Ejendomsejere skal bidrage økonomisk til fælles klimasikring af Svendborg Havn
Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune har truffet en principiel beslutning om, at ejendomsejere skal bidrage til finansieringen af første etape i omfattende klimasikring af byens historiske havn, der samlet set løber op i omegnen af en halv milliard kroner.
Hvem har egentlig ansvaret for at klimasikre din ejendom?
Som udgangspunkt er svaret ligetil: Det har du selv. Som regel er der derfor heller ingen tvivl om, hvem der skal betale regningen.
Men hvis en kommune bygger en fælles klimasikring, der beskytter flere ejendomme ved oversvømmelse, er det ikke nær så åbenlyst. Det er nemlig op til den enkelte kommune, om de vil pålægge ejerne at bidrage til finansieringen eller ej. Og hvis den gør, skal den også selv finde en fordelingsmodel, som er både retfærdig, enkel og nem at forstå.
Netop dét har kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune taget stilling til i første etape af det omfattende klimatilpasningsprojekt ”Den Blå Kant”, der skal beskytte byens historiske havn mod oversvømmelse.
Et spørgsmål om rimelighed
Regningen for første etape, der skal beskytte Søndre Havn, lyder på 43,5 millioner kroner. Kommunen har selv prioriteret 26 millioner kroner til projektet, mens der er søgt støtte fra den nationale kystpulje, som har givet tilsagn om 7,5 millioner kroner.
Den sidste fjerdedel, lige knap 10 millioner kroner, skal ejendomsejerne bidrage med – og det er et spørgsmål om rimelighed, mener borgmester Bo Hansen:
”Når man som ejendomsejer får gavn af en fælles klimaløsning, må man også bidrage til finansieringen. Alternativet er, at den enkelte ejer selv skal ombygge sit hus til at kunne tåle vandet eller gang på gang udbedre skader efter oversvømmelse. Omvendt løfter projektet også byen og havnen som helhed, og derfor skal kommunen selvfølgelig bidrage med sin del,” udtaler han.
Udover udgifterne til selve anlægget, som skal tilbagebetales over 25 år, kommer de løbende driftsomkostninger. De forventes at udgøre omkring 325.000 kroner om året og skal ligeledes deles mellem kommunen og ejendomsejerne.
Hvor meget den enkelte ejendomsejer skal bidrage med både i anlæg og drift, afhænger af, om man bor i stueetagen eller på en højere etage, og hvor tæt på vandet man bor.
Oversvømmelse bliver endnu større problem i fremtiden
Det konkrete projekt er en højvandsbeskyttelse med en kombination af moler, en sluseport over vandet samt højvandsmure. Samtidig bliver der etableret en længe ønsket offentlig gangforbindelse over vandet, som vil løfte det maritime byrum ved Søndre Havn.
Projektet vil sikre omkring 70 bygninger – eller 28.400 kvadratmeter – når vandet står 2,5 meter over dagligt vande, herunder mange bevaringsværdige eller fredede bygninger.
Og klimasikringen er helt nødvendigt, både på kortere og længere sigt, mener formand for Teknik- og Miljøudvalget Jesper Kiel (Ø):
”Allerede i dag oplever vi oversvømmelser med få års mellemrum, særligt i Søndre Havn, som er et af de lavest liggende områder på havnen. Ved stormfloden i oktober 2023 nåede vandstanden i den sydlige del af havnen helt op over 1,7 meter over daglig vande – og det bliver værre, når havvandet stiger. Det, der i dag statistisk set sker hvert 20. år, vil i slutningen af det her århundrede ske næsten hvert år,” udtaler han.
Svendborg Kommune arbejder nu videre med en detaljering af både projektet og bidragsmodellen. Begge dele bliver sendt i høring hos de berørte ejendomsejere i løbet af 2025. Projektet forventes at være realiseret i starten af 2027.