Boliger og beliggenhed
Her finder du information om udearealerne samt boligernes typer og størrelser på Trollemose Plejecenter.
Omgivelserne
Trollemose Plejecenter ligger i den østlige bydel. Sektionen ligger op ad Trolleskoven og ned til et smukt område med en sø. Det er et roligt og naturskønt område og vi bruger det meget. Der er flere gangstier, der indbyder til god motion.
Boligtyper og indretning
På Trollemose finder du pleje- og demensboliger fordelt på fire fritliggende afdelinger.
Boligerne indeholder stue med soveafdeling, lille tekøkken og et stort handicapvenligt badeværelse.
Alle boliger har egen havedør ud til en lille terrasse.
Boligerne indeholder et stort flytbart skab, seng og sengebord, der kan placeres efter behov.
Møblering, ophængning af gardiner, lamper og andet står du og dine pårørende for.
Hver afdeling har egen fælles opholdsstue med åbent køkken, samt et fælles vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler.
Boligstørrelser
Pleje- og demensboligerne er 64 m² (inklusiv eventuelle fællesarealer).




