
Børn, unge og nikotin
Vapes, nikotinposer og puff bars – hvad er det egentlig, og hvad betyder det for børn og unge? Bliv klogere og få råd til, hvordan du kan hjælpe.
I dag møder børn og unge mange andre nikotinprodukter end cigaretter, for eksempel nikotinposer og engangs-e-cigaretter som vapes eller puff bars. Produkterne er ofte farverige, har smag og indeholder meget nikotin, som hurtigt kan føre til afhængighed og påvirke børn og unges trivsel.
Det kan være svært at følge med i udviklingen, men nikotin er ikke for børn. Som forælder eller anden vigtig voksen har du stor betydning: Din holdning til nikotin påvirker barnets eller den unges egne valg – også i teenageårene.
Er du tæt på børn og unges hverdag, kan du være den første, der opdager tegn på nikotinbrug. Det kan være nikotinposer eller tomme pakker, uro op til pauser, hyppige toiletbesøg eller snak om at dampe eller tage nikotin. Din opmærksomhed kan gøre en forskel.
Her på siden kan du læse mere om de forskellige nikotinprodukter, og få viden og råd til, hvordan du kan tage snakken og hjælpe børn og unge, hvis de er i risiko for eller allerede bruger nikotin.


