Dine muligheder som ledig

Er du arbejdsløs og får dagpenge, har du pligt til at tage imod et af kommunens tilbud, der skal hjælpe dig tilbage i job. Læs mere om tilbuddene her

Kommunens tilbud til ledige

Når du er ledig, har du både ret og pligt til at deltage i et jobrelateret tilbud. Målet med tilbuddene er enkelt: At styrke dine chancer for at finde et arbejde, der passer til dig. 

Sammen med din a-kasse og jobcenteret planlægger du et forløb, der passer til dine behov og mål. Det hele samles i "Min Plan" på Jobnet, som er din personlige guide i ledighedsperioden.

For at kunne beholde din ret til dagpenge, skal du følge det forløb, I har aftalt.

Hvornår skal jeg deltage i et tilbud?
Hvis du ikke allerede har fået et tilbud tidligere, vil du senest blive tilbudt ét, når du har været ledig i seks måneder.

Men selvom du deltager i et tilbud, skal du stadig søge job aktivt og sige ja til arbejde, hvis a-kassen eller jobcenteret finder noget relevant til dig.

Kontakt Jobcenter Svendborg