Snusdåse med snus i
Foto © www.colourbox.com
start på hovedindhold

Nikotinposer og snus

Nikotinposer kaldes ofte “snus”, men indeholder ikke tobak – kun syntetisk nikotin. Én pose kan svare til op til ni cigaretter og giver en kraftig nikotinpåvirkning, som øger risikoen for hurtig afhængighed.

Hvad er nikotionposer og snus

Måske kalder du nikotinposer for “snus”. Men snus er faktisk et produkt med tobak, som ikke er lovligt at sælge i Danmark. De hvide nikotinposer indeholder ikke tobak – de indeholder syntetisk nikotin.

Du kan i dag købe nikotinposer med smag af fx slik, frugt og cola. En cigaret indeholder cirka 1 mg nikotin, mens en nikotinpose må indeholde op til 9 mg. Det betyder, at én pose kan svare til op til ni cigaretter.

På nettet kan du finde endnu stærkere varianter med mere end 30 mg nikotin pr. pose – svarende til 30 eller flere cigaretter. Den store mængde nikotin påvirker din hjerne og kan hurtigt føre til afhængighed.

Kontakt Sundhedshus Svendborg