Punkt 4 Frigivelse af anlægsramme til infrastruktur for ny elfærge Højestene
Beslutningstema
Der søges om frigivelse af den afsatte anlægsramme i 2024 samt en fremrykning af anlægsmidler fra 2025 til 2024 til påbegyndelsen af infrastruktur (elladeinfrastruktur og eventuelt færgelejer) for den nye elfærge Højestene.
Indstilling
Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,
- At der flyttes 2,62 mio. kr. fra 2025 til 2024, så rådighedsbeløbet i 2024 udgør 6,5 mio. kr.
- At rådighedsbeløbet på 6,5 mio. kr. frigives.
- At godkende brugen af ekstern rådgiver.
Sagsfremstilling
Jævnfør Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 6. september 2023, er arbejdet med standardfærgeprojektet og gennemførelse af værftsudbud igangsat.
Det forventes at skibsbygningskontrakten kan underskrives i marts 2025, men etablering af elladeinfrastrukturen skal igangsættes i indeværende år, for at være klar til færgeleveringen.
Dette medfører, at der nu skal igangsættes analyser, forundersøgelser og indhentning af tilbud på rådgiverbistand til elladeinfrastruktur (trækning af elkabler, tilslutning til elnettet, tilslutningsafgift, transformerstation, fundament til ladearm m.m.) og nye færgelejer i Svendborg, på Skarø og Drejø.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
For ar kunne igangsætte projektet omkring elladeindfrastruktur kræver udbyder, at der stilles en bankgaranti på 4,5 mio. kr. Hertil forventes der yderligere udgifter på 2 mio. kr. til blandt andet forundersøgelse, rådgiver m.m.
Den samlede forventede udgift i 2024 lyder på 6,5 mio. kr.
Der er i budgettet i 2024 afsat 3,88 mio. kr., hvorfor der søges om en fremrykning af 2,62 mio. kr. fra rådighedsbeløbet på 31,19 mio. kr. i 2025.
Projektets samlede anlægsramme er på 34,21 mio. kr. og er fordelt udover årerne 2024 til 2026.
Udgiften til rådgiver forventes at overstige grænsebeløbet på 0,15 mio. kr., hvorfor der søges om godkendelse af brug af ekstern rådgiver.
CO2-Konsekvensvurdering
Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen på nuværende tidspunkt.
Lovgrundlag
Ingen.
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 08-05-2024
Man stemte om indstillingen.
For stemte: 4 (A, C, B)
Imod stemte: 0
Undlod: 2 (V)
Afbud fra Mikael Hansen (A) og Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (B).