Medarbejder - mistanke mod kollega om vold eller seksuelt overgreb
Det vigtige
- Nedskriv mistanken
- Henvend dig til din leder
- Aftal videre forløb
Fremgangsmåde ved mistanke mod medarbejder om vold eller seksuelt overgreb
- En medarbejder, der får kendskab til eller har en mistanke om seksuelt overgreb mod et barn, skal henvende sig til sin leder.
- Lederen skal omgående underrette fagchefen.
Lederen vurderer sammen med fagchefen, om der er grundlag for at lave en politianmeldelse ift. mistanken. - Hvis mistanken retter sig mod en leder, skal medarbejderen rette direkte henvendelse til fagchefen.
- Lederen vurderer, om der skal ske en orientering af de øvrige forældre som direkte forlængelse af en politianmeldelse / eller om det i første omgang er tilstrækkeligt at orientere forældrebestyrelsesformanden.
Der kan evt. i samarbejde med politiet afholdes et anonymiseret orienteringsmøde for alle forældre med en forudgående skriftlig indkaldelse og med eventuel deltagelse af relevante faglige grupper fra Familieafdelingen. - Opmærksomheden henledes dog på reglerne om tavshedspligt.
Oplysninger om seksuelt overgreb m.v. er undergivet tavshedspligt og må derfor som udgangspunkt ikke videregives, jf. straffelovens § 152. - Er forældrekredsen ”opskræmt”, kan en orientering af hele forældrekredsen eventuelt være legitimeret efter straffelovens § 152e efter en konkret vurdering, hvor fx mistankens karakter er et kardinalpunkt.
- Involverede forældre har ikke tavshedspligt i modsætning til forældre i forældrebestyrelser.
- Er der ikke grundlag for en politianmeldelse, foretages den videre ikke-politimæssige koordinering og behandling i et samarbejde med skole /dagtilbud.
- Efter et forløb med mistanke om seksuelle overgreb kan personalet have brug for støtte til at forholde sig til, hvad der er sket – og til det videre forløb.
Fx kan en pædagogisk konsulent følge skolen /dagtilbuddet, og det kan være relevant, at alle involverede tilbydes en form for støtte, fx i form af fællesmøder, hvor problemstillinger og forløb kan drøftes. - Man bør være opmærksom på, at det – uanset det retlige forløb af en sag – er nødvendigt, at personale tæt på barnet og familien følger op på barnets fortsatte ophold m.v. - og på samarbejdet med forældrene fremover.