
Valg og opstilling
November 2025 er der valg til Integrationsrådet. Få mere information her
Svendborg har brug for dig – stil op og vær med!
Vil du være med i Svendborgs Kommunes Integrationsråd? Der er snart valg til valgperioden 2026-2029.
Du har mulighed for at blive en del af rådet hvis:
- Du er +18 år
- Bor i Svendborg Kommune.
- Du, en af eller begge dine forældre kommer fra: Afrika, Asien, fra Syd og Mellemamerika, Rusland, Albanien, Montenegro, Makedonien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Serbien, Ukraine, Tyrkiet og Belarus eller er statsløs.
Hvad forventer vi af dig:
- Du skal kunne deltage i 6 til 8 møder om året.
- Du skal kunne deltage i arbejdsgrupper.
- Du skal have lyst til at være med til at afholde events og begivenheder der fremmer integrationen i Svendborg.
- Du skal have lyst til at være med til at uddele midler til integrationsfremmende formål.
Hvad er Integrationsrådet?
- Integrationsrådet består af 16 medlemmer, der alle bor i Svendborg:
- Otte repræsentanter fra etniske minoritetsgrupper
- To medlemmer fra kommunalbestyrelsen
- To medlemmer udpeget af DA og FH Sydfyn
- Et medlem fra en dagtilbudsbestyrelse eller en skolebestyrelse
- Et medlem fra SAB
- Et medlem udpeget af Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg
- Et medlem udpeget af Uddannelsesrådet
Integrationsråd – med hjerte og handling
Svendborg Kommunes Integrationsråd arbejder for at styrke integrationen i Svendborg. Integrationsrådet står bag aktiviteter, der bringer mennesker sammen. Rådet støtter lokale projekter og arbejder sammen med foreninger. Rådet bidrager med rådgivning og input til kommunens arbejde med integration.
Er det noget for dig?
Har du lyst til at være med?
Så udfyld Kandidatblanketten herunder og aflever den hos Jobbutikken i Jobcenter Svendborg senest den 10. oktober 2025.