Vandpibehoveder på et grønt bord
Foto © www.colourbox.com
start på hovedindhold

Vandpibe

Vandpibe kan virke harmløs med kold, sød røg og duft af frugt. Men røgen indeholder de samme skadelige stoffer som cigaretter. Fordi man ofte ryger i længere tid, kan man indtage store mængder – med øget risiko for afhængighed og alvorlig sygdom.

Hvad er en vandpibe

En vandpibe er et rygeredskab, hvor tobak opvarmes, og røgen trækkes gennem vand, før den inhaleres gennem en slange. Den kaldes også shisha eller hookah og bruges ofte i sociale sammenhænge. Selvom røgen passerer gennem vand, indeholder den stadig skadelige stoffer.

Vandpibe kan måske føles mere harmløs, fordi røgen er koldere, sødere og dufter af fx frugt. Men selvom vandet filtrerer røgen, indeholder den mange af de samme skadelige stoffer som cigaretter – blandt andet tjære, nikotin, tungmetaller og kulilte.

Når du ryger vandpibe, sker det ofte over længere tid. Det betyder, at du kan indtage store mængder af de skadelige stoffer. Det øger risikoen for afhængighed, alvorlig sygdom som kræft – og kan også gøre det lettere at begynde at bruge andre nikotinprodukter.

Kontakt Sundhedshus Svendborg