Skansen ved Vindebyøre

På den nordligste spids af Tåsinge ligger et særligt skønt naturområde på ca. 27 ha, kaldet Vindebyøre.

Skansen, som er den yderste odde, har muligvis tidligere indgået i et fæstningsanlæg omkring Svendborg.

Den græsklædte odde er et uopdyrket overdrev, som afgræsses af køer. Der findes mange spændende urter, buske, sommerfugle og myrer.

Bagved Skansen ligger Vindeby Nor, som er en lav fugtig strandeng, der ligesom odden er yngleplads for mange fugle.

Fra Skansen er der en flot udsigt over hele Svendborg Havn. 

Både Skansens beliggenhed og navn kan få en til at tro, at her tidligere har ligget et forsvarsværk eller andet militært anlæg. I dag findes der ingen synlige spor eller rester af anlæg, som kan bekræfte Skansens betydning som forsvarsværk.

På gamle kort fra 1690'erne er der dog tegnet en skansesignatur, hvilket tyder på, at der måske dengang var rester fra et fæstningsværk, og at Skansen derfor tidligere indgik i en eller anden form for fæstningsanlæg omkring Svendborg. Det er dog aldrig blevet undersøgt nærmere, så det er stadig uvist, om Skansen har haft større betydning for Svendborg end blot som udflugtsmål.

Hele Vindebyøre kan med lidt god fantasi godt ligne et menneskeøre, men endelsen 'ør(e)' betyder faktisk 'gruset strandbred' og går igen i bl.a. Skårupøre, Dragør og Helsingør.

I 1800-tallet var området kendt under navnet 'Örerne'. Udover Vindebyøre, som hele området kaldes, er det yderste fremspring vest for campingpladsen, hvor anløbsbroen er i dag, opkaldt efter den tidligere ejer, Jacob – og kaldes derfor Jacobsøre.

Anløbsbroen, hvor veteranfærgen M/S Helge i dag ligger til, blev anlagt under 2. Verdenskrig. Årsagen var, at Svendborgenserne manglede et udflugtsmål, efter at tyskerne havde beslaglagt Christiansminde. I stedet kunne de nu sejle ud til Jacobsøre og nyde sommeren, vandet, skoven og stranden, på trods af krigen.

Den græsklædte odde Skansen er et afgræsset overdrev med mange spændende urter og buske.

Dyrene, der græsser på Skansen, er med til at holde arealet åbent. I det lave nedgnavede græs vokser en lang række blomster, som kun kan gro på arealer, der afgræsses. Hvis ikke dyrene græsser på Skansen, vil området hurtigt gro til med højt græs og træer.

På Skansen findes en meget varieret natur. Her findes både strandeng, overdrev, krat, blotlagte kystskrænter, strand og skov.

Bugten syd for Skansen kaldes Vindeby Nor. Nor betyder oprindeligt et 'snævert farvand' og er en lavvandet bugt med saltvand.

Mellem Skansen og Vindeby kan man, når der er lavvande, være heldig at se en lille sandbanke. Det er det eneste tilbage, efter at havet tog den lille ø Koø i 1960'erne.

Skansen rummer et rigt planteliv, selvom området ved første øjekast ligner en almindelig græsmark.

De mange små blomster og rosetplanter trives takket være græssende kreaturer samt variationer i saltpåvirkning, fugtighed, jordbund og lys. Uden græsning vil området hurtigt vokse til med krat og skov, som skygger for de lyskrævende arter.

Den indre del af Vindeby Nor var tidligere dækket af tagrør, men er nu åben eng med synlige engmyretuer.

De lavestliggende strandengsområder domineres af salttålende planter som strandkogleaks og strandsiv. Strandengen syd for Skansen har et veludviklet net af saltvandsåer og små saltpander, hvor særlige planter som kveller trives.

På højere arealer vokser bl.a. harril, strandvejbred og strandaster, mens strandoverdrevet byder på arter som fliget vejbred og engelskgræs. De øvre dele består af en mosaik af surt og kalkpåvirket overdrev med varieret blomstring hen over sommeren.

Krat af tjørn, slåen og hunderose breder sig og skal holdes nede, så den lyskrævende flora ikke forsvinder.

Havet æder hele tiden lidt af Skansen. Når bølgerne rammer skrænterne, skyller der sand ud i havet. Skrænterne er derfor helt blottet for bevoksning. I skrænterne er det derfor muligt at gøre rigtig spændende fund fra gamle tider. Ting og sager, som har ligget gemt under Skansen i mange år.

På stranden skyller der bl.a. tang og ålegræs op. På den måde kan man se, hvad der lever i Svendborgsund, uden at skulle ud at dykke. Lidt inde på stranden kan der være en opskylszone, hvor bl.a. næringsrigt tang ender. Dette er det naturlige voksested for den næringselskende kruset skræppe, som vi i dag ofte slås med på enge og græsmarker.

Der er flere vandhuller på Skansen, men kun ét med ferskvand, der ligger i en lavning midt på Skansebakken. Adgang til ferskvand er en forudsætning for at have græssende dyr på området. Der er også en masse vilde dyr og planter, der har glæde af vandhullerne.

Der er to ret forskellige slags skove mellem Skansen og Vindebyøre. Langs kysten lige øst for Skansen ligger en smal bræmme med en lysåben skov på mager og sandet jord. Denne skov er domineret af fyr, eg og birk og med bregner og mos i skovbunden. Øst herfor er jorden mere næringsrig, og her er skoven domineret af bøg.

Både i Skanseskoven og spredt på Skansen vokser mange egetræer. I skoven, hvor træerne står tæt, bliver træerne høje uden grene nederst på stammen. På Skansen, hvor træerne står frit, bliver træerne lave med brede kroner og grene helt til jorden.

Egetræet er - uanset om det er højt og slankt eller lavt og bredt - et meget smukt og majestætisk træ. Nyd de flotte lysegrønne farver i foråret og sommeren, de flotte gule, røde og brune efterårsfarver, og se de flotte skulpturelle former i træet om vinteren, når træet står uden blade på.

Hvis du vil se et rigtig stort egetræ, kan du kigge forbi Ambrosius-egen, som står på Tåsinge syd for Valdemar Slot.