
Udlån af hjælpemidler
Du kan søge om at låne et hjælpemiddel, hvis du har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Læs mere om vores udvalg og hvordan du kan låne hjælpemidler af os.
Sådan låner du hjælpemidler hos Svendborg Kommune
Du har i Svendborg Kommune mulighed for at låne en række hjælpemidler, som kan lette din dagligdag, hvis du har en fysisk eller psykisk udfordring. Har du et varigt behov for et hjælpemiddel, skal du kontakte vores sagsbehandlende terapeuter telefonisk. De sidder klar til at rådgive dig og afgøre om du kan få hjælp.
Når du har søgt om et hjælpemiddel, laver vi en vurdering af, hvordan hjælpemidlet kan hjælpe dig i hverdagen og giver dig besked via Digital Post.
Svendborg Kommune stiller følgende hjælpemidler til rådighed:
- Kørestole
- Toilet- og badehjælpemidler
- Rollatorer
- Svagtsynshjælpemidler, som kompenserer for det svært nedsatte eller manglende syn i dagligdagen
- Hørehjælpemidler, der bl.a. afhjælper problemer med at høre fjernsyn, telefon og alarmsystemer i hjemmet samt hverdagskommunikation.
- IKT-hjælpemidler
Jeg ønsker et andet hjælpemiddel. Hvad gør jeg?
Hvis du ønsker et dyrere hjælpemiddel end det, som kommunen har bevilget, skal du selv betale merprisen.
Dit frie leverandørvalg frafalder når:
- der kan stilles et identisk (om end brugt) hjælpemiddel til rådighed, er der ikke ret til frit valg.
- Der er udlånt hjælpemidler på baggrund af personalets arbejdsmiljø er heller ikke omfattet af retten til frit valg.
Aflever dit hjælpemiddel tilbage efter endt brug
Kommunen har ejendomsretten til hjælpemidlet, også når det frie valg er benyttet, og hjælpemidlet skal leveres tilbage, når du ikke længere har behov for det. Ved tilbagelevering af hjælpemidlet får du som udgangspunkt ikke refunderet merprisen. Kun i særlige tilfælde, og hvor hjælpemidlet er under 4 år gammelt, kan der ske en delvis refusion efter gældende regler.