Musik til SVEND

I Svendborg Kommune har alle børn i alderen 0-5 år ret til to obligatoriske musikforløb når de går i dagpleje, vuggestue og børnehave. Sådan har det været siden 2015 og Svendborg Kommune er den eneste kommune i hele landet, der tilbyder det. Vi kalder det Musik Til SVEND. Se mere om, hvad Musik Til SVEND er her.

Der er mange gode grunde til, at MUSIK TIL SVEND er en god ide. Musik styrker:

børns kreative udvikling
deres sproglige, motoriske og sociale færdigheder
deres sanseapparat, evne til at vente på tur og fællesskabsfærdigheder
… og så er musik lig med sjov og glæde, og har, som alle ved, en kæmpe værdi i sig selv

---

Musik til SVEND er et musikforløb, som alle børn i Svendborg Kommune i alderen 0-5 år bliver en del af, når de går i dagpleje, vuggestue, børnehave eller i privat pasningsordning.

Over 10 uger følger de tre uddannede musikpædagoger Anna, Randi og Christina børnene på deres undersøgende rejse gennem instrumenter, lyde, rytmer og bevægelser.

I denne følgeton på tre afsnit får du et indblik i, hvordan børnene i dagplejen på Tåsinge oplever Musik til SVEND første gang, midt i forløbet og til afslutningen på forløbet.

Musik til SVEND afsnit 1 - Alle ord er på melodi, for det skaber magi

Vilhelm på næsten to år løber ind i legestuen, han kender så godt. Han sænker farten og kigger nysgerrigt omkring. Der er rykket rundt på legeredskaberne – hvordan kan det nu være? I dag skal der nok ske noget andet, noget nyt.

Flere børn kommer til. De hilser på hinanden med kram og smil. De kender hinanden fra legestuen. Dagplejerne hilser også på hinanden og på musikpædagogisk konsulent Christina, som er tovholder for Musik til SVEND. Børnene kender ikke Christina endnu, men det kommer de til.

Christina tager hånddukken Elefantus frem, og børnene lægger straks mærke til den. De sætter sig alle i en rundkreds med deres dagplejere og venter spændt, nysgerrige og generte. Christina har taget Elefantus på hånden, og det er godt timet, for nogle af børnene er blevet lidt urolige. Måske kan Elefantus distrahere og skabe ro?

Elefantus hilsner på børnene én efter én og spørger “Og hvem har vi så her?”, aer barnets fod og sender store smil. Nogle børn hilser på Elefantus, andre gør ikke. Og det er helt ok. Måske næste gang.

Der er stor koncentration, fokus og nysgerrighed - både hos børn og voksne. Men også en anelse generthed hos de små. Nogle af børnene er mest trygge, når de holder deres dagplejer i hånden.

Så er det tid til at synge goddag-sang. De voksne i rundkredsen kender sangen og synger med. Børnene kigger fokuseret på skiftevis Christina og hinanden og følger med i fagterne. Nogle børn kopierer bevægelserne i slow-motion. Vilhelm og de andre børn er meget optagede af at følge fagterne med øjnene, der nærmest står på stilke.

Nu skal alle op at stå og bevæge sig til musikken. Christina spiller på det medbragte el-klaver. Børnene bevæger sig til stemningen i musikken: tramper som en elefant, lister som en mus, bakker rundt og fornemmer rummet og hinanden. Eskild er i fuld gang med at bakke. Han bakker ind i væggen, og fra klaverbænken støtter Christina ham til at vende og forsigtigt bevæge sig videre ud i rummet. Så det gør Eskild.

“Så sætter vi os i en rundkreds”, synger Christina og alle finder sig til rette. Alle beskeder til børnene synges på melodi, og det er ikke tilfældigt, for det skaber magi og opmærksomhed, siger Christina – nok mest til de voksne.

Hov, nu kommer der en ny lyd! Det rasler. Hvor kommer lyden fra? Børnene opdager, at Christina holder en pose med rasleæg ind til sig. Det er derfra, lyden kommer. Nu deler Christina et æg ud til alle børn og voksne med smilende øjenkontakt til hver enkelt. Børnene kigger på de voksne, hinanden og sig selv idet der rasles med æggene. Langsomt lærer børnene situationen at kende.

Nu giver Christina diskret en besked til de voksne om, at den næste sang, hvor rasleæggene indgår, blandt andet skal sætte ord og bevægelse på retningerne “oppe”, “nede” og “under”.

Efter sangen bliver alle rasleæg samlet i midten af rundkredsen som forberedelse til den næste sang, som hedder “Jeg har lommerne fulde af kastanjer”. Børnene er koncentrerede og nysgerrige også selv om det kan være svært at lægge det spændende, raslende æg fra sig igen.

Den sidste sang er “Lille sorte kat”. Børnene lægger sig på verdens største hovedpude. Det er egentlig et stort, blåt collagetæppe, men her i legestuen er det altså på magisk vis blevet forvandlet til verdens største hovedpude. Børnene lægger sig tæt ind deres dagplejere. Efter sangen kigger Christina blidt på Vilhelm, som kigger tilbage på hende med et åbent blik.

“Var det dejligt?”, spørger Christina.

“Ja”, svarer Vilhelm, som smiler med rolige øjne til Christina.

Musik til SVEND afsnit 2 - Musikken, der får børn til at liste som mus og rulle sig som en rullepølse

Børnene leger stille og roligt i dagplejens legestue. I det tilstødende lokale er Christina nok engang i færd med at sætte sit el-klaver op og gøre klar. Hun stikker hovedet ind i legestuen: ”Hej dejlige børn” siger hun og smiler. Børnene kender Christina nu, og i dag er det sjette gang, de skal have ”musik med Christina,” som de kalder det.

Christina kalder børn og voksne til sig på en hjemmelavet melodi. Der spidses ører. I rolige bevægelser samles alle i en rundkreds, og børnene kigger forventningsfuldt på Christina, som har taget hånddukken Elefantus frem. Børnene venter på, at Elefantus tager den sædvanlige runde og siger godmorgen til alle.

Nu er det tid til goddag-sangen, og Pil er helt med. Smilet breder sig. Hun kender sangen og fagterne, og Christina anerkender hendes engagement. Andre børn har brug for lidt støtte og observerer, hvad der foregår. Det er helt okay, for man deltager også, når man sidder og lytter og kigger, understreger Christina.

Det er tid til at komme op at stå og bevæge sig til klaverspillet. Der skal trampes som elefanter. Asbjørn står stille og betragter de andre, som tramper rundt mellem hinanden til musikken. Og så kigger han ned på sine egne fødder. Nu tramper de også med, og Asbjørn kigger op og smiler til en voksen ved siden af, inden han bevæger sig ud i rummet.

Nu bliver musikken stille, og allerede før instruktionen fra Christina, viser børnene, at der nu skal listes som små mus. De viser med deres kroppe, at musikken er stille: de hvisker, lister og rører blidt ved hinanden.

Når der er Musik til SVEND, er de voksne også med på gulvet. De går forrest, kravler som katte, snor sig som slanger, opmuntrer, hjælper og støtter børnene. Og nu er det blevet tid til at rulle hen over gulvet som rullepølser. Alle øver sig, og når det lykkes, lyser øjnene op. Det handler ikke bare om at synge, men om at opleve musikken.

”Så skal vi sætte os i en rundkreds” synger Christina nu og finder posen med rasleæg frem. Lyden af æggene gør lykke, og et par af børnene siger ”dip-dap dip-dap”, som er en del af sangteksten til rasleæg-sangen. Rasleæggene er lig med netop den sang. En dagplejer fortæller, hvordan der forrige onsdag havde bredt sig en kakofoni af ”dip-dap dip-dap” i soverummet, da børnene skulle puttes til middagslur. For sangene hænger fast, de smitter, sådan er det.

Stemningen er stadig rolig efter de første 20 minutter, og koncentrationen er intakt. I sangen med rasleæg skal børnene gemme ægget forskellige steder på kroppen: under fødderne, i hånden, bag ryggen, og flere af børnene øver sig i at gemme ægget på et særligt sted – deres yndlingssted. Pil vil gerne have ægget ind under trøjen, selv om ægget nu skal gemmes under fødderne. Christina registrerer det, og i næste runde skal ægget under trøjen. Pil kigger op og smiler stolt. Hendes initiativ blev grebet. Der er læring på mange planer til stede: motorisk, musikalsk og menneskeligt.

I den næste sang skal børnene skiftevis samle et rasleæg op fra midten af rundkredsen og lægge det fra sig igen. Det kan være svært, når man netop har fået dét der særlige æg med yndlingsfarven, og man slet ikke er færdig med at undersøge det for lyde. En voksen støtter Asbjørn til at lægge det fra sig igen. Om lidt kan han vælge et nyt, siger den voksne. Det ved Asbjørn godt, og han lægger ægget fra sig uden at modsætte sig.

Som afslutning synges ”Lille sorte kat”, og verdens største hovedpude, som Christina kalder det, findes frem. Uafhængige af deres dagplejer lægger børnene sig, præcis hvor de står. De lærer at løsrive sig i trygge omgivelser. Bagefter bliver hovedpuden pakket sammen – et ritual – og Pil går forrest. Musik til SVEND er først færdigt, når hovedpuden er lagt ordentlig sammen.

”Tak for hjælpen – igen” siger Christina, og Pil sender hende et smil.

Musik til SVEND - afsnit 3: Ønskekoncert, Elefantus og sangene, der lever videre

10 uger er der gået. 10 uger med Musik til Svend slutter i dag, i hvert fald for børn og voksne i heldagslegestuen Røde Æblekinder på Tåsinge. Det er 10 uger siden, det hele begyndte. Det er 10 uger siden, en flok børn i alderen 0 til 2 år mødte musikken, rytmerne, bevægelserne og ikke mindst sig selv i musikken, måske for første gang.

Eskild er klar. Han kommer løbende ind som den aller-allerførste og sætter sig ned midt i lokalet, præcis hvor rundkredsen plejer at være.

“Hvad skal vi i dag?” siger han og kigger spørgende og forventningsfuldt på Christina.

“Vi skal synge,” svarer hun og smiler.

Nu kommer flere børn ind. Valdemar går forsigtigt med en buket lilla og lyserøde blomster fra haven i hænderne. Meget fokuseret og koncentreret stiller han sig ind ved siden af de andre børn og voksne, som nu danner en rundkreds. Også Sara og Asta har noget med. Små pakker. Det hele er selvfølgelig til Christina.

Valdemar rækker glad og stolt blomsterne til Christina, som smiler og takker mange gange.

“Hvor er de flotte! De skal ligge på klaveret, så vi kan nyde dem, mens vi synger,” siger hun.

Sara og Asta overrækker de små pakker til Christina, som indeholder flotte armbånd, de selv har lavet. De kommer straks rundt om Christinas håndled og taknemmeligheden er ikke til at overse.

I dag er der ønskekoncert, men først skal Elefantus sige hej, præcis som han plejer.

“Og hvem har vi her?” spørger Elefantus.

“Alexander,” svarer Alexander med det samme, uden at tøve. Sådan går runden. Børnene er klar til at hilse på Elefantus, og de, som ikke kan sige deres eget navn endnu, får hjælp fra kammeraten ved siden af.

Tonerne lyder fra klaveret, og der skal sættes bevægelser til musikken.

“Nu siger musikken sådan her,” siger Christina, mens hun spiller taktfast på klaveret.

Menta kigger op og så ned på sine fødder, som begynder at stampe og trampe.

“Godt hørt børn! I er jo elefanter!” udbryder Christina. I det hele taget er der langt færre instrukser denne gang. Alle ved, hvad de skal. Og gør, hvad der falder dem ind. Da katte-melodien spilles, holder Sara hænderne på kinderne og laver knurhår. Christina bemærker Saras indlevelse: “Det er nemlig rigtigt Sara, du er en kat!”

Nu er det tid til ønskekoncert. Hvilken sang skal vi have? “Instrumenter” siger Sara, og det bliver det. Normalt er det kun rasleæggene, som kommer i brug, men i dag er det også maracas, guiro (eller franskbrødet, som det også kaldes), tamburin og cabasa. Det kan være svært at vente, når alle disse spændende instrumenter ligger på gulvet lige foran, men det er først, når musikbutikken åbner, at man må vælge sig et instrument.

“Hvad vil du købe, hvad vil du købe, hvad vil du købe i min butik?” synger de voksne og signalerer til børnene, at nu kan de vælge. For uger tilbage ville alle børnene vælge flere instrumenter hver, men nu har de lært, at de kan vælge et nyt i næste runde, og de kan give det fra sig igen. Der spilles og øves rytmeforståelse, man venter på tur, og børnene mærker og føler instrumenterne, hører nye lyde.

De store instrumenter skal nu sorteres fra, og kun rasleæggene bliver tilbage på gulvet i midten af rundkredsen.

“Dip-dap, dip-dap" hører man fra de små. Og det er helt rigtigt, nu er det tid til favoritsangen. Begejstringen er ikke til at overse hos både store og små, som allerede gemmer rasleæggene under hagen, på ryggen og fødderne inden sangen overhovedet er begyndt. Der er sket så meget på 10 uger med Musik til Svend.

“Nu skal vi rydde op, så her bli’r fint igen,” synger Christina, og børnene samler med det samme alle rasleæg sammen og lægger dem tilbage i posen.

Nu er det tid til den sidste runde med verdens største hovedpude og sangen “Lille sorte Kat”. Sara hjælper med at brede hovedpuden ud som hun plejer. Alle børnene finder straks en plads på tæppet og kommer ned i gear.

“Kære børn, I er blevet fyldt med mod og lyst – tak til jer,” siger Christina i et stort smil, mens tæppet bliver pakket sammen. De voksne får også en stor tak med på vejen, som i den grad gengældes. Christina har lavet mapper til alle dagplejere, så de kan synge videre derhjemme. Og hvis man skal tro lydene fra de børn og voksne, der nu har pakket sammen og gør klar til at forlade heldagslegestuen, lever sangen videre.

Mange tak til dagplejere, børn, forældre og Musik til Svend-teamet for at vi måtte følge med.

---

Musik til SVEND er et musikforløb, som alle børn i Svendborg Kommune i alderen 0-5 år bliver en del af, når de går i dagpleje, vuggestue, børnehave eller i privat pasningsordning.

Over 10 uger følger de tre uddannede musikpædagoger Anna, Randi og Christina børnene på deres undersøgende rejse gennem instrumenter, lyde, rytmer og bevægelser.

I denne følgeton på tre afsnit får du et indblik i, hvordan børnene i dagplejen på Tåsinge oplever Musik til SVEND første gang, midt i forløbet og til afslutningen på forløbet.

	Skriv sikkert som borger
	Skriv sikkert som virksomhed
	Fra myndighed til myndighed
	Skriv en besked OBS! Af sikkerhedsmæssige grunde bør du aldrig sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger i en almindelig mail. Det gælder f.eks. cpr.nr., helbredsoplysninger eller økonomiske oplysninger.

Børn, Unge, Kultur og Fritid