Ørkild Voldsted

"Ruinen", "Slottet" eller "Borgen" er navne, som er synonymer for voldstedet Ørkild, der gemmer på levn fra en stor, middelalderlig kongsborg.

Voldstedet er et af Danmarks største med en hovedbanke på 4.000 m², hvor hovedborgens bygninger har ligget, omgivet af en høj ringmur med tårne, port og vindebro.

Borgen er placeret på en bakketunge, som nordfra skyder sig ud mod Svendborgsund, og som mod vest er beskyttet af Trappebækken og mod øst af Kobberbækken.

Med til det kongelige byggeri hører også fire såkaldte forborge, ligeledes med bygninger, mure, vindebroer og tårne. Forborgene, som ligger nord for hovedbanken, er adskilt af dybe halsgrave.

Hele det samlede kongelige anlæg dækker 3 ha (30.000 m²) og er omgivet af en fire meter dyb og fire meter bred, V-formet voldgrav.

Det har været et formidabelt borganlæg, som det i dag er vanskeligt at forestille sig, hvordan har set ud i virkeligheden.

Ørkild nævnes første gang i et brev fra 1264, men borgen er ældre. Den formodes at være bygget i sidste halvdel af 1100-tallet af Kong Valdemar den Store (1157-1182).

Sent i middelalderen afhænder Kronen borgen til bispestolen i Odense. Skiftende biskopper udnytter stedets strategiske placering bl.a. som udgangspunkt for at deltage i den lukrative Østersøhandel.

Under borgens beskyttelse vokser et handelssamfund bestående af ca. 20 købmandsgårde frem. Da det er købstaden Svendborg, som har handelsprivilegierne, er denne handel ulovlig. Svendborgs borgere klager derfor til kongemagten over den ulovlige handel. Det sker i 1413, 1444, 1480 og senest i 1521.

Klagerne hjælper ikke, og en julidag i 1534 tager svendborgenserne med borgmester Hans Skriver i spidsen sagen i egen hånd. De brænder både borg og landsby af i forbindelse med borgerkrigen Grevens Fejde.

To sagn knytter sig til Ørkildborgen.

Det ene handler om borgens sidste portvagt. Da svendborgenserne satte ild til Ørkild, skulle biskoppen have reddet sig selv og sine folk ud af borgen. Dog indebrændte portvagten, da han som den sidste ville forlade borgen. Sagnet vil vide, at hans genfærd ofte har vist sig på borgbanken. Ved fuldmåne kan man se ham komme ridende på en hvid hest og søge efter sine våbenfæller. Da der ingen er at finde, rider han tilbage ind imellem ruinerne for at forsvinde i slotsbanken.

Det andet sagn handler om en kobberport, der skjuler en hemmelig, underjordisk gang under borgen. Mange har gravet efter den ved nattetide, men opnåede blot, at den sank dybere og dybere for hver gang, man gravede efter den.

Ørkild er et fredet fortidsminde. Et ca. 6 ha stort område omkring Ørkild blev fredet i 1949. Formålet var "landskabsbevaring og en sikring af de historiske interesser i forbindelse med Ørkild Mølle og slotsruin". Arealet var dengang i privat eje. I dag ejer Svendborg Kommune hele arealet.

Vi udfører skånsom naturpleje på Ørkild og på arealet nedenfor. Formålet er at bevare og forbedre natur- og kulturværdierne på området ved at lade arealet afgræsse. 

Afgræsning er med til at opretholde områdets særlige flora, sikre indsynet til voldstedet og at hindre en tilgroning af arealet. 

Et stort område er således hegnet ind og forpagtet ud til afgræsning med får, som hvert forår sættes ud på arealet og tages hjem igen om vinteren. 

Store dele af Ørkild er registreret som den beskyttet naturtype overdrev. Her finder du et væld af sjove urter som:

• Agermåne
• Sød astragel
• Sølvpotentil
• Knoldranunkel
• Mjødurt
• Cikorie 
• Røllike.

Mange af arterne er gamle lægeplanter, som har været brugt mod alskens sygdomme og genvordigheder. 

Afgræsningen er med til at sikre en stor mangfoldighed af lavt voksende blomstrende urter til gavn for mange insekter som f.eks. græshopper og sommerfugle.