Tandpleje 6-15 årrige

Læs mere om tandpleje til skolebørn. Barnets tænder undersøges regelmæssigt hos Tandplejen. Det er også her du kan blive klogere på behovet for tandbørstning samt 6 års- og 12 årstænder.

Tandplejen fortsætter, når dit barn begynder i skole.

Dit barn vil gradvist lære mere om selv at holde sine tænder sunde, men det er vigtigt dit barn får daglig voksenhjælp til tandbørstning indtil 10 - 12 års alderen.  

Vi undersøger dit barns tænder regelmæssigt og lægger hver gang en plan for dit barns tandpleje frem til næste undersøgelse.

Behandling planlægges ud fra dit barns behov.

Kontakt gerne Tandplejen hvis du har spørgsmål.

6 års- og 12 årstænder

6 års tanden er den første blivende kindtand. Tanden bryder frem bagved den sidste mælkekindtand. Uden at der kommer en rokketand.

12 års tanden bryder frem bagved 6 års kindtanden. Både 6 års- og 12 års kindtanden er stor og knudret og kan have mange dybe dale. Den kan være svær at holde ren pga. knuderne som let samler snavs og bakteriebelægninger samt placeringen af tanden. I den periode, hvor tanden bryder frem er den delvist dækket af tandkød som også gør renholdelsen svær.

Så hold godt øje i denne alder om dit barn er ved at få disse kindtænder da de kræver ekstra opmærksomhed.

Tips til tandbørstning af 6 års- og 12 års tanden
Vend tandbørsten på tværs så der børstes fra kind ind mod tungen eller brug en solotandbørste indtil tanden er helt frembrudt og kan børstes almindeligt.

Forebyggelse
Fluorbehandling og lakforsegling kan være med til at forhindre huller i tænderne.

Lakforsegling
Nogle gange er furerne/knudrene i 6 års- og 12 års tanden, så knudret at selv en grundig tandbørstning næsten ikke er nok.
Så kan vi lakere tanden med en lak, således at den bliver nemmere at renholde.
Selvom man har fået lakeret furerne/knudrene i tanden, skal man alligevel huske at børste tænderne.

Søde sager

Munden består af mange forskellige bakterier – både gode og dårlige. Når disse bakterier kommer i kontakt med sukker, kan de omdannes til syre. Syre kan ætse og give huller i tænderne.

Tre ud af frem børn får mere sukker end anbefalet.
Det kan også være svært at se, hvor meget sukker, man egentlig får. Forskellige læskedrikke kan indeholde meget sukker –  og slik består nærmest kun af sukker. Sukker er ikke forbudt, men det kan være en god idé at være mere opmærksom på de sukkerholdige ting, der kommer i munden.

Jo længere ”sukkertid” man har i munden, jo længere tid har bakterierne til at arbejde, og der er altså større risiko for huller.
Lakrids, karameller, bolscher, mm. klistrer og sætter sig i tændernes tyggeflader = lang sukkertid.
Ting som chokolade og is har kortere sukkertid, da det er væk fra tænderne forholdsvist hurtigt igen.

Søde drikke i små slurke henover en længere periode betyder, at bakterierne kan danne syre for hver eneste slurk. På den måde vil tænderne være i et langt ”syrebad”. Derfor er risikoen for skader mindre, hvis man i stedet drikker det hele på én gang.
Drikker man sukkerfrit, vil der ikke dannes syre på samme måde – dog bør man være opmærksom på, at der generelt er et højt syreindhold i langt de fleste læskedrikke (iste, saftevand, sodavand, energidrik, mm), så man kan altså ikke helt undgå syrepåvirkning af tænderne.

Råderummet er afhængigt af alder
For børn under 3 år er der ikke noget råderum. Børn under 3 år skal have opfyldt kroppens behov for næring og energi til vækst og udvikling, og der er således ikke plads til mad, der ikke indeholder de nødvendige næringsstoffer.

Syreskader på tænderne

Syreskader på tænderne kaldes tanderosion.

Skaderne opstår hvis der oftes drikkes eller spises noget surt. Når emaljen som er det yderste lag på tænderne  udsættes for syren sker der en opløsning af kalk fra tandens overflade. Jo mere surt det er det som indtages og jo længere tid syren er på dine tænder, jo mere opløses der.

Ved langvarige og hyppige påvirkninger af tænder kan der ses omfattende skader på tænderne.

Hvordan ser syreskader ud?
Syreskader kan være svære at se i starten, og de gør heller ikke ondt. Tænderne kan blive følsomme for kulde og varme, og de kan blive ømme ved tandbørstning. Tænderne kan blive meget blanke og tynde i kanterne. Der kan knække tandstykker af. Syreskader kan ramme alle ens tænder, det ses nemmest på fortænderne.

Hvad giver syreskader?
Drikkelse: Sodavand, cola, saft, juice, ice tea også light udgaven.

Mad: Vi skal have frugt hver dag, dog kan overdreven indtag af frugt give syreskader på tænderne.

Slik: Syrligt slik og tyggegummi kan give syreskader. Fx syrlig vingummi og frugt vingummi.

Hyppige opkast ved langvarigt sygdomsforløb eller spiseforstyrelse kan give syreskader pga. mavesyren.

pH-værdi:
Spyttet i munden hjælper med at beskytte tænder mod syreangreb og holde pH-værdien i munden neutral. Hvis pH-værdien falder til under 5,5 begynder emaljen at blive opløst. Den neutrale værdi er på 7.

Et eksempel: Der drikkes f.eks. en tår cola, som har en pH-værdi på 2,4. Fra du har drukket denne tår vil der gå ca. 1 time, før at spyttet har neutraliseret syren. I denne tid har tænderne været udsat for syreangreb.

Hvis der drikkes mange små tårer f.eks. sodavand eller andet syrligt, igennem hele dagen så er tænderne udsat for syreangreb i mange timer, og der er stor risiko for at der vil mistes tandsubstans.

pH-værdier i forskellige drikkevarer, frugt og slik:

 Vand 7,2 
 Mælk 6,7 
 Kakaomælk 6,4 
 Te 6,3 
 Kaffe 5,7 
 Øl 4,1 
 Applesinjuice 3,7
 Umoden banan 3,5
 Æble 3,4
 Vindrue 3,3
 Sodavand 3,2
 Vingummi 3,1
 Alkoholsodavand  3,1
 Cola light 2,8
 Energidrik 2,5
 Cola 2,4
 Citron 2.3

 

Gode råd
Begræns forbruget af syreholdigt mad og drikkevarer.

Drik sure drikkevarer hurtigt eller med et sugerør.  Så kommer drikkelsen ikke rundt i hele munden. Drik ikke sure drikke over lang tid.

Ved tørst mellem måltiderne: Drik vand, mælk, te eller kaffe. Eller vand når der dyrkes sport.

Spis frugt hver dag, men ikke for meget.

Skyl munden med vand efter indtag af syrlige drikkevarer eller syrlige madvarer.

Børst ikke tænder lige før eller efter du har spist eller drukket noget surt.

Børst tænder med en blød børste og tandpasta med lavt slibemiddel.  

Tandbørstning

De yngste skolebørn har stadig brug for hjælp fra en voksen til at børste tænderne helt rene.
  • Brug en blød tandbørste og en lille klat fluortandpasta på størrelse med dit barns fingernegl.
  • Børst to gange om dagen:

    Morgen - bedst efter morgenmad
    Aften - bedst lige før sovetid.
  • Den voksne børster barnets tænder mindst den ene gang om dagen indtil 10-12 års-alderen.
  • Lad også barnet selv børste - foran spejlet - hver dag.
  • Gnub med små bevægelser på tændernes inderside, yderside og tyggeflade
  • Vær særlig opmærksom på 6-årstænderne. Det er de nye blivende kindtænder, som kommer bagved mælkekindtænderne.
    Drej børsten lidt på tværs ved 6-årstænderne.

Tandskifte

Rokketænder
Fra ca. 6 års alderen begynder mælkefortænderne at blive løse og oftest i underkæben først og så på skift i over- og underkæben.

Derefter hjørnetænderne i 9-10 års alderen og kindtænderne i 10-12 års alderen.

I alt får man 32 blivende tænder inkl. visdomstænder.

Tandfrembrud
Frembrud af blivende tænder:

  • De blivende tænder bryder frem fra ca. 6 års alderen og barnet har oftest skiftet alle 20 mælketænder som 10-12 årig

  • Visdomstænderne bryder frem i ca. 18-30 års alderen, nogle får dem aldrig

Kontakt Tandplejen