
Hjælp til veteraner
Er du veteran eller er du pårørende til en veteran, så kan du få støtte og vejledning af Svendborg Kommunes veterankoordinator.
Få hjælp af veterankoordinatoren
Som veteran eller pårørende til en veteran, kan man i perioder have brug for støtte i forskellig grad. Nogen har brug for hjælp til at komme igennem krigstraumer og andre har brug for at skabe overblik over mulighederne for hjælp og vejledning.
Uanset, hvad du kunne have brug får, så kan Svendborg Kommunes veterankoordinator hjælpe og vejlede dig hen imod de tilbud, der kan hjælpe dig til at komme tilbage til en hverdag igen. Veterankoordinatoren er din indgang til hjælp i kommunen.
Hvem kan få hjælp?
Du kan få hjælpe af vores veterankoordinator, hvis du er:
- krigsveteran
- tidligere udsendt til humanitære opgaver
- pårørende til en veteran
Du kan få hjælp til
- vejledning om relevante tilbud som for eksempel behandlingstilbud eller rehabilitering
- at komme tilbage på arbejdsmarkedet
- et overblik over sundhedsfaglige og sociale tilbud til veteraner
Veterankoordinatoren har ingen myndighed og kan ikke sagsbehandle. Koordinatoren vejleder og hjælper dig med at finde et passende tilbud eller lede dig videre.