Æbletræ i haven bag Caroline Amalie Plejecenter
Foto © Lars Skov Sørensen

Indflytning og hverdagsliv

Læs om hverdagen, mad og forplejning på Caroline Amalie Plejecenter

Indflytning

Vi tilstræber, at hverdagen på plejecentret afspejler den hverdag, du kender. Det kan være døgnrytme, hobby, sociale behov og respekt for privatliv. Derfor vil vi gerne inddrage dig og din familie i de daglige gøremål.

Vi ønsker at skabe en hverdag, hvor dine pårørende er velkomne og naturligt fortsætter med at tage del i dit liv.

Forplejning

Din varme mad

Den varme mad leveres af Det Gode Madhus. Her er du med til at vælge retterne, som personalet hjælper med at bestille. Dine pårørende vil også kunne bestille mad og spise sammen med dig.
Betaling af maden sker via din pension.

Din kolde mad og servicepakke

Hvis du bor i pleje- eller demensbolig, tilbyder vi dig en servicepakke, som dækker en række daglige fornødenheder, som for eksempel den kolde mad, drikkelse og artikler til rengøring og personlig pleje. Plejecenterrådet tager stilling til om servicepakken skal dække andre ting.

Betaling for servicepakken trækkes i din pension.

Hverdagslivet

Plejecentret fejrer højtider og mærkedage. Samtidigt har du og dine pårørende også mulighed for selv at arrangere fødselsdage og markere højtider. 

Alle plejecentre i Svendborg Kommune er idrætscertificerede. Det betyder at vi har særligt fokus på idrætsaktiviteter og bevægelse i dagligdagen.

På Caroline Amalie vægter vi de gode relationer med dig og dine pårørende. Vi har fokus på det gode samvær omkring måltiderne, så det bliver hyggeligt og hjemligt.

Vi tager udgangspunkt i dine individuelle behov og teoretisk bruger vi blandt andet Tom Kidwood-blomsten, som er et godt redskab til at se, hvor vi som personale kan hjælpe dig med at bevare trivslen og i at ”blomstre”.  

Vi ser dine pårørende som en stor styrke og samarbejdspartner i at skabe det bedste liv for dig. Dine Pårørende er altid velkomne på Caroline Amalie.

Rundt om plejecenteret er vores dejlige have. Her er indrettet små terrasser, hvor vi tilbringer tid når vejret er til det. Haven benyttes som legeplads af børnehaven, som er nabo til huset. 

Træning og aktivitetscenter

Der er et motionsrum på 2. sal, hvor du kan komme op og træne, ligesom du som beboer på plejecenteret kan benytte dig af vores aktivitetscenter.

Plejecenterlæge

På Caroline Amalie samarbejder vi med Lægerne i Ramsherred –et privatpraktiserende lægehus, der er fast tilknyttet centret.
Samarbejdet mellem læge og personalet styrker kontinuiteten og sikrer et mere sammenhængende behandlingsforløb.
Du vælger naturligvis selv, om du ønsker at benytte vores plejecenterlæge eller foretrækker din egen.

Kontakt sektionsleder

Kontakt Caroline Amalie Plejecenter