
Beskyttede stendiger og jorddiger
Stendiger og jorddiger er kulturarv og derfor beskyttede. Du må ikke ændre dem uden en dispensation.
Hvorfor er stendiger og jorddiger beskyttede?
Stendiger og jorddiger er ældre tiders markeringer af skel og ejendom i landskabet. De er beskyttede, fordi de vidner om Danmarks administrative inddeling og landbrugets historie, om driften i marken, beskatnings- og ejerforhold. Digerne er også vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab.
Buske og træer på og omkring digerne må som udgangspunkt fældes uden dispensation, men stød og rødder må ikke trækkes op uden dispensation. Vær dog opmærksom på, at bevoksning enkelte steder kan være beskyttet, og at du derfor skal tjekke lokalplanen eller spørge kommunen.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til beskyttede diger.
Tjek din ejendom
Du kan se oplysninger om beskyttede sten- og jorddiger på vores digitale kort herunder.
På kortet kan du også finde oplysninger om f.eks. beskyttet natur, fredninger og planlægning på din ejendom. Lagene aktiveres ved at finde og vælge dem i træstrukturen i venstre side.
Bemærk, at registreringerne på kortet er vejledende.
