Punkt 3 Finansieringskatalog Børne- og Ungeudvalget - behandling efter endt høring
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget drøfter indkomne høringssvar vedrørende udvalgets del af finansieringskataloget forud for Økonomiudvalgets møde i maj.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At høringssvarene tages til efterretning
- At høringssvarene fremsendes til Økonomiudvalgets behandling
Sagsfremstilling
Jævnfør budgetproceduren for behandlingen af budget 2019 skal Økonomiudvalget behandle det samlede finansieringskatalog på udvalgsmøde den 22. maj, herunder de høringssvar, som er modtaget for hvert udvalgsområde.
Det samlede finansieringskatalog er udarbejdet på baggrund af:
- Udgiftsniveau (ECO-nøgletal)
- Ophør med automatisk demografiregulering
- Øvrige områder (3 pct. Af budgettet)
Børne og Ungeudvalget besluttede på mødet den 4. april at sende delkatalog for området i høring med frist for høringssvar den 30. april 2018.
Der er indkommet 56 høringssvar som er vedlagt dagsordenen.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Fremgår af de enkelte beskrivelser i kataloget.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 16-05-2018
Taget til efterretning og fremsendes til behandling i Økonomiudvalget. Udvalget peger primært på reduktioner indenfor ledelse, administration og bygningsdrift og så vidt muligt at undgå serviceforringelser på de borgernære områder. Udleveret høringssvar fra Social- og Sundhedsskolen FYN, der vedhæftes referatet.