Børne- og Ungeudvalget
Referat • 11. november 2020 kl. 15.30
Indhold
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11-11-2020
Godkendt.
Beslutningstema
Proces vedr. udmøntning af budgetforlig vedr. Budget 2021 på Børne- og Ungeudvalgets område.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterretningen.
Sagsfremstilling
Budgetforliget for 2021 og Byrådets godkendelse af Budget 2021 indebærer, at en række budgetændringer på Børne- og Ungeudvalgets område blev vedtaget.
På udvalgets møde d. 7. oktober 2020 blev der givet en kort mundtlig orientering om budgetforliget under Meddelelser.
I dette dagsordenspunkt opridses de omfattede budgetændringer samt den videre proces i forhold til udmøntningen.
Budgetændringer, hvor sagen forelægges på kommende udvalgsmøder:
- Klippekortsordning til SFO
- Deltidspladser i dagtilbud
- Boost af mangfoldige læringsmiljøer på skoleområdet
- Indretning og design af læringsmiljøer på skolerne (anlæg)
- Bedre normering på dagtilbudsområdet – forslag til udmøntning ses i sammenhæng med forventet landsdækkende model for minimumsnormeringer
Herudover kan nævnes tilpasning af fysiske rammer på Tved Skole, der indgår i budgetforliget, men finansieres i 2020, og som udvalgets behandlede d. 7. oktober 2020.
[Permanente håndvaske er ikke en del af budgetforliget og er derfor ikke med]
Budgetændringer, der udmøntes administrativt på baggrund af de beskrevne budgettemaer:
- Tilførsel af ressourcer til Værestedet
- Øget driftstilskud til private dagtilbud
- Kommunale EGU praktikpladser
- Bortfald af 0,35% på dagtilbud
- Opnormering af SSP-området
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen selvstændige økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Lovgrundlag
Lov om kommuners styrelse
Sagen afgøres i
Børne- og Ungeudvalget
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11-11-2020
Taget til efterretning. Udvalget besluttede, at administrationen udmønter den øgede normering i budget 2021 snarest muligt og at beløbet udmøntes via den vedtagne budgetmodel. Bilag vedr. udmøntning af den øgede normering i budget 2021 blev udleveret.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Budgetopfølgning pr. 30. september 2020.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At budgetopfølgningen tages til efterretning.
- At der søges en tillægsbevilling på 281.000 kr. vedrørende Lov- og Cirkulæreprogrammet.
Sagsfremstilling
Der er foretaget budgetopfølgning på Børne- og Ungeudvalgets område pr. 30. september 2020.
Det forventede regnskab pr. 30. september 2020 for Børne- og Ungeudvalget udgør i alt 943,4 mio. kr. Set i forhold til korrigeret budgettet på 962,7 mio. kr. udvises et samlet mindreforbrug 19,4 mio. kr., heraf mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på overførselsudgifterne.
Serviceudgifterne:
Det forventede mindreforbrug på 18,6 mio. kr. fordeler sig på:
Skole og Uddannelse med 16,9 mio. kr. i mindreforbrug
Dagtilbudsområdet med 2,9 mio. kr. i mindreforbrug
Familie, Børn og Unge med 2,1 mio. kr. i mindreforbrug.
Negativ Overførselspulje på 3,3 mio. kr. i ”merforbrug”.
Udvalgets budgetopfølgning opfylder dermed kravet om et samlet mindreforbrug, der som minimum svarer til den negative overførselspulje.
Overførselsudgifterne:
Familie, Børn og Unge med 0,8 mio. kr. i mindreforbrug.
I forbindelse med budgetopfølgningen søges en tillægsbevilling på 281.000 kr. vedr. lov- og cirkulæreprogrammet fordelt på flere områder.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse
Sagen afgøres i
Den samlede koncernrapport for alle udvalg forelægges Økonomiudvalget.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11-11-2020
Taget til efterretning og indstilles.
Beslutningstema
Godkendelse af reviderede godkendelseskriterier for private dagtilbud i Svendborg Kommune.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At godkendelseskriterier for private dagtilbud i Svendborg Kommune godkendes.
Sagsfremstilling
Generelt om private dagtilbud
Private dagtilbud skal leve op til bestemmelserne i dagtilbudsloven, herunder formålsbestemmelsen i dagtilbudslovens § 1 og formålsbestemmelsen for dagtilbud i dagtilbudslovens § 7. Det betyder, at det private dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal udgøre rammen for det pædagogiske arbejde, og heri skal det fremgå, hvordan det private dagtilbud etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der igennem hele dagen giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det private dagtilbud skal ledes alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforsta°else.
Aktuelt er der otte private dagtilbud godkendt i Svendborg Kommune med i alt 404 indmeldte børn.
Svendborg Kommune skal fastsætte og offentliggøre kriterier for godkendelse af private dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 20 stk. 2.
KL har i juni 2020 udgivet en vejledning om private dagtilbud for at understøtte kommunernes udarbejdelse af egne godkendelseskriterier for private dagtilbud. På baggrund af dagtilbudsloven af 29. maj 2018 samt vejledningen fra KL er Svendborg Kommunes godkendelseskriterier for private dagtilbud blevet revideret.
Reviderede godkendelseskriterier
I de reviderede godkendelseskriterier er tilsynet med private dagtilbud blevet ændret, så der fremadrettet bruges samme observationsmetode – KIDS, som i de kommunale og selvejende dagtilbud.
Herudover er der ikke sket store indholdsmæssige ændringer i godkendelseskriterierne, der er i stedet tale om præciseringer under følgende punkter:
- Ansøgning om oprettelse: Sammenskrivning af flere afsnit, og præcisering af krav til leder – fuldtidsansættelse og uddannet pædagog på bachelorniveau. Ansøgningsskemaet, som skal bruges ved oprettelse af et privat dagtilbud, vil blive revideret på baggrund af de nye godkendelseskriterier, når disse er politisk godkendt.
- Vedtægter: Udvalget skal ikke længere godkende dem. Administrationen skal vurdere, om vedtægterne lever op til lovgivning, og administrationen skal derfor orienteres ved ændringer.
- Forældrebestyrelse: Præcisering af hvad bestyrelsen som minimum skal have indflydelse på.
- Normering: Her er slettet et afsnit om hvor mange voksne, der skal være tilstede. Når regeringens udmelding om minimumsnormeringer kommer, vil administrationen ændre dette afsnit, hvis det er påkrævet ift. lovgivningen.
- Krav til det private dagtilbud: Præcisering af bl.a. arbejdet med den pædagogisk læreplan.
- Forpligtelser ved ændringer: Præcisering af at ved konstituering af leder i mere end 6 mdr. skal administrationen godkende det.
- Sprogvurdering: Beskrivelse af, at alle børn skal sprogvurderes, når de er i 3 års alderen.
- Frokostordning: Her er slettet et afsnit om fastlagte retningslinjer for frokostordninger i Svendborg Kommune, da privat dagtilbud skal efterleve lovgivning vedr. frokostordninger.
- Driftstilskud: Sammenskrivning af afsnittet.
- Tilsyn: Beskrivelse af en revideret tilsynsmodel, hvor der lige som i kommunale og selvejende dagtilbud fremadrettet bruges observationsmetoden KIDS.
De nuværende godkendelseskriterier blev sidst revideret og godkendt d. 9. juni 2015.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er ingen økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser forbundet med godkendelse af de reviderede godkendelseskriterier for private dagtilbud.
CO2-Konsekvensvurdering
Der er ingen CO2-konsekvenser forbundet med godkendelse af de reviderede godkendelseskriterier for private dagtilbud.
Lovgrundlag
Dagtilbudslovens § 19. stk. 1 og 5 og § 20 stk. 1, 2, 3, og 4.
Sagen afgøres i
Børne- og Ungeudvalget.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11-11-2020
Godkendt.
Beslutningstema
Godkendelse af reviderede retningslinjer for private pasningsordninger i Svendborg Kommune.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At retningslinjer for private pasningsordninger i Svendborg Kommune godkendes.
Sagsfremstilling
Generelt om private pasningsordninger i Svendborg Kommune
Private pasningsordninger er ordninger efter dagtilbudslovens § 78-85, hvor forældre modtager et økonomisk tilskud fra kommunen til brug for ansættelse af en privat pasningsordning.
I Svendborg Kommune gives tilskud til privat pasning af 0-2-årige. Der findes to typer af private pasningsordninger:
- Privat pasning uden for eget hjem. Den private pasningsordning er selvstændig erhvervsdrivende og er maksimalt godkendt til fem børn. Varetages pasningen af flere personer, kan der gives tilladelse til, at der modtages op til ti børn. Der indgås pasningsaftale mellem forældre og den private pasningsordning.
- Privat pasning i eget hjem (ung pige, bedsteforældre, ven, m.m.). Svendborg Kommune har 1 barn i denne ordning.
Aktuelt er der 28 godkendte private pasningsordninger i Svendborg Kommune med i alt 112 indmeldte 0-2-årige pr. 1. oktober 2020.
Private pasningsordninger indgår ikke i Svendborg Kommunes forsyningspligt, og kommunen kan derfor ikke disponere over pladser i de private pasningsordninger.
Private pasningsordninger skal inden opstart godkendes af den tilsynsførende i Svendborg Kommune og skal efterleve kommunens retningslinjer for private pasningsordninger.
Private pasningsordninger er omfattet af dagtilbudslovens generelle formålsbestemmelse om at fremme børns trivsel, udvikling og læring gennem trygge læringsmiljøer, men de er ikke omfattet af dagtilbudslovens specifikke formål for dagtilbud samt kravet om pædagogiske læreplaner m.v.
Private pasningsordninger skal tilrettelægges, dels så de fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer, dels så børn får medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati.
De reviderede retningslinjer
KL har juni 2020 udgivet en vejledning om private pasningsordninger for at understøtte kommunernes udarbejdelse af egne retningslinjer for private pasningsordninger. På baggrund af dagtilbudsloven af 29. maj 2018 samt vejledningen fra KL er Svendborg Kommunes retningslinjer for private pasningsordninger blevet revideret.
I de reviderede retningslinjer er minimumskrav til en privat børnepasser ved godkendelse af en ny privat pasningsordning beskrevet.
Ifølge dagtilbudsloven skal tilsynet med private pasningsordninger stå mål med tilsynet i alderssvarende kommunale dagtilbud – Dagplejen, og på den baggrund er tilsyn med private pasningsordninger ændret i de reviderede retningslinjer.
Herudover er der ikke sket de store indholdsmæssige ændringer i retningslinjerne, der er i stedet tale om præciseringer under følgende punkter:
- Obligatorisk læringstilbud: Børn i målgruppen for obligatoriske læringstilbud kan ikke optages i en privat pasningsordning.
- Pasningsaftale: Præcisering af hvad den som minimum skal indeholde.
- Lukkedage: Forældre skal selv finde anden pasning til deres barn, hvis den private pasningsordning holder lukket.
- Vikar: Præcisering af regler ved brug af vikar.
- Forsikring: Præcisering af hvem der er forpligtet til at tegne forsikring.
De reviderede retningslinjer vil efter den politiske godkendelse blive præsenteret for de private pasningsordninger.
De nuværende retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private pasningsordninger er godkendt af Børne- og Ungeudvalget d. 1. oktober 2018.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er ingen økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser forbundet med godkendelse af de reviderede retningslinjer for private pasningsordninger.
CO2-Konsekvensvurdering
Der er ingen CO2-konsekvenser forbundet med godkendelse af de reviderede retningslinjer for private pasningsordninger.
Lovgrundlag
Dagtilbudslovens § 78 – 85.
Sagen afgøres i
Børne- og Ungeudvalget.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11-11-2020
Godkendt.
Beslutningstema
Skole og Uddannelse har udarbejdet forslag til udmøntning af budgetaftale 2021 vedrørende 4 mio. kr. til boost af mangfoldige læringsmiljøer. Det foreslås, at skolerne tildeles 3,4 mio. kr. årligt, og at Byhaveskolen, Centerafdelingen og PPR hver tildeles 200.000 kr. årligt.
Det er den enkelte skole, der beslutter, hvordan pengene anvendes.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne- og Ungeudvalget vedtager forslag til fordeling af ramme på 4 mio. kr. årligt til boost af mangfoldige læringsmiljøer, jævnfør sagsfremstillingen.
Sagsfremstilling
Børne- og Ungeudvalget vedtog 4. september 2019 en overordnet ramme for mangfoldige læringsmiljøer. Mangfoldige læringsmiljøer er udtryk for en tro på, at det har stor værdi og afgørende indflydelse på børns og unges liv og livskvalitet, at de så vidt muligt forbliver i den lokale folkeskole. Skoleåret 2020/2021 er første år med fuld udmøntning af arbejdet med de mangfoldige læringsmiljøer, ny ressourcetildelingsmodel samt justering af strukturen på specialundervisningsområdet.
Skolerne er allerede godt i gang med udvikle læringsmiljøer og undervisning til de børn, der nu engang er. Det vil sige læringsmiljøer, der afspejler børns forskellige behov og tilgange til læring, f.eks. muligheden for at komme på et lille hold, variation og bevægelse, praksisnær undervisning og lærere/pædagoger med særlige (specialpædagogiske) kompetencer omkring elever med særlige behov.
Skolernes erfaringsopsamling på baggrund af coronaundervisningen viser, at mange af disse elementer blev styrket og udviklet i forbindelse med ned- og oplukning af skolerne. Der er derfor et aktuelt og ekstraordinært momentum i forhold til at videreudvikle nogle af de grundlæggende elementer i mangfoldige læringsmiljøer.
I forbindelse med vedtagelse af budget 2021 blev det besluttet af tildele Svendborg Kommunes skolevæsen ekstra 4 mio. kr. årligt til at booste det pædagogiske arbejde ind i de mangfoldige læringsmiljøer.
Skole og Uddannelse foreslår, at de 4 mio. kr. fordeles med 3,4 mio. kr. til skolerne og 200.000 kr. til henholdsvis Byhaveskolen, Centerafdelingen og PPR.
Det er skolerne selv, der beslutter, hvordan de ekstra midler anvendes. Det kan fx være til øget brug af holddeling, tilbud om fordybelsescafe, særlige indsatser i forhold til f.eks. fravær, mulighed for sammenhængende fagdage med to lærere/pædagoger, så man kan komme ud af huset etc.
Derudover vil puljen kunne bruges til at understøtte opkvalificering/ kompetenceudvikling af medarbejdere indenfor det specialpædagogiske område, DSA-området eller faglige vejledere.
Det er forventningen at Centerafdelingen og Byhaveskolen bruger midlerne til at styrke samarbejdet mellem almen- og specialskolerne, både i forhold til elever og medarbejdere, sådan at der sker en fortsat videns- og erfaringsudveksling mellem undervisningsformer og tilgange i de forskellige skoletilbud.
PPR skal anvende midlerne til at styrke PPR’s understøttelse af skolernes arbejde med mangfoldige læringsmiljøer, det vil sige fortsættelse af praksisnært følgeskab i forhold til både ledere og medarbejdere.
Skole- og Uddannelse vil løbende følge skolernes og specialtilbuddenes udmøntning og prioritering af midler til styrkelse af de mangfoldige læringsmiljøer. Det vil ske som en del af de kommende praksisvandringer (skoler der besøger skoler), de årlige udfordringsmøder med skolernes ledelsesteam og på dialogmøder.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
De 4 mio. kr. foreslås fordelt med 3,4 mio. kr. årligt til skolerne, fordelt efter elevtal pr. 5/9.
Byhaveskolen, Centerafdelingen og PPR tildeles hver 200.000 kr. årligt.
| Elevtal 5/9 2020 | Fordeling i 2021 |
Issø-skolen | 365 | 254.669 |
Nymarkskolen | 636 | 443.751 |
Rantzausminde Skole | 505 | 352.350 |
Skårup Skole | 346 | 241.412 |
Stokkebækskolen | 468 | 326.534 |
Thurø Skole | 285 | 198.851 |
Tved Skole | 354 | 246.994 |
Tåsingeskolen | 703 | 490.499 |
Vestermarkskolen | 305 | 212.805 |
Vestre Skole | 335 | 233.737 |
Ørkildskolen | 571 | 398.399 |
I alt | 4.873 | 3.400.000 |
|
|
|
PPR |
| 200.000 |
Byhaveskolen |
| 200.000 |
Centerafdelingen |
| 200.000 |
I alt |
| 600.000 |
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11-11-2020
Godkendt.
Beslutningstema
Skole og Uddannelse har udarbejdet forslag til udmøntning af budgetaftale 2021 vedrørende årlig pulje på 2 mio. kr. til udvikling, design og indretning af de fysiske læringsmiljøer på skolerne i Svendborg. Det foreslås, at puljen uddeles til halvdelen af skolerne år 1 og den anden halvdel år 2. Det er skolerne selv, der bestemmer den endelige udmøntning inden for den beskrevne ramme.
Børne- og Ungeudvalget orienteres efterfølgende herom.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne- og Ungeudvalget vedtager forslag til fordeling og ramme for udmøntning af pulje til arbejdet med at udvikle, designe og indrette de fysiske læringsmiljøer på skolerne på 2 mio. kr. årligt.
- At Teknik- og Erhvervsudvalget bevilliger og frigiver det årlige rådighedsbeløb i 2021 på 2,0 mio. kr., og at udmøntningen sker på baggrund af beslutningen i Børne- og Ungeudvalget.
Sagsfremstilling
Børne- og Ungeudvalget vedtog 4. september 2019 en overordnet ramme for mangfoldige læringsmiljøer. Målet er, at flest mulig elever skal undervises i almenmiljøet i den lokale folkeskole. Undervisningen skal afspejle de elever, der nu engang er.
Et særligt element i arbejdet med er udvikle mangfoldige læringsmiljøer er de fysiske rammer, der både kan forstås som design, indretning og dekoration, indendørs og udendørs.
Forskning viser, at fem forskellige elementer er centrale, når man skal designe, indrette og dekorere fysiske rum, der understøtter inkluderende læringsmiljøer:
1. Udgangspunkt i pædagogiske intentioner og mål: Rummene indrettes med udgangspunkt i, hvad rummene skal kommunikere til børnene, hvilke aktiviteter rummene skal understøtte, og hvilke deltagelses- og udviklingsmuligheder børnene skal have i rummene.
2. Flerfunktionelle rum og høj grad af fleksibilitet ift. anvendelse: Rummene indrettes, så de muliggør forskellige aktiviteter og imødekommer børnenes forskellige behov og giver alle deltagelsesmuligheder. Når plads er en begrænsende faktor, kan rummene indrettes på en måde, som giver mulighed for fleksibel benyttelse.
3. Personlighed og børnene som meddesignere: De fysiske rum gives et personligt udtryk, så børnene identificerer sig med og føler tilhørsforhold til rummet.
4. Et passende niveau af kompleksitet og farver: De fysiske rum dekoreres med visuel stimuli (fx plakater mv.) og med balance i farvebrugen.
5. Plads og adgang: Der er plads og let adgang til materialer, zoner i rummet og andre læringsrum, så alle børn kan bevæge sig rundt og interagere med hinanden på en hensigtsmæssig måde.
Arbejdet med de fysiske rammer kan pege i flere retninger og understøtte flere pædagogiske og didaktiske elementer som fordybelse, god og tydelig klasseledelse og understøttelse af forskellige behov og læreprocesser hos eleverne.
Konkret kan det fx være indretning af forskellige zoner fx beskedzone, læsezone, tavlezone til læreroplæg og fordybelseszone, der kan hjælpe eleverne til at forstå hvad der skal ske, og hvor henne. Det kan også være en proces, hvor eleverne inddrages med henblik på at personliggøre læringsmiljøet, så de i højere grad identificerer sig med - og føler tilknytning til det.
Som et sidste eksempel skal nævnes indretning af uderum med henblik på at understøtte undervisningsaktiviteter uden for klasseværelset.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
I forbindelse med budgetforliget for 2021 blev der afsat en årlig pulje til udvikling af de fysiske læringsmiljøer fra 2021 og frem.
Det er derfor muligt jf. indstillingen at bevillige og frigive det årlige rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. i 2021.
Det foreslås at tildele de 2,0 mio. kr. efter elevtal til skolerne. Beløbet tildeles, efter ønske fra skoleledergruppen, hvert andet år til den enkelte skole, således at skolen får 2 gange andelen af beløbet hver andet år.
| Elevtal 5/9 2020 | Fordeling pba elevtal | Tildeling | Tildeling |
Issø-skolen | 365 | 149.805 |
| 299.610 |
Nymarkskolen | 636 | 261.030 | 522.060 |
|
Rantzausminde Skole | 505 | 207.265 |
| 414.529 |
Skårup Skole | 346 | 142.007 | 284.014 |
|
Stokkebækskolen | 468 | 192.079 | 384.158 |
|
Thurø Skole | 285 | 116.971 |
| 233.942 |
Tved Skole | 354 | 145.290 |
| 290.581 |
Tåsingeskolen | 703 | 288.529 |
| 577.057 |
Vestermarkskolen | 305 | 125.180 | 250.359 |
|
Vestre Skole | 335 | 137.492 |
| 274.985 |
Ørkildskolen | 571 | 234.353 | 468.705 |
|
I alt | 4.873 | 2.000.000 | 1.909.296 | 2.090.704 |
Differencen mellem budgettet på de 2,0 mio. kr. og tildelingen i år 1 og 2 udlignes over årene i forbindelse med regnskabsafslutningen.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11-11-2020
Godkendt.
Beslutningstema
Orientering om processen i forbindelse med arbejdet i Svendborg Kommune om indgåelse af ny lokal arbejdstidsaftale.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
KL og DLF (Danmarks Lærerforening) har den 11. august 2020 indgået en ny arbejdstidsaftale for undervisere i kommunerne. Aftalen er efterfølgende vedtaget ved urafstemning blandt medlemmerne i DLF.
Aftalen træder i kraft 1. august 2021, og vil således have betydning for planlægningen af kommende skoleår 2021/22.
Aftalen bliver gældende for alle lærere og børnehaveklasseledere ansat i folkeskolen, ungdomsskolen og kommunale sprogcentre.
Hovedlinjer i den nye arbejdstidsaftale:
Forpligtende samarbejde er fundamentet for den nye arbejdstidsaftale. Aftalen skaber forpligtende rammer for det lokale samarbejde med henblik på at give lærerne indsigt i og indflydelse på den måde, kommunerne og skolerne prioriterer lærernes arbejdstid på.
Aftalen indeholder ikke et centralt loft over undervisningstimetal eller minimumsmængde af forberedelsestid.
Der kan lokalt indgås lokalaftaler om arbejdstidsregler, som fraviger eller supplerer den centrale arbejdstidsaftale.
Arbejdstidsaftalen medfører opgaver og samarbejder på kommune- og skoleniveau, samt på tværs af kommune- og skoleniveau.
Skole og Uddannelse har udarbejdet et resume af aftalen. Dette, samt aftalen i den fulde længde er vedhæftet som bilag.
Gældende lokalaftale i Svendborg:
I 2016 indgik Svendborg Kommune og Øhavets Lærerkreds en lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere, som supplement til Lov 409, for skoleårene 2016/17 og 2017/18.
Denne aftale er efterfølgende genforhandlet i maj 2019 med virkning fra 1. august 2019 og frem.
Lokalaftalen omfatter aftaler omkring lærernes opgaveoversigter, lærernes professionelle opgavevaretagelse, opgørelse af arbejdstiden, forhold vedrørende undervisningstimetal samt vilkår for tillidsrepræsentant- og arbejdsmiljørepræsentantopgaverne.
Kommende proces:
Skole og Uddannelse og Øhavets Lærerkreds har i fællesskab udarbejdet en procesplan med henblik at få udarbejdet en ny lokal arbejdstidsaftale for Svendborg, som bygger på intentionerne i den nye arbejdstidsaftale. Den nye lokalaftale erstatter dermed den nuværende.
Der er nedsat en forhandlingsgruppe, bestående af repræsentanter fra Øhavets Lærerkreds og Skole og Uddannelse og HR-afdelingen i Svendborg Kommune. Gruppen planlægger sammen processen med den løbende involvering og selve forhandlingsforløbet.
Der er planlagt et forløb med opstart ultimo oktober, og med henblik på at der kan indgås en ny aftale ultimo januar 2021, i god tid forud for planlægningen af det kommende skoleår.
Der er planlagt løbende involvering, som er opdelt i 3 faser, hvor skoleledelserne og de tillidsvalgte (tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter) deltager:
Første fase af involveringen: Skoleledelse og tillidsvalgte deltager i et webinar om Arbejdstidsaftalen (A20) arrangeret af DLF og KL i fællesskab.
Forhandlingsgruppen deltager også sammen i webinaret, som er en teknisk gennemgang af aftalen med mulighed for lokal refleksion over aftalen.
Anden fase af involveringen: Et forberedende samarbejde mellem ledelser og tillidsvalgte med udgangspunkt i nedenstående fire spørgsmål.
Spørgsmålene har sigte på en skolevirkelighed i 2024.
- Hvordan kommer det forpligtende samarbejde mellem ledere og lærerne til udtryk?
- Hvordan er lærernes professionelle dømmekraft kommet i spil?
- Hvad betyder det, at ledelsen er tæt på undervisningsopgaven?
- Hvilke ændringer har vi som ledere og tillidsvalgte gjort i vores samarbejde for at lykkes med udviklingen af skolen?
Tredje fase af involveringen: Medio november samles alle skoleledelser og tillidsvalgte fra de enkelte skoler til en fælles arbejdsdag, hvor der arbejdes videre med processen og de 4 ovennævnte spørgsmål.
Ny lokalaftale pr. 1. august 2021:
På baggrund af den ovennævnte proces og input herfra forventer forhandlingsgruppen at bruge perioden medio november-ultimo januar 2021 til forhandling af ny lokaleaftale.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11-11-2020
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Orientering om faktisk elevtal og antal klasser for skoleåret 2020/21.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
På baggrund af indskrivningstallene i folkeskolerne pr. 5. sept. 2020 har Skole og Uddannelse udarbejdet et overblik over elevtallet og antal klasser på de enkelte skoler.
Skolernes ressourcetildeling er ligeledes beregnet på baggrund af det registrerede elevtal 5. september.
Som det fremgår af nedenstående oversigt er der sket et fald på 96 elever, og der er 7 færre klasser end i skoleåret 2019/20.
Der er i alt 8 klasser med enten 27 eller 28 elever, heraf er de 4 klasser fra udskolingslinjerne: 2 sportsklasser, 1 verdenslinje-klasse og 1 sciencelinje-klasse.
I praksis har enkelte skoler oprettet ekstra hold; Ørkildskolen 2 ekstra hold og Tved Skole 1 ekstra hold.
Almenområdet | Skoleåret 2019/20 | Skoleåret 2020/21 |
Elevtal 5/9 | 4971 | 4875 |
Antal klasser jf. teknisk beregning | 224 | 217 |
Gns. klassekvotient | 22,2 | 22,4 |
SFO | Skoleåret 2019/20 | Skoleåret 2020/21 |
Indmeldte pr. 5/9 | 1.595 | 1.385 |
Udviklingen i antal elever i de frie grundskoler og på efterskolerne ses i det nedenstående.
Elevtallet pr. 5. sept. 2020 har betydning for det samlede budget for Skole og Uddannelse i 2021.
Frie skoler og efterskoler – elevtal 5/9 | Skoleåret 2019/20 | Skoleåret 2020/21 |
De frie grundskoler | 1478 | 1490 |
Efterskoler | 439 | 423 |
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
På baggrund af Byrådets beslutning i oktober 2018 er ressourcemodellen på almenområdet fra og med skoleåret 2019/20 justeret for at imødegå det det forventede fald i elevtallet.
Skolernes budgetter er reguleret på baggrund af det faktiske elevtal pr. 5. september 2020.
Samlet set forventes det centrale budget til ressourcetildeling og demografireguleringen (grundet faldende elevtal) at være i balance for budgetåret 2020, idet det faldende elevtal samtidig også betyder en faldende indtægt på SFO-delen.
Regulering pr. 5/9 2020 for almentildeling og SFO på skolerne:
Almentildeling – skolernes budgetter reduceres med 1.096.114 kr.
SFO – skolernes budgetter reduceres med 937.129 kr.
SFO – afledt virkning – forældrebetaling, friplads, søskendetilskud -572.911 kr.
Regulering i alt pba. 5/9 elevtallet 1.460.332 kr.
Modregnes i negativ budgetsaldo (demografisaldo) -1.527.948 kr.
Saldo 67.616 kr.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11-11-2020
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Orientering om evalueringen af forårsSFO 2020
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede den 30. april 2019 at indføre forårsSFO i Svendborg Kommune med virkning fra og med 1. april 2020. Beslutningen blev vedtaget som et led i en besparelse på dagtilbudsområdet. Ud over at forårsSFO udgør en besparelse på grund af forskellen mellem normeringen i dagtilbud og i forårsSFO, medvirker forårsSFO til, at børnene oplever en rød tråd og sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud og skole.
Behovet for lokalejusteringer blev afdækket ved besøg på 13 matrikler og i perioden maj 2019 og frem til opstart af forårsSFO pågik der forberedelser i de enkelte distrikter om det pædagogiske indhold, struktur og personale. I denne periode blev processen fulgt tæt af en projektgruppe bestående af konsulenter, skoleledere og dagtilbudsledere. De enkelte forårsSFO’er blev endvidere understøttet med nyhedsbreve, temadage og løbende sparring.
Det pædagogiske arbejde i forårsSFO tager afsæt i temaerne i dagtilbuds pædagogiske læreplan. Det tilstræbes desuden, at medarbejdere i forårsSFO udgøres af både medarbejdere fra dagtilbud og skole/SFO. Børn som skal visiteres til specialtilbud i skolen, bliver som udgangspunkt i dagtilbud indtil 1. august, medmindre det i dialogen mellem forældre, dagtilbud, Skole og Uddannelse, PPR og specialtilbuddet vurderes, at det er i barnets tarv at etablere en anden overgangsordning.
På grund af nedlukning af skoler og dagtilbud som følge af corona-smitte åbnede forårsSFO først den 20. april 2020, så en god overgang kunne sikres.
Evalueringsdesign
Forvaltningen har evalueret, hvordan tiden i forårsSFO er forløbet ved en spørgeskemaundersøgelse blandt alle forældre i forårsSFO, og ved afholdelse af fokusgruppeinterviews på alle skoler med forårsSFO.
Spørgeskemaundersøgelsen til forældre blev tilgængelig på Aula den 20. august, og var åben for besvarelse i to uger. Spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål er vedhæftet som bilag.
I fokusgruppeinterviewene deltog indskolingsledere, pædagogisk teamledere, som havde leveret medarbejdere til forårsSFO, ressourcepædagoger, sprogpædagoger og medarbejdere i forårsSFO.
Alle deltagere i fokusgruppeinterviewene har modtaget opsamling fra eget fokusgruppeinterview, så de kan genbesøge indsigterne i det videre arbejde med forårsSFO 2021.
De vigtigste pointer og opmærksomheder fra spørgeskemaundersøgelsen
Generelt har der været tilfredshed blandt børn og forældre.
- Overordnet set vurderede 96% af forældrene, at deres barn havde været glad for at gå i forårsSFO
- Næsten alle børn følte sig trygge ved at skulle begynde i forårsSFO og fik plads i fællesskabet sammen med de andre børn og voksne. Som eksempel på dette vurderede 98% af forældrene, at deres barn fik nogle at lege med, og 96% at deres barn fik gode relationer til medarbejderne
- 83% af forældrene vurderede, at de var informerede om dagens struktur, og 81% var informerede om de aktiviteter, som deres barn deltog i. Det vil sige, at ca. 20% af forældrene vurderede, at de i lav grad eller slet ikke var informerede om struktur og aktiviteter i forårsSFO. ForårsSFO’erne skal fremadrettet have en opmærksomhed i forhold til informationen af forældrene.
I spørgeskemaundersøgelsen havde forældrene mulighed for at anbefale, hvad ledere og medarbejdere skal være opmærksomme på til næste års forårsSFO. 93 forældre skrev anbefalinger og anbefalingerne gives videre til deres egen forårsSFO.
De vigtigste pointer og opmærksomheder fra fokusgruppeinterviews
- Fokusgruppeinterviewene har i høj grad båret præg af engagerede medarbejdere, der har haft viljen til at yde en helt særlig indsats i et nyetableret tilbud med vanskelige betingelser grundet corona-smitte - en indsats, der har bidraget til trivsel for børnene
- Det har været tydeligt, at det er vigtigt, at der i forårsSFO er repræsenteret medarbejdere fra både dagtilbud- og skoleområdet. Dette set i forhold til at bygge bro mellem læringsmiljøerne fra dagtilbud til skole såvel som i forhold til de enkelte børn og forældre
- Tydeligt at medarbejderne har fået øje på hinandens muligheder og kompetencer i det fælles tredje, forårsSFO. Dagtilbud og skoler har samarbejdet på forskellige niveauer i mange år. Etableringen af forårsSFO bidrager til et øget samarbejde og en forståelse af hinandens kontekst i forhold til at etablere det gode læringsmiljø – både i dagtilbud, i forårsSFO og videre ind i børnehaveklassen
- Struktur, genkendelighed og faste dagsrytmer er nævnt som vigtige elementer i dagligdagen i forårsSFO, og de har understøttet, at de fleste børn fik en naturlig plads i fællesskaber, hvilket også ses i forældrenes spørgeskemaundersøgelse. Det fremgik desuden, at det, at forårsSFO startede op i en tid med Covid-19, har gjort, at det var nødvendigt at tænke i andre og mere strukturerede organiseringer og aktiviteter, hvilket mange tager med sig som inspiration til fremtidig pædagogisk praksis
- Ressourcepædagoger og sprogpædagoger var en del af forårsSFO den første måned. Ressourcepædagoger og sprogpædagogers rolle skal i højere grad tydeliggøres, så vi kvalificerer understøttelsen
- I de forårsSFO’er, hvor der var planlagt et tydeligt, detaljeret årshjul for arbejdet med forårsSFO, har det kvalificeret forberedelsen før opstart af forårsSFO og dermed bidraget til bedre kvalitet for børn og forældre
- Tydelig ledelse i hele forløbet er en vigtig faktor for, at forårsSFO lykkes.
Tiden frem mod forårsSFO 2021
Forvaltningen understøtter fortsat ledere og medarbejdere i forberedelsen af forårsSFO 2021. Temamøde for medarbejdere i forårsSFO 2021 er planlagt i januar, der er aftalt møde med ledere af ressourcepædagoger og sprogpædagoger, og endelig er der etableret indskolingsledernetværk og børnehaveklassenetværk, hvor PPR også deltager.
Alle ledere og medarbejdere, der har tilknytning til forårsSFO 2021 vil fortsat modtage nyhedsbreve frem mod opstart af forårsSFO den 1. april 2021.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Lovgrundlag
Dagtilbudsloven
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11-11-2020
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Orientering om organisering af Elevforum.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalget for Børn og Unge besluttede den 3. april 2017 at oprette et fælleskommunalt elevråd (Elevforum) med deltagelse af elevrepræsentanter fra alle skoler med følgende formål:
- at understøtte elevernes medindflydelse i Svendborg Kommune, samt
- at skabe et forum for fællesskab og samarbejde mellem skolernes elevråd.
Elevforums struktur og arbejde blev evalueret i foråret 2020. På baggrund af evalueringen er det besluttet at ændre Elevforums mødestruktur samt ledelsen af Elevforums møder fra skoleåret 2020/2021. Elevforum består af to repræsentanter fra hver af de lokale elevråd på alle kommunens skoler.
Arbejdet i Elevforum skal have fokus på demokrati og medborgerskab, og på at udvikle og engagere eleverne i demokratiske processer på egen skole og på tværs af skolerne.
Møderne i Elevforum skal styrke og udvikle eleverne til deltagelse i det demokratiske arbejde, eksempelvis gennem dilemma- og rollespil, oplæg, diskussioner og konkrete aktiviteter. Deltagelsen i Elevforums arbejde skal give eleverne nye input, viden og kompetencer, samt give mulighed for at de deler viden og inspirerer hinanden på tværs af skolerne.
Eksempler på konkrete tværgående emner i Elevforums arbejde kan være: Klima og miljø, Politisk mesterlære i en ”børneudgave”, Kommunikation, Kend din kommune og dit lokale demokrati, Sprog – hvordan taler vi sammen? Samtidig kan Elevforum have en aktiv rolle til fælles lokale begivenheder som Landsstævnet, ”Verden er vores”, Demokratidag, Grøn fredag på skolerne, etc.
Da Ungdomsskolen har en stor styrke og erfaring i arbejdet med unge og demokrati, er det aftalt at Ungdomsskolen fremadrettet har ansvaret for Elevforum, i et samarbejde med Skole og Uddannelse. På denne måde vil arbejdet i Elevforum være en naturlig del af Ungdomsskolens demokratipakke, og en styrkelse af det samlede arbejde med demokrati og medborgerskab blandt børn og unge.
Elevforum afholder årligt fire møder á fire timers varighed. Møderne skal både have plads til et tema med eventuelt oplæg udefra, til konkret arbejde og til videndeling på tværs af elevrådene.
Forårets møde er skoleåret sidste møde, og på dette møde inviterer Elevforum Børne- og Ungeudvalget til at mødes med dem. Mødet mellem Børne- og Ungeudvalget vil have cirka en times varighed. Mødet struktureres med afsæt i emner Elevforum ønsker drøftet med udvalget, ligesom udvalget inviteres til at fremsende emner, de ønsker at drøfte med Elevforum.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11-11-2020
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Revidering af Ungekontaktens målsætning.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne- og Ungeudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender oplæg til revidering af Ungekontaktens målsætning.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune valgte tilbage i 2012 at tilrettelægge en forstærket ungeindsats, hvilket førte til etableringen af Ungekontakten i juni 2014. Med Ungekontakten blev der skabt et bygningsfællesskab på tværs af direktørområder med henblik på at styrke det tværfaglige samarbejde om at få unge mellem 15-30 år i beskæftigelse eller uddannelse. Ungekontakten har siden da arbejdet med afsæt i et formål om:
- gennem en målrettet, tværfaglig ungeindsats og bedre koordination i de forebyggende og sociale indsatser at sikre, at flere unge hurtigst muligt gennemfører en uddannelse, og opnår mulighed for beskæftigelse og en selvstændig voksentilværelse.
Udover overstående formål blev Ungekontakten også skabt med fem udviklingsmål.
Fra 1. august 2019 blev kommunerne forpligtet til at etablere en sammenhængende ungeindsats på tværs af social-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Svendborg Kommunes sammenhængende ungeindsats blev besluttet forankret i Ungekontakten på A.P Møllersvej 37A i Svendborg.
I januar 2020 behandlede Børne- og Ungevalget (BUU), Social- og Sundhedsudvalget (SSU) samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) status på Ungekontaktens fem udviklingsmål. Udvalgene tog status over udviklingsmålene til efterretning, og SSU og BIU ønskede samtidig en tværpolitisk drøftelse af Ungekontaktens målsætning. Der blev den 2. september 2020 afholdt et fælles udvalgsmøde mellem SSU, BUU, BIU og KFU (Kultur- og Fritidsudvalget), hvor udvalgene drøftede Ungekontaktens målsætning med afsæt i oplæg fra administrationen. På baggrund af fællesmødet fremlægger administrationen nu endeligt oplæg til målsætning for Ungekontakten. Oplægget indeholder beskrivelse af:
- Formål for Ungekontakten.
- Målgruppe for Ungekontakten.
- Nationale mål for Ungekontakten.
- Lokale mål for Ungekontakten
- Arbejdet med datagrundlag ift. Ungekontaktens mål.
Ungekontaktens formål:
Ungekontakten skal forenkle og styrke indsatsen over for unge, som ikke kan gå den lige vej fra grundskole til uddannelse eller job, så alle unge gives de bedste betingelser for et selvstændigt ungeliv med uddannelse eller job.
Ungekontaktens målgruppe:
Ungekontakten er Svendborg Kommunes sammenhængende ungeindsats for målgruppen af:
- Unge 15-30-årige, som ikke kan gå den lige vej fra grundskole til uddannelse og job, og unge som på anden vis i deres ungeliv har brug for en særlig tværfaglig og sammenhængende støtte for at kunne komme i uddannelse eller job.
Nationale mål for den kommunale sammenhængende ungeindsats:
Den nationale uddannelsespolitiske målsætning hedder at alle unge 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. Dvs. at Ungekontaktens overordnede mål udgøres af de nationale mål, som siger at:
- i 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse, med et delmål om at i 2025 skal 85 % af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
- I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret, med et delmål om at i 2025 skal andelen af unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet være reduceret med mindst 20 procent.
I overstående nationalpolitiske målsætning om unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse regnes følgende ungdomsuddannelser med; gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, videregående uddannelser uden forudgående ungdomsuddannelse, den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) samt de to FGU spor: Produktionsgrunduddannelse (PGU) og Erhvervsgrunduddannelse (EGU), når disse afsluttes på højeste FGU niveau.
Den nationale baseline for målsætningen er den andel af unge, der ikke har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år, og de næsten 50.000 unge under 25 år, som på landsplan hverken har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Til at følge udvikling kommunalt og landsmæssigt anvender undervisningsministeriet profilmodellen, som er en fremskrivning af, hvordan ministeriet forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år. Ved vedtagelsen af den nye målsætning blev denne baseline, via profilmodellen, for Svendborg Kommune i 2018 opgjort til at:
- 86 % af Svendborg Kommunes unge, som gik i 9. klasse i 2018, forventes at have fået en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år.
- 456 unge fra det 15 til det 25 år i 2018 ikke havde tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked, svarende til ca. 6.7 % af Svendborg kommunes 15-25-årige unge i 2018.
Ungekontaktens (lokale) mål:
Ift. de overordnede nationale mål betyder det for Ungekontakten at Ungekontakten konkret skal medvirke til at:
- Øge andelen af unge i Svendborg Kommune, som starter på en ungdomsuddannelse.
- Øge andelen af unge i Svendborg Kommune, som gennemfører en ungdomsuddannelse.
- Reducere frafald på ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune.
- Mindske andelen af unge i Svendborg Kommune, som er på offentlig forsørgelse.
- Understøtte en tværfaglig og sammenhængende ungeindsats og koordinere forebyggende og sociale indsatser.
Datagrundlag:
Ungekontaktens målgruppe udgør ca. 6-8 % af den samlede ungegruppe af 15-30-årige unge i Svendborg Kommune. Ungekontaktens mål retter sig således mod denne målgruppe. For at kunne sikre rette datagrundlag i arbejdet med Ungekontaktens mål, vil det for administrationen være et fokusområde at få afdækket, hvordan Ungekontaktens bidrag til den nationale målsætning kan dokumenteres ift. Ungekontaktens fire først mål.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Sagen afgøres i
Børne- og Ungeudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 09-11-2020
Godkendt.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 10-11-2020
Godkendt.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11-11-2020
Godkendt.
Beslutningstema
Godkendelse af ansøgning til ansøgningspuljen om en styrket helhedsorienteret indsats for 15-25-årige unge på kanten af uddannelse og job
Indstilling
Direktionen indstiller, at:
- Børne- og Ungeudvalget godkender projektansøgningen.
Sagsfremstilling
Socialstyrelsen har i 2020 opslået en ansøgningspulje på i alt 13,5 mio. kr. til en styrket og helhedsorienteret tilgang overfor udsatte unge på kanten af uddannelse og beskæftigelse. Ansøgningspuljens formål er at sikre, at flere udsatte 15-25-årige unge med sociale, psykiske eller fysiske udfordringer støttes i, motiveres til og opnår de relevante færdigheder og personlige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Med ansøgningspuljen skal kommunerne være med til at modne, implementere og evaluere en styrket og helhedsorienteret kommunal tilgang overfor udsatte unge på kanten af uddannelse og beskæftigelse i samarbejde med Socialstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK) og en ekstern leverandør.
Det forventes at 2-4 kommuner vil få støtte fra puljen. Projektperioden er på tre år frem til udgangen af 2023.
Svendborg Kommune har udarbejde en projektansøgning til puljen med projekttitlen ”Ung på vej”. Ansøgningsfristen var 21. oktober 2020 kl. 12.00 og ansøgningen er derfor fremsendt med forbehold for politisk godkendelse.
Projekt ”Ung på vej” etableres i rammerne af Svendborg Kommunes sammenhængende
ungeindsats i Ungekontakten og med afsæt i de obligatoriske fokusområder, som
beskrevet i puljeopslaget. De fire fokus områder er:
- Udvikling og modning af en fælles faglig tilgang til målgruppen.
- Udvikling og modning af en relevant og virksom myndigheds- og tilbudsvifte.
- Udvikling og modning af tværgående progressionsmåling og ledelsesinformation.
- Udvikling og modning af praksis i forhold til brugerdrevet udvikling.
Formålet med Ungekontakten er at styrke samarbejdet mellem uddannelse-, beskæftigelse, social- og familieområdet. Derfor er der gjort erfaringer med gode arbejdsgange omkring den koordinerende sagsbehandling, men der er også identificeret et udviklingspotentiale for at styrke en helhedsorienteret ungeindsats. Derfor er formålet med projektet at videreudvikle eksisterende praksis, samt medvirke til modning, implementering og evaluering af en samlet og styrket tilgang til en helhedsorienteret ungeindsats for unge på kanten af uddannelse og job. Med afsæt i Ungekontaktens eksisterende praksis vil projektet bl.a.:
- Styrke udviklingen af en fælles faglig tilgang og viden om målgruppen.
- Afdække og udvikle en virksom vifte af tilbud til målgruppen.
- Udvikle ledelsesinformation til at følge og justere ungeindsatsen efter behov, samt implementere et progressionsmålingsredskab til at følge udviklingen hos de unge.
- Inddrage de unge aktivt i udviklingen og kvalificeringen af indsatsen.
Projektansøgningen er udarbejdet med afsæt i en tværfaglig projektgruppe på tværs af børne-,
unge-, beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er ansøgt om i alt kr. 4.556.922
Sagen afgøres i
Børne- og Ungeudvalget
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11-11-2020
Godkendt.
Beslutningstema
Godkendelse af Rammeaftale 2021-2022 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i Syddanmark
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at Rammeaftale 2021-2022 godkendes.
Sagsfremstilling
Baggrund
Kommunerne bærer ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. I forbindelse med dette arbejde udarbejdes en rammeaftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. Rammeaftalen er kommunernes og regionens redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.
Det overordnede fokus i Syddanmarks rammeaftale 2021-2022 er at styrke samarbejdet på tværs af kommuner og region for at sikre en koordineret indsats over for borgeren. Sigtet er at sikre den rette kapacitet, at øge kvaliteten i indsatserne, og at indsatserne hænger sammen og understøtter hinanden.
Rammeaftalen består af en udviklingsdel og en styringsdel. Rammeaftalen er en toårig aftale.
KKR Syddanmark godkendte den 8. september 2020 Rammeaftale 2021-2022 og sender den til endelig godkendelse hos de syddanske kommuner og Region Syddanmark.
Indhold
Der er i Rammeaftale 2021-2022 lagt vægt på at indhente politiske bidrag til de indsatsområder, som skal være omdrejningspunktet for kommunernes udvikling på det specialiserede socialområde i 2021 og 2022. På baggrund af disse politiske bidrag fra kommuner og region har Socialdirektørforum udpeget følgende tre temaer, som skal være de syddanske indsatsområder i perioden:
- Tværsektoriel kobling til andre sektorområder
- Styring og kapacitet
- Kvalitet i indsatserne
Sammen med de tre indsatsområder fortsætter de aktiviteter og projekter, som allerede er aftalt og iværksat. Det drejer sig blandt andet om projekterne ”Sammen om psykiatri” og Fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien.
Øvrige fokusområder
- Regulering af kapacitet
- Koordination på tværs af landet
- Indgåelse af aftaler
- Mulighed for overtagelse af regionale tilbud
- Centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen
- Ift. Rammeaftale 2021-2022 er der udmeldt tre centrale udmeldinger:
- Udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug
- Borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling
- Borgere med svære spiseforstyrrelser
- Ift. Rammeaftale 2021-2022 er der udmeldt tre centrale udmeldinger:
Nyt i Styringsaftalen 2021-2022
Styringsaftalen sætter rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. I Styringsaftalen fastholdes en række principper fra den tidligere rammeaftale. Der er i Styringsaftalen foretaget revideringer i forhold til principperne for lukning af tilbud. Desuden er der foretaget en justering i forhold til de tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen. Det vil i Rammeaftale 2021-2022 alene være tilbud, der sælger 10 pct. eller flere af pladserne til andre kommuner, der er omfattet af Styringsaftalen. Flere af takst- og beregningsprincipperne gælder dog også for tilbud, som ikke er med i Styringsaftalen, såfremt der sælges pladser til andre kommuner.
Rammeaftale 2021-2022 har været i høring i Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte. Høringssvaret fra Handicaprådet vedlægges som bilag. Rådet for Socialt Udsatte har ikke fremsendt høringssvar.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen kendte.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr 1298 af 03/09/2020)
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 10-11-2020
Godkendt.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11-11-2020
Godkendt.
Relaterede bilag
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmerne:
Direktøren:
- Indstilling til Årets ungdomskommune 2021
- Øbakkerne, Sundhøj Børnehus
- Julefrokost
- Kommende større sager
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 11-11-2020
Taget til efterretning.