Kvinde kysser baby, med sut i munden, på kinden
Foto © freepik.com

Brug af sut – når dit barn har brug for tryghed

En sut kan være en stor hjælp, når dit barn har brug for trøst – især ved søvn eller sygdom. Vent dog med at bruge sut, til barnet spiser godt og tager på.

Dit barn bliver født med en naturlig sutte­refleks, og en sut kan være en god måde at give ro og tryghed på – særligt når dit barn skal sove, er ked af det eller er syg.

Nogle børn bliver meget glade for sutten og vil gerne bruge den både nat og dag. Det er helt normalt. Det anbefales dog først at give sut, når amningen fungerer godt, eller dit barn spiser godt af flasken og er begyndt at tage på.

Vær opmærksom på, at sutten ikke må erstatte et måltid – især ikke hos det helt lille barn. Tilbyd først sutten, når dit barn har spist.

Kontakt Sundhedsplejens hus