Kærvej støttecenter
Dette støttecenter ligger på Kærvej 10 i Vester Skerninge
Kærvej
Målgruppe
Du kan bo i tilknytning til Støttecenter Kærvej, hvis du er i målgruppen for et tilbud efter servicelovens §105/85. Da støttecentret ikke er åbent om natten og sent om aftenen, skal du kunne bo i din egen lejlighed uden at kunne tilkalde en hjemmevejleder, når støttecentret er lukket.
Fysiske rammer
Støttecenter Kærvej ligger midt i Vester Skerninge - tæt på offentlig transport, indkøb, bibliotek og idrætshal. Der er tilknyttet 8 lejligheder på omkring 65 m² til støttecentret. Støttecenter Kærvej har et fælleshus med et stort køkken/alrum samt faciliteter til hjemmevejlederne i form af kontorer mm.
Fælleshuset ligger på en stor grund, hvor der er redskabsskur, petanquebane, bålplads og i det hele taget gode muligheder for udendørsaktiviteter.
Aktiviteter
Når du bor i tilknytning til Støttecenter Kærvej, tilbydes du støtte i egen bolig. Nogle borgere spiser i fælleshuset hver dag, færdigretter eller mad de selv har været med til at lave. Andre borgere vælger at spise i egen bolig.
Støttecentrets hjemmevejledere støtter dig med de ting, der er aftalt med din sagsbehandler, og så har du mulighed for at lave nogle ting sammen med dine naboer. Nogle tager initiativ til en grill-aften, en cykeltur til vandet, besøge hinanden, spille spil eller se film i fælleshuset, lave nogle ting med pårørende eller tage en tur i biografen med en nabo. Det er nemt at komme til og fra Svendborg og Fåborg med bus, den holder lige fem minutter væk fra støttecentret.
Nogle borgere vælger at spise aftensmad i fælleshuset hver dag, færdigretter eller mad, de selv har lavet. Andre borgere vælger at spise i egen bolig.
Nogle dage kan borgerne melde sig til at lave med til de andre i støttecentret, man kan tilmelde sig sådan en fælles madordning 3 aftener om ugen samt til brunch søndag.
Personale og åbningstider
Støttecentret på Kærvej har åbent på hverdage fra kl. 7-20 og i weekender og på helligdage er der åbent fra kl. 10-20. Der er hjemmevejledere med pædagogisk erfaring tilknyttet Støttecenter Kærvej.