
Bestil pas
Du kan få lavet et nyt pas i Borgerservice, hvis dit gamle pas er udløbet, du har mistet det, eller du skal have pas for første gang.
Sådan bestiller du nyt pas
Pasfoto
Inden du bestiller et nyt pas, skal du sikre dig, at du har et vellignende pasfoto og at dette foto opfylder de lovmæssige krav. Fotoet skal du have med, når du møder op i Borgerservice.
I Borgerservice Svendborg kan vi desværre ikke tage billeder til pas. Du skal derfor selv sørge for at få taget et billede hos en fotograf, inden du bestiller tid i Borgerservice.
Krav til dit pasfoto
- Billedet skal tages lige forfra og vise dit ansigt
- Hovedbeklædning må kun bæres, hvis det er af religiøse grunde, og pandeparti, kindben og hage skal være synlige
- Ansigtet skal være jævnt belyst
- Begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet
- Munden skal være lukket
- Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser
- Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Spørgsmål og svar om pas
Nej, du kan ikke få taget billede til dit nye pas hos os i Borgerservice. Du skal derfor sørge for at få taget et billede hos en fotograf, inden du bestiller tid i Borgerservice.
Du skal have dit nye pasfoto med udprintet, når du møder op i Borgerservice.
Priserne på pas (2024) inklusiv gebyr for optagelse af fingeraftryk er:
- Børn 0-11 år: 150 kr.
- Børn 12-17 år: 181 kr.
- Personer 18 år - folkepensionsalderen: 893 kr.
- Personer i folkepensionsalderen: 381 kr.
Husk, at pris for et nyt foto til passet kommer oveni. Gebyr for optagelse af fingeraftryk er 31 kr. (2024-pris), og er medregnet i ovenstående priser.
Vær opmærksom på, at prisen for et nyt pas fordobles, hvis du ikke kan fremvise dit gamle pas, eller hvis dit pas er ødelagt.
- Pas til personer, der er fyldt 18 år er gyldige i 10 år.
- Pas til børn og unge mellem 2 og 18 år er gyldige i 5 år.
- Pas til børn, der endnu ikke er fyldt 2 år, er gyldige i 2 år.
Alle børn skal have eget pas uanset, hvor gamle de er, og skal også møde op personligt.
Begge forældre skal give samtykke
Hvis dit barn under 18 år skal have et pas, skal den, der har forældremyndigheden over barnet søge om nyt pas og give samtykke. Begge forældre skal give samtykke, hvis begge forældre har del i forældremyndigheden. Du giver samtykke, når du starter din bestilling online.
Der gælder de samme regler for pas til børn som for voksne, hvad angår pasfotoet. Dog skal børn under 12 år ikke afgive fingeraftryk.
Unavngivne børn
Hvis dit barn ikke er navngivet, og I skal ud at rejse, skal du være opmærksom på, at enkelte lande ikke kan garantere, at dit barn kan rejse ind i landet problemfrit.
Er du i tvivl, kan du henvende dig til dit rejsemåls ambassade eller konsulat i Danmark.
Danske børn født i udlandet skal have dansk pas
Hvis du er dansker, og er blevet forælder, mens du opholder dig i udlandet, skal dit barn have et dansk pas på lige fod med alle andre for at rejse. Uanset, hvor der rejses til. Søg om dansk pas på den danske ambassade i landet på samme måde, som der søges om pas i Danmark hos Borgerservice.
Hvis dit barn rejser uden dig
Hvis dit barn under 18 år skal ud at rejse, og du som forælder eller værge ikke skal med, kan dit barn risikere at blive nægtet indrejse i nogle lande.
Der findes endnu ikke en liste over, hvilke lande det drejer sig om. Derfor er det en god idé på forhånd at kontakte ambassaden eller konsulatet for det land, dit barn skal rejse til. De vil kunne oplyse om reglerne for børn og unge under 18 år, der rejser ind i landet uden deres forældre eller værge.
Der er specielle krav til det foto, som skal bruges i dit pas:
- Fotografiet skal være uden skader
- Det skal ligne dig og have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden
- Billedet skal tages lige forfra og vise dit ansigt og det øverste af skuldrene
- Hovedbeklædning må kun bæres, hvis det er af religiøse grunde, og pandeparti, kindben og hage skal være synlige
- Ansigtet skal være jævnt belyst
- Begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet
- Munden skal være lukket
- Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser
- Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver
Der skal fingeraftryk i alle nye pas, undtagen i pas til børn under 12 år. Det koster 31 kr. (2024) at få optaget digitale fingeraftryk til dit pas.
Dit gamle pas er stadig gyldigt
Gamle pas uden fingeraftryk vil fortsat være gyldige i hele passets gyldighedsperiode.
Bestil og afhent dit pas i Danmark
Hvis du er dansker, men bor i udlandet og skal have et nyt dansk pas, er det billigst, hvis du bestiller passet, når du er på besøg i Danmark. Alle danske statsborgere kan få udstedt et pas ved personlig henvendelse til Borgerservice i enhver kommune. Du behøver ikke at bo i kommunen eller have nogen særlig tilknytning til den.
Bemærk, at det er nødvendigt, at du møder fysisk op i Borgerservice to gange:
- For at bestille dit nye pas
- For at afhente dit nyt pas
Bestil og afhent dit pas på ambassade eller konsulat
Hvis du ikke kan komme til Danmark, kan du søge om pas på de danske ambassader og konsulater. På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du landelisten. Her kan du klikke dig frem til, hvor ambassaden og/eller konsulaterne ligger i det enkelte land, samt hvordan du ansøger, hvad du skal betale og hvilke dokumenter, foto og andet du skal have med.
Vær opmærksom på, at når du fornyer dit pas, får du altid et nyt pasnummer.
Husk derfor altid at tjekke, hvilket pasnummer du har oplyst på dine flybilletter. Hvis du har oplyst dit gamle pasnummer, kan flybilletterne være ugyldige.
Har du oplyst dit gamle pasnummer, kan du kontakte dit flyselskab, og så kan de måske ændre pasnummeret til det nye pasnummer, hvis det er nødvendigt.
Du kan søge om et ekstra pas, hvis du rejser i forbindelse med dit arbejde og står i en af følgende situationer:
- Dit pas er indleveret til visering (afventer stempel for indrejse)
- Dit pas har stempler, der kan gøre indrejse umulig i det land, du har planer om at rejse til.
Du skal dokumentere, at det er nødvendigt med et ekstra pas. Medbring en erklæring fra din arbejdsgiver, og søg om det ekstra pas via vores online bestillingsformular. Prisen er den samme som for almindeligt pas.
Erklæring fra arbejdsgiver skal indeholde følgende:
- At passet skal bruges i forbindelse med arbejdet
- Være påført pasansøgerens navn samt CPR-nummer
- Erklæring dokumentation skal være stemplet af arbejdsgiveren
Normalt kan du ikke få ekstra pas til turist- og ferierejser.
Gyldighed for ekstra pas
Et ekstra pas må kun udstedes for rejsens varighed. Dog maksimalt to år. Du skal aflevere dit ekstra pas tilbage til kommunen efter brug.
Hvis du har skiftet hele eller dele af dit navn ud, er det en god idé at få et nyt pas. Det gør du på samme måde, som hvis du skulle have fornyet dit pas.
Af sikkerhedsgrunde vil flyselskaber og rejsebureauer ikke lade dig rejse, hvis navnet på billetten og navnet i passet ikke er det samme. Det er dit flyselskab, du skal kontakte, hvis du står i den situation.
Læs også

Midlertidigt pas
Midlertidigt pas eller nødpas udstedes til dig, der står og skal bruge dit pas inden for meget kort tid. Læs mere om, hvordan du får et midlertidigt pas her.

Har du mistet dit pas?
Er dit pas blevet væk eller er det blevet stjålet? Læs mere om, hvordan du melder dit pas mistet, og hvordan du får et nyt pas.

Regler om pas
Der er forskellige regler og krav til dit pas i udlandet. Bliv klogere på hvilke regler, der gælder for dit pas i udlandet.
Kontakt Borgerservice
Du kan altid ringe til vores medarbejdere i Borgerservice i åbningstiden.
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 10:00 - 16:30 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Har du brug for at møde op i Borgerservice, skal du huske at bestille en tid. På den måde sikrer vi, at vi har en medarbejder, som kan hjælpe dig.
Mandag | 09:00 - 13:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 13:00 |
Onsdag | Lukket |
Torsdag | 10:00 - 16:45 |
Fredag | 09:00 - 13:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Vil du kontakte os digitalt, anbefaler vi, at du sender en sikker mail via Digital Post. Mails sendt via Digital Post er krypterede og må derfor gerne indeholde personfølsomme og fortrolige oplysninger.
Telefon
Du kan altid ringe til vores medarbejdere i Borgerservice i åbningstiden.
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 10:00 - 16:30 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Bestil en tid
Har du brug for at møde op i Borgerservice, skal du huske at bestille en tid. På den måde sikrer vi, at vi har en medarbejder, som kan hjælpe dig.
Mandag | 09:00 - 13:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 13:00 |
Onsdag | Lukket |
Torsdag | 10:00 - 16:45 |
Fredag | 09:00 - 13:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Send en sikker mail
Vil du kontakte os digitalt, anbefaler vi, at du sender en sikker mail via Digital Post. Mails sendt via Digital Post er krypterede og må derfor gerne indeholde personfølsomme og fortrolige oplysninger.