Hvad er madservice og hvad koster det?
Se, hvordan madservice fungerer i praksis og hvad priserne er på de forskellige retter.
Madservice er færdiglavet mad, der leveres direkte til dig
- Retterne leveres nedkølet og vakuumpakket i engangsemballage.
- Du kan låne en mikroovn til opvarmning af maden, hvis du ikke selv har en.
- Du vælger og bestiller retterne ud fra en menuseddel på papir, eller fra menuplaner på leverandørens hjemmeside.
- Du kan bestille hovedret såvel som frokost, biret og salater.
- Du kan også bestille portioner til gæster.
- Leverandørerne af maden tilbyder diætkost og individuelt tilpassede måltider, hvis du har behov for det. Det kan for eksempel være energitæt mad, vegetar- eller gratinkost.
Hvad koster maden?
Prisen for madservice fastsættes af kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune én gang årligt.
I 2025 er priserne følgende:
- 63 kr. for en almindelig hovedret
- 56 kr. for en lille hovedret
- 19,25 kr. for en biret-forret eller dessert
- 19,25 kr. for en frokostanretning
- 82,25 kr. for hovedret+biret
Betaling sker ved træk i din pensionsudbetaling.