Undervisning i forstørrelse og svagsynsoptik

Lær mere om svagsynsoptik og afprøv om lupbriller, kikkertbriller eller andre synshjælpemidler kan være noget for dig.

Hvem kan få undervisning?

Dette tilbud er til dig over 18 år, som har et varigt nedsat syn, med en synsstyrke, der er mindre end det, der svarer til 6/18 (eller mindre end 30% restsyn) på bedste øje, med den bedst mulige korrektion. Du skal være borger i enten Svendborg eller Ærø kommuner.

Hvad går undervisningen ud på?

Undervisning i forstørrelse, også kaldet svagsynsoptik, kan være en stor hjælp i hverdagen, hvis du har nedsat syn. Synskonsulenterne kan afprøve forskellige muligheder sammen med dig, så vi finder den løsning, der passer bedst til dine behov.
Med svagsynsoptik kan du få forstørrelse og bedre kontraster – dét gør en forskel, når du for eksempel læser eller har svært ved at se på afstand.

Undervisningen foregår enten i dit hjem eller hos synskonsulenterne i Synsrådgivningen. Se vores adresse nederst på denne side.

Eksempler på svagsynsoptik

Lup

Forstørrer tekst eller billeder ved læsning.

Lupbriller

Briller med indbygget forstørrelse til tæt arbejde.

Kikkertbriller

Briller med kikkertfunktion til at se langt (for eksempel skilte).

Kikkerter

Håndholdte eller monterede kikkerter, til brug udendørs eller i undervisning.

CCTV

Et elektronisk læseapparat med skærm, hvor du kan forstørre tekst og ændre kontrast og farver. Et CCTV findes i flere forskellige størrelser.

Der er per 1. januar 2025 lavet aftaler med godkendte optikere i Svendborg, som kan tilbyde udredning for svagsynsoptik.

Kontakt os for at høre nærmere

Er du interesseret i undervisningen, eller ønsker du at høre nærmere? Ring til Synskonsulenterne på telefonnummeret nederst på denne side.

Kontakt synskonsulenterne