Sygemeldt i job

Du har som lønmodtager mulighed for at få sygedagpenge, hvis du ikke kan arbejde på grund af sygdom

Sygemeldt i job

Hvis du bliver syg og ikke kan passe dit arbejde, skal du melde dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt. Gerne inden din arbejdstid begynder. Din arbejdsplads kan have en frist, eksempelvis to timer.

Hvem udbetaler sygedagpengene?

I de første 30 dage kan du have ret til sygedagpenge fra din arbejdsgiver, hvis du har været ansat i mindst 8 uger og arbejdet 74 timer i alt.

Efter de 30 dage kan du få sygedagpenge fra kommunen, hvis du opfylder de generelle beskæftigelseskrav.

Hvad sker der, når du er blevet sygemeldt?

Når vi får besked om, at du er sygemeldt, modtager du et brev i din digitale postkasse. Her bliver du bedt om at logge ind på Mit Sygefravær og udfylde et oplysningsskema.

Du skal også søge om sygedagpenge. Det er vigtigt, at du svarer inden fristen. Hvis du ikke gør det, kan du miste retten til ydelsen.

Opfølgning fra jobcenteret

Senest otte uger efter din første sygedag bliver du indkaldt til en samtale i Jobcenteret. Her taler vi med dig om, hvordan du bedst kan vende tilbage til arbejdet. Helt eller delvist. Der er også mulighed for en fast-track-ordning, hvis du hurtigt har brug for støtte. Den kan din arbejdsgiver søge om.

Hvor længe kan du få sygedagpenge?

Du kan som udgangspunkt få sygedagpenge i op til 22 uger inden for en periode på ni måneder. Der er mulighed for forlængelse i særlige situationer. Eksempelvis, hvis du er under behandling eller venter på afklaring.

Du kan læse mere om reglerne for sygedagpenge på borger.dk herunder. 

Kontakt Sygedagpengeydelsen