Punkt 16 Ændring af folkeskolernes styrelsesvedtægt i forbindelse med etablering af Center for Ejendomme og Teknisk Service pr. 1.1.2014
Beslutningstema
Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler skal ændres i forbindelse med etableringen af Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS) pr. 1.1.2014.
Udvalget for Børn og Unge besluttede den 4.12.2013 at sende ændringsforslag i høring hos skolebestyrelserne.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Til vedtægtens § 15 tilføjes stk. 3 med følgende
tekst:
”Beføjelser vedrørende bygningsdrift, vedligeholdelse, energiforbrug og rengøring er placeret under Center for Ejendomme og Teknisk Service. - Bilag 8 vedrørende resursetildelingsmodellen ændres som følger:
a) Teksten ”Der gives en grundtildeling pr. skole og en tildeling pr. elev” ændres til ”Der gives en tildeling pr. elev”.
b) Følgende tekst slettes: ”At grundtildelingen tager højde for de faktiske, bygningsmæssige driftsudgifter (rengøring, energiforbrug og indvendig vedligehold) eksklusiv klimaskærm/udvendig vedligeholdelse, på de enkelte matrikler i en harmoniseret tilgang.”
Sagsfremstilling
Høringssvar fra skolerne er vedlagt som bilag.
Høringssvaret fra Tåsingeskolen peger på, at ansvarsforholdet omkring energiforbruget ikke er beskrevet. Skoleafdelingen har derfor foretaget en præcisering i nedenstående forslag.
Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS) etableres pr. 1.1.2014. CETS overtager i den forbindelse skolernes opgaver med bygningsdrift, vedligeholdelse og rengøring.
Skolebestyrelsens beføjelser og resursetildelingsmodellen til skolerne er fastsat i henholdsvis styrelsesvedtægten og bilagene hertil. Beføjelserne fremgår af § 15 og resursetildelingen af bilag 8. Der henvises til styrelsesvedtægten som er vedlagt som bilag.
Som konsekvens af etableringen af CETS pr. 1.1.2014 foreslår Skoleafdelingen følgende ændringer til styrelsesvedtægten:
- Til vedtægtens § 15 tilføjes stk. 3 med følgende
tekst:
”Beføjelser vedrørende bygningsdrift, vedligeholdelse, energiforbrug og rengøring er placeret under Center for Ejendomme og Teknisk Service. - Bilag 8 vedrørende resursetildelingsmodellen ændres som følger:
a) Teksten ”Der gives en grundtildeling pr. skole og en tildeling pr. elev” ændres til ”Der gives en tildeling pr. elev”.
b) Følgende tekst slettes: ”At grundtildelingen tager højde for de faktiske, bygningsmæssige driftsudgifter (rengøring, energiforbrug og indvendig vedligehold) eksklusiv klimaskærm/udvendig vedligeholdelse, på de enkelte matrikler i en harmoniseret tilgang.”
Lovgrundlag
Folkeskolelovens § 41.
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 11-02-2014
Indstilles.
Høringssvarene fremsendes til CETS til orientering.
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-02-2014
Indstilles.
Beslutning i Byrådet den 25-02-2014
Godkendt.