Boliger og beliggenhed
Her finder du information om udearealerne samt boligernes typer og størrelser på Trollehøj Plejecenter.
Omgivelserne
Trollehøj Plejecenter ligger op til Trolleskoven i et meget grønt område og tæt ved en sø. Der er gode muligheder for at komme helt ned til søen og nyde udsigten. Rundt om søen er der en god sti, og bænke så man kan få en hyggelig gåtur rundt om søen.
Boligtyper og indretning
Trollehøj består af 36 plejeboliger.
Hver bolig indeholder en stue med soveafdeling, et lille tekøkken og stort badeværelset.
Alle boliger har havedør ud til en lille terrasse.
Lejligheden indeholder tre store, flytbare skabe og en plejeseng. Derudover er lejligheden umøbleret. Ophængning af gardiner, lamper, malerier og andet er ligeledes et “familiært” anliggende.
Hvert hus har egen fælles opholdsstue med åbent køkken, samt et fælles vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler.
Indretningen af boligen skal svare til din mobilitet og behov for hjælp. Der skal være plads til, at personalet kan hjælpe med forflytninger og personlig hygiejne, hvis der er brug for det.
Vi anbefaler ikke løse tæpper, da de kan give anledning til fald. Hvis der bruges kørestol og /eller stålift, er det ikke hensigtsmæssigt med tæpper på gulvet.
Boligstørrelser
Plejeboligerne er på 72 m²




