Børne- og Ungeudvalget

Godkendt.

Orientering om LEAPS skoler.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning.

LEAPS står for læring og engagement gennem autentiske projekter med fokus på science.

Skoler tilknyttet LEAPS omstiller undervisningen efter de pædagogiske principper bag projektbaseret læring.

Undervisningen tager med fokus på kreativitet og innovation afsæt i autentiske problemstillinger.
Relevante fag og STEM-fagene (Science, Teknologi, Engineering og Matematik) integreres på en meningsfyldt måde, hvor børnene skal løse konkrete problemer og anvende deres viden.

Formålet med LEAPS er at øge læringen og engagementet hos elever i grundskolen generelt, og med særligt fokus på STEM-fagene. Dette sker gennem projektbaseret læring, hvor eleverne fordyber sig i engagerende problemstillinger, i tæt samarbejde med lokalsamfundet.

Nye LEAPS skoler indgår en femårig udviklingsaftale med Kata Fonden, med en klar plan for, hvordan skolens egne mål og ønsker kan nås ved hjælp af LEAPS.

Kata Fonden hjælper skolen lokalt og på ugentlig basis med implementering, opfølgning og fokus på elevernes udbytte. Den enkelte skole har stor selvbestemmelse, hvilket afspejler sig den forskellighed nuværende LEAPS skoler arbejder på. 

Kata Fonden er en almennyttig projektfond, stiftet i 2006. Fonden har fokus på at gennemføre initiativer, som giver Danmark ny viden om læring, undervisning, kreativitet og innovation – med særlig vægt på grundskolen og naturfag. Siden 2016 har fonden fokuseret på varig praksisomstilling i skoler gennem LEAPS. Udviklingen af LEAPS er støttet af Bitten og Mads Clausens Fond, Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Lundbeckfonden og Fremstillingsindustrien i Danmark.

Der er i øjeblikket 4 LEAPS skoler i Danmark, der siden 2016 bl.a. har opnået følgende dokumenterede resultater:

• Elevengagement +10%

• Fald i elevfravær med -20%

• Matematik løft på +5-10%

• Større personale- og forældretilfredshed

Kata Fonden ønsker at øge antallet til 12 skoler fra skoleåret 2022/23 med et forberedelsessår i skoleåret 2021-22.

Målet er, at LEAPS bliver et af Danmarks mest attraktive skoleudviklingsinitiativer med deltagelse af 20-25 skoler fra et tilsvarende antal kommuner indenfor 5-10 år. De deltagende skoler kan blive lokale fyrtårne for projektbaseret læring og det tilhørende skolesamarbejde med lokalsamfundet.

Kata Fonden har rettet henvendelse til Svendborg Kommune – der gives en yderligere orientering på udvalgsmødet.

Ingen

Taget til efterretning.

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2021.

Direktionen indstiller,

• At budgetopfølgningen tages til efterretning
• At der søges en tillægsbevilling på 432.000 kr. hvor budget til EGU-praktikpladser flyttes fra Serviceudgifter til Overførselsudgifter.

Der er foretaget budgetopfølgning på Børne- og Ungeudvalgets område pr. 31. marts 2021.

Kommunens forventede regnskabsresultat for 2021 efterlever ikke den økonomiske politik omkring gældsafvikling, overholdelse af servicerammen, samt målet om et ordinært driftsresultat på minimum 170 mio. kr. Derfor anbefaler Direktionen, at der generelt udvises mådehold og fortsat fokus på udfordrede driftsbudgetter med vedvarende pres på myndighedsområderne.

På den kortere bane er kommunens økonomi polstret til at imødegå disse udfordringer, da den økonomiske målsætning om en gennemsnitslikviditet på minimum 125 mio. kr. fortsat forventes overholdt.

Direktionen anbefaler, at der udvises besindighed i forhold til forventningerne til budget 2022, og at der i forbindelse med konsekvenserne af kommuneaftalen for 2022, herunder midtvejsregulering for 2021, vurderes om der vil være behov for tiltag.

Udvalgets forventede regnskab pr. 31. marts 2021 for Børne- og Ungeudvalget udgør 986,6 mio. kr. Set i forhold til korrigeret budget på 992,1 mio. kr. udvises et samlet mindreforbrug på 5,5 mio. kr., heraf mindreforbrug på 2,2 mio. kr. på overførselsudgifterne.

Serviceudgifterne:

Mindreforbruget fordeler sig på:

Skole og Uddannelse med 10,8 mio. kr. i mindreforbrug.

Dagtilbudsområdet med 6,3 mio. kr. i mindreforbrug.

Familie, Børn og Unge med 10,4 mio. kr. i merforbrug

Negativ overførselspulje med et minus på 3,3 mio. kr.

Udvalgets budgetopfølgning opfylder dermed kravet om et samlet mindreforbrug, der som minimum svarer til den negative overførselspulje.

Overførselsudgifterne:

Familie, Børn og Unge med et mindreforbrug på 2,2 mio. kr.

I forbindelse med budgetopfølgningen søges en tillægsbevilling, hvor der flyttes 432.000 kr. fra serviceudgifterne til overførselsudgifterne. Budgettet dækker udgiften til kommunale EGU-praktikpladser.

Ingen

Ingen

Lov om kommunernes styrelse

Taget til efterretning. Indstilling af tillægsbevilling.

Drøftelse af temaer til budget 2022.

Direktionen indstiller,

• At udvalget drøfter temaer til budget 2022.

I henhold til budgetproceduren for 2022 drøftes udvalgets temaer og eventuelle udfordringer samt forslag til finansiering.

Driftstemaer fra udvalgets møde i april:

• Oprettelse af kommunal erhvervsklasse
• Styrket indsats mod skolefravær
• Forankring af ”Projekt Fritidsjob”

Nye driftstemaer:

• Permanentgørelse af projekt Fremskudt funktion
• Centerafdelingen – Tilbagerulning af budgetreduktion B2019
• Byhaveskolen/Kolibrien – Tilbagerulning af budgetreduktion B2019
• CSV – Tilbagerulning af budgetreduktion B2019
• Heldagsskolen – Tilbagerulning af budgetreduktion B2019
• Bedre normering i dagtilbud – Nye rammer

Anlægstemaer fra udvalgets møde i april:

• Byhaveskolen – Udvidelse med Hus49, 51, 53
• Fremtidens mangfoldige læringsmiljøer - Tåsingeskolen

Nye anlægstemaer:

Pulje til udvikling af udendørs læringsmiljøer.

Ifølge budgetproceduren anbefaler direktionen, at udvalgene med udgangspunkt i ECO-nøgletal drøfter muligheder og udfordringer inden for udvalgenes områder med henblik på vurdering af serviceniveau og mulig finansiering af udvalgte temaer. Hvis de politiske drøftelser i fagudvalgene giver anledning til yderligere spørgsmål/analyser, vil dette kunne uddybes på det efterfølgende møde i udvalget i juni.

ECO-nøgletallene for budget 2021 er vedlagt som bilag. I juni forventes nøgletallene at blive opdateret med regnskab 2020. I lighed med tidligere år vil der i budgetmappen være et afsnit om ECO-nøgletal, hvor tallene for både budget 2021 og regnskab 2020 vil indgå.

Jævnfør budgetproceduren skal udgiften til temaer ledsages af tilsvarende forslag til finansiering indenfor fagudvalgets budgetramme i forbindelse med fremsendelse til Økonomiudvalget.

Ingen

Lov om kommunernes styrelse

Børne- og Ungeudvalget

Drøftet temaer.

Godkendelse af dagtilbudsområdets børnetalsprognose og kapacitet 2021-2025.

Direktionen indstiller,

• At Børnetalsprognose og kapacitet 2021-2025 godkendes.
• At der udarbejdes et anlægstema på 0-2 års pladser og 3-5 års pladser i Thurø Skoles distrikt til budget 2022.
• At der udarbejdes et anlægstema på 3-5 års pladser i Skårup Skoles distrikt til budget 2022.
• At der udarbejdes et anlægstema på 0-2 års pladser, 3-5 års pladser og resursepladser i Svendborg by til budget 2022.

Ifølge dagtilbudsloven skal kommuner opfylde pladsgarantien, som indebærer at tilvejebringe det nødvendige antal pladser, så alle børn kan tilbydes plads i et alderssvarende dagtilbud. Ifølge Svendborg Kommunes visitationskriterier på dagtilbudsområdet er der ingen afstandskriterier for en plads. Pladsgarantien er opfyldt, når der tilbydes en plads indenfor kommunen senest tre måneder efter opskrivningsdato. Pladsanvisningen tilstræber dog altid at finde en plads i skoledistriktet, hvis det er i overensstemmelse med forældrenes ønske.

Det nødvendige antal pladser bestemmes af det forventede behov for pladser i kommunale og selvejende dagtilbud, som først og fremmest tager afsæt i Svendborg Kommunes interne befolkningsprognose og dagtilbudsområdets børnetalsprognose, som kobler befolkningsprognosen med en dækningsgrad, det vil sige et skøn for andelen af børn, der har behov for en plads. Det nødvendige antal pladser bestemmes dernæst af udbuddet af private tilbudstyper samt politiske beslutninger.

Befolknings- og børnetalsprognosen, private tilbudstyper og politiske beslutninger beskrives sidst i dagsordenspunktet. Nedenfor gennemgås det forventede behov for 0-2 års pladser og 3-5 års pladser i kommunale og selvejende dagtilbud sammenholdt med kapaciteten af 0-2 års pladser og 3-5 års pladser i kommunale og selvejende dagtilbud i de skoledistrikter, hvor der forventes mangel på 0-2 års pladser og 3-5 års pladser i perioden 2022-2025. Se i øvrigt bilaget ”Børnetalsprognose og kapacitet 2021-2025”.

Forventet behov for 0-2 års pladser sammenholdt med kapaciteten af 0-2 års pladser

I Thurø Skoles distrikt forventes der mangel på 0-2 års pladser i hele perioden. Dette til trods for at der er etableret 14 0-2 års pladser i Østerdalen Thurø Børnehuse pr. 1. maj 2021. Det forventes at Dagplejen kan imødekomme efterspørgslen efter 0-2 års pladser i Thurø Skoles distrikt i 2022 og 2023, men at Dagplejen ikke kan imødekomme efterspørgslen i 2024 og 2025.

I Svendborg by forventes der ledige 0-2 års pladser i 2022, 2023 og 2024 og mangel på 0-2 års pladser i 2025, som primært skyldes reglen om at tilbyde to pladser. Svendborg by har en positiv krydsbelægning på 29 pr. 1. april 2021, det vil sige at 29 børn bosiddende udenfor Svendborg by ønsker plads i Svendborg by.

Når krydsbelægning indregnes forventes der mangel på 0-2 års pladser i Svendborg by allerede fra 2023. Det skal bemærkes at der som følge af nedlæggelsen af Fyrtårnet Børnegården Byparken pr. 1. januar 2021 er nedlagt 14 0-2 års pladser i Svendborg by.

Det forventes at Dagplejen kan imødekomme det stigende børnetal i Svendborg by i 2022 og 2023, men at Dagplejen ikke kan imødekomme det stigende børnetal fra 2024 og den ekstra kapacitet som fra 2025 skal være til rådighed som følge af reglen om at tilbyde to pladser.

Forventet behov for 3-5 års pladser sammenholdt med kapaciteten af 3-5 års pladser

I Thurø Skoles distrikt forventes der i hele perioden mangel på 3-5 års pladser. Thurø skoles distrikt har en negativ krydsbelægning, det vil sige at børn bosiddende i Thurø Skoles distrikt ønsker plads i et andet skoledistrikt. Alligevel forventes der i hele perioden mangel på 3-5 års pladser i Thurø Skoles distrikt.

I Skårup Skoles distrikt (som dækker Skårup og Oure) forventes der i hele perioden ledige 3-5 års pladser. Skårup Skoles distrikt har en positiv krydsbelægning, det vil sige at børn bosiddende i andre skoledistrikter ønsker plads i Skårup Skoles distrikt. I 2022 og 2023 kan der derfor være børn, der ikke kan tilbydes plads i Skårup Skoles distrikt.

I Svendborg by forventes der i hele perioden ledige 3-5 års pladser. Svendborg by har en positiv krydsbelægning på 54 pr. 1. april 2021, det vil sige at 54 børn bosiddende i andre skoledistrikter ønsker plads i Svendborg by.

Når krydsbelægningen indregnes er der ikke et tilstrækkeligt antal ledige 3-5 års pladser til rådighed i Svendborg by. I Svendborg by skal der være ledige 3-5 års pladser til at håndtere udsving i børnetal afledt af eksempelvis større nettotilflytning eller nedgang i private tilbudstypers kapacitet i Svendborg bys fire skoledistrikter og i kommunens øvrige skoledistrikter, såfremt behovet opstår. Det skal bemærkes at der som følge af nedlæggelsen af Fyrtårnet Børnegården Byparken pr. 1. januar 2021 er nedlagt 70 3-5 års pladser i Svendborg by. 

Udbygning af vuggestue- og børnehavepladser

Som følge af det forventede behov for 0-2 års pladser og 3-5 års pladser sammenholdt med kapaciteten af 0-2 års pladser og 3-5 års pladser foreslår forvaltningen, at der til budget 2022 udarbejdes anlægstemaer med:

• Etablering af flere 0-2 års pladser og 3-5 års pladser i Thurø Skoles distrikt
• Etablering af flere 3-5 års pladser i Østerdalen Skårup Børnehus
• Etablering af flere 0-2 års pladser, 3-5 års pladser og resursepladser i Rantzausminde Skoles distrikt nær Tankefuld (på Børne- og Ungeudvalgets møde den 14. april 2021 blev udvalget orienteret om, at der mangler resursepladser på dagtilbudsområdet)

Med etablering af flere 0-2 års pladser og 3-5 års pladser i Svendborg by samt imødekommelse af anmodning fra bestyrelsen i Fyrtårnet Byparkens Vuggestue (se andet dagsordenspunkt ”Fyrtårnet Byparkens Vuggestue til Hjortøhus”) forventes det, at der ikke bliver mangel på 0-2 års pladser og 3-5 års pladser i Svendborg by i perioden 2022-2025, og at der for 3-5 års pladser er tilvejebragt et tilstrækkeligt antal af ledige pladser til at imødekomme et forventet stigende antal af 3-5-årige fra 2026 (se nedenfor).

Befolknings- og børnetalsprognosen

Antallet af 0-2-årige ligger på et stabilt niveau omkring 1.600 børn i 2019, 2020 og 2021. I 2022 forventes antallet af 0-2-årige at falde for at stige i 2023 og frem mod 2029, hvor antallet af 0-2-årige forventes at stabilisere sig på ca. 1.800 børn. Fra 2021 til 2031 forventes antallet af 0-2-årige at stige med 217 børn.

Overordnet set forventes der i perioden 2021 til 2033 ca. det samme antal 0-2-årige i den nye befolkningsprognose som i den forrige befolkningsprognose. 

Antallet af 3-5-årige er steget med 138 børn i 2021 sammenlignet med 2019. Det forventes at denne stigning fortsætter i 2022, hvor antallet af 3-5-årige forventes at stige med 85 børn. Fra 2019 til 2022 forventes antallet af 3-5-årige således at stige med 223 børn. Fra 2023 forventes antallet af 3-5-årige at falde med 68 børn frem mod 2025. Fra 2026 til 2034 forventes antallet af 3-5-årige at stige med 200 børn.

Overordnet set afviger den nye befolkningsprognose fra den forrige befolkningsprognose i perioden 2021-2025 hvor der forventes flere 3-5-årige. Stigningen skyldes højere nettotilflytning af 3-5-årige end forventet i den forrige befolkningsprognose. I årets første tre måneder er der tilflyttet markant flere 1-5-årige end forventet af den nye befolkningsprognose, hvorfor børnetalsprognosen opjusterer det forventet antal af 1-5-årige.

Private tilbudstyper

I 2021 forventes det at 20 pct. af kommunens børn som har behov for en plads, er indmeldt i private dagtilbud eller modtager tilskud til private pasningsordninger eller private tilskudsordninger (tilskud til pasning af egne børn). Private tilbudstyper er således en betydelig medspiller i kommunens opfyldelse af pladsgarantien, og udviklingen følges tæt, så kapaciteten i kommunale og selvejende dagtilbud kan justeres i forhold hertil.

Antallet af indmeldte børn i private tilbudstyper er steget i perioden 2016-2020. Stigningen skyldes at antallet af 0-2-årige i private pasningsordninger og private tilskudsordninger er steget.

Politiske beslutninger

I næsten alle skoledistrikter er der forskel på den politisk godkendte fordeling og den forventede fordeling af 0-2 års pladser mellem dagpleje og børnehuse. Med udsving i børnetal, varieret udbud af private tilbudstyper, pædagogisk og økonomisk bæredygtige børnehuse og opfyldelse af pladsgaranti er den politisk godkendte fordeling vanskelig at opnå i alle skoledistrikter. Den politisk godkendte fordeling kan derfor i højere grad ses som et udtryk for, at der i alle skoledistrikter er et varieret udbud af kommunale og selvejende 0-2 års pladser.

Kommunen har ingen handlemuligheder i forhold til at styre udbuddet af pladser i private tilbudstyper. Som følge heraf er det politisk godkendt, at der i kapacitetsplanlægningen af 0-2 års pladser og 3-5 års pladser indregnes en reservekapacitet. Reservekapaciteten svarer til 10 pct. af de private dagtilbuds bygningskapacitet. Hertil skal lægges 20 0-2 års pladser og 30 3-5 års pladser som følge af udsving i børnetal. Den samlede reservekapacitet udgør 31 0-2 års pladser og 64 3-5 års pladser.

De økonomiske konsekvenser på stigning i antallet af børn indarbejdes i driftstema til budget 2022 som forelægges Børne- og Ungeudvalget den 2. juni 2021.  

Ingen.

Dagtilbudsloven § 23.

Børne- og Ungeudvalget.

Godkendt.

Fyrtårnet Byparkens Vuggestue flyttes fra den nuværende placering i det udsatte boligområde til Hjortøhus, og der bevilliges en anlægsramme til etablering af vuggestue- og børnehavepladser.

Direktionen indstiller til,

• Børne- og Ungeudvalget, at der overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,
  • At Fyrtårnet Byparkens Vuggestue flyttes til Hjortøhus og at der etableres 25 vuggestuepladser og 60 børnehavepladser.

• Teknik- og Erhvervsudvalget, at der overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,
  • At der bevilliges en samlet anlægsramme på 13,1 mio. kr., som finansiers via kassen.
  • At anlægsrammen indarbejdes med et rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. i 2021 og 11,1 mio. kr. i 2022.
  • At der ved projektets afslutning tilføres kassen 0,865 mio. kr. i 16 år i sparet drift.
  • At rådighedsbeløbet i 2021 frigives.

• Teknik og Erhvervsudvalget,
  • At brugen af ekstern rådgiver godkendes.

• Økonomiudvalget,
  • At Hjortøhus tages af salgslisten.

Forvaltningen har den 25. januar 2021 modtaget en anmodning fra bestyrelsen i det selvejende dagtilbud Fyrtårnet Byparkens Vuggestue om, at flytte børnehuset ud af det udsatte boligområde og anvende Hjortøhus grundet loven om bedre fordeling i dagtilbud.

Bestyrelsen ønsker at genetablere det nuværende antal vuggestuepladser og etablere børnehavepladser, såfremt behovet opstår. Fyrtårnet Byparkens Vuggestue har i dag 30 vuggestuepladser. Bestyrelsen ønsker at flytte ud af det udsatte boligområde inden udgangen af 2024, hvor dispensationen fra reglen om at tilbyde to pladser udløber.

Svendborg Kommunes dispensation fra reglen om at tilbyde to pladser udløber med udgangen af 2024. Det betyder, at der fra 2025 skal være en ekstra kapacitet på ca. 20 dagpleje- eller vuggestuepladser i Svendborg by for at opretholde den nuværende kapacitet af dagpleje- og    vuggestuepladser.

Børne- og Ungeudvalget drøftede sagen på udvalgsmødet den 14. april 2021. Forvaltningen har siden udvalgsmødet været i dialog med bestyrelsen, som efterfølgende har indsendt deres bemærkninger og anbefalinger (se vedhæftede bilag).

Børnetalsprognose og kapacitet 2021-2025

I Svendborg by forventes der i 2021-2025 ledige børnehavepladser. Svendborg by har en positiv krydsbelægning på 54 pr. 1. april 2021, det vil sige at 54 børn bosiddende i andre skoledistrikter ønsker plads i Svendborg by.

Når krydsbelægningen indregnes er der ikke et tilstrækkeligt antal ledige børnehavepladser til rådighed i Svendborg by. I Svendborg by skal der være ledige børnehavepladser til at håndtere udsving i børnetal afledt af eksempelvis større nettotilflytning eller nedgang i private tilbudstypers kapacitet i Svendborg bys fire skoledistrikter og i kommunens øvrige skoledistrikter, såfremt behovet opstår. Det skal bemærkes at der som følge af nedlæggelsen af Fyrtårnet Børnegården Byparken pr. 1. januar 2021 er nedlagt 70 børnehavepladser i Svendborg by.

Såfremt anmodningen fra bestyrelsen i Fyrtårnet Byparkens Vuggestue imødekommes skal der ikke tilvejebringes den ekstra kapacitet som fra 2025 skal være til rådighed som følge af reglen om at tilbyde to pladser. Der er herved ikke børnehuse beliggende i det udsatte boligområde, men seks børnehuse i umiddelbar nærhed af det udsatte boligområde (se vedhæftede bilag).

Det forventes at der er behov for at etablere ca. 25 vuggestuepladser i Hjortøhus for at opretholde den nuværende kapacitet af dagpleje- og vuggestuepladser i Svendborg by. Med 25 vuggestuepladser skal der etableres ca. 60 børnehavepladser i Hjortøhus for at vuggestuebørn kan tilbydes børnehaveplads i samme børnehus.

Det anslås af den samlede anlægsøkonomi udgør 13,1 mio. kr., når der bygges og renoveres på A-niveau. Projektet indeholder en tilbygning, ombygning af eksisterende forhold, indretning af børnetoiletter, handicaptoiletter, puslepladser, produktionskøkken, inventar, garderober, liggehal, etablering af legeplads, intern- og ekstern rådgivning samt byggesagsgebyr.

Der søges på den baggrund en anlægsramme på 13,1 mio. kr., som finansieres af kassen, samt at der ved projektets afslutning tilføres kassen 0,865 mio. kr. i 16 år i sparet drift.

Ved projektets afslutning forventes det at Fyrtårnet Byparkens Vuggestue nuværende driftsramme kan reduceres med 0,092 mio. kr. årligt, da udgiften til leje bortfalder. Herudover frigives der 0,773 mio. kr. årligt fra 2022 som følge af nedlæggelsen af Fyrtårnet Børnegården Byparken fra 1. januar 2021.

Udgiften til rådgiver forventes at overstige grænsebeløbet på 0,15 mio. kr., hvorfor der søges om godkendelse af brug af ekstern rådgiver.

Byrådet godkendte den 30. juni 2020 at sælge eller udleje Hjortøhus. For at skabe plads til Fyrtårnet Byparkens Vuggestue, anbefales det overfor Økonomiudvalget at Hjortøhus tages af salgslisten.

Ingen.

Byrådet.

Indstilles.

Orientering om elevtalsprognosen for skoleåret 2020/21 til og med 2033/34.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning.

Skole og Uddannelse får hvert år udarbejdet en ny elevtalsprognose.
 

Elevtalsprognosen udarbejdes på baggrund af:

• Kommunens årlige befolkningsprognose, aktuelt godkendt i Økonomiudvalget 20. april 2021
• De seneste fire års søgemønstre
• Indskrivning til kommende 0. klasse

Elevtal og søgemønstre for det kommende skoleår er afstemt med skolernes egne forventninger.

Den nye elevtalsprognose viser et fald i elevtallet i folkeskolerne frem til 2026/27, hvorefter elevtallet igen er stigende frem til 2033/34.
Her forventes 4.851 elever i folkeskolerne mod 4.860 i 2020/21.
Sammenlignet med sidste års prognose er dette en opjustering af det forventede elevtal.

Af nedenstående oversigt fremgår de forventede ændringer i elevtallene i kommunens folkeskoler for henholdsvis 1 år og for hele prognoseperioden.

Sammenlignet med sidste års prognose er det særligt elevtallet på Rantzausminde Skole og Thurø Skole, der er justeret op. På Vestre Skole forventes der også (i lighed med sidste års prognose) fortsat stigende elevtal.
For de øvrige skolers vedkommende ses mindre ændringer over årene, sammenlignet med sidste års prognosetal.

Hvis en årgang er større end 24 elever, optages der ikke elever fra andre distrikter. Ved elev nr. 29 oprettes som udgangspunkt yderligere en klasse.

Ingen

Børne- og Ungeudvalget

Taget til efterretning.

Forslag til justering af rammer for idrætsskoler i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget godkender forslag til justering af rammerne for idrætsskoler i Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler - bilag 10.

Svendborg Kommune er Team Danmark Elitekommune, og i 2008 blev det politisk besluttet at etablere de første 7 idrætsskoler som et indsatsområde. I forbindelse med budgetforliget for 2012 blev der afsat ressourcer med henblik på at udvide idrætsskolekonceptet (0. – 6. klasse) til alle de folkeskoler, der måtte ønske det. Samtlige skoler har siden da valgt at være idrætsskoler.

Rammerne for idrætsskolerne er som følger:

-          Alle 0. – 6. klasser har minimum 270 minutters idræt pr. uge (Heraf udgør 90 minutter de to lektioners obligatorisk idræt, der bygger på folkeskolens Fælles Mål)

-          De 270 minutters idræt fordeles på minimum 3 dage pr. uge.

-          Minimum 180 minutter tilrettelægges efter principperne i ATK (Aldersrelateret Træningskoncept)

-          Pulsen skal op i minimum 20 minutter pr. lektion (hvis de sundhedsmæssige effekter skal sikres).

Syddansk Universitet har siden 2008 gennemført følgeforskning på idrætsskolerne. Denne forskning er kendt som ’Svendborgprojektet’. Der har blandt andet været fokus på livsstilssygdomme, rygproblemer, idrætsskader og indlæring, samt om børns motoriske færdigheder påvirker sundhed, trivsel, sproglige udvikling og indlæring. Forskningen har vist, at der er en række positive sundhedsmæssige effekter, ikke mindst for de elever, der sundhedsmæssigt og motorisk tilhører de 10 pct. svageste. Aktuelt er der ikke planer om videreførelse af forskningen. 

Der har nu været idrætsskoler i over 12 år, hvor meget har ændret sig inden for folkeskoleområdet. Ikke mindst gennemførelsen af en folkeskolereform, der bl.a. har fokus på understøttende undervisning, åben skole-samarbejde og krav om 45 minutters bevægelse om dagen. Børne- og Ungeudvalget har derfor ønsket en drøftelse af de eksisterende rammer og det gældende koncept for idrætsskolerne.

På den baggrund har Skole og Uddannelse gennemført interview med alle ledelsesteam på skolerne, ligesom der har været drøftelse blandt idrætslærerne i kommunens idrætsnetværk, skoleledergruppen samt i Den Sydfynske Idrætsklynge.

Opsamling på drøftelser

Der er fortsat opbakning til idrætsskoler i Svendborg Kommune blandt skolerne, og man anerkender de sundhedsmæssige effekter ved de 270 minutters idræt om ugen.

Der er et fælles ønske om, at rammerne for idrætsskolerne afspejler en moderne skoledag, sådan at idrætsskoleprojektet i endnu højere grad kan være med til at styrke, ikke bare elevernes sundhed, men også deres generelle trivsel og motivation for læring. Altså at projektet får et bredere sigte og peger ind i en generel udvikling af mangfoldige læringsmiljøer.

Skolerne peger på behovet for højere grad af fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse og samspil med skolens andre fag. Konkret betyder det, at idrætslektioner skal kunne tænkes ind i/bidrage med tid til fordybelsesdage, temauger, morgenbånd, udedage m.v. Ligesom inddragelse af fx lokale idrætsforeninger i undervisningen skal styrkes. Det vil give mulighed for, at skolerne i endnu højere grad kan sætte deres præg og tilpasse idrætsskoleprojektet til egen praksis.

Der er enighed om, at ATK forsat skal være udgangspunktet for indholdet i den del af idrætsundervisningen, der ligger ud over de 2 obligatoriske idrætslektioner (90 min.) Der er dog en særlig opmærksomhed på, at det udspringer af Team Danmark og en fokus på talentudvikling. På trods af at konceptet i dag er udbredt inden for breddeidrætten, så ønsker skolerne, at der udarbejdes en lokal fortolkning af ATK-konceptet – et ATK-Svendborg. Det skal være med til at sikre en klar kobling til de lokale mål og ambitioner for idrætsskolerne i Svendborg Kommune, herunder at idrætsskoleprojektet sammentænkes med skolens andre fag og har fokus ikke bare på elevernes sundhed, men også deres engagement, motivation og læring.

Endelig har det fortsatte behov for udvikling af og arbejdet med en bevægelsesdidaktik været drøftet. Det vil sige, hvordan krop og bevægelse i endnu højere grad kan tænkes ind skolens andre fag og dermed styrke elevernes lærings- og erkendelsesprocesser. Der findes i dag en lang række gode eksempler, både i og uden for kommunen, som det lokale idrætsnetværk og skolerne med fordel kan videreudvikle og udbrede. For eksempel undervisningsforløb inden for ’Move your mind’ på Rantzausminde- og Vestre Skole samt forskningsprojektet ’iMoow’, der har været gennemført af Via University College, Syddansk Universitet og Norges Idrettshøgskole.

I begge projekter er der udviklet konkrete ideer til, hvordan krop og bevægelse kan tænkes ind i andre fag end idræt og støtte op om skolens samlede opgave.

Forslag til justering

Det foreslås, at nuværende bilag 10 i Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler justeres, så det afspejler et bredere sigte og den ønskede fleksibilitet. Det vil fremover indeholde en overordnet definition af idrætsskoleprojektet, og en beskrivelse af de gældende rammer samt organisering og understøttelse (se bilag).  

Konkret foreslås følgende specifikke justeringer: 

-          Det fastholdes, at idrætsskoler skal tilbyde 270 minutters idræt om ugen, men fleksibiliteten øges. Op til 120 minutter kan indgå i andre aktiviteter som fx fordybelsesdage, morgenbånd, fag m.v.

-          Det understreges, at skolerne har ansvar for, at ATK-Svendborg tilgodeses, og at der fortsat skal være fokus på, at eleverne får høj puls.

-          Der nedsættes en lokal arbejdsgruppe, der får til opgave at formulere en fortolkning af ATK (ATK-Svendborg), der tydeliggør en bred forståelse af idræt og bevægelse og en fleksibel kobling til skolens øvrige aktiviteter.

-          Fremadrettet vil det fremgå af styrelsesvedtægten, hvilken økonomi der følger med de ekstra idrætstimer på idrætsskolerne.

Tildeling til idrætsskole

Tildelingen til idrætsskole sker som en ekstratildeling, der svarer til forskellen mellem tildelingen til fagopdelt undervisning og til understøttende undervisning. Der omlægges rent tildelingsmæssigt lektioner fra understøttende til fagopdelt undervisning. Der omlægges i alt 4 lektioner på 0.-6. årgang, sådan at der på alle årgange 0.-6. klasse er ressourcer til 6 lektioners fagopdelt idrætsundervisning. Der tildeles 1.432 kr. ekstra pr. elev til idrætsskole.

Byrådet besluttede på mødet den 3.12.2013, at såfremt skoler ønsker at fravige fra idrætsskolekonceptet, så kan der – på baggrund af konkret ansøgning – ydes økonomisk tilskud på op til det tilsvarende beløb til alternative tiltag indenfor den understøttende undervisning.

Ingen

Foreløbig drøftet. Sættes på dagsorden på næste udvalgsmøde den 2. juni 2021.

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte anvendelse af resterende midler til et generelt løft af folkeskolen.

Direktionen indstiller,

• At Børne- og Ungeudvalget træffer beslutning om anvendelsen af de resterende midler til et generelt løft af folkeskolen fra 2022 og frem.

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven besluttede den 2. juni 2020 at give tilskud til kommunerne til et generelt løft af folkeskolen med virkning fra skoleåret 2020/21 og frem.
På baggrund heraf besluttede Børne- og Ungeudvalget den 17. juni 2020, at midlerne for skoleåret 2020/21 og 2021/22 skulle indarbejdes i almenressourcetildelingen på baggrund af elevtallet pr. 5. sept. de pågældende år, herunder i overslagsårene.
Fra og med skoleåret 2022/23 øges de midler, som kommunerne får tilført til det generelle løft af folkeskolen.
Børne- og Ungeudvalget traf derfor på samme udvalgsmøde beslutning om at udvalget på et senere tidspunkt skulle beslutte, hvordan de yderligere midler skal anvendes.

Der er fortsat krav om at midlerne anvendes til ansættelse af flere lærere i folkeskolen. Det er op til kommunen, at beslutte, hvorledes tilskuddet til ansættelse af flere lærere fordeles.

Administrationen har udarbejdet forslag til anvendelsen af de yderligere midler med virkning fra og med august 2022 til udvalgets drøftelse og beslutning.

• Tildeling til en erhvervsklasse – i form af ansættelse af ekstra lærere
• Tildeling til alle almenskoler til styrkelse af ordblindevejledning i form af flere lærertimer
• Øge tildelingen til skolerne via den allerede aftalte fordelingsnøgle
• Eventuelle øvrige forslag

Af den indgåede aftale af 2. juni 2020 fremgår, at der er afsat 275 mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. fra 2023 og frem.
Svendborg Kommune har modtaget tilsagn den 27. januar 2021 om puljemidler på 3,9 mio. kr. for 2021.
I lighed med midlerne for 2020 er fordelingen sket på baggrund af den enkelte kommunes andel af elever i 0.-9. klasse i det foregående skoleår.
Modsat udmøntningen i 2020 stilles der ikke længere krav om at tilskuddet kommer oveni kommunens vedtagne budget på folkeskoleområdet for 2021.

Af vejledningen fra Børne og Undervisningsministeriet af 25. januar 2021 fremgår, at aftalepartierne i begyndelsen af 2021 vil drøfte udmøntningen af midlerne til et generelt løft af folkeskolen i 2022 og frem.
Kommunerne har på nuværende tidspunkt ikke modtaget yderligere oplysning herom, hvorfor den endelige fordeling af midlerne fra 2022 ikke kendes på nuværende tidspunkt.

På baggrund af de tidligere udmeldte tal forventes Svendborg Kommunes andel for 2022 at udgøre ca. 5,4 mio. kr., stigende til 7,9 mio. kr. i 2023 og frem.

Jævnfør Børne- og Ungeudvalgets beslutning den 17. juni 2020 er nedenstående andel af midlerne henholdsvis udlagt til skolerne/til yderligere disponering:

* Endelig fordeling for 2022 og 2023 og frem er ikke meldt ud fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Tildeling til erhvervsklasse –løn til flere lærere:
Jævnfør det udarbejdede budgettema for en erhvervsklasse er den forventede årlige lønudgift 1.100.000 kr. Hertil kommer driftsudgifter.

Udgiften til en erhvervsklasse forventes delvist finansieret af færre elever i de øvrige 8.-9. klasser.
Denne finansiering kan dække driftsudgifterne samt en mindre del af lønudgiften.
Den resterende lønudgift udgør herefter 920.000 kr. årligt.

Tildeling til styrkelse af ordblindevejledning:

Der tildeles 40/60 undervisningstimer årligt pr. skole afhængig af skolestørrelse til ordblindevejledning. Samlet omkostning udgør 410.000 kr. årligt.

Tildeling via nuværende fordelingsnøgle:

Nedenstående tabel viser fordelingen af de resterende midler, hvis de fordeles til skolerne efter samme fordelingsnøgle som de øvrige midler i denne pulje.

Ingen

Aftale af 2. juni 2020 samt vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet af 25. januar 2021.

Børne- og Ungeudvalget

Godkendt, at der fra 2023 årligt fordeles:

• 920.000 kr. til erhvervsklasser
• 409.600 kr. til ordblindevejledning
• 1.630.400 kr. via nuværende fordelingsnøgle

I 2022 fordeles 450.000 kr. efter ovenstående fordelingsnøgle.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmerne:

Direktøren:

• Kommende større sager

Taget til efterretning.