Børne- og Ungeudvalget

Godkendt.

Bidrag til Svendborg Kommunes budgetpublikation.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets bidrag til Svendborg Kommunes samlede budgetpublikation for 2022 godkendes.

Bidrag til Service og Økonomi for 2022 for Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets område ligger til godkendelse. Bidraget indeholder beskrivelser af politikområder, mål for 2022, beskrivelser af de økonomiske rammer samt nøgletal.

Den samlede budgetpublikation bliver tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Lov om kommunernes styrelse

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Godkendt.
Der ønskes et yderligere tema vedr. Uddannelsesområdet.

Budget 2022 - Udmøntning af besparelser – høring i Børne og Ungeudvalget.

Direktionen indstiller,

• At udvalget drøfter spareforslag og indkomne høringssvar på udvalgets område og fremsender anbefaling til videre behandling med endelig vedtagelse i Byrådet.

I forbindelse med vedtagelse af budget 2022 blev der afsat to sparepuljer på hhv. 5,4 mio. kr. og 27,2 mio. kr. dvs. i alt 32,6 mio. kr.  Byrådet besluttede den 2. november 2021, at der skulle udarbejdes besparelsesforslag for samlet 40 mio. kr. hvor endelig udmøntning finder sted på Byrådsmødet den 21. december.

Børne og Ungeudvalgets andel af sparepuljen udgør 11,1 mio. kr. og der er udarbejdet besparelsesforslag for 13,6 mio. kr. Besparelsesforslagene er vedlagt dagsordenen.

I perioden 19. november – 30. november 2021 har der været en høringsproces for alle i Svendborg Kommune. Der er ifm. høringen skrevet ud til høringsberettigede og samarbejdspartnere. Spareforslagene samt indkomne høringssvar fremgår af kommunens hjemmeside.

Der er indkommet høringssvar, som vedlægges dagsordenen.

Fremgår af de enkelte spareforslag

Fremgår af de enkelte spareforslag

Lov om kommunernes styrelse

Byrådet

Anbefalet punkterne:

1. Nedlæggelse af kompetencecenteret

4. Tildeling til et generelt løft i folkeskolen – resterende del fra 2023 udmøntes ikke

5. Administrativ central besparelse

6. Besparelse på pulje til boost af mangfoldige læringsmiljøer (hæves til 2.000.000 kr.)

7. Besparelse på pulje til design og indretning af læringsmiljøer

8. Engangsbesparelse i 2022 (reduceres til 635.000 kr.)

9. Administrative udgifter til tilsyn

10. Harmonisering af tilskud til pasning af egne børn

11. Reduktion i budget til obligatorisk læringstilbud

12. Reduktion i budget til aktive børn i dagtilbud

15. Overskud på central pulje

16. Engangsbesparelse i 2022 (reduceres til 250.000 kr.)

17. Rationalisering af §11 indsatser (hæves til 1.700.000 kr.)

18. Effektivisering af samlet administration Familie, Børn og Unge

19. Omlægning af STU-området

20. Reducering af køb af eksterne indsatser (hæves til 400.000 kr.)

Orientering om afsluttede forløb på baggrund af statslige puljemidler i forhold til ”Læsevenner i dagtilbud” og ”Stærke dagtilbud - faglige fyrtårne”.

Direktionen indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterretning.

I forbindelse med dagtilbudsreformen i 2018 udmeldte regeringen puljemidler til at understøtte udvalgte dele af intentionerne med reformen. Nedenfor redegøres for afslutningen af to forløb understøttet af statslige puljemidler.

Projekt frivillige læsevenner i dagtilbud

I perioden 15. januar 2019 til 1. maj 2021 blev Projekt Læsevenner gennemført med bevilling fra Socialstyrelsens pulje med forsøg med målrettede sociale indsatser i dagtilbud. Børne- og Ungeudvalget blev orienteret om ansøgningen d. 15. august 2018.

Projektets formål var at udvikle, kvalificere og udmønte en målrettet social indsats, hvor fokus var på samskabelse imellem Svendborg Kommunes dagtilbud, Svendborg Bibliotek og Frivilligområdet samt at forankre indsatsen ved selve projektets afslutning.

Indsatsens formål var at mindske betydningen af negativ social arv ved at styrke udsatte børns trivsel og læring. Projektet skulle konkret styrke børn i udsatte positioners sproglige udvikling og spirende læselyst, herunder styrke forældres deltagelse i deres børns sproglige udvikling i hjemmet.

Projektets målgruppe var en børnegruppe i alderen 3-6 år fra otte børnehuse i Svendborg Kommune med mange børn i udsatte positioner. Den primære målgruppe for indsatsen var børn med anden etnisk baggrund end dansk, og herudover øvrige børn med sproglige udfordringer. De deltagende børn vurderedes at have sproglige udfordringer og til at kunne have gavn af indsatsen.

Projektets aktiviteter bestod af frivillige læsevenner, der gennemførte læsning med samtale med børnene i dagtilbud og i hjemmet.

Projektet blev justeret undervejs, da corona-restriktioner i projektperioden begrænsede mulighederne for at gennemføre de planlagte aktiviteter. I Projekt Læsevenner var alle de frivillige i risikogruppen for COVID19 og måtte derfor melde fra ift. indsatsen.

Projektet blev derfor med Socialstyrelsens godkendelse reduceret i omfanget af indsats, projektperiode, antallet af dagtilbud og deltagende børn, samt økonomi.

Det er pt. forventningen, at Læseven-indsatsen forankres hos interesserede frivillige, herunder de engagerede læsevenner fra projektet. Den fysiske lokalitet vil være frivillighuset på Christiansvej i Svendborg Nord. Der er lavet aftale med en frivillig tovholder på Læseven-indsatsen, og der er planlagt et fremtidigt samarbejde med Svendborg Bibliotek og dagtilbuddene omkring indsatsen.

Stærke dagtilbud – faglige fyrtårne

Som en del af finansloven for 2018 blev der afsat midler til en ansøgningspulje om ”Stærke Dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet”. Børne- og Ungeudvalget blev senest orienteret om puljen d. 15. januar 2020.

Ansøgningspuljens formål var at løfte den generelle kvalitet i dagtilbuddene og bidrage til en vellykket udmøntning af den styrkede pædagogiske læreplan ved at styrke kompetenceniveauet blandt pædagogisk personale og ledelse i dagtilbud.

Puljemidlerne blev udmøntet i et uddannelsesforløb på diplomniveau for ledere i dagtilbud i efteråret 2019. Her deltog pædagogiske teamledere fra kommunale dagtilbud, dagtilbudsledere fra selvejende dagtilbud samt ledere af private dagtilbud i to 5 ECTS moduler: ”Faglig ledelse, organisering og udvikling af læringsmiljøer i dagtilbud” samt ”Faglig ledelse, evalueringskultur og kvalitetsudvikling”.

Ud over diplomforløbet på ledelsesniveau deltog 102 dagplejere i et fyraftensmøde om pædagogisk læreplan.

Diplomforløbene blev varetaget af UCL under overskriften ”Faglige fyrtårne”, som tog udgangspunkt i ministeriets beskrevne rammer og indhold for udmøntning af initiativet.

Diplomforløbene har været medvirkende til at understøtte dagtilbuddenes arbejde med at omsætte og evaluere den pædagogiske læreplan, hvor ledelsen sammen med medarbejderne har fået skabt en lokal pædagogisk læreplan.

Diplomforløbene er led i en fuld diplomuddannelse for alle pædagogiske teamledere i kommunale dagtilbud i Svendborg Kommune, da den faglige ledelsesopgave via dagtilbudsreformen er sat på dagsorden som et vigtigt element i at lykkes med at skabe kvalitet for alle børn.  

Projekt frivillige læsevenner i dagtilbud blev bevilliget 1.360.717 kr. som undervejs blev nedjusteret til 1.159.787 kr. I projektperioden er der samlet anvendt 1.119.004 kr.

Projekt stærke dagtilbud – faglige fyrtårne blev bevilliget 1.460.860 kr. ud fra antal 0-5-årige børn. I projektperioden er der samlet anvendt 1.441.286 kr.

Ikke anvendte projektmidler betales tilbage.

Ingen

Dagtilbudsloven

Børne- og Ungeudvalget

Taget til efterretning.

Godkendelse af den årlige afrapportering på tilsyn i kommunale og selvejende dagtilbud 2021.

Direktionen indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget godkender afrapporteringen af tilsyn i kommunale og selvejende dagtilbud 2021.

Børne- og Ungeudvalget godkendte den 7. oktober 2020 en justering af det pædagogiske tilsyn i kommunale og selvejende dagtilbud.

Med justeringen blev det besluttet, at pædagogiske observationer fremover skal være hovedelement i tilsynet.

Siden godkendelsen af den justerede tilsynsmodel er der udarbejdet retningslinjer for, hvordan den pædagogiske tilsynspraksis skal omsættes, mindst hvert andet år, i henholdsvis de kommunale dagtilbud – herunder dagplejen - og i de selvejende dagtilbud.

I andet halvår 2021 er der foretaget tilsynsobservationer i otte kommunale børnehuse samt i legestuegrupperne i Dagplejen Vestre. I første halvår 2022 foretages der tilsynsobservationer i de resterende 22 børnehuse og fire dagplejeområders legestuegrupper.

I tilsynet anvendes observationsmaterialet KIDS, som er et pædagogisk anerkendt observationsmateriale. Ud fra KIDS-materialet bliver der observeret på tre forhold, som har afgørende betydning for kvaliteten i dagtilbud:

• Fysiske omgivelser – indeholder de fysiske rammer indendørs og udendørs, herunder indretningen, børns udfoldelsesmuligheder og legeredskaber
• Relationer – herunder medarbejdernes støtte til børns indbyrdes relationer og kvaliteten af relationerne mellem de voksne og børnene
• Leg og aktivitet – herunder hvilke aktiviteter og legeformer der er tilstede for børnene

Observationerne giver viden om den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene og er en fælles, systematisk måde at arbejde med tilsyn, udvikling og forbedring af kvalitet.

På baggrund af observationerne afholder Sekretariat og Dagtilbud tilsynsmøder på ledelsesniveau. Her aftales hvordan der arbejdes med det, man har fået øje på.

Som supplement til KIDS observationerne inddrager Sekretariat og Dagtilbud de tværfaglige samarbejdspartneres vurdering af kvaliteten i dagtilbuddet samt indhenter data fra dagtilbuddets sprogvurderinger og trivselsvurderinger.

På baggrund af tilsynsmødet udarbejdes en skriftlig opsummering af, hvad der skal arbejdes videre med i forhold til den pædagogiske kvalitet. Her fremgår blandt andet hvad ledelsen sammen med medarbejdere skal udvikle på, samt hvordan forældre og forældrebestyrelse vil blive inddraget. Endvidere beskrives, hvordan der vil ske opfølgning og evaluering af de igangsatte tiltag.

Dagtilbuddene anvender også resultaterne fra tilsynet i arbejdet med evaluering af de pædagogiske læreplaner, som ifølge dagtilbudslovens § 9 skal foretages mindst hvert andet år og næste gang juli 2022.

Såfremt et pædagogisk tilsyn viser, at der er et større behov for en pædagogisk udvikling end dagtilbuddet selv kan løfte, vil Sekretariat og Dagtilbud understøtte udviklingen. 

Ved siden af de planlagte tilsynsobservationer foregår et forpligtende samarbejde mellem forvaltningen og de kommunale og selvejende dagtilbud. Heri indgår blandt andet behandling og opfølgning på evt. forældrehenvendelser og klager. Efter behov bliver der som opfølgning på forældrehenvendelser iværksat tiltag fra tilsynsmodellen, fx observation af den pædagogiske praksis.

Opsummerende for tilsynet i de otte børnehuse og det ene dagplejedistrikt i 2021 er, at generelt er der god kvalitet i arbejdet med de fysiske rammer, relationer og leg og aktivitet.

Der har været dialog med ledelsen og medarbejderne med fokus på, hvordan kvaliteten kan bibeholdes og forbedres, og i ét børnehus på Bergmannsvej, der hører under Østerdalen Thurø Børnehuse understøtter Sekretariat og Dagtilbud, at særligt de fysiske rammer udvikles yderligere.

Regeringen har fremsat lovforslag om tilsyn i dagtilbud, som forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2022. Formålet med lovforslaget er at fastsætte en mere ensartet ramme og minimumskrav til tilsynet, samtidig med at der bevares et vist kommunalt råderum til at tilpasse tilsynet til de lokale forhold.

I lovforslaget er observationer også et centralt element og omdrejningspunkt for tilsynet. Dertil indeholder lovforslaget blandt andet krav til uanmeldte tilsyn, antal af tilsyn og offentliggørelse af afrapporteringer.

Sekretariat og Dagtilbud følger området, og vil tage det op med udvalget, når der er overblik over i hvilket omfang en ændring af loven medfører behov for justeringer i tilsynsmodellen.

Ingen

Dagtilbudsloven § 5

Børne- og Ungeudvalget

Godkendt.

Orientering om afrapportering på tilsyn i private dagtilbud 2021 samt godkendelse af fokusområde for tilsyn i 2022.

Direktionen indstiller,

• At afrapportering på tilsyn i private dagtilbud i 2021 tages til efterretning.
• At nedenstående fokusområde for tilsyn i private dagtilbud i 2022 bliver:

?      At det private dagtilbud arbejder med det individuelle udviklingspunkt, som er udvalgt på baggrund af resultater fra KIDS-rapporten.

I 2021 har tilsynet i de otte private dagtilbud i Svendborg Kommune bestået dels af observation af den pædagogiske praksis, dels af et tilsynsmøde, hvor leder af dagtilbuddet samt bestyrelsesformand (eller evt. anden repræsentant for bestyrelsen) deltager. Tilsynet er blevet udført af en pædagogisk-administrativ konsulent.

Ved tilsynet er observationsredskabet ’KIDS’ blevet anvendt, og der er efter observationerne udarbejdet en KIDS-rapport til det enkelte private dagtilbud. Rapporten bruges som arbejdsredskab i de private dagtilbuds videre arbejde med at styrke kvaliteten i den pædagogiske praksis. 

Tilsynet med de private dagtilbud har til formål at vurdere, om dagtilbuddet lever op til mål og rammer, fastsat efter dagtilbudsloven samt kommunale godkendelseskriterier.

Ifølge dagtilbudsloven har lederen af dagtilbuddet ansvaret for, at der udarbejdes en pædagogisk læreplan, som skal offentliggøres. Endvidere er lederen ansvarlig for, at der etableres en evalueringskultur, som skal udvikle og løbende kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

I forbindelse med afrapportering på tilsynet i 2020 besluttede Børne- og Ungeudvalget, at dette års tilsyn skulle have fokus på, hvordan de private dagtilbud arbejder med at skabe mangfoldige læringsmiljøer for alle børn gennem hele dagen med legen som omdrejningspunkt.

Forud for tilsynet havde de private dagtilbud indsendt en beskrivelse af deres arbejde med fokusområdet, som indgik i dialogen ved tilsynsmødet.

Forud for tilsynet er der blevet indhentet udtalelser fra de private dagtilbuds tværfaglige samarbejdspartnere i Svendborg Kommune.

Samlet konklusion

Forud for tilsynet havde alle otte private dagtilbud i Svendborg Kommune fremsendt deres pædagogiske læreplan samt beskrivelser af deres arbejde med det politiske fokusområde.

Tilsynet fulgte op på, om den pædagogiske læreplan for de enkelte private dagtilbud lever op til bestemmelserne i dagtilbudsloven. Det gjorde seks ud af otte pædagogiske læreplaner. De to pædagogiske læreplaner, som var ufuldkomne iflg. dagtilbudsloven, er efterfølgende blevet revideret af de to private dagtilbud og lever nu op til lovgivningen.

Ved tilsynsmødet var der en reflekterende dialog på baggrund af resultater fra KIDS-rapporten. Den tilsynsførende fremhævede eksempler fra observationer af den pædagogiske praksis, som viste både styrker og udviklingspotentialer. I dialogen om den pædagogiske praksis blev beskrivelser fra det private dagtilbuds pædagogiske læreplan samt deres beskrivelse af arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer inddraget.

På baggrund af dialogen om resultater i KIDS-rapporten blev der fastlagt et udviklingspunkt for det enkelte private dagtilbud, som har relation til den pædagogisk læreplan. De private dagtilbud har efter tilsynsmødet indsendt en beskrivelse af, hvordan de ønsker at arbejde med udviklingspunktet i det kommende år – frem til næste tilsyn i efteråret 2022.

Dialogen indeholdt ligeledes fælles refleksioner over tilbagemeldingen fra de tværfaglige samarbejdspartnere. De private dagtilbud oplever et godt samarbejde med de tværfaglige samarbejdspartnere, og at sparring og rådgivning fra dem er brugbar og værdifuld i arbejdet med at styrke trivsel, læring, udvikling og dannelse hos børn i udsatte positioner.

Tilsynet forholder sig yderligere til sprogvurdering af børn i 3 års alderen. Den samlede opgørelse over sprogvurderinger af børn i 3 års alderen viser, at der siden tilsynet i 2020 er blevet sprogvurderet i alt 101 børn i de private dagtilbud, hvoraf 8 børn har brug for en fokuseret eller særlig sprogstøttende indsats.

Derudover blev de private dagtilbuds vedtægter, personalenormering og legepladsrapport gennemgået ved tilsynet, og alle private dagtilbud efterlever godkendelseskriterierne ved de nævnte punkter.

Slutteligt er det vurderingen, at alle otte private dagtilbud i Svendborg Kommune lever op til såvel gældende lovgivning som kommunale godkendelseskriterier samt efterlever arbejdet med det politiske vedtagne fokusområde.

Fokusområde for 2022

Alle de private dagtilbud vil i 2022 skulle arbejde med det udviklingspunkt, som er blevet valgt på baggrund af resultater fra deres KIDS-rapport. På den baggrund foreslås det, at fokusområdet for de private dagtilbud i 2022 bliver arbejdet med deres individuelle udviklingspunkt.

Ved tilsynet i efteråret 2022 vil der blive evalueret på, hvordan arbejdet med udviklingspunktet er gået, samt hvilken effekt det har haft for børnene.

I slutningen af tilsynsmødet blev de private dagtilbud spurgt om, hvordan deres oplevelse med den nye tilsynsmodel har været. Her gav ledere og bestyrelse generelt udtryk for, at såvel observationer som brugen af KIDS samt tilbagemelding på resultater fra KIDS-rapporten og den efterfølgende dialog har været brugbart i det videre arbejde med at styrke kvaliteten i dagtilbuddet.

Det blev fremhævet, at det giver gode muligheder for, at ledere, medarbejdere og bestyrelse sammen reflekterer over elementer i den pædagogiske praksis og dermed en understøttelse af en evalueringskultur, der skaber udvikling af pædagogisk kvalitet.

Ingen

Dagtilbudsloven, § 5, stk. 1.

Børne- og Ungeudvalget

Taget til efterretning og godkendt fokusområdet.

Orientering om afrapportering på tilsyn i private pasningsordninger 2021.

Direktionen indstiller,

• At afrapportering på tilsyn i private pasningsordninger i 2021 tages til efterretning.

I Svendborg Kommune er der aktuelt 26 private pasningsordninger, hvor forældre modtager et økonomisk tilskud fra kommunen til brug for ansættelse af en privat pasningsordning. Det betyder, at pr. 1. november 2021 passes i alt 107 børn i alderen 0-2 i private pasningsordninger.

Ifølge dagtilbudsloven skal Svendborg Kommune føre løbende tilsyn med de private pasningsordninger efter gældende lovgivning og kommunalt fastsatte godkendelseskriterier. Tilsynet skal stå mål med tilsynet i den kommunale dagpleje og have fokus på børns trivsel, læring udvikling og dannelse, med udførelse af pasningsopgaven, de fysiske rammer samt med den private børnepassers arbejde med at fremme børns læring via trygge læringsmiljøer.

Den private børnepasser udfylder et tilsynsskema som forberedelse til tilsynet, hvor der dels er fokus på børnenes individuelle trivsel, læring, udvikling og dannelse dels fokus på læringsmiljøet for den samlede børnegruppe.

Tilsynet i private pasningsordninger gennemføres i Svendborg Kommune af en pædagogisk konsulent.

I 2021 er der gennemført to planlagte tilsyn i de private pasningsordninger; ét tilsyn i foråret og ét tilsyn i efteråret. Den tilsynsførende har både løbende og ved tilsynene i 2021 fulgt op på eventuelt manglende trivsel og udvikling hos enkelte børn. I den forbindelse har der været samarbejdet med tværfaglige samarbejdspartnere fra både PPR og Sundhedsplejen.

I løbet af 2021 har der været enkelte forældrehenvendelser til den tilsynsførende vedr. undren eller bekymring omkring forhold i private pasningsordninger. Efter forældrehenvendelserne har den tilsynsførende fulgt op hos den aktuelle private børnepasser og haft dialog om forældrenes undren eller bekymring.

I 2022 er der ligeledes planlagt to tilsyn – ét forår og ét efterår.

Der ses en bredde og forskellighed i det pædagogiske arbejde i de private pasningsordninger, som understøttes og udvikles gennem dialog ved tilsyn og den løbende kontakt.

Fyraftensmødet for private pasningsordninger i november 2021 havde ligeledes fokus på at styrke de private børnepasseres pædagogiske arbejde, idet en logopæd fra PPR holdt oplæg om sprogarbejdet med 0-2 årige børn.

Den samlede vurdering er, at de private pasningsordninger i Svendborg Kommune lever op til såvel gældende lovgivning som kommunale retningslinjer for private pasningsordninger.

Ingen

Dagtilbudsloven, § 81, stk. 1.

Børne- og Ungeudvalget

Taget til efterretning.

Godkendelse af anvendelse af midler til bedre normering i Dagplejen.

Direktionen indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget godkender anvendelsen af midler til bedre normering i Dagplejen.

Normeringen i Dagplejen er overenskomstbestemt, idet en dagplejer maksimalt må have fire indskrevne børn. Herudover kan en dagplejer for en kortere periode have et barn i gæstepleje.

Den gennemsnitlige normering i Dagplejen udgør i dag 3,6 barn pr. dagplejer. Forskellen op til de fire børn anvendes primært i forbindelse med til- og fragang af dagplejere, idet en ny dagplejer ikke modtager fire børn fra første arbejdsdag, ligesom der ikke indskrives nye børn ved dagplejere som stopper.

Med budgetforliget for 2022 blev Dagplejen tildelt midler til bedre normering. Der er tilført 0,7 mio. kr. til Dagplejen, som betyder, at det i højere grad er muligt at være fleksibel i forhold til, hvor mange børn der indskrives pr. dagplejer.

Administrationen foreslår, at de tildelte midler til Dagplejen anvendes som beskrevet nedenfor.

Bedre normering hos udvalgte dagplejere

Med de tilførte midler vil Dagplejen oprette dagplejepladser, der efter behov kan ”låses”, så der ikke indskrive mere end tre børn hos få udvalgte dagplejere.

En ”låst” plads kan som eksempel anvendes hos en dagplejer, som kun har helt små børn indskrevet. Det kræver tid og ro at udvikle en tryg tilknytning mellem dagplejer og det helt lille barn. Jo yngre et barn er, jo mere afhængig er barnet af at have et godt samspil og mange gode møde øjeblikke med den voksne.

Det tager endvidere tid og kræver ro at etablere en god og tryg relation, mellem små børn i en gruppe. Med en mindre gruppe, kan der gives mere tid til opstart og etablering af et godt forældresamarbejde. En tryg tilknytning og en god start danner basis for et trygt barn i trivsel, der hurtigere får glæde af at komme i legestue og møde andre børn og voksne.

En ”låst” plads kan tillige anvendes hos en dagplejer, hvis Dagplejen af tværfaglige samarbejdspartnere får oplyst, at der er en særlig opmærksomhed omkring et kommende dagplejebarn.

I en sådan situation kan der ”låses” en plads hos en dagplejer, som vurderes til at have særlige forudsætninger, for at håndtere netop denne opgave. Herved kan en ”låst” plads øge muligheden for at skabe det gode match mellem barn og dagplejer.

Ansættelse af en pædagog

Dagplejen påtænker at ansætte en pædagog på deltid, som skal finansieres af midler til bedre normering i Dagplejen. Pædagogen skal give hjælp og sparring hos dagplejere, der for en tid har en børnegruppe, der har gavn af flere hænder og en særlig opmærksomhed.

Det kan eksempelvis være ved opstart af flere nye børn hos samme dagplejere, eller hvis et barn har brug for særlig opmærksomhed fra dagplejeren.

Derudover vil pædagogen også kunne bruges på samme måde som Dagplejens nuværende ”flyver”, som er vikar til kortere møder og lægebesøg, så dagplejeren ikke behøver at tage fri, og børnene ikke skal i gæstepleje, men kan blive hjemme hos egen dagplejer.

Orienteringen har ingen økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.

Ingen

Børne- og Ungeudvalget

Godkendt.

Det private dagtilbud Tved Børnehus ansøger om etablering af yderligere seks 0-2 års pladser, der medfører en fravigelse af det besluttede kvalitetsniveau.

Direktionen indstiller,

• At ansøgningen fra Tved Børnehus om udvidelse af seks 0-2 års pladser godkendes, hvorved der samtidig dispenseres fra det politiske fastsatte kvalitetsniveau.

Tved Børnehus blev godkendt som privat dagtilbud med 3-5 års pladser pr. 1. juli 2011 på adressen Hellet 3, 5700 Svendborg. I oktober 2018 blev der etableret 0-2 års pladser, og pr. 4. september 2019 blev der godkendt en ekstra 0-2 års plads. Således har Tved Børnehus nu en kapacitet på 13 0-2 års pladser og 47 3-5 års pladser.

Økonomiudvalget besluttede den 19. juni 2012, ved tilpasning af de fysiske rammer på dagtilbudsområdet, at fastsætte kvalitetsniveau A svarende til niveau i Bygningsreglement 2010. Kvalitetsniveauet A kræver 4,5 m2 pr. 0-2 års plads og 3,5 m2 pr. 3-5 års plads, suppleret med 2,5 m2 pr. barn til aktivitetsrum. Der er den 4. september 2019 dispenseret fra kvalitetsniveau A, hvor Tved Børnehus har haft 0,5 m2 mindre pr. barn end ved kvalitetsniveau A.

Tved Børnehus ønsker at øge kapaciteten med seks ekstra 0-2 års pladser, så de undgår flaskehalse, når et barn skal i børnehave. Samtidig er de opmærksomme på, at det også kan afhjælpe Svendborg Kommune med hensyn til 0-2 års pladser.
 

For Tved Børnehus vil udvidelsen med seks ekstra 0-2 års pladser betyde 2,5 m2 mindre pr. barn end kvalitetsniveau A. Det svarer herefter til kvalitetsniveau B.

Administrationen anbefaler, at der gives tilladelse til seks ekstra 0-2 års pladser i Tved Børnehus.

Tilskud til private dagtilbud er sammensat af:

• Driftstilskud
• Bygningstilskud
• Administrationstilskud

Driftstilskuddet svarer til gennemsnittet af det budgetterede nettodriftstilskud pr. barn i hhv. vuggestue eller børnehave eksklusiv udgifter til resurseindsatser. Tilskuddet svarer således til kommunens samlede udgift for 0-5 års pladser i kommunale tilbud samt andel af fællesudgifter. Fra 1. januar 2022 og fremadrettet medfører etableringen af seks private 0-2 års pladser øgede udgifter til bygningstilskud, administrationstilskud og andel af fællesudgifter på i alt 75.000 kr. årligt, som finansieres indenfor udvalgets ramme på dagtilbudsområdet.

Ingen

Dagtilbudslovens § 19 - 20

Børne- og Ungeudvalget.

Godkendt.

Orientering om status på udbygning af vuggestuepladser i Svendborg by og på Thurø og om administrationens forventninger til børnetalsprognosen pr. 1. december 2021 samt beslutning om frigivelse af anlægsmidler.

Direktionen indstiller til Børne- og Ungeudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget,

• At rådighedsbeløbet på 7,133 mio. kr. til udbygning af vuggestuepladser i Svendborg by og på Thurø i 2022 frigives.
• At brugen af ekstern rådgiver godkendes.

Svendborg Kommune har i 2021 oplevet en stigning i antallet af 0-5-årige. Stigningen skyldes først og fremmest en større nettotilflytning af familier med 0-5-årige børn men også flere fødsler. Dette har medført, at dagtilbudsområdets første to børnetalsprognoser i 2021 har opjusteret befolkningsprognosens forventninger til antallet af 0-5-årige de kommende år.

Som følge af en stigning i antallet af 0-5-årige er der i budget 2022 afsat 10,9 mio. kr. i driftsmidler og 65,2 mio. kr. i anlægsmidler til at etablere flere vuggestue- og børnehavepladser i Svendborg by og på Thurø. Driftsmidlerne er disponeret, og planlægningen af flere vuggestue- og børnehavepladser i Svendborg by og på Thurø er igangsat.

Der er ved at blive etableret seks flere vuggestuepladser i Fyrtårnet Rantzausminde Børnehave og Vuggeri og seks flere vuggestuepladser i Østerdalen Thurø Børnehuse. De 12 vuggestuepladser forventes at være taget i brug pr. 1. februar 2022.

I august 2021 forventede administrationen, med afsæt i børnetalsprognosen pr. 1. august 2021, at pladsgarantien kan imødekommes i 2022 med 12 flere vuggestuepladser i Svendborg by og på Thurø. I august 2021 forventede administrationen tillige, at der fra 2023 bliver behov for flere vuggestuepladser i Svendborg by, hvorfor der i budget 2022 blev afsat et rådighedsbeløb til indkøb af et modulhus med op til 20 vuggestuepladser, som tages i brug i januar 2023.

I november 2021 forventer administrationen, at modulhuset allerede skal tages i brug i foråret 2022. Der kobles således et modulhus med 20 vuggestuepladser på Sundbyøster Paraplyen i Ørkildskolens distrikt, som i dag har 14 vuggestuepladser og 79 børnehavepladser, hvoraf 33 af børnehavepladserne er placeret i Holbøllsminde. Modulhuset placeres i Holbøllsminde, hvor der tidligere har været en pavillon. For at Sundbyøster Paraplyen kan modtage vuggestuebørn i modulhuset pr. 1. april 2022, er modulhuset bestilt.

Administrationen følger antallet af 0-5-årige pr. skoledistrikt og samlet for Svendborg Kommune tæt. Eksempelvis afholdes der månedlige møder forud for næstkommende visitering af dagtilbudspladser, hvor udbud og efterspørgsel efter dagtilbudspladser sammenholdes.

Dagtilbudsområdets tredje og sidste børnetalsprognose i 2021 udarbejdes i starten af december 2021. Som følge af det fremrykkede behov for flere vuggestuepladser i Svendborg by – fra januar 2023 til april 2022, og som følge af et konstateret generelt øget behov for 0-2 års pladser på de månedlige møder, forventer administrationen, at børnetalsprognosen pr. 1. december 2021 igen opjusterer befolkningsprognosens forventninger til antallet af 0-5-årige de kommende år.

På Børne-, Unge og Uddannelsesudvalgets møde den 12. januar 2022 forelægges der en sag om børnetalsprognosen pr. 1. december 2021 med eventuelle afledte drifts- og anlægsudgifter.

Ved budgetforliget for 2022 blev der afsat en samlet anlægsramme til projektet ”Udbygning af vuggestuepladser i Svendborg By og på Thurø i 2022 og 2023” på 7,133 mio. kr. Denne anlægsramme søges frigivet.

For at Sundbyøster Paraplyen kan modtage vuggestuebørn i modulhuset pr. 1. april 2022, er der indgået kontrakt og modulhuset er bestilt.

Placeringen af modulhuset på Holbøllsminde har betydet at det har været nødvendigt at tilkøbe et ekstra modul, for at kunne imødekomme personaleforholdene. På nuværende tidspunkt forventes dette at medføre en merudgift på ca. 0,5 mio. kr., som senest søges finansieret ved regnskabsafslutningen for 2022.

Ingen

Dagtilbudsloven § 23.

Børne- og Ungeudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget

Taget til efterretning.

Indstillingen godkendt.

Henvendelsen fra privatejede dagtilbud er blevet drøftet på dialogmødet for bestyrelser i private dagtilbud med henblik på et svar.

Direktionen indstiller,

• At svar på henvendelsen fra privatejede dagtilbud godkendes.

Svendborg Kommune fik en henvendelse på vegne af 18 private dagtilbud, som havde et ønske om, at kommunen skulle tage stilling til, hvad man vil gøre, hvis de privatejede dagtilbud må lukke som følge af aftalen om minimumsnormeringer.

På Børne- og Ungeudvalgets møde d. 8. september 2021 blev det besluttet, at henvendelsen skulle drøftes med de private dagtilbud i Svendborg Kommune på dialogmødet d. 27. oktober 2021. Herefter ville der blive sendt et svar.

Bestyrelserne fra de private dagtilbud var enige om vigtigheden af deres eksistens, da de mener, at det ellers kan være svært for kommunen at oprette mangfoldighed i tilbuddene til forældre.

På baggrund af drøftelserne ved dialogmødet foreslår forvaltningen, at ovenstående tilbagemeldinger skrives ind i et svar på henvendelsen (Se bilag). Af svaret vil det ligeledes fremgå, at Børne- og Ungeudvalget vil følge og afvente den politiske proces om udmøntning af aftalen om minimumsnormeringer samt holde de private dagtilbud i Svendborg Kommune opdateret om udfaldet.

Ingen

Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer af 5. december 2021.

Børne- og Ungeudvalget

Godkendt.

Model for dialog- og samrådsmøder på skoleområdet fastholdes i kommende byrådsperiode. Der nedjusteres dog fra 16 til 12 dialogmøder i en valgperiode, svarende til antallet af folkeskoler. De 24 samrådsmøder fastholdes.

Direktionen indstiller;

• At Børne- og Ungeudvalget ændrer antallet af dialogmøder med skolebestyrelserne i hver valgperiode fra 16 til 12 møder.

Den 25. april 2017 vedtog byrådet i Svendborg Kommune en ny model for dialogmøder på skoleområdet.

Det blev her besluttet, at det daværende Udvalget for Børn og Unge skulle afholde 4 årlige dialogmøder med deltagelse af to forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen og skoleleder fra hver skole.

Derudover blev det besluttet, at der skulle afholdes 2 samrådsmøder mellem hver skole og Udvalget for Børn og Unge i løbet af en fireårig periode med deltagelse af den samlede skolebestyrelse.

4 dialogmøder om året svarer til 16 dialogmøder i en valgperiode. Og da værtskabet går på skift mellem de 12 folkeskoler i Svendborg Kommune, resulterer det i, at fire af skolerne skal afholde to dialogmøder.

På den baggrund foreslås det, at antallet dialogmøder ændres fra 4 til 3 møder om året, sådan at der er ens vilkår for alle skoler. Det vil sige, at hver skole fremover vil være vært for ét dialogmøde og to samrådsmøder i hver valgperiode jf. bilag.

Reglerne er, at kommunalbestyrelsen mindst to gange om året skal afholde et møde mellem repræsentanter fra skolebestyrelserne og kommunen til drøftelse af det lokale skolevæsens vilkår og udvikling (jf. Folkeskolelovens § 46 a). I Svendborg Kommune vil der efter en eventuel justering være 3 dialogmøder samt 6 samrådsmøder om året. Minimumskravene vil derfor til fulde fortsat være opfyldt.

Det fastholdes, jf. Styrelsesvedtægtens § 17, stk. 2, at Børne- og Ungeudvalget ad hoc kan indkalde til møder med enkelte skolebestyrelser, hvis behovet skulle opstå.

Folkeskoleloven § 46 a.

Godkendt.

Mette Kristensen (V) var i mod og foreslår, at det vendes med skolebestyrelserne på et dialogmøde forinden, der træffes en beslutning i udvalget.

Orientering om evalueringen af forårsSFO 2021.

Direktionen indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterretning.

Byrådet besluttede d. 30. april 2019 at indføre forårsSFO i Svendborg Kommune med virkning fra og med 1. april 2020. Beslutningen blev vedtaget som et led i en besparelse på dagtilbudsområdet. Ud over at forårsSFO udgør en besparelse på grund af forskellen mellem normeringen i dagtilbud og i forårsSFO, medvirker forårsSFO til, at børnene oplever en rød tråd og sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud og skole.

Det pædagogiske arbejde i forårsSFO tager afsæt i temaerne i dagtilbuds pædagogiske læreplan. Det tilstræbes desuden, at medarbejdere i forårsSFO udgøres både af medarbejdere fra dagtilbud og skole/SFO. Børn, som skal visiteres til specialtilbud i skolen, bliver som udgangspunkt i dagtilbud indtil d. 1. august, medmindre det i dialogen mellem forældre, dagtilbud, Skole og Uddannelse, PPR og specialtilbuddet vurderes, at det er i barnets tarv at etablere en anden overgangsordning.

Evalueringsdesign

Skole og Uddannelse har evalueret, hvordan tiden i forårsSFO er forløbet ved at stille de samme spørgsmål til forældrene om tiden i forårsSFO som ved evalueringen af forårsSFO 2020 og ved interne evalueringsmøder på skolerne mellem dagtilbud og skole.

Spørgeskemaundersøgelsen til forældrene blev tilgængelig på Aula d.12. august 2021 og var åben for besvarelser i to uger. Der var 188 besvarelser og spørgeskemaundersøgelsen blev sendt ud til 420 forældre. Spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål er vedhæftet som bilag.

Deltagerkredsen i evalueringsmøderne var:

• Indskolingsledere og pædagogiske teamledere, der havde leveret medarbejdere til forårsSFO
• Medarbejdere i forårsSFO, ressourcepædagoger og sprogpædagoger
• Ledere for ressourcepædagoger og sprogpædagoger
• Dagtilbudsledere
• Skoleledere ved ønske om deltagelse

Alle deltagere i evalueringsmøderne har modtaget opsamling fra eget evalueringsmøde, så indsigterne kan genbesøges i det videre arbejde med forårsSFO 2022.

De vigtigste pointer og opmærksomheder fra spørgeskemaundersøgelsen

Sammenlignet med evalueringen af forårsSFO 2020 er der stadig et højt niveau for den generelle tilfredshed dog på et lidt lavere niveau.

• Overordnet set vurderede 90% af forældrene, at deres barn havde været glad for at gå i forårsSFO
• Næsten alle børn følte sig trygge ved at skulle begynde i forårsSFO og fik plads i fællesskabet sammen med de andre børn og voksne. Som eksempel på dette vurderede 95% af forældrene, at deres barn fik nogle at lege med, og 89% at deres barn fik gode relationer til medarbejderne.
• 77% af forældrene vurderede, at de var informerede om dagens struktur, og 71% var informerede om de aktiviteter, som deres barn deltog i. Det vil sige, at ca. 25% af forældrene vurderede, at de i lav grad eller slet ikke var informerede om struktur og aktiviteter i forårsSFO. Vi kan derved konkludere, at der stadig skal være en særlig opmærksomhed rettet mod kommunikationen til forældrene om dagligdagen i forårsSFO.
• Det største fald i niveau i evalueringerne fra forårsSFO 2020 til 2021 er: ”I hvilken grad medvirkede aktiviteterne til dit barns trivsel” på 12 procentpoint.
• Der, hvor evalueringerne ligner hinanden mest, er: ”I hvilken grad fik dit barn nogen at lege med” på 3 procentpoint.

I spørgeskemaundersøgelsen havde forældrene mulighed for at anbefale, hvad ledere og medarbejdere skal være opmærksomme på til næste forårsSFO. 84 forældre skrev anbefalinger. Anbefalingerne er givet videre til de enkelte forårsSFO’er.

De vigtigste pointer og opmærksomheder fra de interne evalueringer

• Forberedelsesugen og temadagen er vigtige elementer i planlægningen af en god forårsSFO
• Det er vigtigt med personalegengangere, da det betyder, at der drages nytte af erfaringerne fra de tidligere år i forårsSFO
• Ledelse tæt på og processuel kompetence bidrager til bedre kvalitet for både børn og medarbejdere i forårsSFO
• Ressourcepædagoger og sprogpædagogers rolle var i 2021 i højere grad tydeliggjort, og de var en del af planlægningen i de enkelte forårsSFO’er. Dette bidrog til at kvalificere deres understøttelse af læringsmiljøet.
• Alle forårsSFO’er arbejder på at lykkes med kommunikation og forældresamarbejde. Men med afsæt i spørgeskemaundersøgelsen for forældrene er området fortsat et opmærksomhedspunkt.

Tiden frem mod forårsSFO 2022

Sekretariat og Dagtilbud og Skole og Uddannelse samarbejder fortsat om at understøtte ledere og medarbejdere i forberedelsen af forårsSFO 2022. Der er planlagt to sparringsmøder for indskolingsledere, forårsSFO foldere til de enkelte skolers forårsSFO’er er trykt til brug for indskrivningen, og der vil blive afholdt decentrale temadage forud for forårsSFO 2022. Endelig fortsætter både indskolingsleder- og børnehaveklasseledernetværk.

Alle ledere og medarbejdere, der har tilknytning til forårsSFO 2022, vil igen modtage nyhedsbreve frem mod opstart af forårsSFO den 1. april 2022.

Ingen

Dagtilbudsloven

Taget til efterretning.

Resultaterne fra folkeskolens prøver for 9. klasse, sommeren 2021, forelægges for Børne- og Ungeudvalget til orientering. På grund af COVID-19 blev en del af afgangsprøverne sidste skoleår aflyst. De ændrede betingelser for karaktergivning og prøveafholdelse betyder, at der skal tages forbehold for sammenligning med tidligere år.

Med dagsordenen fremlægges desuden ”Den nationale trivselsmåling for skolerne i Svendborg” til udvalgets orientering.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning.

Resultater fra Folkeskolens prøver (FP9) sommeren 2021.

Nedlukningen af alle landets skoler medførte, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget besluttede, at der skulle gennemføres et mindre antal prøver end normalt ved sommerterminen 2021.

Der blev således kun afholdt prøver i dansk, matematik og engelsk i 9. klasse samt i dansk og matematik for elever i 10. klasse.

For de aflyste prøver blev elevernes afsluttende standpunktskarakterer ophøjet til prøvekarakterer, ligesom man gjorde i skoleåret 2019/2020, så alle elever fortsat kunne få et fuldt eksamensbevis og ikke bremses i deres videre uddannelse.

Derudover blev det besluttet, at eleverne ved folkeskolens prøver sommeren 2021 fik ophøjet deres afsluttende standpunktskarakterer til prøvekarakter, hvis standpunktskarakteren var højere end prøvekarakteren.

Dette medfører en væsentlig ændring af datagrundlaget sammenlignet med tidligere år. Prøvekarakter og adgangsgivende gennemsnit for skoleårene 2019/20 og 2020/21 bør derfor tolkes med ekstra varsomhed, og eventuelle udviklinger i karakterniveauet for de to skoleår kan ikke nødvendigvis tolkes som et udtryk for en udvikling i elevernes faglige niveau eller som en udvikling i de faglige resultater i en given prøve.

På landsplan viser resultaterne fra sommerens afgangsprøver overordnet, at elevernes karaktergennemsnit er højere i 2020/21 end i tidligere år. Elevernes samlede karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse er således steget fra 7,5 i skoleåret 2019/20 til 7,8 i 2020/21.

På Svendborg Kommunes folkeskoler viser resultaterne fra sommerens afgangsprøver, at elevernes karaktergennemsnit også her er højere i 2020/21 end i tidligere år. Elevernes samlede karaktergennemsnit er steget fra 7,4 i 2018/2019 og 7,3 i skoleåret 2019/20 til 7,5 ved prøven juni 2021.

Vedlagte bilag 1 indeholder en oversigt over afgangskaraktererne for 9. klasseprøverne, sommeren 2021. Oversigten indeholder gennemsnittet af de obligatoriske prøver, gennemsnit fordelt på fag samt andelen af elever, der opnår mindst 02 i dansk og matematik. Oversigten dækker hver enkelt af kommunens folkeskoler, Svendborg Kommunes folkeskoler samlet samt landsplan (alle skoletyper).

Skole og Uddannelse afholder i perioden november 2021 - januar 2022 udfordringsmøder på alle skoler. Udfordringsmøderne er baseret på dialog, og her drøfter skolens ledelse og repræsentanter for Skole og Uddannelse/PPR skolens aktuelle mål og indsatser samt relevante data for skolen (herunder trivselsresultater og faglige test).

Udfordringsmøderne giver skolerne mulighed for sparring tæt på skolens egen praksis, og det giver samtidig Skole og Uddannelse mulighed for at følge skolernes arbejde med at udvikle mangfoldige læringsmiljøer samt en mulighed for at målrette det videre arbejde, så det bedst muligt understøtter skolerne.

Den Nationale Trivselsmåling 2021.

Den Nationale Trivselsmåling er obligatorisk og foregår hvert år i perioden januar til marts. I år blev trivselsmålingen dog udskudt til perioden marts til juni, som følge af COVID-19 og nedlukning af skolerne. Trivselsmålingen gennemføres blandt eleverne i 0.-9. klasse på alle folkeskoler, samt specialskoler og private heldagsskoler. I år indgår desuden de supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser til brug i den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering. Der genereres to rapporter for henholdsvis 0.-3. klasse (bilag 1) og 4.-9. klasse (bilag 2).

Spørgsmålene i trivselsmålingen er inddelt i følgende temaer; social trivsel (opfattelse af tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning), faglig trivsel (oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne), støtte og inspiration (oplevelse af motivation og medbestemmelse, og lærerens hjælp og støtte) samt ro og orden (oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse).

0.-3. klasserapport

I rapporten for 0.-3. klasse beregnes ikke indikatorer som i rapporten for 4.-9. klasse. Dette skyldes, at elevernes svar ikke er valide nok til, at der kan beregnes sikre indikatorer. Man præsenteres derfor alene på svarfordelinger i rapporten for 0.-3. klasse.

Et område skolerne ofte har fokus på, er temaet ”Støtte og inspiration”. Herunder er der bl.a. spørgsmålet, ”Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?”. 38% af eleverne svarer nej. Under temaet ”Social trivsel” svarer 97% af eleverne, at de er glade for deres klasse. 

4.-9. klasserapport   

I nedenstående tabel sammenlignes Svendborg Kommunes gennemsnit med landsgennemsnittet, og som det ses, forekommer der ikke en væsentlig forskel.

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk, bilag 3 & 4.

Ingen

Taget til efterretning.

Opfølgning og udmøntning af budgetforlig 2022 vedrørende sorg- og omsorgsgrupper.

Direktionen indstiller at,

• Børne- og Ungeudvalget tager forvaltningens evaluering, vurdering og forslag til udmøntning af budgetforlig til efterretning.

I forbindelse med budgetforlig 2022 er det besluttet, at der afsættes 0,2 mio. kr. til sorg- og omsorgsgrupper årligt fra 2022 og frem. Forligsparterne ønsker i denne forbindelse en evaluering af kommunens nuværende tilbud til børn, der har mistet en forælder, eller har en syg forælder og på baggrund af denne evaluering en vurdering i forhold til behovet for at styrke tilbuddet med sorg- og omsorgsgrupper eller anden understøttelse.

Evaluering af praksis på skolerne

I foråret 2021 gennemførte Skole og Uddannelse en evaluering af praksis på skolerne ved spørgsmål til skolelederne, hvor hensigten var at få viden om, hvorledes skolerne støtter børn, der enten har en syg forælder eller har mistet en forælder.

Afdækningen af området viste, at:

• skolerne har formulerede sorg- og kriseplaner, der træder i kraft, når et barn enten mister en forælder eller har en alvorlig syg forælder.
• skolerne samarbejder med fagpersoner eksempelvis fra PPR, Familieafdelingen og Interkulturelt Team, men også med eksterne aktører f.eks. medarbejdere fra hospice, psykiatrisk hospital og frivillige fra eksempelvis Kræftens Bekæmpelse, når et barn enten mister en forælder eller har en meget syg forælder.
• enkelte skoler har efteruddannede medarbejdere som sorggruppeledere.
• flere skoler giver udtryk for, at sorg er komplekst, og at børnene har brug for forskellig støtte.
• barnets team er særlig opmærksom og tæt på det barn, der er i sorg, men der er også en bevidsthed om, at børn går ”ind og ud” af sorgen.

Ud over ovenstående indsamling af viden om praksis er området drøftet på to skoleledermøder i foråret 2021. Drøftelserne fandt sted i forbindelse med en henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse lokalforening Svendborg vedrørende muligheden for at oprette sorggrupper på skolerne i Svendborg Kommune.

Konklusionen af drøftelserne på skoleledermøderne er, at der er brug for differentierede handlemuligheder, når vi støtter børn i deres sorgproces.

På baggrund af ovenstående viden og ny drøftelse om samarbejde med Kræftens Bekæmpelse anbefales nedenstående tiltag og udmøntning af budget 2022.

Udmøntning af budget 2022

Kursusforløb i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse

Skole og Uddannelse samarbejder med Kræftens Bekæmpelse lokalforening Svendborg om kompetenceløft af medarbejdere på skolerne. De frie skoler inviteres også til at deltage i kurserne. Hver skole tilbydes 1-2 pladser. Formålet med kompetenceløftet er, at kursisterne bliver i stand til at:

-          genkende de problematikker børn i sorg står i

-          omsætte de grundlæggende sorgteorier til praksis

-          turde tage samtalen med det sorgramte barn

-          kunne planlægge og gennemføre et gruppeforløb

Økonomi: Kræftens Bekæmpelse afholder udgiften til to kurser af 3 dages varighed og en opfølgningsdag via fondsmidler. Skolerne afholder vikarudgifter for de deltagende lærere/pædagoger. Lokaleleje/forplejning på kurserne estimeres til 10.000 kr., der afholdes af Skole og Uddannelse.

PPR’s rolle

PPR gentænker og systematiserer koncept for sorggruppe i eget regi.

Ud over tilbud om sorggruppeforløb vil PPR fremadrettet:

-          tilbyde rådgivning og visitation gennem 1-2 støttende, rådgivende og afklarende samtaler til alle familier, der har mistet en forælder.

-          indtage en position som det koordinerende bindeled mellem børn og familier, der har mistet en forælder, barnets skole/team, øvrige fagligheder og andre aktører herunder Kræftens Bekæmpelse, Nefos, Landsorganisationen – Netværket for selvmordsramte, Det Nationale Sorgcenter.

-          Styrke og opkvalificere sorgberedskabet på skolerne ved at samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om faciliteringen af en årlig temadag for de medarbejdere, der enten har deltaget i kursusforløbet eller som aktuelt arbejder med børn i sorg. Det vil understøtte skolernes sorg- og kriseplan, så den samlede sorgindsats får fokus – og en del af den proces foregår ved et tilbagevendende fokus på området og ved netværksdannelse på tværs af skolerne.

Økonomi: PPR løser den udvidede opgave inden for de 200.000 kr., hvilket ca. svarer til 10 - 12 timer ugentligt.

Det videre samarbejde med Kræftens Bekæmpelse lokalforening Svendborg

Kræftens Bekæmpelse lokalforening Svendborg vil fremadrettet afsøge muligheder i forbindelse med fundraising til kompetenceudvikling af medarbejdere på skolerne.

For at styrke samarbejdet om sorgindsatsen på skolerne, nedsættes et samarbejdsforum med et til to årlige møder, hvor netværksdagen planlægges, og tiltag drøftes. På møderne deltager repræsentanter fra Kræftens Bekæmpelse, PPR og Skole og Uddannelse.

Aftalerne er gennemgået med projektleder, Omsorg, Kræftens Bekæmpelse, Bettina Ragna Olesen. Kræftens Bekæmpelse lokalforening Svendborgs bestyrelse tilslutter sig ligeledes ovenstående tiltag og aftaler.

Der er i forbindelse med budgetforliget for budget 2022 afsat 200.000 kr. årligt til styrkelse af tilbuddet vedrørende sorg- og omsorgsgrupper. Hvis forslaget til udmøntningen besluttes, afsættes de 200.000 kr. under PPR.

Ingen

Folkeskoleloven.

Børne- Og ungeudvalget

Godkendt.

Godkendelse af projektansøgning ”Styrket match af barn og anbringelsessted”.

Direktionen indstiller,

• At ansøgningen godkendes.

Socialstyrelsen har udmeldt en pulje på 10 mio. kr. til udvikling af en model, der kan understøtte arbejdet med at foretage det rette match mellem barn eller ung og et anbringelsessted (plejefamilier, døgninstitutioner mv.) Puljens formål er at bidrage til at færre børn og unge oplever et sammenbrud i anbringelsen, samt at sikre så god en trivsel som muligt, for både barn/ung og familie, når en anbringelse udenfor hjemmet er den eneste rigtige løsning.

 
Et afgørende element i modellen vil være inddragelse af såvel barn som forældre. Målet på sigt er, at børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, oplever et stabilt anbringelsesforløb, og at der sker færre sammenbrud i anbringelser.

Der skal i projektperioden videreudvikles en model, med syv kernelementer:

1) Grundig og systematisk afdækning af barnets behov, ressourcer og ønsker

2) Tværfagligt kvalificeret beslutningsgrundlag for anbringelse og anbringelsesform

3) Systematisk afdækning af anbringelsesstedets kompetencer og rammer

4) Inddragelse af anbringelsesstedet i vurdering af match

5) Forberedelse af barn og forældre

6) Systematisk inddragelse af barnet

7) Systematisk inddragelse af forældrene.

Modellen ligger i naturlig forlængelse af Svendborg Kommunes politisk besluttede anbringelsesprincipper og bygger videre på de nuværende erfaringer med matchning, der allerede er hos familieplejekonsulenter og sagsbehandlere i Familieafdelingen.

Ansøgningen er udarbejdet af Familie, Børn og Unge. Projektet vil være forankret i Familieafdelingen. Projektperioden løber fra 1. januar 2022 til 31. december 2024.

Der er ansøgt om i alt 2.9 mio.kr

Ingen

Serviceloven

Børne- og ungeudvalget

Godkendt.

Status på Svendborg Kommunes samarbejde med Ungdomskriminalitetsnævnet.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning.

Den 1. januar 2019 blev Ungdomskriminalitetsnævnet etableret som led i Ungdomskriminalitetsreformen ’Alle handlinger har konsekvenser’.

Ungdomskriminalitetsnævnet behandler sager om børn og unge i alderen 10 til 17 år, der er dømt eller mistænkt for

• at have begået personfarlig kriminalitet (fx vold, røverier, trusler eller ildspåsættelse) eller
• at have begået anden alvorlig kriminalitet, og som samtidig er kendt af politiet med en række risikofaktorer, der gør dem særligt udsatte for at begå yderligere kriminalitet.

Reformen betyder, at visse børn og unge, der modtager foranstaltninger efter Lov om Social Service, nu er omfattet af Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

I nedenstående figur ses forløbet for målgruppen 10-14-årige og målgruppen 15-17-årige. Unge i den yngste aldersgruppe vil blive henvist direkte til ungdomskriminalitetsnævnet af politiet, da de er under den kriminelle lavalder og derfor ikke skal have deres sag behandlet ved domstolene. Figuren er fra Justitsministeriet og Børne- og Socialministeriets publikation ’Ud af kriminalitet og tilbage i trivsel – håndbog til behandling af sager omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet’.

Når en sag bliver henvist til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN), er det kommunen der skal oplyse sagen og komme med en indstilling til nævnet om, hvordan sagen bør afgøres.

Indstillingen er ikke bindende for UKN, der således vil kunne træffe en anden afgørelse om indsats over for barnet end det af kommunen indstillede. UKN vil kunne fastsætte både typen og omfanget af indsatsen. Det vil sige, at nævnet fx kan beslutte, at der skal iværksættes en anbringelse samt varigheden af anbringelsen uagtet, hvad kommunen har indstillet.

Hvis UKN træffer afgørelse om anbringelse, vil den unge også altid modtage en afgørelse omkring vilkår i et forbedringsforløb. Man kan godt modtage afgørelse omkring forbedringsforløb uden en anbringelse.

I forbedringsforløbet beskrives det, at den unge skal holde sig ude af kriminalitet, og at den unge derfor pålægges fx faste hjemkomsttidspunkter, misbrugsbehandling, deltagelse i skoletilbud, fritidsaktivitet eller tilknytning af en kontaktperson.

I forbindelse med afgørelse fra UKN vil der altid være krav om, at den unge er undergivet tilsyn af Ungekriminalforsorgen. Dette betyder, at den unge og forældremyndighedsindehavere skal møde til hyppige samtaler ved Ungekriminalforsorgen i Kolding. 

Når UKN træffer afgørelse om anbringelse eller fortsat anbringelse af et barn/eller en ung, er dette ofte begrundet i kriminalitetens alvor sammenholdt med risikofaktorer og øvrige forhold hos barnet/ den unge og dennes familie.

Anbringelser, jf. Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet er ofte dyre, idet der er tale om børn/unge i risikogruppen for en kriminel løbebane, og børn/unge der har et behandlingsbehov. Anbringelsessteder, der er godkendt til denne målgruppe, er specialiserede og har en dyrere døgntakst, hvilket betyder at kommunen dermed har en højere enhedsudgift på denne type af anbringelser. Desuden er de unge underlagt et forbedringsforløb, hvor målet er, at de skal holde sig ude af kriminalitet, hvorfor Svendborg Kommune tilkøber ekstra ressourcer på anbringelsesstederne til at sikre, at den unge forbliver på anbringelsesstedet.

Svendborg Kommune har i lighed med de fleste andre kommuner i perioden oplevet en stigning i antallet af unge, der er henvist til UKN, hvilket fremgår af nedenstående tabel.

Udover ovenstående unge har der siden 2019 været to unge, hvor Svendborg Kommune har indstillet til, at der ikke skulle træffes afgørelse om forbedringsforløb, hvilket UKN har været enige i.

Familieafdelingen har i 2021 oplevet en markant stigning i udgifter til anbringelser jf. Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet. Udgiften er steget fra 2,3 mio. kr. i 2020 til forventet 4,8 mio. kr. ved seneste budgetopfølgning 30/09, hvilket svarer til en stigning på 115 %. Ovenstående udgift er et bruttobeløb, da det kendetegner de fleste sager, at den pågældende ofte er anbragt i forvejen. En analyse af de 5 anbringelsessager i 2021 viser, at den gennemsnitlige takststigning i overgangen til en anbringelse efter LBU §14 er en stigning på 24 %.

Ingen

Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet

Taget til efterretning.

Sundhedsprofil for børn og unge 2021

Direktionen indstiller,

• at Social- og Sundhedsudvalget samt Udvalget for Børn og Unge tager afrapporteringen til orientering.

Baggrund

Svendborg Kommune har siden 2010 suppleret den landsdækkende sundhedsprofilundersøgelse for voksne med en lokal sundhedsprofilundersøgelse for børn og unge på 5., 7., og 9. klassetrin på kommunens folkeskoler. For at følge udviklingen på området, er undersøgelsen gentaget i foråret 2013, 2017 og nu senest i 2021. Data er indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse i skoletiden, og der er spurgt ind til aktuelle temaer, der vedrører børn og unges trivsel og sundhed.

Formålet med spørgeskemaet er at få indsigter, der kan anvendes i det praktiske forebyggende arbejde samt opnå en pejling af den nuværende sundhedstilstand hos elever i 5., 7. og 9. klasse og sammenholde tilstanden med tidligere års undersøgelser. Den nye profilundersøgelse skal særligt understøtte arbejdet omkring unges viden om og forbrug af rusmidler (alkohol, tobak og andre euforiserende stoffer) samt unges mentale sundhed.

Det skal bemærkes, at denne undersøgelse er gennemført under/efter en periode med længerevarende nedlukninger af skoler pga. Corona-pandemien. Det er særdeles sandsynligt at en stor del af resultaterne i denne undersøgelse har været påvirkede af restriktioner (herunder eksempelvis nedlukning af skoler), begrænsninger og bekymring som følge af pandemien. Denne undersøgelse giver et indblik i børn og unges trivsel og sundhed under samt efter længevarende påvirkning af pandemien.

I alt blev 19 kommunal, fri- og privatskoler i Svendborg Kommune inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, heraf valgte alle 13 kommunalskoler samt 2 friskoler at deltage. I alt 1.963 elever fra 5.,7.,9. klassetrin blev inviteret og der er modtaget svar fra 1.249 (64%).

Opsummering af resultaterne

Resultaterne fra 2021 undersøgelsen er sammenfattet under syv udvalgte temaer: Trivsel og mental sundhed, Mad og måltider, Fysisk aktivitet og fritidsinteresser, Alkohol, Rygning og andre euforiserende stoffer, Krop og seksualitet, samt Øvrig sundhedsadfærd.

Helt overordnet viser resultaterne fra undersøgelsen, at der på nogle områder er positiv sundhedsadfærd og god trivsel mens der på andre områder er potentiale til forbedring. Udvalgte nedslag viser:

• 9 ud af 10 af skoleeleverne trives generelt i skolen, i fritiden med vennerne og derhjemme.
• 4 ud af 5 bliver hverken mobbet i skolen eller på internettet eller sociale medier.
• Næsten 2 ud af 3 oplyser at de dyrker en del eller meget sport, men i takt med at eleverne bliver ældre falder andelen.
• Langt størstedelen af elever i 7. klasse (95%) har aldrig røget cigaretter mens andelen af ”aldrig” rygere i 9. klasse er 85%. Udviklingen går den rigtige vej, da 91% i 7. klasse og 83% i 8. klasse i 2017 aldrig havde prøvet at ryge cigaretter.
• Godt halvdelen af eleverne i 5. klasse lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger ift. søvn og ca. 4 ud af 5 elever i 7. og 9. klasse lever op til anbefalinger.

-          Ca. en ud af 5 elever oplever at have symptomer i form af hovedpine, mavepine dårligt humør og bevægeapparatssmerter én gang om ugen eller næsten hver dag

-          Næsten halvdelen af eleverne i 7. og 9. klasse drikker alkohol én gang i måneden eller mere.

-          1 ud af 5 bevæger sig så de bliver forpustede/svedige hver dag eller flere gange om ugen

-          Der er sket en markant forøgelse i hvor mange der føler sig ensomme og hvor det i 2017 var 30% som følte sig ensomme var det i 2021 40%.

-          Næsten to ud af tre i 5. klasse bruger mobiltelefon, tablet eller computer - de fleste af ugens dage - lige inden de lægger sig til at sove og én ud af tre føler sig, én eller flere dage i løbet af en uge, forstyrret af devices efter de har lagt sig til at sove.

Den samlede rapport er vedlagt som bilag

Ingen

Ikke relevant

Ikke relevant

Social- og Sundhedsudvalget samt Udvalget for Børn og Unge

Taget til orientering.

Orientering om status for klimahandleplanen vedrørende klimaneutralitet (nul CO2-udledning). Status indeholder principper for udvælgelse af indsatserne, bruttoforslag til indsatser samt en redegørelse for, hvordan administrationen arbejder med klimapartnerskaber.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, Teknik- og Erhvervsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales:

• At tage principper for udvælgelse af CO2-reducerende indsatser til efterretning.
• At tage orienteringen om bruttoforslag til CO2-reducerende indsatser samt status for klimapartnerskaber til efterretning.

Klimahandleplanen skal for at blive certificeret, som en del af DK2020-projektet, indeholde en række indsatser, som Svendborg Kommune forpligter sig til at gennemføre for at opnå klimaneutralitet i 2050. Det skal fremgå, hvilke principper, der ligger til grund for udvælgelsen af indsatserne. Klimahandleplanen skal også indeholde partnerskabsaftaler, hvor samarbejder med eksterne aktører er med til at gennemføre indsatserne i planen.

Principper for udvælgelse af indsatser

I udvælgelsen af indsatser sigter administrationen efter langsigtede løsninger, der medfører en betydelig CO2-reduktion. Der er også andre faktorer, som vægtes. Det sker ud fra nogle overvejelser om, at indsatser samtænkes på tværs af sektorer og gavner flest muligt. Den grønne omstilling lykkes bedst, når den drives i fællesskab med borgere og erhverv. Administrationen udvælger derfor indsatserne ud fra følgende principper:

Indsatsen:

• Har stort reduktionspotentiale på lang sigt.
• Opfylder og bidrager til målsætningerne i Svendborg Kommunes Klima- og Energipolitik.
• Gør det lettere at træffe det grønne valg.
• Er på områder, hvor borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger er særligt engagerede.
• Har bredere gevinster og merværdi.
• Er tænkt sammen med indsatser for klimarobusthed.

Bruttoforslag til indsatser

Indsatserne er foreløbig opdelt i følgende emner:

• Transport og mobilitet
• Energi
• Landbrug og skovbrug
• Affald

De første tre emner udgør hver især ca. en tredjedel af den samlede CO2-udledning på geografisk niveau i Svendborg Kommune. Affald er medtaget, fordi Fyn2030-visionens ambitiøse mål for genanvendelse af affald medtages som delmål i klimahandleplanen.

Der vil fremadrettet også blive udarbejdet indsatser vedrørende fødevarer, som Byrådet har valgt som fokusområde i forhold til borgernes forbrug. Desuden udarbejder administrationen indsatser på tværs af de fire emner, for eksempel for undervisningsområdet.

De 45 CO2-reducerende indsatser, som administrationen foreløbigt kan pege på, er vedhæftet som bilag 1 (Bilag 1: Bruttoforslag til indsatser i klimahandleplan 2022). En del af indsatserne er allerede vedtaget og påbegyndt. Andre er nye indsatser.

Indsatserne vil hver især blive beskrevet i et skema, som blandt andet indeholder en kort beskrivelse af tilhørende handlinger, forventet CO2-reduktion, aktører, kommunens rolle, barrierer, synergier og økonomi. En skabelon for dette skema er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2: Skabelon til beskrivelse af indsatser.)

Indsatsskemaerne vil tilsammen udgøre klimahandleplanens indsatskatalog. På nuværende tidspunkt er skemaerne for hver indsats delvist udfyldt. I den videre proces vil indsatserne blive kvalificeret yderligere, og den tilhørende økonomi vil blive estimeret. 

Klimapartnerskaber

Klimaneutralitet kan ikke opnås med en kommunal indsats alene. Partnerskaber og andre samarbejder med eksterne aktører er afgørende for at realisere reduktionsmålet og gennemføre indsatserne i planen.

Det kan være klimapartnerskabsaftaler med virksomheder, brancheorganisationer, selskaber og foreninger.

En partnerskabsaftale indeholder nogle målsætninger for alle parter i aftalen og angiver en retning for den udvikling, parterne sammen vil arbejde for. Kommunens rolle vil ofte være faciliterende og/eller som myndighed. Partnerskabsaftaler synliggør, at den udfordring, samfundet står overfor, kræver en indsats fra mange sider. Den grønne omstilling lokalt er derfor afhængig af et bredt samarbejde og partnerskaber.

Klimapartnerskabsaftaler kan i nogle tilfælde med fordel udarbejdes i samarbejde med de øvrige fynske kommuner. Eksempelvis arbejdes der på en fælles partnerskabsaftale med landbrugets rådgivningsvirksomheder.

Administrationen er begyndt det forberedende arbejde med kommende klimapartnerskaber. I den proces vil administrationen sikre, at virksomheder og andre mulige partnere kender til muligheden for at indgå et klimapartnerskab. Kommunen inviterer til klimapartnerskaber gennem Erhvervskontorets nyhedsbrev. Det sker også ved, at administrationen tager direkte kontakt til virksomheder og brancher, eksempelvis i forbindelse med det daglige tilsyns- og miljøgodkendelsesarbejde.

Borgerinddragelse

I den videre proces vil administrationen gennemføre forskellige former for borgerinddragelse. Det er under planlægning, hvordan det skal gennemføres. Der bliver blandt andet en særskilt borgerinddragelse omkring indsatser for klimavenlige fødevarer, da det er et område, Svendborg Kommune ikke tidligere har arbejdet med. Her vil eksterne aktører blive inviteret til en workshop om klimavenlig mad primo 2022.

Senere i første halvdel af 2022, og inden indsatserne endeligt bliver præsenteret for Kommunalbestyrelsen, er det planen at holde en dialogkonference omkring de mange forslag til indsatser indenfor alle emner. Her vil både erhverv og borgere blive inviteret. Formålet er at få drøftet og kvalificeret forslag til indsatser, inden administrationen fremlægger dem til endelig politisk godkendelse.

Politisk proces

Den politiske proces følger den procesplan, som er vedtaget af Miljø- og Naturudvalget den 7. september 2021. Procesplanen er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3: Procesplan for Svendborg Kommunes klimahandleplan). Det fremgår heraf, at Kommunalbestyrelsen får præsenteret forslag til endelige indsatser i maj 2022.

CO2-reduktion

De foreslåede indsatser vil reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommune markant på både virksomhedsniveau og geografisk niveau. Administrationen vil i den fremadrettede proces estimere, hvor stor reduktionen bliver. Reduktionen skal udgøre 70 % i 2030 (målt i forhold til 1990). Desuden skal indsatserne vise vejen til klimaneutralitet i 2050. Her må klimaplanen i 2022 dog gerne vise en manko – en resterende CO2-udledning, som vi på det tidspunkt ikke kan angive indsatser for at reducere, men som senere vil blive tilføjet planen. Indsatsernes CO2-effekt vil blive præsenteret for Kommunalbestyrelsen i maj 2022.

Der er i forbindelse med budget 2021 og 2022 vedtaget budgettemaer for implementering af en række af de foreslåede indsatser i den kommende klimahandleplan. Det drejer sig både om indsatser, der har fokus på Svendborg Kommunes egen drift samt indsatser målrettet borgere og virksomheder.

I de kommende års budgetforhandlinger vil administrationen fremsende forslag til budgettemaer for nye indsatser, som kan vedtages med henblik på at gennemføre klimahandleplanen.

Svendborg Kommunes erhvervsliv vil blive inddraget i processen med at udarbejde forslag til indsatser og vil kunne profitere af ny viden til erhvervets grønne omstilling.

Implementering af indsatserne vil have en væsentlig positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Kommuneplan 2021-2033, Svendborg Kommune

Byrådet

Orienteringen tages til efterretning, og principperne anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd med bemærkning om, at principperne for udvælgelsen af indsatserne også skal baseres på Svendborg Kommunes bæredygtighedsstrategi.

Løsgænger Jens Munk kan ikke tage orienteringen til efterretning og godkende principperne, idet han mener, det er spild af kommunale midler.

Afbud: Tarik Kale (Liste Ø), Stedfortræder, Jesper Kiel (Liste Ø).

 

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Orienteringen tages til efterretning, og principperne anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.

Løsgænger Jens Munk kan ikke tage orienteringen til efterretning og godkende principperne, idet han mener, det er spild af kommunale midler.

Indstillingen blev godkendt.

Indstilles.

Indstillingen blev godkendt.

Der var afbud fra Jesper Larsen (V).

Godkendt.

Afbud fra Jens Munk. Som suppleant deltog Lars Kalmar Hansen (O)

Evaluering af udvalgets arbejde i 2021.

Direktionen indstiller,

• At udvalget drøfter sagen.

I forlængelse af Byrådets seminar i juni 2018 besluttede alle fagudvalg på møderne i juni 2018, at der årligt skulle ske en evaluering af udvalgenes arbejde i de respektive fagudvalg.

Udvalget besluttede følgende spørgsmål i evalueringen:

• Hvordan opleves den politiske arbejdsplads i udvalget?
• Hvordan opleves samarbejdet med kollegerne i udvalget?
• Hvad er forventningerne til administrationen?
• Hvordan fungerer samspillet med administrationen?

Det foreslås, at udvalget drøfter evalueringsspørgsmålene.

Ingen

Lov om kommunernes styrelse

Børne- og Ungeudvalget

Drøftet.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmerne:

Direktøren:

• Indskrivning i skolerne for skoleåret 2022/23
• Naturskolen - tidsplan
• Kommende større sager
• Anlægsprojekt Hjortøhus
• Fyrtårnet Mariasøstrenes Børnehus

Taget til efterretning.