Botilbud Sydbo

Sydbo

Dette tilbud ligger på Stationsvej 74 i Stenstrup

Sydbo bo- og aktivitetstilbud

Sydbo er et bo- og aktivitetstilbud, som pr. 1. januar 2017 hører under Svendborg Kommune. Hidtil har Sydbo hørt under Region Syddanmark.

Sydbo er beliggende i Stenstrup, Svendborg Kommune. Botilbuddet er placeret i umiddelbar tilknytning til Aktivitets- og samværstilbuddet Sydbo Dagtilbud. 

Fysiske rammer

Sydbos botilbud har plads til 24 beboere og har i alt 24 lejligheder i samme bygning. Derudover har vi en aflastningslejlighed.

Sydbo er inddelt i 3 huse, hvor der er 8 lejligheder. Hver lejlighed er på 42 m2 og er indrettet med soveværelse, badeværelse, stue kombineret med lille tekøkken.

Alle lejligheder er indrettet med rumdækkende loftlift, ligeledes er der vaskemaskine, tørretumbler, indbyggede klædeskabe og køleskab.

Der er lagt vægt på, at alle lejligheder har meget lysindfald, hvilket betyder, at der i lejlighedens 3 rum er terrassedøre og eller vinduer der går fra gulv til loft.

Der er til hver lejlighed en terrasse, og beplantet med siv og græsser.

Der er til alle lejligheder opkoblet tv signal samt trådløst netværk.

Sydbos botilbuds fælles lokaler er lyse og venlige, alle med loftslifte. Der er:

  • Tre fællesstuer på 74 m2, som er indrettet med anretter køkken, spiseborde, sofaer, hvilestole, tv, radio, her er der indtænkt, at der er plads til borgere der er immobile.
  • Cafeen, som er 136 m2 ligger i centrum af huset, kan anvendes til at spise sin morgenmad, frokost, kan bruges til fester, sammenkomster og hyggelige stunder i hverdagen og weekenden.
  • Depoter med plads til borgernes hjælpemidler, således at disse ikke fylder i egen bolig.
  • Sydbo har sit eget køkken, hvor der er ansat to ernæringsassistenter, der arbejder på hverdage i tidsrummet 7.30 - 18.30. Kosten er derved sammensat ud fra den enkeltes behov i forhold til diæter, hakket mad, blendet mad mv.
  • Til hvert hus er der en stor terrasse og ud fra cafeen er der en terrasse, der er overdækket, således at man kan sidde i uderummet og se/høre det regner, sner eller nyde fuglenes sang.

Bygningen ligger på en grund med flisebelagte stier. Udenoms arealerne er endnu ikke endeligt på plads. Men der kommer gynger, hævet sandkasse og der er umiddelbart adgang til stort og uberørt naturområde med vandhuller, hvilket er afgrænset.

Kontakt Sydbo