
Renoveringspuljen
Folkeoplysende foreninger med egne lokaler i Svendborg kan søge støtte til renovering og energiforbedringer – ansøg senest 1. marts eller 1. oktober.
Renoveringspuljen kan søges af folkeoplysende foreninger, der ønsker at renovere eller energioptimere eget klubhus eller klublokaler.
Puljen dækker udvendig renovering samt indvendig/udvendig energirenovering.
Puljens størrelse fastsættes hvert år i forbindelse med godkendelse af budgettet for Svendborg Kommune.
Hvem kan søge
Godkendte folkeoplysende foreninger, der har eget klubhus/egne lokaler
Hvad kan der søges til
Udvendig renovering af klubhuse samt indvendig og udvendig energirenovering af klubhuse/lokaler.
Derudover kan der til ansøgningsfristen d. 1. oktober 2025 søges om tilskud til renovering af andre bygninger end klubhuse - fx huse med opbevaring af materialer i renoveringspuljen.
Efter ansøgningsrunden tager Folkeoplysningsudvalget stilling til om udvidelsen kan/skal gøres permanent.
Målgruppe
Ingen begrænsninger
Beløbsgrænse
Afhænger af projektet
Ansøgningsfrist
Den 1. marts og den 1. oktober
Vær opmærksom på
Foreningen skal være godkendt af Folkeoplysningsudvalget og have sit eget klubhus eller egne klublokaler.
Ansøgningen skal vedlægges et budget.
Hvis en ansøgning er på over 10.000 kr. skal foreningen indhente og vedlægge to sammenlignelige tilbud.
Foreningen skal yde minimum 20 % i egenbetaling.
Sådan behandles din ansøgning
Behandling af ansøgning til… Puljen til renovering af klubhuse
Alle folkeoplysende foreninger, som har til huse i egne klubhuse, kan søge tilskud fra puljen til renovering af klubhuse.
Der kan ansøges om:
- Udvendig renovering af klubhuse
- Indvendig og udvendig energirenovering af klubhuse
Størrelsen på puljen fastsættes hvert år i forbindelse med godkendelse af budgettet for Svendborg Kommune.
Folkeoplysningsudvalget har nedsat et underudvalg, som sagsbehandler ansøgningerne og indstiller til Folkeoplysningsudvalget.
Procedure
Foreninger med klubhus kan sende ansøgninger løbende - benyt digitalt ansøgningsskema. Ansøgningerne samles og behandles af Folkeoplysningsudvalget.
Ved ansøgninger over 10.000 kr. skal der indhentes tilbud fra to firmaer.
Der stilles krav om, at foreninger yder medfinansiering på minimum 20 % af projektets samlede udgifter.
Projektet skal være påbegyndt senest 5 måneder efter, bevillingen er givet. Når projektet påbegyndes, skal foreningen angive en slutdato for projektet til Kultur og Fritid. Sker dette ikke, går det ansøgte beløb tilbage til puljen. Foreningen kan i særlige tilfælde søge om udsættelse.