Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Dagsordenen blev godkendt.

Der var afbud fra Jesper Larsen (V).

Direktionen indstiller,

• at orienteringen tages til efterretning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede i maj 2020, på baggrund af et forslag fra Venstre, at der skulle gennemføres en tilfredshedsundersøgelse af service og omgivelserne i Borgerservice.

Udvalget har været inddraget løbende i processen, herunder beslutning om proces og model for undersøgelsen og godkendelse af spørgerammen. Undersøgelsen skulle være gennemført i starten af 2021, men blev udskudt som følge af covid19.

Undersøgelsen blev gennemført i perioden fra 9. august til 25. oktober 2021.

419 personer har deltaget i undersøgelsen ved at udfylde spørgeskemaet på en ipad efter endt betjening.

På mødet deltager den leverandør, der har gennemført undersøgelsen. Leverandøren vil orientere om undersøgelsen, herunder resultater og anbefalinger.

Undersøgelsen har kostet 70.250 kr. + personaleressourcer.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Orienteringen blev taget til efterretning.

Udvalget glæder sig over resultatet og borgernes oplevelse af medarbejdernes service. Udvalget anmoder administrationen om en opfølgning på undersøgelsens anbefalinger til det kommende Borger- og Arbejdsmarkedsudvalg, herunder eventuelle yderligere initiativer til sikring af diskretion ved følsomme samtaler.

Der var afbud fra Jesper Larsen (V).

Direktionen indstiller, at:

• Orienteringen tages til efterretning

Borger og Arbejdsmarkedschefen giver på mødet en status på den aktuelle situation.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Orienteringen blev taget til efterretning.

Der var afbud fra Jesper Larsen (V).

Bidrag til Svendborg Kommunes budgetpublikation.

Direktionen indstiller:

• At Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets bidrag til den samlede budgetpublikation for 2022 godkendes.

Bidrag til publikationen Service og Økonomi for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område foreligger til godkendelse.

Bidraget indeholder beskrivelser af politikområder, mål for 2022, beskrivelser af de økonomiske rammer samt nøgletal.

Den samlede publikation for alle udvalg behandles på Økonomiudvalgets møde i december og vil herefter blive tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Ingen.

Ikke relevant.

Lov om kommunernes styrelse.

Godkendt.

Der var afbud fra Jesper Larsen (V).

Budget 2022 - Udmøntning af besparelser – høring i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Direktionen indstiller,

• At udvalget tager de videresendte spareforslag og indkomne høringssvar på udvalgets område til efterretning.
• At udvalget bekræfter anbefalingen til Byrådet om prioritering af forslagene

I forbindelse med vedtagelse af budget 2022 blev der afsat to sparepuljer på henholdsvis 5,4 mio. kr. og 27,2 mio. kr., i alt 32,6 mio. kr.  Byrådet besluttede den 2. november 2021, at der skulle udarbejdes besparelsesforslag for samlet 40 mio. kr., hvor endelig udmøntning finder sted på Byrådsmødet den 21. december 2021.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets andel af sparepuljen udgør 0,8 mio. kr. og der er udarbejdet besparelsesforslag for 1,0 mio. kr. Besparelsesforslagene er vedlagt dagsordenen.

I perioden 19. november – 30. november 2021 har der været en høringsproces for alle i Svendborg Kommune. Der er i forbindelse med høringen skrevet ud til høringsberettigede og samarbejdspartnere. Spareforslagene samt indkomne høringssvar fremgår af kommunens hjemmeside.

Der er indkommet 2 høringssvar, som vedlægges dagsordenen.

Fremgår af de enkelte spareforslag.

Fremgår af de enkelte spareforslag.

Lov om kommunernes styrelse

Byrådet

Indstillingen blev godkendt.

Der var afbud fra Jesper Larsen (V).

Direktionen indstiller,

• at orienteringen tages til efterretning

På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 8. november 2021 blev der udtrykt ønske om en status på nytteindsatsen.

Rammerne om og indholdet af nytteindsatsen blev drøftet på udvalgets møde den 4. maj 2021, og er fortsat uændret, hvorfor denne status alene indeholder antallet henviste, og en status på om de fortsat er tilknyttet jobcentret.

Nytteindsatsen har været nedlukket i flere perioder i 2020 og 2021 som en konsekvens af den delvise suspendering af beskæftigelsesindsatsen.

Der har været lavet i alt 147 henvisninger, heraf 116 i 2020 og 31 i 2021.

Henvisningerne fordeler sig på følgende målgrupper:

-          Forsikrede ledige – 2

-          Jobparate kontantjælpsmodtagere – 107

-          Uddannelsesparate unge – 29

-          Øvrige – 9

Henvisningerne dækker 131 personer, da enkelte har været genhenvist, hvis de var henviste, da indsatsen blev suspenderet.

25 procent af borgerne er afsluttede i jobcentret indenfor 3 måneder efter afslutning af nytteindsatstilbuddet, 38 procent er afsluttet mere end 3 måneder efter afslutning af tilbuddet, mens de resterende fortsat har en aktiv sag i jobcentret.

Nytteindsatsen genåbnede i maj 2021, men det store fald i ledigheden, og dermed i antallet af jobparate borgere, har betydet at antallet af borgere der henvises til nytteindsatsen er faldet til 4-6 borgere om måneden, hvor tallene for januar-februar 2020 (før covid19) udgjorde 37 og 23 borgere om måneden.

Flere jobparate unge og kontanthjælpsmodtagere er gået i job, og en del af de borgere, der fortsat er ledige tilbydes opkvalificering indenfor f.eks. SOSU-området, hvor der fortsat er gode jobmuligheder.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Orienteringen blev taget til efterretning.

Der var afbud fra Jesper Larsen (V).

Orientering om status for klimahandleplanen vedrørende klimaneutralitet (nul CO2-udledning). Status indeholder principper for udvælgelse af indsatserne, bruttoforslag til indsatser samt en redegørelse for, hvordan administrationen arbejder med klimapartnerskaber.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, Teknik- og Erhvervsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales:

• At tage principper for udvælgelse af CO2-reducerende indsatser til efterretning.
• At tage orienteringen om bruttoforslag til CO2-reducerende indsatser samt status for klimapartnerskaber til efterretning.

Klimahandleplanen skal for at blive certificeret, som en del af DK2020-projektet, indeholde en række indsatser, som Svendborg Kommune forpligter sig til at gennemføre for at opnå klimaneutralitet i 2050. Det skal fremgå, hvilke principper, der ligger til grund for udvælgelsen af indsatserne. Klimahandleplanen skal også indeholde partnerskabsaftaler, hvor samarbejder med eksterne aktører er med til at gennemføre indsatserne i planen.

Principper for udvælgelse af indsatser

I udvælgelsen af indsatser sigter administrationen efter langsigtede løsninger, der medfører en betydelig CO2-reduktion. Der er også andre faktorer, som vægtes. Det sker ud fra nogle overvejelser om, at indsatser samtænkes på tværs af sektorer og gavner flest muligt. Den grønne omstilling lykkes bedst, når den drives i fællesskab med borgere og erhverv. Administrationen udvælger derfor indsatserne ud fra følgende principper:

Indsatsen:

• Har stort reduktionspotentiale på lang sigt.
• Opfylder og bidrager til målsætningerne i Svendborg Kommunes Klima- og Energipolitik.
• Gør det lettere at træffe det grønne valg.
• Er på områder, hvor borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger er særligt engagerede.
• Har bredere gevinster og merværdi.
• Er tænkt sammen med indsatser for klimarobusthed.

Bruttoforslag til indsatser

Indsatserne er foreløbig opdelt i følgende emner:

• Transport og mobilitet
• Energi
• Landbrug og skovbrug
• Affald

De første tre emner udgør hver især ca. en tredjedel af den samlede CO2-udledning på geografisk niveau i Svendborg Kommune. Affald er medtaget, fordi Fyn2030-visionens ambitiøse mål for genanvendelse af affald medtages som delmål i klimahandleplanen.

Der vil fremadrettet også blive udarbejdet indsatser vedrørende fødevarer, som Byrådet har valgt som fokusområde i forhold til borgernes forbrug. Desuden udarbejder administrationen indsatser på tværs af de fire emner, for eksempel for undervisningsområdet.

De 45 CO2-reducerende indsatser, som administrationen foreløbigt kan pege på, er vedhæftet som bilag 1 (Bilag 1: Bruttoforslag til indsatser i klimahandleplan 2022). En del af indsatserne er allerede vedtaget og påbegyndt. Andre er nye indsatser.

Indsatserne vil hver især blive beskrevet i et skema, som blandt andet indeholder en kort beskrivelse af tilhørende handlinger, forventet CO2-reduktion, aktører, kommunens rolle, barrierer, synergier og økonomi. En skabelon for dette skema er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2: Skabelon til beskrivelse af indsatser.)

Indsatsskemaerne vil tilsammen udgøre klimahandleplanens indsatskatalog. På nuværende tidspunkt er skemaerne for hver indsats delvist udfyldt. I den videre proces vil indsatserne blive kvalificeret yderligere, og den tilhørende økonomi vil blive estimeret. 

Klimapartnerskaber

Klimaneutralitet kan ikke opnås med en kommunal indsats alene. Partnerskaber og andre samarbejder med eksterne aktører er afgørende for at realisere reduktionsmålet og gennemføre indsatserne i planen.

Det kan være klimapartnerskabsaftaler med virksomheder, brancheorganisationer, selskaber og foreninger.

En partnerskabsaftale indeholder nogle målsætninger for alle parter i aftalen og angiver en retning for den udvikling, parterne sammen vil arbejde for. Kommunens rolle vil ofte være faciliterende og/eller som myndighed. Partnerskabsaftaler synliggør, at den udfordring, samfundet står overfor, kræver en indsats fra mange sider. Den grønne omstilling lokalt er derfor afhængig af et bredt samarbejde og partnerskaber.

Klimapartnerskabsaftaler kan i nogle tilfælde med fordel udarbejdes i samarbejde med de øvrige fynske kommuner. Eksempelvis arbejdes der på en fælles partnerskabsaftale med landbrugets rådgivningsvirksomheder.

Administrationen er begyndt det forberedende arbejde med kommende klimapartnerskaber. I den proces vil administrationen sikre, at virksomheder og andre mulige partnere kender til muligheden for at indgå et klimapartnerskab. Kommunen inviterer til klimapartnerskaber gennem Erhvervskontorets nyhedsbrev. Det sker også ved, at administrationen tager direkte kontakt til virksomheder og brancher, eksempelvis i forbindelse med det daglige tilsyns- og miljøgodkendelsesarbejde.

Borgerinddragelse

I den videre proces vil administrationen gennemføre forskellige former for borgerinddragelse. Det er under planlægning, hvordan det skal gennemføres. Der bliver blandt andet en særskilt borgerinddragelse omkring indsatser for klimavenlige fødevarer, da det er et område, Svendborg Kommune ikke tidligere har arbejdet med. Her vil eksterne aktører blive inviteret til en workshop om klimavenlig mad primo 2022.

Senere i første halvdel af 2022, og inden indsatserne endeligt bliver præsenteret for Kommunalbestyrelsen, er det planen at holde en dialogkonference omkring de mange forslag til indsatser indenfor alle emner. Her vil både erhverv og borgere blive inviteret. Formålet er at få drøftet og kvalificeret forslag til indsatser, inden administrationen fremlægger dem til endelig politisk godkendelse.

Politisk proces

Den politiske proces følger den procesplan, som er vedtaget af Miljø- og Naturudvalget den 7. september 2021. Procesplanen er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3: Procesplan for Svendborg Kommunes klimahandleplan). Det fremgår heraf, at Kommunalbestyrelsen får præsenteret forslag til endelige indsatser i maj 2022.

CO2-reduktion

De foreslåede indsatser vil reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommune markant på både virksomhedsniveau og geografisk niveau. Administrationen vil i den fremadrettede proces estimere, hvor stor reduktionen bliver. Reduktionen skal udgøre 70 % i 2030 (målt i forhold til 1990). Desuden skal indsatserne vise vejen til klimaneutralitet i 2050. Her må klimaplanen i 2022 dog gerne vise en manko – en resterende CO2-udledning, som vi på det tidspunkt ikke kan angive indsatser for at reducere, men som senere vil blive tilføjet planen. Indsatsernes CO2-effekt vil blive præsenteret for Kommunalbestyrelsen i maj 2022.

Der er i forbindelse med budget 2021 og 2022 vedtaget budgettemaer for implementering af en række af de foreslåede indsatser i den kommende klimahandleplan. Det drejer sig både om indsatser, der har fokus på Svendborg Kommunes egen drift samt indsatser målrettet borgere og virksomheder.

I de kommende års budgetforhandlinger vil administrationen fremsende forslag til budgettemaer for nye indsatser, som kan vedtages med henblik på at gennemføre klimahandleplanen.

Svendborg Kommunes erhvervsliv vil blive inddraget i processen med at udarbejde forslag til indsatser og vil kunne profitere af ny viden til erhvervets grønne omstilling.

Implementering af indsatserne vil have en væsentlig positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Kommuneplan 2021-2033, Svendborg Kommune

Byrådet

Orienteringen tages til efterretning, og principperne anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd med bemærkning om, at principperne for udvælgelsen af indsatserne også skal baseres på Svendborg Kommunes bæredygtighedsstrategi.

Løsgænger Jens Munk kan ikke tage orienteringen til efterretning og godkende principperne, idet han mener, det er spild af kommunale midler.

Afbud: Tarik Kale (Liste Ø), Stedfortræder, Jesper Kiel (Liste Ø).

 

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Orienteringen tages til efterretning, og principperne anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.

Løsgænger Jens Munk kan ikke tage orienteringen til efterretning og godkende principperne, idet han mener, det er spild af kommunale midler.

Indstillingen blev godkendt.

Indstilles.

Indstillingen blev godkendt.

Der var afbud fra Jesper Larsen (V).

Godkendt.

Afbud fra Jens Munk. Som suppleant deltog Lars Kalmar Hansen (O)

Orientering om indsats for borgere med hjernerystelse mv. på baggrund af gennemførte borgerrejser.

Direktionen indstiller,

• at orienteringen tages til efterretning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede på møde de 4. oktober 2021, at der skulle gennemføres en afdækning af beskæftigelsesindsatsen for borgere, der har haft hjernerystelse. Afdækningen skulle tage udgangspunkt i borgerrejser med 2 udvalgte borgere, der har været tilknyttet jobcentret.

På baggrund af de drøftelser, der var på udvalgets møde, er der gennemført 2 borgerrejser; en der har været sygemeldt med hjernerystelse og en der er sygemeldt efter en blodprop i hjernen.

En borgerrejse er en åben dialog med en facilitator, hvor borgeren selv bestemmer, hvad der er det vigtige og hvilke budskaber, der skal gives tilbage til kommunen.
 

Konceptet er nærmere beskrevet i det vedlagte bilag.
 

Borgerrejserne kan bruges til at opsamle erfaringer, der kan bruges til intern læring i kommunen. En borgerrejse er ikke et åbent tilbud, men aftales fra gang til gang, når der opstår et behov for at opnå ny viden om borgernes oplevelser.

De 2 borgerrejser er individuelle og fortrolige, men de vigtigste input vil blive gennemgås på mødet og beskrives kort her.

• Begge borgere er kendetegnet ved en høj arbejdsidentitet
• Begge borgere har mødt imødekommende og flinke sagsbehandlere, dog har covid19 betydet at de personlige møder med sagsbehandler i det ene tilfælde først skete langt inde i forløbet – en tidligere personlig kontakt kunne have skabt en større tryghed.
• Usikkerhed omkring økonomi fylder meget
• Den skriftlige kommunikation føles truende og ikke støttende
• Borgeren med hjernerystelse har følt et pres for at gå op i tid fra arbejdsgiver og jobcenter
• Det er ”hårdt” at være syg i systemet, der er mange breve, mange møder og meget at forholde sig til
• Opmærksomhed på at hjernerystelser/hjerneskade påvirker de kognitive evner, således at det kan være svært at bevare et overblik over hvor man er i processen
• Borgeren med hjernerystelse efterlyste, at nogen spurgte, hvordan de kunne hjælpe
• Borgeren, der er sygemeldt efter blodprop, har været tilknyttet kommunens hjerneskadekoordinatorer, og har været meget glad for dette, da det har hjulpet til forståelse af den helbredsmæssige del af processen.

Jobcentrets indsats for borgere med hjernerystelse vil normalt være samtaler, hvor der følges op på de lægelige oplysningerne og mulighederne for at genoptage arbejdet, alternativt om et af jobcentrets tilbud vil kunne hjælpe borgeren til en hurtigere tilbagevenden. Udover de tilbud jobcentret normalt anvender har der fra marts 2021 været mulighed for at henvise til en hjernerystelseskoordinator, der er tilknyttet Sundhedsafdelingen. Der er tale om et pilotprojekt, der aktuelt løber frem til februar 2022. Der har i perioden været 19 borgere henvist til forløbet, der tilpasses individuelt efter borgerens behov, men kan f.eks. indeholde energihold, træningshold eller individuel sparring omkring tilbagevenden til arbejde, herunder skånehensyn.

Hvis en borger er sygemeldt med en hjerneskade efter en blodprop, vil der sædvanligvis være tilknyttet en hjerneskadekoordinator, der er tilknyttet enten på foranledning af egen læge eller sygehuset. Hjerneskadekoordinatorerne er en del af en samlet tværgående indsats for borgere med erhvervet hjerneskade, hvor jobcentret tidligt i forløbet kobles på.

Læringspunkter:

• Skriftlig kommunikation skal opfylde formalia, hvilket kan gøre det svært tilgængeligt for borgere med kognitive udfordringer – kan vi blive bedre til at supplere de vanskeligt tilgængelige breve med mundtlig vejledning eller supplerende informationsmateriale i et lettere sprog?
• Borgerne har svært ved at se deres vej i systemet, og føler sig truet af usikkerhed omkring økonomien – kan vi blive bedre i kommunikationen med borgerne, og være opmærksomme på, at borgerne kan have behov for informationer flere gange qua deres kognitive udfordringer?
• Understøttende tilbud som Hjerneskade- og hjernerystelseskoordinatorer har stor betydning for borgerne – sikrer vi at alle medarbejdere kender mulighederne og at der sker tilstrækkelig vidensdeling på tværs af organisationen?
• Alle borgeres forløb er individuelle, og hvor nogle forløb er ukomplicerede, anslår hjernerystelsesforeningen at 15-20 pct. af de borgere, der bliver ramt af hjernerystelse kan få vedvarende symptomer.

Særlige Covid19-betragtninger:

Den delvise nedlukning af beskæftigelsesindsatsen betød, at den ene borger først mødte sin sagsbehandler personligt efter lang tid. I en lignende situation vil jobcentret være mere opmærksom på mulighederne for at tilbyde personlige samtaler i nye sager, hvis det vurderes at borgeren har særligt brug for dette.

Covid19 medførte at særligt reglerne på sygedagpengeområdet blev ændret mange gange, da epidemilovgivningen kun fastsatte regler for 4 uger ad gangen. Der har derfor været ekstra mange afgørelser. Da antallet af sygemeldte samtidig har været stigende, har der ikke altid været mulighed for at supplere den skriftlige kommunikation med en mundtlig, hvilket kan have betydning for borgernes oplevelser i denne periode.

I covid19 perioden arbejdede mange medarbejdere hjemmefra, og der kom i perioden også en del nye medarbejdere, der vil derfor være en særlig post-covid19-opmærksomhed på om kendskabet til kommunens tilbudsvifte er tilstrækkeligt, eller om der med fordel kan ske en øget vidensdeling på tværs af områderne.

Et af de beskæftigelsespolitiske målsætninger er værdig sagsbehandling og Jobcentrets Sygedagpengeteam arbejder kontinuerligt med at styrke borgerkontakten, og kommunikationen med borgerne. Der har i det seneste år været arbejdet målrettet med redskaber til en god kommunikation med borgere og kollegaer. Læringspunkterne vil blive inddraget i dette arbejde.

ingen

Ingen

Lov om sygedagpenge

Beskæftigelses- og integrationsudvalget

Orienteringen blev taget til efterretning. Udvalget anbefaler, at der generelt arbejdes med et borgerperspektiv/borgerrejser.

Der var afbud fra Jesper Larsen (V).

Direktionen indstiller,

• at den opjusterede flygtningekvote på 15 personer tages til efterretning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget er tidligere orienteret om, at den forventede flygtningekvote i 2022 udgjorde 7 personer baseret på et udmeldt landstal på 500 personer.

Udlændingestyrelsen opjusterede den 30. november 2021 landstallet med 600 personer, således at det nye landstal udgør 1.100 personer, der forventes at skulle boligplaceres i kommunerne i 2022.

Baggrunden for opjusteringen er den særlov, der blev vedtaget, der giver personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder mv. en midlertidig opholdstilladelse. Det forventes, at i alt 900 evakuerede afghanere skal boligplaceres, heraf 600 personer i 2022.

Udlændingestyrelsen udsender hvert år et bud på en beregnet fordeling af flygtninge og herefter er det op til de enkelte Kommunekontaktråd (KKR) at indgå en endelig aftale om fordeling indenfor regionen. KKR Syddanmark drøftede en forventet opjustering af landstallet på deres møde den 11. oktober 2021 og gav formandskabet bemyndigelse til at melde kommunekvoter ind for 2022, såfremt landstallet blev ændret.

For Svendborg Kommune betyder opjusteringen, at Svendborg Kommune kan forvente at skulle boligplacere 15 flygtninge i 2022.

Det kan på nuværende tidspunkt ikke oplyses, hvornår kommunen skal modtage de nye borgere og om de 15 personer er voksne, børn, enlige eller familier, men der er etableret et godt tværfagligt samarbejde, der sikrer, at kommunen er klar til opgaven.

Kommunen er forpligtet til at anvise flygtningene en midlertidig bolig samt tilrette et integrationsprogram der har til hensigt, at borgerne hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Udgifter og indtægter i forbindelse med borgernes forsørgelse og integrationsprogram afholdes under udvalgets samlede budgetramme.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Taget til efterretning.

Der var afbud fra Jesper Larsen (V).

Direktionen indstiller,

• at orienteringen tages til efterretning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte den 15. august 2021 en samarbejdsaftale om et udviklingspartnerskab med Den Sociale Investeringsfond (DSI).

Udviklingspartnerskabet består, som tidligere orienteret om, af 3 faser, hvor første fase består af konkretisering af velfærdsudfordring og indsats. Anden fase er design af det sociale investeringsprogram der skal godkendes af Svendborg Kommune, DSI’s bestyrelse og den boligsociale helhedsplans bestyrelse. Den tredje fase er implementering og læringsopsamling.

Bag projektet er nedsat en styregruppe, der består af Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse, fagchefer for Familie, Børn og Unge, Dagtilbud og Sekretariat, Borger og Arbejdsmarked, Socialafdelingen og Sundhedsafdelingen. Øvrige repræsentanter i styregruppen er Boligselskaberne SAB og Domea samt projektchefen fra Aktive Boligområder i Svendborg. Derudover er der nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra relevante afdelinger.

DSI har indgået aftale med Rambøll Danmark A/S der står for procesunderstøttelse i udviklingspartnerskabet, herunder f.eks. afvikling af udviklingsworkshops i fase 1.

Status på projektet er, at fase 1 nærmer sig afslutningen. Der er arbejdet med målgruppe for indsatsen, forandringsteori samt beskrivelse af indsatsen. Arbejdet er stadig i proces, men der lægges op til, at målgruppen for indsatsen vil være familier med børn, der bor i et af de udsatte boligområder, og hvor minimum en voksen modtager offentlig forsørgelse og ikke umiddelbart er jobparat. Indsatsen vil være et tværfagligt team, der får fysisk placering i et af boligområderne, og som vil sætte fokus på familiens behov ud fra et beskæftigelsesrettet perspektiv. Der arbejdes fortsat med de endelige beskrivelser, hvorefter der vil blive udarbejdet en business case.

Når denne fase er helt færdig i starten af 2022, vil der blive udarbejdet forslag til et investeringsprogram, der forventes forelagt til politisk godkendelse i løbet af 1. halvår 2022. 

Afklares inden politisk behandling

Ingen

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Orienteringen blev taget til efterretning, idet udvalget ser frem til realisering af projektet.

Der var afbud fra Jesper Larsen (V).

Direktionen indstiller,

• at orienteringen tages til efterretning

På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 8. november 2021 blev der udtrykt ønske om en status og evaluering af udvalgte tilbud på ungeområdet, herunder at statussen omfattede arbejdet med den koordinerede ungeindsats.

Den koordinerede ungeindsats (KUI) blev indført med Lov om Ungeindsats for unge under 25 år fra 1. august 2019. Svendborg Kommune havde allerede på dette tidspunkt etableret Ungekontakten på A.P. Møllersvej som én indgang for unge. Som en naturlig forlængelse heraf blev det besluttet at Ungekontakten blev omdrejningspunktet for KUI i Svendborg. De nye opgaver, der fulgte med den nye ungelovgivning som f.eks. målgruppevurdering til FGU og muligheden for at tilknytte en kontaktperson til den unge, blev på den baggrund placeret i Ungekontakten.

De 3 udvalg Børne og Unge (BUU), Social og Sundhedsudvalget (SSU) og Beskæftigelses og Integrationsudvalget (BIU) behandlede i januar 2020 en status på Ungekontaktens udviklingsmål og der blev aftalt et fælles udvalgsmøde i september 2020, hvor de 3 udvalg samt Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) drøftede Ungekontaktens fremadrettede målsætning.

Efterfølgende godkendte BUU, BIU og SSU en revidering af ungekontaktens målsætning, herunder nationale og lokale målsætninger.

Borger og Arbejdsmarkedschefen vil på udvalgsmødet orientere om ungeindsatsen med særligt fokus på den beskæftigelsesrettede indsats, ny lovgivning i 2022 samt udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Orienteringen blev taget til efterretning.

Der var afbud fra Jesper Larsen (V).

1. Orientering fra udvalgsformanden
    
2. Orientering fra udvalgsmedlemmerne
    
3. Orientering fra administrationen
   1. Orientering om aktuelle ledighedstal og opgørelser (eftersendes)

Orienteringen blev taget til efterretning.

Der var afbud fra Jesper Larsen (V).