Forretningsorden

Her kan du læse om det formelle formål med Svendborg Kommunes Integrationsråd (SIR)

Forretningsorden for Svendborg Kommunes Integrationsråd (SIR)

 

Kapitel 1

Integrationsrådets formål og opgaver

­­§1. Integrationsrådet har til formål at medvirke til, at kommunalbestyrelsens integrationsindsats er god og sammenhængende, samt egnet til at fremme etnisk ligestilling.

Stk. 2. Integrationsrådet skal medvirke og skabe integrationsfremmende initiativer i Svendborg Kommune. Dette arbejde kan foregå med inddragelse af relevante aktører og interessenter.

Stk. 3. Integrationsrådet skal aktivt informere om, at der kan søges økonomisk støtte til aktiviteter, der fremmer integration.

Stk. 4. Integrationsrådet skal arbejde for at højne demokratisk deltagelse og engagement i lokalsamfundet på tværs af alle etniske grupperinger i kommunen.

Stk.5. Integrationsrådet kan af egen drift eller efter anmodning afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i Svendborg Kommune.

 

Kapitel 2

Integrationsrådets sammensætning

§2. Integrationsrådet består af 16 medlemmer med bopæl i Svendborg kommune udpeget af Kommunalbestyrelsen i Svendborg jf. integrationslovens § 42

Valgte borgere

Stk. 2 Der vælges efter en fordelingsnøgle på baggrund af befolkningstal

  • 8 repræsentanter fra danske og udenlandske statsborgere med oprindelse i ikke-vestlige lande., samt 8 suppleanter.

De 8 repræsentanter for danske og udenlandske statsborgere med oprindelse i ikke-vestlige lande (Afrika, Asien, Europa udenfor EU 28 samt fra Syd og Mellemamerika eller statsløs.) vælges efter hvilket område i verden repræsentanten kommer fra.

    1. 1 medlem og 1 suppleant
    2. 3 medlemmer og 3 suppleanter
    3. Europa udenfor EU28. 3 medlemmer og 3 suppleanter
    4. Syd og Mellemamerika eller statsløs. 1 medlem og 1 suppleant

Note: Europa udenfor EU28 omfatter Rusland, Albanien, Montenegro, Makedonien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Serbien, Ukraine, Tyrkiet og Belarus.

Stk. 2.2 De 8 repræsentanter for danske og udenlandske statsborgere med oprindelse ikke-vestlige lande vælges ved almindelig stemmeflerhed indenfor gruppen ved hemmelig skriftlig afstemning.

Stk. 2.3 Suppleanterne vælges blandt de kandidater, der ikke blev valgt, men som fik flest stemmer inden for deres respektive grupper.

Suppleanter er valgt som indenfor gruppen:

  1. suppleant
  2. suppleant
  3. suppleant

Der er ikke tale om personlige suppleanter.

Stk. 2.4 Der kan kun vælges 1 borger pr. nationalitet og 1 suppleant pr. nationalitet.

Stk. 2.5 Hvis det herefter ikke er lykkes at fylde pladserne op, vil de stå vakante.

Stk. 2.6 Kandidatforslag skal indleveres til Svendborg Kommune senest seks uger før afholdelse af valg.

Stk. 2.7. Hver kandidat skal komme med 6 stillere, der alle skal have stemmeret til SIR. Man kan kun være stiller for én kandidat. En kandidat kan ikke være stiller for sig selv eller andre kandidater.

Stk. 2.8. Valg- og opstillingsret har alle personer over 18 år på valgdatoen. Borgeren skal bo i Svendborg Kommune og enten selv være født udenfor Danmark eller have mindst én forælder, der er født i et ikke-vestligt land.

Stk. 2.9. Hvis fordelingen af ovennævnte gruppers borgere ændrer sig væsentligt, vil antallet af repræsentanter kunne ændres efter godkendelse af Integrationsrådet, til kommende valg. Fordeling vil være forholdsmæssigt, men skal sikre alle 4 grupper er repræsenteret.

Stk. 2.10. Som stemmeberettiget har man mulighed for at stemme på opstillede kandidater fra alle nationaliteter.

Udpegede repræsentanter

Stk. 3 Der udpeges medlemmer, der kan understøtte integrationsrådets formål jf. §1

- 2 medlemmer af kommunalbestyrelsen der udpeges efter integrationslovens § 42, stk. 4, 4 og §25 i Lov om kommuners styrelse

- 2 medlemmer udpeget af henholdsvis DA og FH Sydfyn

- 1 medlem efter indstilling fra skolebestyrelsesformændene og dagtilbudsformændene

- 1 medlem efter indstilling fra Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg

- 1 medlem efter indstilling fra SAB – Svendborg

- 1 medlem efter indstilling fra Uddannelsesrådet med fokus på velfærdsuddannelserne. 

Stk. 3.2 Der vælges både medlem og personlige suppleanter. Er det efter valg til Integrationsrådet ikke muligt at udfylde de valgte pladser, eller hvis de nævnte organisationer ikke kan udpege egnede kandidater, vil pladserne som udgangspunkt være vakante. Kommunalbestyrelsen kan dog efter indstilling fra Integrationsrådet udpege en ny repræsentant til vakante pladser. Det gælder også, hvis der opstår vakante pladser i rådets funktionsperiode. 

Stk. 4 Integrationsrådet funktionsperiode følger så vidt muligt den kommunale valgperiode. Integrationsrådet forbliver i virksomhed, indtil udpegningen af nye medlemmer af rådet har fundet sted.

 

Integrationsrådets konstituering

§3. Integrationsrådet afholder sit konstituerende møde snarest efter, at kommunalbestyrelsen har godkendt rådets medlemmer. Kommunalbestyrelsen indkalder til mødet.

Stk. 2. På det konstituerende møde vælger integrationsrådet blandt sine medlemmer en forperson og en næstforperson efter reglerne i § 24, stk. 1, i Lov om den kommunale styrelseslov. Næstforpersonen fungerer i forpersonens sted ved dennes fravær. Stemmeberettigede er de valgte repræsentanter.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvilket medlem af integrationsrådet, der skal lede valget.

Stk. 4. Der foretages fornyet forpersons- og næstforpersonsvalg, jf. § 3, stk. 2, hvis forpersonen eller næstforpersonen udtræder af rådet, eller hvis 2/3 del af rådets medlemmer beslutter dette. Valget optages som et selvstændigt punkt på dagsordenen for det møde, hvorunder valget skal afholdes.

Stk. 2. Et medlem af Integrationsrådet udtræder af rådet, hvis medlemmet ophører med at have bopæl i kommunen, jf. integrationslovens § 42, stk. 3.

Stk. 3. Reglerne om valgbarhed og udtræden anvendes, disse fremgår af lov om kommunale og regionale valg § 4 og 101, stk. 2.

Stk. 4. Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Dette fremgår af lov om kommunale og regionale valg § 103.

Stk. 5. Hvis et medlem eller en stedfortræder fratræder sit hverv eller dør, udpeges et nyt medlem eller en ny stedfortræder efter reglerne i § 28 i den kommunale styrelseslov.

 

Kapitel 3

Integrationsrådets virksomhed

§4. Integrationsrådet afholder møde mindst 6 gange om året. Den ordinære møderække fastlægges ved rådets første møde i et kalenderår.

Stk. 2. Integrationsrådet afholder desuden møde, når forpersonen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/3 af rådets medlemmer fremsætter anmodning herom ved henvendelse til forpersonen eller sekretariatet.

§5. Sekretariatet indkalder på vegne af forpersonen til møde ved fremsendelse af dagsorden senest 1 uge før mødets afholdelse.

Stk. 2. Hvis det er påkrævet, kan indkaldelse til ekstraordinære møder ske med kortere varsel end en uge.

Stk. 3. Integrationsrådets medlemmer kan få optaget en sag på dagsordenen ved at sende forslaget til forpersonen eller sekretariatet senest 2 uger før mødets afholdelse. Dagsorden sendes og godkendes af formanden senest en uge før planlagt møde.

Stk. 4. En sag, der ikke har været optaget på udkastet til dagsorden, jf. stk. 1, kan ved mødets begyndelse optages på dagsordenen, hvis forpersonen finder, at sagen ikke tåler opsættelse, og hvis dette kan tiltrædes af et flertal af rådets medlemmer. En sag kan desuden optages på dagsordenen, hvis der er enighed herom.

§6. Integrationsrådets møder er ikke offentlige.

Stk. 2 Suppleanter kan deltage i Integrationsrådets møder uden stemmeret.

Stk. 3. Integrationsrådet kan beslutte, at andre personer end rådets medlemmer og suppleanter kan deltage i et møde i rådet i det omfang, der er behov herfor.

§7. Integrationsrådets møder ledes af forpersonen og i dennes fravær af næstforpersonen. Er forpersonen og næstforpersonen fraværende ved et møde, ledes dette af et medlem, der vælges ved stemmeflertal.

Stk. 2. Mødelederen formulerer de spørgsmål, som Integrationsrådets skal stemme om.

§8. Integrationsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af rådets medlemmer er til stede. Stemmeberettigede er samtlige medlemmer af Integrationsrådet. Suppleanter er stemmeberettigede når de er indkaldt i stedet for ordinært medlem.

Stk. 2. Integrationsrådets medlemmer kan kun deltage i rådets afstemninger, når de er til stede under disse.

§9. Integrationsrådets beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt. Ved stemmelighed er forpersonen eller mødelederens stemme afgørende. Et mindretal kan kræve sin opfattelse tilført rådets vejledende udtalelser.

Stk. 2. Integrationsrådets vejledende udtalelser offentliggøres og sendes til relevante myndigheder, organisationer og personer.

§10. Medlemmerne af Integrationsrådet er omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet.

Stk. 2. Et medlem, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som nævnt i forvaltningslovens § 3, stk. 1, skal snarest underrette rådet herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning, jf. forvaltningslovens § 6, stk. 1.

§11. Integrationsrådets medlemmer og personer, der deltager i rådets møder, jf. § 7, stk. 2, har tavshedspligt efter lovgivningens almindelige regler herom.

§12. Der optages referat af Integrationsrådets forhandlinger og beslutninger. Et mindretal kan kræve sin opfattelse tilført referatet. Referat udsendes efter mødets afholdelse til rådets medlemmer og stedfortræderne for disse.

Stk. 2. Et referat betragtes som godkendt, medmindre medlemmer af Integrationsrådet, gør indsigelser herom.

Stk. 3. Det godkendte referat publiceres på Svendborg Kommunes hjemmeside.

 

Kapitel 4 

Sekretariatsbetjening af Integrationsrådet

§13. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af Integrationsrådet, herunder for offentliggørelse af rådets udtalelser og godkendte referater. Kommunalbestyrelsen drager desuden i nødvendigt omfang omsorg for at holde Integrationsrådet orienteret om emner, der ligger inden for rådets formål, herunder om den almindelige integrationsindsats i kommunen.

Stk. 2. Hvis Integrationsrådets medlemmer ønsker at få en sag på dagsorden, jævnfør § 6 stk. 3, understøtter sekretariatet opgaven om at belyse sagen på et kommende møde.

 

Kapitel 5

Økonomiske forhold vedrørende Integrationsrådets virksomhed

§14. Udgifterne ved Integrationsrådets arbejde afholdes af kommunalbestyrelsen på baggrund af et årligt budget, der udarbejdes af kommunalbestyrelsen efter drøftelse med Integrationsrådet.

 

Kapitel 6

Integrationsrådets beretning

§15. Integrationsrådet udarbejder hvert år en skriftlig beretning over rådets virksomhed. Beretningen skal fortælle om de aktiviteter, Integrationsrådet har afholdt, og de initiativer, Integrationsrådet har støttet.

Stk. 2. Beretningen sendes til Kommunalbestyrelsen og til relevante myndigheder, organisationer og personer.

 

Kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.

§16. Denne forretningsorden er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune den 26. August 2025 og træder derefter straks i kraft.

Stk. 2. Ændringer i og tillæg til forretningsordenen skal vedtages af kommunalbestyrelsen.

Kontakt Integrationsrådet