Strategier i hverdagen

Gåde råd til kommunikation i hverdagen til dig, der lider af nedsat hørelse

Høreapparatet kan ikke altid afhjælpe alle hørevanskeligheder og det er derfor en god ide at være opmærksom på hvor og hvordan du taler sammen med andre. Nedenfor ses råd til god kommunikation i hverdagene og det kan være en fordel, at du deler disse råd med dine nærmeste samtalepartnere.


Justér dine omgivelser

  • Reducer baggrundsstøj. Hvis ikke dette er muligt, så placér dig så langt væk fra støjkilderne, som du kan komme til.
  • Reducer afstanden mellem dig og din samtalepartner.
  • Tal ikke på tværs af rum eller med ryggen til hinanden.
  • Tal helst sammen et sted med god belysning – så kan du se mundbevægelser og kropssprog, som kan lette din taleforståelse.
  • Skal du til et vigtigt møde eller en længere samtale, kan det være en god ide at medbringe en ”tolk” eller et par ekstra ører, som du kan spørge efter samtalen.
  • I nogle biografer, teatre, offentlige bygninger og andre steder er der teleslynger til rådighed. Er der teleslynge, så prøv eventuelt om du hører bedre på høreapparatets teleslyngeprogram.

Fortæl din samtalepartner at

  • du har en hørenedsættelse – så de bedre kan støtte og forstå dine behov
  • de skal få din opmærksomhed, før de begynder at tale til dig – på den måde kan du se på dem og have fokus på det, de siger fra starten
  • du bedre kan høre, hvis de taler tydeligt med normal stemmestyrke og eventuelt lidt langsommere tempo. Du kan hjælpe andre indirekte, ved selv at tale tydeligt og langsomt. Vær opmærksom på at det ikke hjælper at folk råber
  • du kan have behov for gentagelser eller omformuleringer, hvis der er noget, du ikke forstår eller hører første gang
  • de så vidt muligt skal tale én ad gangen
  • de skal konkretisere eller anvende detaljer, når de formulerer sig. For eksempel er ”Kører bussen til Nyborg?” nemmere at høre end ”Hvor kører bussen hen?”
  • kommunikation tager tid. Undgå derfor at give vigtige informationer i stressede situationer.

Kontakt hørekonsulenterne