Punkt 9 Orientering om magtanvendelser i 2017
Beslutningstema
Orientering om brug af tilladt magtanvendelse i 2017 på sociale døgntilbud for anbragte børn og unge i Svendborg Kommune.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Administrationen i Familie og Uddannelse modtager indberetninger om brug af magtanvendelse i kommunale døgntilbud til anbragte børn og unge. Derudover sendes indberetningerne til Socialtilsyn Syd direkte fra de sociale tilbud.
Det er kun i begrænset omfang tilladt at anvende magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt på sociale institutioner. Magtanvendelse kan eksempelvis indbefatte at fastholde barnet eller den unge, hvis de er til skade for sig selv eller andre. I Svendborg Kommunes social tilbud tilstræbes det at begrænse magtanvendelser til situationer, hvor det forekommer absolut påkrævet.
Ved indberetning behandles sagen og godkendes som enten lovlig eller ikke lovlig magtanvendelse. Forældre og sagsbehandler orienteres ved indberetning, og der følges op med samtaler med den unge, der også selv får mulighed for at kommentere forløbet.
Oversigt over magtanvendelser på kommunens døgntilbud 2015-2017.
Døgntilbud | 2015 | 2016 | 2017 |
Børnehuset | 4 | 2 | 1 |
Skovsbovej | 32 | 3 | 3 |
Lovgrundlag
Magtanvendelse på sociale døgntilbud er tilladt i begrænset omfang med hjemmel i Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge samt bekendtgørelse af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 04-04-2018
Taget til efterretning.