
Thurø Sommersejl 2025
Pirater og skattejagt er årets tema til Thurø Sommersejl 2025 i uge 31. En uge hvor børn fra 7 år kan få mange oplevelser til vands og på land
Thurø Sommersejl 2025 afholdes i uge 31 i det hyggelige havnemiljø i Gambøt, hvor børn i alderen fra 7 år kan få en uge fyldt med sjov, leg og oplevelser på og ved vandet.
Årets tema er "Pirater og skattejagt", hvor børnene gennem leg og sejlads får mulighed for at udforske det maritime liv som ægte søulke. Temaet skaber en fantasifuld ramme omkring aktiviteterne og inspirerer til samarbejde, kreativitet og mod på vandet.
I løbet af ugen vil der være planlagte aktiviteter hver dag fra kl. 8 til 16, herunder:
- Skattejagt på vandet og i land
- Sejlads i optimistjoller og andre joller
- Piratlege og samarbejdsøvelser
- Kreative workshops hvor børnene designer deres eget piratflag og udstyr
Fortællinger og læring om havets betydning og miljøbeskyttelse – formidlet i børnehøjde
og med hjælp fra bl.a. Svendborg Naturskole og Vand og Affald
Aktiviteterne tilpasses vejret og deltagerne, og der lægges vægt på, at alle børn får en god oplevelse – uanset om de er nye eller erfarne på vandet.
Arrangementet drives af et ungt arrangørteam i alderen 16-25 år, der med stor energi og nærvær skaber trygge og sjove rammer for børnene.
Der er i alt 25 pladser til årets Sommersejl.
Vores mål er at give børnene en sjov og lærerig ferieoplevelse, hvor de får styrket både deres sociale færdigheder og tryghed på vandet – alt sammen med et glimt i øjet og vind i sejlet.
Praktisk information
Mødested: Gambøtvej 27, 5700 Svendborg
Mødeuge: 31
Mødedage: mandag d. 28. juli til fredag d. 1. august
Mødetid: Alle dage fra kl. 8.00-16.00
Alder: 7-16 år
Krav om påklædning: Sejlertøj passende til vejret og sko der må bades i
Deltagerbetaling: 800 kr.
Forhåndstilmelding: Ja via email til immanuelhedelundjeppesen@gmail.com