Tennis og Padelskole i sommerferien

Tre dage med tennis, padel, sjov og fællesskab i Svendborg Tennisklub for børn og unge på 7-15 år. Få fart på sommeren med leg, grin og masser af boldspil!

Spil sommeren i gang

Er du klar på tre dage fyldt med sjov, spil og masser af bevægelse? Svendborg Tennisklub inviterer børn og unge mellem 7 og 15 år til en aktiv og spændende camp i sommerferien, hvor der er fokus på både tennis og padel.

Vi bruger dagene på at lære og træne grundteknikker, spille kampe, udfordre hinanden i små turneringer og have det sjovt med boldlege og fysisk aktivitet. Uanset om du er nybegynder eller allerede har erfaring med ketchersport, tilpasser vi aktiviteterne, så alle kan være med. Der bliver selvfølgelig også tid til hyggelige pauser, hvor vi kan snakke, grine og få nye venner.

Vi glæder os til tre skønne dage med fart, grin og masser af sportsglæde på banerne!

Praktisk information

Mødested: Svendborg Tennisklub, Ryttervej 70, 5700 Svendborg
Mødeuge: 27
Mødedage: Mandag d. 30. juni til onsdag d. 2. juli
Mødetid: Kl. 9-15 
Alder: 7-15 år
Krav om påklædning: Sportstøj og sportssko

Deltagerbetaling: 400 kr. 
Forhåndstilmelding: Ja til charlotte@norkar.dk