Afhentning og returnering af hjælpemidler

Se hvordan du får udleveret hjælpemidler og hvordan du afleverer dem.

Afhentning af hjælpemidler

Du skal, som udgangspunkt, selv afhente og returnere mindre hjælpemidler hos Hjælpemiddeldepotet. Større hjælpemidler kan leveres til dit hjem af Hjælpemiddeldepotet. Kontakt Hjælpemiddeldepotet for a aftale nærmere. Husk, at du skal være tilstede ved levering af hjælpemidlet i dit hjem.

Du får besked om afhentning

Skal du afhente et bevilliget hjælpemiddel, får du besked i Digital Post når det er klar til afhentning. Dit hjælpemiddel kan derfor hentes i hele Hjælpemiddeldepotets åbningstider.

Returnering af hjælpemidler

Returnering af hjælpemidler skal ske hos Hjælpemiddeldepotet. Når du returnerer lånte hjælpemidler, behøver du ingen aftale. Du skal blot møde op i depotets åbningstid.