
Fynsk Kulturrum
Har du brug for et trygt fællesskab og en kærlig hånd i ryggen for at turde springe ud i nye oplevelser? I Fynsk Kulturrum får du mulighed for fordybelse i aktive og kreative fællesskaber og får mulighed for et frivilligjob sammen med andre. Find ud af, om og hvordan du kan være med
Fynsk Kulturrum er et aktivitetsforløb for unge i alderen 15-24, der enten går på FGU eller er uden for job og uddannelse. Formålet med forløbet er at støtte udviklingen af selvtillid, mestringsevner, mod og nysgerrighed gennem fordybelse i aktive og kreative fællesskaber samt erfaringer med frivilligjob i lokale kultur- og foreningstilbud.
Forløbet strækker sig samlet over ca. 20 uger og består af to dele:
- Et 13 ugers forløb, hvor de unge deltager i 5 forskellige kultur og bevægelsesaktiviteter 2 gange om ugen i 2 timer pr. gang – og sideløbende støttes i overgangen og forberedelsen til del 2.
- Et 7 ugers forløb, hvor de unge får et frivilligjob hos en kultur- eller fritidsaktør 5-15 timer om ugen (eller efter aftale)
Ungegruppen støttes og følges gennem hele forløbet af en koordinator fra Kultur- og Fritid i Svendborg Kommune.
Hvis du er interesseret i at deltage eller høre mere, så kontakt koordinator Maria Lauritzen pr. mail eller ring på tlf. 3017 6581