Punkt 10 Elevtalsprognose 2017/18 og 2030/31
Beslutningstema
Orientering om elevtalsprognosen for skoleåret 2017/18 til og med 2030/31.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Den seneste udarbejdede elevtalsprognose udviser et fald i det samlede elevtal i folkeskolerne fra 5025 elever i 2017/18 til 4645 elever i 2030/31 (almenområdet).
Ændring i procent fra 2017/18 til 2030/31 er:
Alle folkeskoler samlet | -7,6 |
Issø-skolen | -5,3 |
Nymarkskolen | -10,6 |
Rantzausminde Skole | +0,4 |
Skårup Skole | -24,0 |
Stokkebækskolen | -9,9 |
Thurø Skole | +9,2 |
Tved Skole | -13,9 |
Tåsingeskolen | -13,4 |
Vestermarkskolen | -24,1 |
Vestre Skole | +18,8 |
Ørkildskolen | -3,3 |
Elevtalsprognosen udarbejdes årligt på baggrund af:
- Kommunens befolkningsprognose, som forventes godkendt i økonomiudvalget den 22. maj 2018
- De seneste tre års søgemønstre
- Indskrivning til kommende 0. klasse
Elevtal og søgemønstre for det kommende skoleår er afstemt med skolernes egne forventninger.
Desuden er der i årets prognose indlagt en forudsætning om, at andelen af segregerede elever med bopæl i Svendborg falder til 4,5% i 2021/22.
Primære afvigelser i befolkningsprognosen er færre nye boliger og flygtninge end forventet.
Elevtalsprognosen er vedlagt som bilag.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 16-05-2018
Taget til efterretning.