Rhododendron Taasinge Plejecenter
Foto © Copyright Mads Claus Rasmussen

Tåsinge Aktivitetscenter

Vi holder til i Vindeby på Tåsinge Plejecenter. Læs mere her.

Tåsinge Aktivitetscenter har et Centerråd som består af brugere, personale og ledelse. Det er igennem Centerrådet, at du som bruger har indflydelse på hvilke aktiviteter der skal være.

Det er et dejligt samlingssted, hvor der er forskellige aktiviteter og tilbud, alt efter ønsker, behov, årstid m.m.
Vi har en dejlig terrasse, som vi benytter når vejret er godt
Aktivitetscenteret har ikke kun fastlagte aktiviteter. Det er også et samlingssted hvor man kan møde gamle bekendte og få nye venner. Så et slag kort, en snak og hygge er også en rigtig god aktivitet. 

Vi tilbyder i øjeblikket:

  • Kortspil, brætspil, banko, bowling, Jakkolo og ærteposekast
  • Bevægelse
  • Gudstjenester og udflugter 
  • Musikalsk underholdning og fællessang
  • Fællesspisninger og fester
  • Vi gør meget ud af årets traditioner. Både med hensyn til mad og aktiviteter

Vi samarbejder med lokalområdet. Vi har samarbejde med:

  • Tåsinge skolen hvor vi blandt andet, har adopteret to 4. klasser hvor elever kommer og laver aktiviteter med beboerne og daggæster. Eleverne er tilknyttet os til og med 9. klasse.
  • Børnehaven solsikken der kommer på besøg og benytter vores have.
  • Dagplejen, hvor vi har besøg af dagplejebørnene i vinterhalvåret
  • FGU skolen, hvor eleverne kommer og laver aktiviteter i samarbejde med personalet.
  • Bregninge Kirke og Landet Kirke

Buskørsel har ankomst til plejecenteret kl. 9.30, hjemkørsel fra plejecentret sker kl. 14.30.
Se mere om kørsels til aktivitetscentre under "Læs også" længere nede på siden.

I forbindelse med aktivitetscenteret er der en åben café.
Åbningstiderne er fra kl. 9.30-13.30, alle hverdage.

Cafeen kan benyttes af:

  • Alle kommunens pensionister

  • Træningscenterets brugere samt selvtrænere

  • Plejecenterets beboere, samt gæster og pårørende

I Caféen tilbyder vi friskbrygget kaffe med lækkert brød og kage, varm middagsmad fra Det Gode Madhus og fristende desserter, supper og lune retter.
Vi har også et udvalg af øl, vin, vand og forskellige kioskvarer.

Har du særlige ønsker? Så ring til os – eller kig forbi til en snak!

Kontakt Tåsinge Aktivitetscenter