To grene med grønne blade på - formet som lunger
Foto © freepik.com

Aktive Lunger

Har du KOL eller en anden kronisk lungesygdom? Hos Aftenskolen Aktive Lunger kan du træne i Sundhedshus Svendborg og styrke både krop og vejrtrækning i trygge rammer sammen med andre.

Når du har en kronisk lungesygdom, kan du måske opleve, at du bevæger dig mindre end før – ofte fordi du er bange for at blive forpustet. Men når du bevæger dig mindre, bliver konditionen, muskelstyrken og udholdenheden svagere.

Derfor tilbyder Aftenskolen Aktive Lunger et træningsforløb, der er særligt tilpasset dig med en lungesygdom.

Hvis du kun kan deltage, hvis du bliver kørt, kan du høre mere om vores kørselsordning i forbindelse med tilmeldingen længere nede på siden. 

Når du deltager i træningen, får du:

  • Bedre forståelse for, hvordan dine lunger fungerer.

  • Træning i gode vejrtrækningsteknikker.

  • Øget livskvalitet og mulighed for at dele erfaringer med andre i samme situation.

  • Stærkere muskler og bedre udholdenhed.

Ældre kvinde og mand laver strækøvelse på måtte på gulv
Fotografi © freepik.com