""
Foto © www.freepik.com

Hvad er sygepleje og hvem kan få det?

Læs mere om sygepleje i Svendborg Kommune og hvordan du får det.

Kommunen yder sygepleje til alle kommunens borger. Det er din egen læge, speciallæge eller sygehuset, der henviser dig til sygepleje. Sygepleje kan være hjælp til medicin eller pleje af et sår.

Sygepleje kan ydes til alle borgere i Svendborg Kommune, døgnet rundt – året rundt. Sygepleje er hjælp til dig, som er hjemme, men stadig har behov for hjælp til behandling af sår, måling af blodtryk eller hjælp til medicin.

Sådan får du sygepleje

Du henvises til sygepleje af egen læge, en speciallæge eller sygehuset. Når du er henvist, får du en tid på en af kommunens seks sygeplejeklinikker. Her vil sygeplejersken lave en faglig vurdering og sammen med dig, lægge en plan for det videre forløb.

Har du spørgsmål til sygepleje i kommunen, kan du kontakte Hjemmepleje Øst eller Hjemmepleje Vest.

Se de to områdernes dækning og kontaktoplysninger under telefonoplysningerne nedenfor.

Kontakt Hjemmepleje Vest

Kontakt Hjemmepleje Øst