start på hovedindhold

Parkering med autocamper

Se hvor du kan parkere med autocamper i Svendborg Kommune, og læs hvilke regler der gælder for parkering og ophold

Du kan parkere med autocamper flere steder i Svendborg Kommune.

Svendborg Idrætscenter og Rantzausminde Lystbådehavn er populære steder for autocampere, fordi der er adgang til faciliteter og god plads til større køretøjer.

Her på siden kan du finde information om parkering, faciliteter og regler for autocampere.

Parkering er ikke det samme som camping. På almindelige parkeringspladser må du derfor ikke opstille campingudstyr, medmindre området er godkendt til campering.

Pladser og faciliteter

Leder du efter faciliteter, ophold og autocamperpladser i området? Gå til svendborghavn.dk, hvor du kan finde mere information om mulighederne i Svendborg Kommune.

Gå til svendborghavn.dk
Parkering ved Svendborg Idrætscenter

Svendborg Idrætscenter på Ryttervej 70 er et oplagt sted at parkere med autocamper, fordi der er god plads til større køretøjer. Du må parkere din autocamper på grusarealet i op til 24 timer.

Her finder du blandt andet en gråvandstømningsstation, og du kan købe adgang til Svendborg Svømmeland, hvis du ønsker en svømmetur eller et bad.

Der er busstoppested tæt på området, og togstationen Svendborg Vest ligger tæt på. Der er cirka 1,5 km til Svendborg bymidte.

Parkering ved Rantzausminde Lystbådehavn

Rantzausminde Lystbådehavn har 12 pladser særligt til autocampere.

Pladserne administreres af havnen og derfor kan adgang til strøm, bad og toilet købes via havnens betalingssystem.

Der er busstoppested tæt på havnen, og der er cirka 6 km til Svendborg bymidte.

Det skal du være opmærksom på

Autocampere over 3.500 kg må som udgangspunkt højst parkere i 4 timer:

  • i boligområder
  • nær beboelse (inden for 100 meter)
  • på veje med hastighedsgrænse over 50 km/t

Du skal altid følge skiltningen på stedet.

Spørgsmål og svar

Kontakt