To ældre kvinder i træningscenter
Foto © www.freepik.com

Træning tilpasset dig

Har du hjerte-kar-sygdom, kræft, KOL eller diabetes? Hos os får du støtte til at træne din krop, styrke din sundhed og skabe en mere aktiv og meningsfuld hverdag.

Hvem kan få tilbudt træning i Sundhedshus Svendborg?

  • Du skal være fyldt 18 år
  • Du skal bo i Svendborg kommune
  • Du har eller har inden for de sidste to år haft en hjerte-kar-sygdom, kræft, KOL eller diabetes.

Du får individuel vejledning i, hvordan du bedst træner din krop – med udgangspunkt i dine behov, ressourcer og ønsker. Sammen finder vi frem til den træning, der giver mening for dig og kan bidrage til øget livskvalitet.

Dit træningsforløb

Dit forløb starter med en personlig samtale, hvor vi sammen ser på dine muligheder. Afhængigt af den henvisning, du har fået fra din egen læge eller fra sygehuset, kan du få tilbud om:

      • Holdtræning
      • Individuel træning
      • Vejledning om træning

Formålet med træningen

    • Du får indsigt i, hvordan træning kan støtte dig i forhold til din diagnose og dine mål.
    • Du bliver fortrolig med træning – både i praksis og teori – så du kan fortsætte på egen hånd.
    • Du styrker dit fysiske funktionsniveau.
    • Holdtræning giver mulighed for fællesskab og erfaringsudveksling med andre i samme situation.

 

Hvad skal du gøre, hvis du gerne vil vide mere om træning i Sundhedshus Svendborg?

Hvis du har fået lavet en henvisning på din diagnose fra egen læge eller sygehuset, vil du blive indkaldt til en afklarende samtale i Sundhedshus Svendborg, hvor du sammen med en fagperson finder ud af, om du vil have gavn af noget træning.

Du er også velkommen til selv at tage kontakt til Sundhedshus Svendborg. Se kontakt information nedenfor.

Kontakt Sundhedshus Svendborg