspunkt. Et mangfoldigt læringsmiljø vil understøtte opgaven med at arbejde med den nye pædagogiske læreplan. I dette arbejde er følgende centralt:

• Læring med legen som omdrejningspunkt: Børn i dagtilbud lærer især ved at lege, og leg rummer mange muligheder for læring bredt set i forhold til læreplanens temaer.

• Børneperspektiver: Medarbejdere skal kunne følge og gribe børnenes egne perspektiver og interesser og understøtte, at de folder sig hensigtsmæssigt ud, så at der er en plads til alle børn i fællesskabet. Læring hele dagen skal derfor ikke forstås sådan, at hele dagen skal være præget af planlagte eller voksenstyrede aktiviteter, men at medarbejdernes fokus og faglige opmærksomhed gennem hele dagen rettes mod en passende blanding af planlagte aktiviteter, aktiviteter initieret af børnene selv.

• Fællesskaber: Et dagtilbud præget af et læringsmiljø med en legende tilgang til læring hele dagen er med til at mindske betydningen af social arv ved at skabe et fællesskab for alle børn, der rækker ud over de traditionelle planlagte aktiviteter om formiddagen. Dermed understøtter det også, at børn i udsatte positioner bliver en del af fællesskabet og løfter sig i deres udvikling i samme grad som deres jævnaldrende.

• Meningsfulde rutinesituationer understøttet af nærværende voksne er en vigtig del af et mangfoldigt læringsmiljø. Rutinesituationer omfatter fx at tage tøj af og på, gøre klar og rydde af, spisning m.v. og rummer også gode muligheder for legende læring.

Med Byrådets beslutning om at fremrykke bedre normeringer til 2021 er dagtilbuddene bedre stillet i forhold til at skabe mangfoldige læringsmiljøer med legende læring for alle børn gennem hele dagen.

Endeligt foreslås, at indsatsområdet tidsmæssigt følger arbejdet med læreplanen således, at der arbejdes med det frem mod medio 2022, hvor den pædagogiske læreplan skal evalueres. Hvis der viser sig behov for det, vil der være mulighed for at beslutte at fortsætte indsatsområdet herefter, evt. i justeret form.

I 2022 vil erfaringerne fra arbejdet med indsatsområdet blive fremlagt for udvalget i forbindelse med evalueringen af de pædagogiske læreplaner.

Opsamling på tidligere indsatsområder

Forslaget til et nyt fælles indsatsområde bygger bl.a. videre på de resultater, der er opnået via arbejdet med de hidtidige indsatsområder. Disse afsluttes som særlige indsatsområder og erfaringerne og de opnåede kompetencer videreføres som en del af dagtilbuddenes almindelige drift. De hidtidige indsatsområder omfatter:

• Sprogvurderinger
• FOKUS – trivselsvurderinger
• Aktive børn
• Læringsledelse

I det vedlagte bilag er der samlet op på arbejdet med de tidligere indsatsområder og hvordan der arbejdes med dem fremover.

Ingen

Ingen

Dagtilbudslovens § 3a

Børne- og Ungeudvalget

Godkendt. Under Mangfoldige læringsmiljøer tilføjes: Styrke erfaringsudvekslingen igennem professionelle læringsfællesskaber på tværs af dagtilbuddene.

Godkendelse af den årlige afrapportering af tilsyn i kommunale og selvejende dagtilbud.

Direktionen indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget godkender afrapporteringen af tilsyn i kommunale og selvejende dagtilbud 2020.

I 2020 var det pædagogiske tilsyn i dagtilbud tilrettelagt ud fra den tilsynsmodel, der blev godkendt i Børne- og Ungeudvalget d. 3. april 2017. Tilsynet rummede fire forskellige elementer

• Pædagogiske læreplaner
• Læringsteammøder
• Observationer i udvalgte børnehuse/dagplejegrupper
• Dagligt forpligtende samarbejde

Pædagogiske læreplaner

Med dagtilbudsreformen fra 2018 skal kommunalbestyrelsen ikke længere godkende pædagogiske læreplaner hvert andet år, men føre tilsyn med at de pædagogiske læreplaner udarbejdes, offentliggøres og evalueres mindst hvert andet år. 

Som orienteret om på udvalgsmødet d. 13. november 2019 har alle børnehuse og dagplejegrupper i løbet af de seneste to år udarbejdet en pædagogisk læreplan på baggrund af Børne- og Undervisningsministeriets nye læreplansskabelon. De pædagogiske læreplaner er offentliggjort og er gældende frem til sommeren 2022.

For at understøtte de næste års arbejde med at omsætte og evaluere den pædagogiske læreplan blev der i 2019 igangsat et uddannelsesforløb på diplomniveau for pædagogiske teamledere, der bl.a. har fokus på etableringen af en pædagogisk evalueringskultur, der er et centralt element i dagtilbudsreformen. Alle medarbejdere har derudover deltaget i kompetenceudvikling i leg og legens betydning, som fremhæves som et omdrejningspunkt i den nye læreplan.

Læringsteammøder

Læringsteammøder er udviklings- og tilsynsmøder mellem forvaltningen og de enkelte dagtilbud med afsæt i data om kvaliteten af læringsmiljøerne fra Læringsledelse tilvejebragt i samarbejde med Aalborg Universitet. Læringsledelse er nu afsluttet efter et seksårigt forløb med tre kortlægninger.

Ultimo 2019 blev resultaterne af den tredje kortlægningsundersøgelse modtaget. Egne data blev analyseret i ledelsesteamene i de enkelte dagtilbud, efter behov understøttet af forvaltningen.

Det var ikke muligt at gennemføre de planlagte læringsteammøder i foråret 2020 pga. covid-19 situationen, men data blev anvendt som grundlag for nærmere observation af den pædagogiske praksis – se afsnittet nedenfor.

Den afsluttende rapport fra Aalborg Universitet om Læringsledelse er vedlagt som bilag. Kortlægningerne viser generelt en væsentlig fremgang siden den første undersøgelse i 2015 på hovedparten af de omhandlede parametre, der tilsammen er udtryk for kvalitet i læringsmiljøerne.

Sammenfattende beskriver rapporten (bilaget s. 8-14) at der i perioden fra den første kortlægning i 2017 har været en betydelig positiv udvikling indenfor bl.a.

• Børnenes egen vurdering af trivsel, venskaber og forhold til de voksne i dagtilbuddet, samt børns genkendelse af geometriske figurer
• Pædagogernes vurdering af børnenes sociale og sproglige færdigheder
• Forældrenes tilfredshed med den dagligdag, deres børn møder i dagtilbuddet

Der er fortsat en række områder, hvor der ikke er sket så stor en udvikling fra 2017, bl.a. forskelle mellem piger og drenges færdigheder, genkendelse af ord og bogstaver generelt samt børns eksternaliserede adfærd.

Derudover viser kortlægningen, at der fortsat er væsentlige forskelle mellem børnehuse. Forældrenes sociale og uddannelsesmæssige baggrund mm har ligeledes stadig en stor betydning. Dette mønster gør sig også gældende i de andre deltagende kommuner.

Rapporten konkluderer ”[s]amlet set …, at der foregår meget arbejde af høj kvalitet i Svendborg Kommunes dagtilbud, og at der samlet set er den kompetence, som kræves for at løfte kvaliteten i alle dagtilbud. Svendborg har al grund til at være tilfreds med både fremgang og resultaterne på kommuneniveau” (s. 18).

Observationer

Ud fra kortlægningsdata i Læringsledelse blev tre børnehuse, som havde behov for at blive understøttet i udviklingen af deres pædagogiske læringsmiljøer udvalgt til observation af den pædagogiske praksis. For et af børnehusene var der i forvejen igangsat et forløb omkring styrkelse af den pædagogiske kvalitet.

På grund af den særlige situation omkring covid-19 blev observationerne i de tre børnehuse først foretaget i efteråret 2020.

Observationerne blev foretaget ved hjælp af KIDS-materialet, som er et pædagogisk anerkendt observationsmateriale. Ud fra KIDS-materialet blev der observeret på:

• Relationer
• Leg og aktivitet
• De fysiske rammer

På baggrund af observationerne er der givet en tilbagemelding til ledelse og personale i børnehusene, og i samarbejde med ledelsen er der blevet tilrettelagt en proces for et udviklingsarbejde, der har til formål at styrke kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer for børnene.

Dagligt forpligtende samarbejde

Dagtilbudsledere og tværfaglige samarbejdspartnere arbejder i et forpligtende samarbejde med forvaltningen, og er forpligtede til løbende at være opsøgende og reagere i forhold til at understøtte den pædagogiske praksis og udvikling.

I det forpligtende samarbejde indgår endvidere behandling og opfølgning på eventuelle forældrehenvendelser og klager, hvor der i visse tilfælde kan være behov for at foretage hyppigere observationer end beskrevet i tilsynsmodellen.

I 2020 har der bl.a. været fulgt særskilt op på tilsynet i forbindelse med Fyrtårnet Børnegården Byparken, som udvalget er blevet orienteret om løbende.

Der arbejdes aktuelt med opfølgning på henvendelser fra forældre vedrørende Øbakkerne Sundhøj Børnehus. Udvalget blev orienteret herom d. 11. november 2020.

Derudover har der i 2020 været gennemført opfølgende tilsyn og dialog i forbindelse med et mindre antal enkeltstående forældrehenvendelser omkring dagtilbud.

Justeret tilsynsmodel

Børne- og Ungeudvalget godkendte d. 7. oktober 2020 en justering af det pædagogiske tilsyn i kommunale og selvejende dagtilbud.

Den justerede tilsynsmodel tager afsæt i faglig observation af den pædagogiske praksis som hovedelement i tilsynet.

Der foretages observationer i alle børnehuse og dagplejegrupper mindst hvert andet år. Pædagogiske observationer bliver således en fælles, systematisk måde at arbejde med udvikling og kvalitet. Herved vil observationer også blive anvendt som evaluering af de pædagogiske læreplaner, som ifølge dagtilbudslovens § 9 skal foretages mindst hvert andet år.

Ingen

Ingen

Dagtilbudsloven § 5.

Børne- og Ungeudvalget.

Godkendt.

Orientering om afrapportering på tilsyn i private dagtilbud 2020 samt godkendelse af fokusområde for tilsyn i 2021.

Direktionen indstiller,

• At afrapportering på tilsyn i private dagtilbud i 2020 tages til efterretning.
• At nedenstående fokusområde for tilsyn i private dagtilbud i 2021 godkendes:

?      At skabe mangfoldige læringsmiljøer for alle børn gennem hele dagen med legen som omdrejningspunkt.

Tilsynet af de private dagtilbud i Svendborg Kommune har bestået af et samlet administrativt og pædagogisk tilsyn og er blevet udført af en pædagogisk-administrativ konsulent.

Tilsynet med de private dagtilbud har til formål at vurdere, om dagtilbuddet lever op til gældende lovgivning samt kommunale godkendelseskriterier.

Ifølge dagtilbudsloven har lederen ansvaret for, at medarbejdere og leder i fællesskab forholder sig refleksivt til tilrettelæggelse og evaluering af den pædagogiske praksis. De fælles refleksioner skal skabe en evalueringskultur, som skal udvikle og løbende kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

I forbindelse med afrapportering på tilsynet i 2019 besluttede Børne- og Ungeudvalget, at dette års tilsyn skulle have fokus på, hvordan de private dagtilbud arbejder med at skabe en faglig evalueringskultur.

Forud for tilsynet er der blevet indhentet udtalelser fra de private dagtilbuds tværfaglige samarbejdspartnere i Svendborg Kommune.

Samlet konklusion

I 2020 er antallet af private dagtilbud i Svendborg Kommune reduceret fra ni dagtilbud til otte. Bestyrelsen i Oure Friskoles Børnehave og Vuggestue besluttede på grund af manglende indmeldelser at ophøre pr. 30. juni 2020.

De resterende otte private dagtilbud havde alle fremsendt beskrivelser af deres arbejde med det politiske fokusområde. Ved tilsynet var der en reflekterende dialog på baggrund af det indsendte materiale, hvor deltagerne fra de private dagtilbud uddybede deres beskrivelser og eksemplificerede fra deres pædagogiske praksis, hvordan de arbejder med at skabe en evalueringskultur.

Der ses en variation i, hvor langt de private dagtilbud er kommet i arbejdet med at skabe en evalueringskultur. Opsamlende er vurderingen, at alle dagtilbuddene i det forgangne år har arbejdet bevidst med fokusområdet, og at der fremadrettet forsat vil være fokus på dette arbejde.

Ligeledes indeholdt dialogen ved tilsynet fælles refleksioner over tilbagemeldingen fra de tværfaglige samarbejdspartnere. De private dagtilbud oplever et godt samarbejde med de tværfaglige samarbejdspartnere, og at sparring og rådgivning fra dem er brugbar og værdifuld i arbejdet med at styrke trivsel, læring og udvikling og dannelse hos børn i udsatte positioner.

Den samlede opgørelse over sprogvurderinger af børn i 3 års alderen viser, at der siden tilsynet i 2019 er blevet sprogvurderet i alt 120 børn i de private dagtilbud, hvoraf 11 børn har brug for en fokuseret eller særlig sprogstøttende indsats.

De private dagtilbud delte deres erfaringer med at håndtere overgangen til forårsSFO, hvilket i høj grad afspejlede generelt gode erfaringer og opstillingsparate dagtilbud.

Da fristen for udarbejdelse og evaluering af den pædagogiske læreplan er rykket til d. 1. marts 2021, indgik den pædagogiske læreplanen ikke som et punkt ved tilsynet i år. I stedet skal de private dagtilbud sende deres pædagogiske læreplan til Sekretariat og Dagtilbud senest d. 7. marts 2021. Hvis det vurderes, at der er behov for dialog om indholdet i den pædagogiske læreplan, vil Sekretariat og Dagtilbud efterfølgende kontakte det private dagtilbud.

Derud over blev de private dagtilbuds vedtægter, personalenormering og legepladsrapport gennemgået ved tilsynet, og alle private dagtilbud efterlever godkendelseskriterierne ved de nævnte punkter.

Slutteligt er vurdering, at alle otte private dagtilbud i Svendborg Kommune lever op til såvel gældende lovgivning som kommunale godkendelseskriterier samt efterlever arbejdet med det politiske vedtagne fokusområde.

Fokusområder for 2021

Alle dagtilbud vil i 2021 skulle arbejde med at omsætte og evaluere den pædagogiske læreplan, der vil være redskabet til at skabe gode læringsmiljøer for børnene.

Ifølge den pædagogiske læreplan skal læringsmiljøerne understøtte læring gennem leg for alle børn igennem hele dagen. Det stiller krav til læringsmiljøerne, som skal give alle børn deltagelses-muligheder og plads til forskellige måder at lære og udvikle sig på igennem legen. Dagtilbuddene skal således skabe mangfoldige læringsmiljøer, som tager afsæt i pædagogiske didaktiske refleksioner over sammenhængen mellem udvikling og læring hos børnene og rammer for og organisering af den pædagogiske praksis.

For de kommunale og selvejende dagtilbud er indstillingen, at fokusområdet for den kommende periode er ’Mangfoldige læringsmiljøer’.

På den baggrund foreslås det, at fokusområdet for de private dagtilbud følger indstillingen for kommunale og selvejende dagtilbud. Derfor vil de private dagtilbud frem mod tilsynet i efteråret 2021 skulle have fokus på:

• At skabe mangfoldige læringsmiljøer for alle børn gennem hele dagen med legen som omdrejningspunkt.

Tilsynsmodel i 2021

Ved tilsynet i år blev de private dagtilbud orienteret om form og indhold for næste års tilsyn, som vil indeholde observationer af den pædagogiske praksis med brug af KIDS-metoden.

På baggrund af resultater fra KIDS-metoden vælges et udviklingspunkt for det enkelte private dagtilbud, som der efterfølgende arbejdes med frem mod tilsynet året efter.

Forud for næste års tilsyn skal de private dagtilbud beskrive arbejdet med udviklingspunktet, så der kan evalueres på dette.

Ved præsentationen af næste års tilsyn gav de private dagtilbud generelt udtryk for, at de ser brugen af KIDS og observation forud for tilsynet i 2021 som et spændende tiltag, der giver gode muligheder for sammen at reflektere over den pædagogiske praksis og dermed understøttelse af udvikling af pædagogisk kvalitet.

Sagen har ingen økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser.

Ingen.

Dagtilbudsloven, § 5, stk. 1.

Børne- og Ungeudvalget.

Taget til efterretning og godkendt.

Orientering om afrapportering på tilsyn i private pasningsordninger 2020.

Direktionen indstiller,

• At afrapportering på tilsyn i private pasningsordninger i 2020 tages til efterretning.

I Svendborg Kommune er der aktuelt 27 private pasningsordninger, hvor forældre modtager et økonomisk tilskud fra kommunen til brug for ansættelse af en privat pasningsordning. Det betyder, at i alt 112 børn i alderen 0-2 passes i private pasningsordninger. Yderligere er der godkendt pasning i eget hjem for et barn.

Ifølge dagtilbudsloven skal Svendborg Kommune føre løbende tilsyn med de private pasningsordninger efter gældende lovgivning og kommunalt fastsatte godkendelseskriterier. Tilsynet skal stå mål med tilsynet i den kommunale dagpleje og har fokus på børns trivsel, læring udvikling og dannelse, med udførelse af pasningsopgaven, de fysiske rammer samt med den private børnepassers arbejde med at fremme børns læring via trygge læringsmiljøer.

Den private børnepasser udfylder et tilsynsskema som forberedelse til tilsynet, hvor der dels er fokus på børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse dels fokus på læringsmiljøerne i den private pasningsordning.

I Svendborg Kommune har en pædagogisk-administrativ konsulent ansvaret for tilsynet i de private pasningsordninger.

I 2020 er der gennemført to planlagte tilsyn i de private pasningsordninger; ét tilsyn i foråret og ét tilsyn i efteråret.

Grundet de særlige omstændigheder i forbindelse med håndtering af COVID-19 valgte Sekretariat og Dagtilbud, at tilsynet i foråret 2020 skulle gennemføres via telefonisk dialog med de private børnepasser. Da den tilsynsførende således ikke var fysisk tilstede i den private pasningsordning, var tilsynet i høj grad rettet mod trivsel og udvikling hos de enkelte børn samt tilrettelæggelse af en ny og anderledes hverdag.

Ved tilsynet i efteråret 2020 var den tilsynsførende igen ude i de enkelte pasningsordninger, og denne gang var fokus, ud over dialog om de enkelte børns trivsel læring, udvikling og dannelse, i høj grad rettet mod læringsmiljøerne i den private pasningsordning.

Den tilsynsførende har dels løbende, dels ved tilsynene i 2020 fulgt op på eventuelt manglende trivsel og udvikling hos enkelte børn i de private pasningsordninger. I den forbindelse har der i flere sammenhænge været samarbejdet med tværfaglige samarbejdspartnere fra både PPR og Sundhedsplejen.

I løbet af 2020 har der været enkelte forældrehenvendelser til den tilsynsførende vedr. undren eller bekymring omkring forhold i private pasningsordninger. Efter forældrehenvendelserne har den tilsynsførende fulgt op hos den aktuelle private børnepasser og haft dialog om forældrenes undren eller bekymring. I et enkelt tilfælde har det ført til ophør af samarbejdet mellem forældrene og den private børnepasser.

I 2021 er der ligeledes planlagt to tilsyn – ét forår og ét efterår.

Der ses en bredde og forskellighed i det pædagogiske arbejde i de private pasningsordninger, som understøttes og udvikles gennem dialog ved tilsyn og den løbende kontakt. Den samlede vurdering er, at de private pasningsordninger i Svendborg Kommune lever op til såvel gældende lovgivning som kommunale retningslinjer for private pasningsordninger.

Sagen har ingen økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser.

Ingen.

Dagtilbudsloven, § 81, stk. 1,

Børne- og Ungeudvalget.

Taget til efterretning.

Elev- og klassetal i forbindelse med indskrivning til forårsSFO og børnehaveklasse 2021 forelægges til orientering.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning.

Ved indskrivning til forårsSFO med start 1. april 2021 og børnehaveklasse med start august 2021 er ultimo november 2020 indmeldt 420 børn i folkeskolerne i Svendborg Kommune – til sammenligning var tallet 403 børn sidste år.

Af de 420 børn i år har 37 søgt om optagelse i anden folkeskole end distriktsskolen.
14 har fået afslag efter principperne om frit skolevalg og klassedannelse vedtaget af Byrådet 29. marts 2011.
Der er søgt og bevilliget skoleudsættelse for 9 elever.

Det tilmeldte antal elever forventes at udløse 20 klasser i skoleåret 2021/2022.
Den gennemsnitlige klassekvotient forventes at blive på 21,0 og kendes først endeligt pr. 5. sept. 2021.
I skoleåret 2020/2021 blev der oprettet 19 klasser, hvor klassekvotienten var 21,2.
 

125 børn er optaget i kommende forårsSFO 2021/2022 og børnehaveklasse på privat- og friskole.
I forbindelse med indskrivningen til børnehaveklasse skoleåret 2020/2021 blev der optaget 126 børn på fri- og privatskole.

Det forventede antal elever i børnehaveklasse i skoleåret 2021/2022 var ifølge elevtalsprognosen 421 elever.
Antal elever i børneklasse til skoleåret 2021/2022 er ved indskrivningen i december 2020 på 420 elever.
Fordelingen af elever mellem skolerne, betyder at det beregnede antal klasser er 20 klasser mod forventet 19 klasser i elevtalsprognosen.

Det faktiske elevtal pr. 5/9 2020 var 384 elever i de kommunale børnehaveklasser mod 403 ved indskrivningen i november 2019.

Ressourcetildelingen består af dels en tildeling til forårsSFO, som beregnes på det konkrete elevtal pr. 1/4 2021, hvor ligeledes de frie skolers tilskud beregnes og udbetales.
Ressourcetildelingen til børnehaveklassen beregnes endeligt på baggrund af elevtallet 5/9 2021.
Her beregnes den samlede regulering af skolernes budgetter samt budgetter til fri- og privatskoler, og forventes på baggrund af ovenstående elevtal at holdes indenfor Skole og Uddannelses samlede ramme.

Ingen

Folkeskoleloven

Børne- og Ungeudvalget

Taget til efterretning.

Orientering om SSP-samarbejdet, status og perspektiver for 2021.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning.

Opfølgning på ’Ny og fælles ramme for SSP-arbejdet’

I april 2020 blev Børne- og Ungeudvalget orienteret om implementeringen af aftalen om reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet ’Alle handlinger har konsekvenser’, idet der netop var udmeldt en ’Ny og fælles ramme for SSP-samarbejdet’.

Ledelsen i SSP i Svendborg Kommune arbejder løbende med implementeringen, herunder har alle tre SSP-medarbejdere deltaget på to dages uddannelse sammen med øvrige SSP-konsulenter på Fyn samt forebyggelsesmedarbejdere fra Fyns Politi. Derudover er der afholdt flere opfølgende møder for samme gruppe inklusive lederne på SSP-området. Formålet med uddannelsen er at skabe mere ensartet praksis samt at løfte kvaliteten af SSP-arbejdet generelt.

Et andet element i implementeringen omhandler udarbejdelse af handleplan for SSP-arbejdet i kommunerne. Der er endnu ikke udmeldt en national skabelon for handleplaner, hvorfor SSP i Svendborg Kommune fortsat arbejder efter den handleplan, som blev præsenteret for Børne- og Ungeudvalget i april 2020 (vedlagt som bilag).

Status på hash-situationen i Svendborg Kommune

I foråret 2019 blev der af Fyns Politi og Svendborg Kommune udarbejdet et notat om hash-situationen i Svendborg Kommune set fra både kommunens og politiets perspektiv. Notatet blev drøftet og taget til efterretning af Børne- og Ungeudvalget den 12. juni 2019. I vedlagte notat er en opfølgning på de områder, som blev beskrevet i 2019. De indsatser, som er iværksat fortsættes, ligesom rusmiddelområdet fortsat følges tæt af både politi og kommune.

Plan for SSP-arbejdet fra 2021

SSP er fra den første januar 2021 opnormeret fra 2,5 fultidsmedarbejdere til 3 fultidsmedarbejdere. Med tre fuldtidsmedarbejdere vil der kunne arbejdes mere intensivt på de fire indsatsområder i handleplanen samtidig med, at der i endnu højere grad kan arbejdes fleksibelt ift. opgaver, der opstår behov for at løse. Fx har opgaveløsningen i Corona-perioden været massivt omlagt til opsøgende arbejde, dvs. tilstedeværelse på forskellige spotsteder i kommunen.

Derudover vil SSP i 2021 bl.a. udvide aktiviteterne på følgende områder:

-          Flere individuelle samtaler og samtaleforløb med børn, unge og forældre i relation til forebyggelse af kriminalitet. Dette gælder både for unge under og over 18 år

-          Mere opsøgende ’gadeplans’-arbejde, dvs. tilstedeværelse på spotsteder forskellige steder i kommunen i eftermiddags- og aftentimer, hvor det giver mening

-          Styrket indsats på skolerne i samarbejde med skolerne i form af fx ’åben dør’, undervisningsforløb på alkohol- og rusmiddelområdet, digitale kompetencer og lignende

SSP-teamet er organiseret sammen med Åben Anonym Rådgivning og projekt En fremstrakt hånd samt ungekoordinatoren i ’Forebyggelse, trivsel og tryghed’ i Ungekontakten. Denne organisering betyder, at det tværfaglige samarbejde styrkes.

Når SSP udfører mere opsøgende gadeplansarbejde, kører SSP-konsulenterne flere kilometer, idet de kontinuerligt besøger alle dele af kommunen.

Taget til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmerne:

Direktøren:

• KL’s Børne- og Ungetopmøde 28-01-2021
• Orientering om skolernes økonomi for 2021/22
• Evt. læreruddannelse i Svendborg
• Kommende større sager

Taget til efterretning. Svendborgprojektet sættes på dagsorden i maj mødet.