Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Dagsordenen blev godkendt.

Direktionen indstiller,

• at orienteringen tages til efterretning

Administrationen giver en kort status på mødet.

Orienteringen blev taget til efterretning. Udvalget vil være positiv overfor støtte til eventuelle sommeraktiviteter for børn i forhold til den boligsociale helhedsplan.

Drøftelse af temaer til budget 2022.

Direktionen indstiller,

• at udvalget drøfter temaer til budget 2022.

Udvalget tog på mødet den 8. marts 2021 kommunens budgetprocedure til efterretning og godkendte egen budgetproces og -tidsplan for 2022.

De vigtigste elementer i budgetproceduren er følgende:

• Rammestyring – udvalgene skal som udgangspunkt selv finansiere udgifter til realisering af nye tiltag via omstilling og prioritering inden for udvalgets rammer.
• Der afholdes anlægsseminar forud for Byrådets møde den 27. april.
• Senest på junimøderne fremsender fagudvalgene de forslag til Økonomiudvalget, som udvalgene ønsker skal indgå i de politiske forhandlinger frem til budgetvedtagelsen.

I henhold til budgetproceduren for 2021 drøftes udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering.

Jævnfør budgetproceduren skal udgiften til temaer ledsages af tilsvarende forslag til finansiering indenfor fagudvalgets egen budgetramme.

Ikke relevant.

Lov om kommunernes styrelse

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Drøftet, herunder områder til overvejelse – integration, unge og socialt ansvarlige virksomheder. Drøftes på kommende møde på baggrund af status for temaer i udvalgets budget 2021.

Udvalgets bidrag til regnskab og årsberetning 2020 til godkendelse.

Direktionen indstiller,

• at udvalgets bidrag til regnskab og årsberetning 2020 fremsendes til endelig godkendelse i Byrådet.

Udvalgets bidrag til årsberetningen for 2020 foreligger til godkendelse.

Årsberetningen indeholder økonomiske oversigter på politikområdeniveau samt beskrivelser, nøgletal og opfølgning på temaer under ”Hvad nåede vi i 2020”.

Serviceudgifter:
Regnskabet for serviceudgifterne udgør 77,0 mio. kr., hvilket i forhold til korrigeret budget på 79,1 mio. kr. svarer til en mindreudgift på 2,1 mio. kr. Heri indgår merudgifter/mindreudgifter afledt af Covid-19 på netto 0,015 mio. kr. Opgørelsen er specificeret i vedlagt bilag.

På politikområder er resultatet følgende:

Overførselsudgifter:
Regnskabet for overførselsudgifterne udgør 959,9 mio. kr., hvilket i forhold til korrigeret budget på 957,9 mio. kr. svarer til en merudgift på 2,1 mio. kr.

På politikområder er resultatet følgende:

Overførsler mellem regnskabsår:
Byrådet har den 30. marts 2021 behandlet overførsel af mer- eller mindreudgifter til efterfølgende regnskabsår.
Dermed overføres ovenstående mer- og mindreudgifter vedrørende serviceudgifterne til 2021, dog undtaget løntilskudsjob, der ikke er omfattet af overførselsadgang. Overførselsudgifterne overføres ikke.

Udvalgets bidrag til regnskab 2020 og overførsler jævnfør overførselsreglerne indgår i kommunens samlede regnskab 2020.

Ikke relevant.

Lov om kommunernes styrelse.
Svendborg Kommunes bevillingsregler.

Indstillingen blev godkendt.

Oplæg om kontrolgruppens arbejde. Afdelingsleder Christina Stavnsbjerg deltager under punktet.

Direktionen indstiller,

• at orienteringen tages til efterretning.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fik på deres møde den 8. marts 2021 en orientering om årsrapporten for kontrolindsatsen i 2020. Udvalget ønskede en opfølgning på punktet.

Kontrolgruppen består af 3 medarbejdere og er organiseret under Borger og Arbejdsmarkedschefen. Medarbejdergruppen har bred erfaring fra bl.a. folkeregister, SKAT og øvrige kommunale forvaltningsområder. Kontrolgruppen blev opnomeret med en medarbejder i 2020 på baggrund af det daværende budgetforlig.

Kontrolgruppen har fokus på at råde og vejlede borgerne. Kontrolgruppen arbejder ud fra et fælles værdigrundlag, der skal sætte retning for kontrolgruppens arbejde og sikre en tydelig ramme for medarbejdere og samarbejdspartnere. Værdigrundlaget skal sikre en gennemsigtig sagsbehandling, hvor borgeren føler sig inddraget i egen sag.

Værdigrundlag:

1. Kontrolindsatsen hviler på forvaltningsretslige regler
2. kontrolindsatsen gennemføres med respekt for den enkelte borger og dennes situation
3. kontrolindsatsen skal have politisk opbakning
4. kontrolindsatsen skal være effektiv

Kontrolindsatsen overholder de gældende lovgivninger der opereres indenfor og skal leve op til retsikkerheds- og forvaltningslovens bestemmelser om god forvaltningsskik.

Kontrolgruppen varetager sager, hvor der er mistanke om at borgeren begår socialt bedrageri. Det betyder f.eks., at borgeren ikke har oplyst om forhold, der kan have betydning for udbetaling af offentlige ydelser.

Sagsområderne er:

-          Folkeregistersager, hvor det undersøges om borgeren opholder sig det sted borgeren er tilmeldt cpr-registeret, hvilket har betydning for f.eks. boligstøtte eller forhøjet børnetilskud

-          Sociale sager, hvor en borger har indtægter ved siden af en offentlig ydelse

-          Virksomhedskontroller, ofte i samarbejde med SKAT

Kontrolsager kan opstå som følge af:

-          Henvendelser fra andre myndigheder som f.eks. Udbetaling Danmark eller SKAT

-          Interne henvendelser fra andre kommunale afdelinger

-          Anonyme anmeldelser

-          Registersamkøringer

Hvis der opstår mistanke om socialt bedrageri, vil borgeren typisk blive indkaldt til en vejledningssamtale. Her vil borgeren få råd og vejledning om deres rettidigheder og pligter i forbindelse med at modtage en offentlig ydelse, samt konsekvensen ved ikke at give korrekte oplysninger. Størstedelen af sagerne afsluttes umiddelbart efter første samtale.

Hvis en borger ikke ønsker at medvirke til belysning af sagen og der er mistanke om ond tro, vil sagen blive undersøgt yderligere. Det kan f.eks. ske ved at indhente oplysninger om f.eks. elforbrug, kontoudtog mv. eller opslag på borgerens åbne profiler på de sociale medier.

Borgeren inddrages via såvel mundtlig som skriftlig kommunikation og partshøres om de oplysninger, der inddrages i sagen. Der tilstræbes fuld gennemsigtighed.

Hvis der træffes afgørelse om socialt bedrageri vil den ydelse, der modtages uretmæssigt blive stoppe, og borgeren vil typisk blive mødt med et tilbagebetalingskrav.

Virksomhedskontroller foretages cirka 1 gang i kvartalet, hvor 10-20 virksomheder modtager et kontrolbesøg. Virksomhederne kan blive udtaget som følge af

• en tilfældig stikprøvekontrol,
• et opfølgende besøg eller
• ved mistanke om snyd.

Cirka en gang årligt sker virksomhedskontrollerne i samarbejde med SKAT. Politiet deltager kun i kontroller hvis det vurderes nødvendigt.

SKAT har primært fokus på virksomhedens regnskabsmæssige forhold, hvor kontrolgruppens fokus primært er de ansatte, herunder om de medarbejdere, der er tilstede modtager offentligt forsørgelse.

Kontrolgruppen fungerer som sparringspartnere i sociale sager, hvor sagsbehandlere henvender sig med undringer til kontrolgruppen. Her kan kontrolgruppen hjælpe med at belyse en sag gennem opslag i systemer eller på sociale medier.

Kontrolgruppen kan i de tilfælde alene hjælpe med at oplyse en sag. Det vil være den pågældende sagsbehandler, der skal inddrage informationen i den videre sagsbehandling, hvis sagen ikke drejer sig om socialt bedrag.

Årsresultatet for 2020 er en samlet besparelse på 4.025.507

Tallene fordeler sig således, at de fremadrettede besparelser udgør: 3.860.590 og tilbagebetalingskrav udgør 164.917

Særligt om opgørelsesmetoden

De fremadrettede besparelser er en teknisk beregning, hvor man beregner, hvad der ville være udbetalt af ydelser i yderligere 12 mdr., hvis der ikke var fundet grundlag for at stoppe ydelsen. Det er en opgørelsesmetode, der anvendes i landets kommuner og Udbetaling Danmark.

Tilbagebetalingskravet er det krav, kommunen har rejst overfor borgere, der uretmæssigt har modtaget offentlige ydelser.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Præsentation af Integrationsredegørelse 2021

Direktionen indstiller,

• at orienteringen tages til efterretning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøftede på møde den 11. januar 2021 Svendborg Kommunes gældende integrationspolitik. Udvalget anmodede på baggrund heraf administrationen om at udarbejde en oversigt over integrationsindsatserne på relevante områder med henblik på at vurdere behovet for justering af integrationspolitikken.

Integrationsindsatserne varetages bredt i organisationen og vedlagte integrationsredegørelse er udarbejdet i et samarbejde på tværs af alle direktørområder. Redegørelsen beskriver de indsatser, der særligt er målrettet borgere med anden etnisk herkomst end dansk. Redegørelsen beskriver kun i mindre grad de indsatser, der tilbydes til alle borgere i Svendborg.

Redegørelsen indeholder blandt andet oplysninger om modtagelse af flygtninge, beskæftigelsesindsatser, indsatser for familier med børn samt øvrige integrationstiltag.

For at sikre en koordineret og helhedsorienteret integrationsindsats på tværs af kommunen har der i gennem en årrække været nedsat en tværfaglig styregruppe med repræsentanter fra alle direktørområder, med Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse som formand.

Redegørelsen indeholder et afsnit, der beskriver økonomien på området. Økonomien indgår i kommunens samlede budget.

Ingen

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Orienteringen blev taget til efterretning. Udvalget vurderer, at der på den baggrund ikke er behov for at justere integrationspolitikken.

Orientering om voksenlærlinge-ordningen

Direktionen indstiller,

• at orienteringen tages til efterretning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har ønsket en orientering om voksenlærlingeordningen.

Voksenlærlinge er personer over 25 år, der gennemfører et lærlingeforløb med skiftevis skole og praktikperioder. Arbejdsgiveren kan når betingelserne er opfyldt få et tilskud til den løn der udbetales.

Der er i 2021 forsøg med voksenlærlingeordningen, der betyder at målgruppen for ordningen er udvidet. Der er 4 overordnede målgrupper:

• Ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse
• Ledige faglærte (som ikke har en forældet uddannelse) med mere end 3 måneders ledighed (midlertidigt forsøg frem til 31. december 2021)
• Beskæftigede ufaglærte
• Beskæftigede faglærte med en forældet uddannelse (midlertidigt forsøg frem til 31. december 2021).

Vejledning af de ledige

Enkelte ledige henvender sig selv i starten af deres ledighedsforløb. De har et klart ønske om et voksenlærlingeforløb, idet de ønsker et brancheskifte. De nye regler, der har mindsket kravet til forudgående ledighed for faglærte ledige fra 6 til 3 måneders ledighed, gør det muligt hurtigere at igangsætte en uddannelsesaftale.

For de fleste ledige vil et ønske om brancheskifte via voksenlære dog ofte først opstå efter en vis periode på ledighed. Jobcentret har ansat en uddannelseskonsulent, der har speciale i at orientere de ledige om mulighederne for opkvalificering. Ledige, der tilhører ovenstående målgrupper, har mulighed for at få råd og vejledning om mulighederne om f.eks. voksenlære.

Derudover kan der iværksættes særlige forløb, der arbejder målrettet med muligheden for at etablere voksenelevpladser indenfor et bestemt område. Et eksempel er SOSU-projektet, der er sammensat af et informationsmøde, en afklarende praktik, hvorefter jobcentret har mulighed for at tilbyde grundforløbet. Herefter kan borgeren gå i voksenlære.

Når en borger er henvist til bygge og anlægsområdet via en snusepraktik i forbindelse med et Byg til vækst projekt vil mulighederne for voksenlære også indgå i dialogen med borgeren.

Vejledning af virksomhederne

Accountmanagerne i jobcentrets virksomhedsservice orienterer om mulighederne for voksenlærlingeordningen når de er på virksomhedsbesøg. Samtidig kan virksomhederne henvendes til hjemmesiden voksenlærling.nu, der indeholder let tilgængelig information om mulighederne.

Derudover har jobcentret etableret én indgang vedr. voksenlærlinge i virksomhedsservice rekrutteringsenhed, hvor en specialiseret medarbejder sikrer professionel råd og vejledning til interesserede virksomheder. Medarbejderen indgår ligeledes i et tværkommunalt ressourcenetværk, der sikrer høj grad af vidensdeling på tværs af kommunerne.

Jobcentret oplever, at de fleste aftaler om voksenlærlinge etableres på foranledning af virksomhederne.

Ved udgangen af februar havde Svendborg 130 voksenlærlingeforløb i gang  fordelt på følgende brancher:

-          Bygge og anlæg – 43 lærlinge

-          Industri – 42 lærlinge

-          Detail – 10 lærlinge

-          Kontor og administration – 7 lærlinge

-          IT – 4 lærlinge

-          Transport – 9 lærlinge

-          Hotel og Restauration – 6 lærlinge

-          Social og sundhed – 9 lærlinge

Arbejdsgiveren kan søge om tilskud til lønnen.

• Ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse. Tilskud er 45 kr. i timen i hele uddannelsesperioden.
• Ledige faglært med mere end 3 måneders ledighed. Tilskud er 45 kr. i timen i hele uddannelsesperioden.
• Beskæftigede ufaglærte. Tilskud er 30 kr. i timen i op til 2 år.
• Beskæftigede faglærte med forældet uddannelse. Tilskud er 30 kr. i timen i op til 2 år.

Voksenelever skal aflønnes efter gældende overenskomster på det område eleven ansættes i.

Staten yder 100 procents refusion på tilskuddet.

ingen

Orienteringen blev taget til efterretning.

Oplæg til udbredelse af det sociale frikort.

Direktionen indstiller,

• at udvalget godkender oplægget
• at sagen oversendes til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til orientering.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 12. januar 2021 dagsordensatte Enhedslisten det sociale frikort, formidling og bevilling af dette. Udvalget besluttede at bede administrationen komme med et oplæg for udbredelse af det sociale frikort.

Folketinget vedtog i 2018 lov om forsøg med et socialt frikort, som trådte i kraft den 1. januar 2019. I ”Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024” blev ordningen forlænget i 2021-2022. Der blev desuden afsat midler 2023-2024 til en videreudvikling og videreførelse af ordningen med et socialt frikort.

Frem mod forsøgsordningens opstart udarbejdede Borger- og Arbejdsmarked og Socialafdelingen arbejdsgang for håndtering af ansøgninger til det sociale frikort, herunder implementering af nationalt udarbejdet it-understøttelse (www.socialtfrikort.dk). Der blev udarbejdet folder til borgere, sagsbehandlere og virksomheder. Ordningen blev udbredt internt til medarbejdere med kontakt til borgere, der forventedes at være indenfor målgruppen, og ordningen blev gjort kendt overfor virksomheder bl.a. på relevante netværksmøder.

Der er siden ordningens indførelse visiteret 7 Svendborg Kommune-borgere. Der ville være visiteret 24, såfremt kommunen havde fulgt landsgennemsnittet.

Ankestyrelsen evaluerede det sociale frikort i april 2020 (https://ast.dk/publikationer/evaluering-af-det-sociale-frikort) og beskrev både gevinster og benspænd ved ordningen. I evalueringen blev det fremhævet, at:

• lønnet arbejde kan forbedre livskvaliteten og
• frikortet giver gevinster for borgere og virksomheder.

Administration har for at fremme kendskabet til og anvendelsen af det sociale frikort følgende initiativer på vej, der dog kan forskydes under hensyn til COVID-19-situationen. Mærket * betyder, at forslaget hidrører fra evalueringens kapitel 9 ”Forslag”.

Internt:

• Oprettelse af ”Socialt frikort-forum” med nøglemedarbejdere og -ledere i relevante afdelinger, der løbende følger udbredelsen af frikortet, håndterer udfordringer og monitorerer kendskab til ordningen og iværksætter nye tiltag
• Information på borgernes banehalvdel gennem ”nærmeste” medarbejder *
• Informationskampagne til ledere og medarbejdere i relevante tilbud
• Afdækning af mulighed for at iværksætte interne frikorts-job og etablering af jobbank *
• Give Rådet for Socialt Udsatte status om det sociale frikort og hente sparring til det videre arbejde
• Inddrage Svendborg Kommunes kulturtilbud, herunder Svendborg Forsorgsmuseum, i udbredelse af det sociale frikort

Eksternt:

• Mere promovering af det sociale frikort gennem Facebook, hjemmeside og medier *
• Tydeliggørelse af kommunal kontaktperson for virksomheder *
• Indgår i Jobcentrets Account Managers dialog med virksomhederne

Administrationen vil i 1. kvartal 2022 forelægge status på det sociale frikort for udvalget.

Flere sociale frikort vil forbedre borgernes livskvalitet og kan på lang sigt have positiv effekt på forsørgelsesudgifterne.

Ingen.

Lov om forsøg med et socialt frikort.

Social- og Sundhedsudvalget.

Godkendt. Sagen oversendes til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Indstillingen blev godkendt.

Orientering om mulighederne for registrering

Direktionen indstiller,

• at orienteringen tages til efterretning og videresender den til orientering i Handicaprådet.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fik den 11. januar 2021 en status på arbejdet med ministermålet. Samme status blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget og Handicaprådet. Handicaprådet opfordrede i den forbindelse administrationen til at udarbejde lokale kriterier for at måle på den lokale effekt af tiltag for at få flere handicappede i beskæftigelse.

Regeringens mål om at 15 procent af personerne med et selvoplevet handicap og som er på en midlertidig ydelse kommer ind på arbejdsmarkedet svarer til at ca. 13.000 borgere skal i beskæftigelse på landsplan. På den baggrund har Beskæftigelsesministeren fastlagt ministermålet:

Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

Beskæftigelsesministeren har ikke fastlagt indikatorer for hvordan ministermålet skal følges.

Handicapbegrebet kan være svært at indkredse i praksis og er ofte kontekstafhængigt.

Personer med handicap, der ikke får hjælp efter serviceloven, bliver ikke registreret i Danmark, det er derfor ikke muligt at opgøre hvor mange borgere, der i Svendborg ser sig selv som handicappede.

I Svendborg Kommune er der gennem de sidste par år taget en del initiativer for at få flere handicappede i job. Initiativerne er bredt funderet i organisationen og ikke målrettet en snævert afgrænset målgruppe, men har fokus på at forbedre indsatsen overfor alle borgere med nedsat funktionsevne. Initiativerne har i høj grad fokus på en udvikling af vidensniveauet i og udenfor organisationen, det tværfaglige samarbejde og ikke mindst det gode match.

”Det gode Match” er et af de redskaber, som også Dansk Handicapforbund fremhæver. Et af elementerne i forhold til at skabe det gode match er, at sagsbehandlerne i dialog med borgerne får afdækket, hvilke barrierer borgeren selv ser i forhold til arbejdsmarkedet og dernæst arbejder med jobplaner, der fjerner eller minimerer barriererne.

Et eksempel kan være en håndværker, der efter en arbejdsulykke ikke længere har fysik til at arbejde som håndværker, men som vil fungere godt som medarbejder i et byggemarked, hvor vedkommende kan give råd og vejledning til kunderne. En omsorgsmedarbejder, der som følge af stresspåvirkning ikke længere kan arbejde i job med mennesker, kan måske fungere godt i et job, hvor der ikke er omsorgsopgaver, som f.eks. rengøring. Det gode match kan således være med til at minimere en funktionsnedsættelse.

Udover det gode match er der selvfølgelig en række handicapkompenserende ordninger som for eksempel personlig assistance eller hjælpemidler, der kan tilbydes for at kompensere for en funktionsnedsættelse. Der vil omvendt være borgere, der modtager enten personlig assistance eller hjælpemidler, der ikke ser sig selv som handicappede, da de jo netop er kompenserede

Det er muligt at følge antallet af bevillinger på de handicapkompenserede ordninger, men det vil være forkert at opstille et måltal om, hvor mange timers personlig assistance eller hvor mange hjælpemidler, der skal bevilges. Det er således ikke et mål at øge anvendelse af de handicapkompenserende ordninger, men at anvende dem til de rette borgergrupper. I vedlagte bilag er en oversigt over brugen af ordningerne i 2020.

En indikator nogle andre kommuner anvender er antallet af borgere, der er tilkendt og har fået arbejde i et fleksjob. Af vedlagte bilag fremgår udviklingen i Svendborg.

Da handicapbegrebet i forhold til beskæftigelsesministerens mål således kan være svært at afgrænse, er det ligeledes svært at opstille lokale effektmål. Overordnet set vil udviklingen af antallet af borgere på midlertidig offentlig forsørgelse være den bedste indikator. Med midlertidig offentlig forsørgelse menes her a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelse- og hjemrejseydelse, ledighedsydelse, sygedagpenge, ressourceforløb og jobafklaring. Udviklingen i 2020 fremgår af vedlagte bilag.

Den aktuelle pandemi situation har betydet, at det samlede antal borgere på midlertidig offentlig forsørgelse er steget i 2020. Stigningen er dog særligt sket i forhold til borgere på a-dagpenge og sygedagpenge, der befinder sig tættere på arbejdsmarkedet, mens antallet af borgere på kontanthjælp, ressourceforløb og ledighedsydelse er faldet.

ingen

Ingen

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Indstillingen blev godkendt.

1. Orientering fra udvalgsformanden
   1. Orientering om møde i Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum og forberedelse af fælles henvendelse til Beskæftigelsesministeren om bidrag til finansiering af ARNE-pension.
       
2. Orientering fra udvalgsmedlemmerne
   1. Maria Haladyn (A) orienterede om jobrotationsprojekt i samarbejde mellem kommunen og FOA.
       
   2. Niels Chr. Nielsen (A) opfordrede til, at anvendelse af borgerservicebus overvejes i forbindelse med L22.
       
3. Orientering fra administrationen
   1. Decisionsskrivelse fra UIM
   2. Status på Seniorpension
   3. JobCAMP 21 afholdes i Aalborg den 7.-8. oktober
   4. Grundlovsceremoni
   5. Rekrutteringsservice Fyn
   6. Orientering om aktuelle ledighedstal og opgørelser (eftersendes)

Orienteringen blev taget til efterretning.